1777 Ribe By

Skift til: navigering, søgning
Ribe Stift Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Ribe By [1]
Riberhus Amt

Ribe, hovedstaden for Riberstift, en vel bygget og anselig stor købstad, beliggende på grænserne imellem Nørre- og Sønderjylland ved den store Riberå, af hvilken den så godt som er omgiven, og gennemskåren af åens adskillige grene. Denne å, så vidt den anrører byen, kaldes Nepså eller rettere Nebså, af en borger ved navn Svend Neb, som i kong Hanses tid anlagde en vandmølle, kaldet efter mølleren Nebsmølle, og strømmen kaldet Nebsstrøm. Stadens beliggenhed er under 55 grader 20 minutter latitude, og 24 grader 42 minutter longitude.

Stadens ælde er vist over 800 år, thi den danske skribent Adam af Bremen melder om Ribe, at den allerede længe før hans tid, og altså i det 10. århundrede, har været en berømt og blomstrende søstad, hvorfra man gik til søs til Tyskland, Holland og England. Andre påstå med stor grund, efter den skribent Remberts, ærkebiskop i Hamborg, hans beretning, at Ribe er bygget mod slutningen af det ottende århundrede. Efter dr. P. Terpagers beretning, har byen allerførst været anlagt en halv mil nærmere havet ved Sønderfarup, hvor ruderi ses og stedet kaldes endnu Gammelribe; men formedelst oversvømmelse af havet er den forflyttet længere op mod øst. Stadens ældste købstadsprivilegier er ved tidens ælde forkomne; men det ældste, som endnu haves i behold, er udgivet af kong Valdemar den anden. Man finder, at Ribe har i de ældre tider været befæstet efter de tiders måde år 1201, 1269, og at slige fæstninger år 1306 skulle nedbrydes. Ligeledes blev i kong Frederik 2.'s tid pålagt alle købstæder i Jylland og Fyn, at give en vis sum penge, kaldet Riberskat, som skulde anvendes til at befæste Ribe. Men alle disse fæstningsværker er nu borte.

Til at beskytte byen og dens handel imod sørøvere og fjendtlige anfald, var vest for byen ved åen anlagt år 1115 det gamle og berømte Riberhus, som var et slot, stærk befæstet med høje mure, dybe grave og stærke volde. Af samme slot har hele amtet sit navn, og kaldes endnu Riberhusamt. Vel blev det adskillige gange i fjendtlige tider indtaget, men dog vundet ved storm tilbage. Men år 1659 blev det i krigens tid ganske ruineret, og efter den tid er de øde bygninger aldeles nedrevne, så at intet nu kendes deraf, uden alene volde og grave.

Staden har to porte, nemlig: Nørreport og Sønderport, som nogle mener at være en levning af den gamle fæstningsmur.

Fordi at byen både omringes og gennemskæres af åens vande, så findes følgende broer, som må vedligeholdes af byen med stor bekostning, nemlig:

  1. Nybro, som er den yderste uden for Nørreport
  2. Ydermøllebro, ved den yderste mølle hos Nørreport
  3. Midtmøllebro, imellem Nederdam og Mellemdam
  4. Overmøllebro, imellem Mellemdam og Storegade
  5. Sønderportsbro
  6. Skaningerbro

Byen har tre vandmøller, nemlig: Ydermølle, Midtmølle og en Stampemølle. Dernæst et stort firkantet torv midt i byen ved domkirken, på samme torv står kaget og pælen for delinkventere; der er og en offentlig brønd, kaldet Kagkilde.

Her findes to sognekirker, nemlig domkirken, som også kaldes vor Fruekirke, bygget på det højeste sted i byen, hvilket kaldes Liljebjerget. [1] Udi denne nye domkirke blev kong Æmun begravet. Kirken er bygget af kvaderstene med to høje tårne, som oven på er ganske platte. Indvendig er kirken anseelig stor og overmåde smuk; den er 100 alene lang, 50 alene bred, og 45 alen høj. Højkirkens seks store hvælvinger hviler på tolv af huggede sten opførte piller, men i lavkirken. både den søndre og nordre, er mange flere mindre hvælvinger og piller. Især beundres den store kuppel eller hvælving over koret, som et kunststykke. Ved siden af koret er Domkapitlet, hvor nu holdes Riber Landemode og Tamperretten. Udi domkirken har i de katolske tider været en mængde af kapeller og altre. Tvende konger, nemlig førbemeldte kong Erik Emune og kong Christoffer 1., ligger begravet i domkirken. Ligeledes er her at se det prægtige monument over Albert Skeel, og det grevelige Schackske monument. [2] Til domkirken hører uden for staden Riberladegård, som var før en ufrie og ukomplet avlsgård, og har i fordum tid været ladegård til Riberhusslot, men er nu solgt til 45 beboere. Teglgården, Østervedstedby, Klåbygård, Underbjerrum.

Den anden sognekirke i Ribe er St. Katharinækirke, som og kaldes Sortebrødrekirke, fordi den var fordum klosterkirken til Sortebrødrenes eller Dominikanernes kloster. Denne kirke er 80 alen lang og 34 alen bred, og er formodentlig opbygget tillige med klosteret midt i det trettende århundrede. Til denne kirkes hovedreparation blev materialerne af den forfaldne St. Peders kirke brugt år 1673. Til Katharinækirke hører uden for staden Tvedby, Tangeby, Lustrupby, Lustrupmølle, Damhus.

Før reformationen har der i Ribe været mange kirker og kapeller, som nu er afbrudte, såsom: St. Peders kirke, St. Nikolai kirke, St. Mikkels kirke, St. Klemens kirke, St. Hans kirke; den hellige gravs kirke, St. Jørgens kapel, St. Bartholomæi kirke, Gråbrødre kirke, den hellige ånds kirke.

Ligeledes har her været en del klostre, nemlig: Vor Fruekloster eller kannikernes kollegium, St. Nikolai kloster eller Frueklosteret, Gråbrødre kloster, hvilket var Franciskanermunkenes eller Minoriternes kloster; Sortebrødre kloster, hvilket var Dominikanernes eller Prædikebrødrenes kloster; St. Hans kloster; den Helligånds gård eller Helligånds hus i Ribe var både kloster og hospital tillige; St. Jørgensgård var et hospital for smitsomme syge.

Til disse stiftelser må også henføres de mange gilder, som fordum holdtes i Ribe, nemlig: St. Antonii gilde; St. Knuds gilde; Kalent gilde; Helligkorses gilde; St. Giertruds gilde; St. Hans gilde; St. Nikolai- eller Peblinge gilde; St. Peders gilde; Præste gilde; Vikarier gilde; St. Karens gilde.

Den latinske skole, oprettet af kong Christian 3. år 1558, hvis nye grundmurede skolebygning blev opført og indviet år 1727 af rektor og magister Christian Falster i biskop Lauritz Thuras tid, har en rektor, konrektor og 3 hørere, er forsynet med skønne legater og donationer. Udi Ribe bor stiftamtmanden og biskoppen over Ribe Stift. Her er et skønt hospital for 70 lemmer, som nyde hver ugentlig 28 skilling og fri brændsel, det har sin egen præst, og har anseelige indkomster og ejendomme. Desuden er her også til fattiges nytte gæsteboder og almisseboder.

Stadens rådhus, indrettet år 1709, hvor rådstueretten holdes om mandagen og tirsdagen, men bytinget om tirsdagen og birketinget om onsdagen, rådstueretten fik af kong Frederik 2. år 1586 landstingsret, så at magistratens domme indstævnes lige til Højesteret. I historien har Riber Ret fordum været meget bekendt, formodentlig fordi den har været hård, og øvrigheden har holdt strengt derover, thi i de gamle viser hedder det: De komme ikke alle for Riber Ret, som er modne nok til at hænge etc. De danske konger har i Ribe fordum haft et anseeligt møntsted, hvor mange mønter både af guld og sølv er møntede, især i kong Frederik 1.'s og kong Christian 3.'s tid. [3] Der findes også ældre mønter, som her er slagne. Man vil ligeledes mene, at det ældste bogtrykkeri i Danmark er anlagt i RibeLiljebjerget få år efter reformationen, hvor adskillige bøger er trykte år 1591 og 1592.

Byens magistrat er en præsident, en borgmester og to rådmænd, så og en by- og rådstueskriver.

Byens jorde eller ejendomme af ager og eng er anslagne i hartkorn for 247 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 alb. agermark og engene, som mest er marskenge, dog nogle geestenge, tilhører dels byens kasse, dels indvånerne, dels stiftelser og embeder.

I fordum tid har her i Ribe været ypperligt fiskeri, som nu formedelst åens tilstoppelse aftager, dog fiskes her gedder, aborrer, ål og regenaugen, så også laks. De så kaldte Ribeskuller eller Riber-flyndere er ikke af byens eget fiskeri, men fra Fanø og Mandø, hvor de fiskes og tilberedes, og derefter, bringes til Ribe at sælges.

Her har også tilforn været en anseelig handel med heste, øksne, korn og fødevarer, så længe åen var så dyb, at søfarten var i god stand, da hollænderne og andre udenlandske købmænd kom ofte til Ribe, men nu er handelen ej af nogen vigtig betydning, thi byen er omringet med Haderslevhusamt, hvor handelenlandsbyerne er almindelig. Den å, som går fra søen af op til byen, har i gamle dage været så dyb, at store skibe har kunnet sejle lige ind i byen; men nu er åen så forstoppet, at i ebbetiden kan kun en båd eller pram gå, og må ligge seks timer på grund, indtil flodtiden kommer. Derfor må skibene, som indkommer fra Riberdyb, ligge over en mil fra byen for anker ved et sted, kaldet Under Bjerrum, hvorfra de losses ved pramme. Udi Ribe er et kongeligt toldkammer, hvor øksne- og hestetolden erlægges, da mange øksne igennem byen uddrives til Hamborg, men sjælden nu udskibes.

Staden har ofte været hjemsøgt af ildebrand og vandflod, da den høje flod har gjort stor skade både i og uden byen, og indbyggerne derved bestedte i stor angst og fare.

Den Hamborger ridende post kommer til Ribe fra København og Hamborg hver mandags- og torsdagsaften, og derpå afgår videre til Varde og Nykøbing, hvorfra han kommer igen til Ribe hver onsdags- og lørdagsmorgen, og afgår således fra Ribe til København og Hamborg samme dags formiddag klokken 10 slet.

Hver tirsdag holdes torvedag. Desuden seks årlige markeder, nemlig den 19. marts hestemarked i 3 dage, den 15. maj med kram- og trævare, den 26. juli ligeledes med kram- og trævare; den 17. juli hestemarked i 3 dage, den 5. september kram- og trævare; og den 16. oktober med heste og kvæg i 3 dage. [4]

Noter[redigér]

  1. Efter Arild Huitfeldts ord pag. 258 skal Riberdomkirke være den ældste af alle kirker i riget, såfremt Leofdag, den første biskop i Riberstift, som levede i kong Harald Blåtands tid, har stiftet den, andre derimod vil bevise, at domkirken er bygget i begyndelsen af det tolvte århundrede af biskop Thoro.
  2. De mangfoldige epitafier her i domkirken over adelige, gejstlige og borgerlige personer kan læses i Terpagers Inscript. Ripens.
  3. Som findes anført i Loretzens Musæum Regium, p. 697: og P. Terpagers Ripæ Cimbr. p. 704.
  4. En udførlig beskrivelselatin over Ribe By kan efterlæses udi P. Terpagers Ripæ Cimbricæ in 4. Flensborg. 736.