1777 Elbo Herred
| ← Holmans Herred | Danmarksbeskrivelse (1777) af Nicolay Jonge Elbo Herred i Koldinghus Amt [1] |
Ældboeherred udgør den yderste ende eller odde af Jylland ude mod østen, thi på de tre kanter, nemlig mod norden, østen og sønden, er det omringet med bæltets vande, og mod vesten grænser det til Holmands- og Bruskherred, hvor den å Ranefjord gør grænseskellet.
Dette herred består af seks kirkesogne, hvoriblandt er to i den fæstning og stad Fredericia, dernæst fire landsbykirkesogne, nemlig:
Indholdsfortegnelse
Vi mærker nu hvert kirkesogn især.
Trinitatiskirkesogn[redigér]
i staden Fredericia, hvortil hører, foruden menigheden i staden, også udenbys disse to landsbyer, Stovstrup og Igum, så og en gård, kaldet Kobelgården.
Til dette sogn er et anneks på landet, nemlig Vejlebysogn.
Mikaeliskirkesogn[redigér]
som er det tyske sogn i staden Fredericia.
Til dette sogn er et anneks på landet, nemlig Ærritsøesogn.
Fridericia er den største og mest regulær anlagte stad og eneste fæstning i Nørrejylland, beliggende ved den sydøstlige kant af Jylland, på en langt ud gående odde eller landpynt ved det lille bælt. Polihøjde er her 55 grader 37 minuter latitud., og 25 grader 38 minuter longitud.
Denne nye stad er anlagt af kong Frederik 3. år 1652, og blev af begyndelsen efter allerhøjstbemeldte konge, kaldet Frideriksodde, men fik siden, efter kongelig befaling af 22. april år 1664, det navn Fredericia. Den odde af landet, hvorpå staden er bygget, hed i fordum tid Bersodde, hvorudover de meget fede og store ål, som her fanges, kaldes endnu Bersål.
Til denne stads anlæggelse blev Ullerupkirke nedbrudt, og Ullerupsogns tre bondebyer, nemlig Ullerup, Hyby og Handerup, ligeledes nedbrudte, og bymarkerne lagte til denne nye stad og inddelte i 164 lige dele til byggepladser.
Disse bønder bleve de første borgere i denne nye stad, som fik sit første købstadsprivilegium år 1650 den 15. december, samt store friheder. År 1652 blev stadens volde og første fæstningsværker anlagte. år 1654 fik staden sin første sognepræst, som var præsten ved den nedbrudte Ullerupkirke. Få år efter stadens opbyggelse og fæstningens anlæggelse blev staden i krigens tid år 1657 efter nogle ugers belejring indtaget med storm den 24. oktober af de svenske, men år 1659 blev kastellet indtaget og tilbagevundet af de danske.
Efter krigens ende og suverænitetens indførsel blev fæstningsværkerne reparerede, og år 1661 den 9. nov. blev staden gjort til en stabelstad, med nye privilegier og visse års skatte-, told- og akcisefrihed. År 1665 blev staden delt i to kirkesogne, nemlig den danske menighed, som udgør den østre del, og den tyske menighed, som er den vestre del af staden. Samme år fik staden landstingsret. Kong Christian 5. gav staden år 1682 fri religions øvelse for dem, som sig her ville nedsætte, samt jus asyli for fallerende købmænd og udenrigs manddrabere.
Stadens befæstning, som år 1710 af kong Frederik 4. er fuldført, består til landsiden af 9 ordentlige bastioner, men til søkanten af 10 lavere bolværker; af disse har kastellet tre bolværker til søen og et til byen. Staden er en halv mil i omkreds inden for volden på voldgangen, har 4 porte, nemlig:
- Prinzensport, hvorved er hovedvagten: samme port er af smuk arkitektur, og ud til marken står det jydske våben
- Kongensport
- Vandporten fra kastellet til stranden, men bruges ikke
- Strandporten
Stadens gader er snorlige, og 25 til 30 alen brede, men ikke alle bebyggede, da i den søndre del af byen findes ager og eng.
Stadens sognekirker er:
- den danske kirke, kaldet Trinitatiskirke, opbygget og indviet år 1690 den 22. maj af biskop Kristen Lodberg, den er indvendig smuk, men fattes et kirketårn; til denne kirke hører to landsbyer: Stoustrup og Igum, samt Kobbelgården.
- Den tyske kirke, kaldet St. Mikaeliskirke, er både en sognekirke og en garnisonskirke, hvori vekselvis til højmesse og aftensang prædikes tysk og dansk, den er opbygget og indviet år 1668 den 1. juni af biskop dr. Peder Kragelund i Ribe.
Til nytte for de reformerte kolonister, som år 1719 kom fra det Brandenborgske og nedsatte sig her i staden, opbyggee en stor del huse og anlagde tobaksplantager tilligemed urtehaver, er år 1735 opbygget en net reformert kirke, tilligemed en smuk provsteresidens. Ligeledes har de katolske fra år 1686 haft et kirkekapel, som år 1767 er nyt og smukt opbygget, tillige med en residens for to præster, som er jesuiter. Jøderne have også her en smuk synagoge, opbygget år 1752.
Staden har et godt hospital, hvis grundmurede bygning er opført år 1749, og dets fundats udstedt år 1750, dets lemmer er 24 i tallet. Her er også en latinsk skole, stiftet år 1646 af kong Frederik 3., men skolebygningen anlagt år 1698 af kong Christian 5., og indviet af biskop dr. Anker Ankersen i Ribe. Skolen har en rektor og tre hørere.
Stadens rådhus er en smuk grundmuret og regelmæssig bygning, opført år 1762, til hovedindgangen går en dobbelt stentrappe op, over døren står stadens våben. Fra år 1665 har staden haft overret, og dens rådstuedomme indstevnes lige til Højesteret. Magistraten består af en præsident, en borgmester, tre rådmænd, en byfoged, en by- og rådstueskriver; hver torsdag holdes rådstueretten, og bytinget holdes om mandagen.
Staden ligger meget fordelagtig til handel, men da staden ingen havn har, så har købmændene ingen skibe, ej heller bor her nogen skippere, men de som fare herfra og hertil er fra København, Kolding og Middelfart. Årlig passerer her forbi omtrent 600 skibe, som alle må betale strømtold, men som rheden er alt for åben og usikker, formedelst de stærke strømme, må de store skibe kaste anker under Fyns side ved Stribsbugt, og de mindre ligge i Erritzøebugt.
Stadens bedste næring er agerdyrkning og tobaksplantning af de reformerte, thi staden har tilkøbt sig år 1765 på, auktionen over det kongelige ryttergods de førhen værende rytterkobler, så at staden ejer nu den hele odde fra strand til strand. I staden er et stort sæbeværk eller sæbesyderi, en skøn oliemølle, til at slå rapsæd, bygget på hollandsk måde; en tøjmagerfabrik, en klædefabrik. Udi staden er tre vejrmøller til mel, og fire hestemøller til malt og gryn.
Borgerne have daglig mængde af søfisk efter årets tid, nemlig torsk, sild, makrel, flyndere, hvillinger, hornfisk, men i særdeleshed falder her de fedeste og bedste ål, hvilket ålefiskerie på stadens fortov ved 12 åleruser bortfæstes af magistraten. Af Taulovsø fås gedder, aborrer og brasen.
Lige over for staden Fredericia ligger Strib, hvor færgestedet er i Fyn. Fra Fredericiafærgebro over til Stribsfærgebro regnes over bæltet 3.129 alen, eller én fjerdingvej og 129 alen, denne overfart fra Jylland til Fyn holdes nok så god, som den overfart fra Snoghøj over til Middelfart. Men fra Fredericiabro over til Middelfartsbro 4330 alen, eller en fjerdingvej og 1.330 alen; og fra Fredericia til Bogense er 9.840 alen, eller tre fjerdingvej og 840 alen. Lige imod Fredericia, på hin side bæltet på Stribsodde i Fyn, lod kong Frederik 3. på samme tid, som Fridericiæfæstning blev anlagt, ligeledes lægge grund til en mindre fæstning, kaldet Sophiæodde, efter dronningens høje navn, hvoraf vare opførte fem bolværker, og på pynten en skanse, men formedelst indfaldende urolige krigstider standsedes dette fæstningsarbejde, og blev ej siden videre fuldført.
Posten fra København og Holsten ankommer her fra Kolding hver mandag og torsdag aften, og afgår hver tirsdag- og fredag eftermiddag klokken 5. Stadens ugentlige torvedag holdes hver torsdag; og de årlige markeder holdes den 23. januar med kramvarer og heste, den 19. marts og 26. juni med kram og andre varer, den 3. september ligeså, den 24. oktober med samme varer. En udførligere efterretning kan læses i Vilses Fridericæ-beskrivelse, trykt i København 1769.
Vejlbysogn[redigér]
er anneks til den danske menighed eller Trinitatissogn udi Fredericia. Til sognet hører:
- Vejlby
- Igeskovby
- Trelleby, med god skov
Ærritssøesogn[redigér]
som i ældgamle skøder kaldes Æriksø og Ærretsø, er anlagt på en stor bugt ved bæltet, og er anneks til den tyske kirke eller Mikaeliskirke i Fredericia, og dertil lagt år 1667, da det tilforn var et anneks til Taulovkirke. Til sognet hører:
- Ærritssøby
- Snoghøj, et stort og bekendt færgested, hvorfra overfarten sker til Middelfart, ved Snoghøj er et fiskerhus, som endnu kaldes slottet.
- Hønneborg- eller Hønnebergladegård, er en tiendefrie gård, som tilforn har været en ladegård til et kongeligt slot, kaldet Hønborg, eller Hønneborgslot, som skal have stået straks ved Snoghøj, hvoraf ses og kendes endnu rudera. Disse marker vare udlagte og indrettede til rytterkobler, men år 1765 blev ved auktion over ryttergodset bortsolgte til privat ejendom, dens fri hartkorn er 13 tdr. 4 skp. 1 alb., skovskyld 1 skp. 1 fjk. 2 alb.
På Erritssømark ligge tre hedenske offersteder eller høje, som kaldes Steneshøj, Ulvehøj og Rødsten. Ærritsøbek har tilforn drevet en vandmølle, som nu er ødelagt.
Bredstrupsogn[redigér]
består af
- Bredstrupby, hvor man endnu ser på marken levninger af den svenske lejrs opkastede skanser og volde, da den stod her år 1658, medens fæstningen Fredericia blev belejret. I dalen vesten for Bredstrup, står hos Stangebro et meget stort hedensk alter og offersted
- Kongstedby, hvor en kirke fordum har stået, men blev i nysommeldte fjendtlige tider ødelagt
- Torpby
- Stallerupby
- Ølstedgård, en meget smuk opbygget gård, som er tiendefrie
Taulovsogn[redigér]
består af
