1884 Vedtægt for Manø Digelag
I henhold til § 8 i lov om diger af 10. april 1874 dannes et digelag for det dige, der i henhold til landvæsenskommissions kendelse af 25. november 1880 agtes opført tværs over øen Manø østen om den i 1876 udskiftede 'Grønning' og som slutter sig mod nord og syd til det nordlige og sydlige fald af den vesten om byen gående klitrække.
Medlem af digelaget er enhver, der ejer jord som beskyttes af diget, altså beliggende mellem selve diget på den ene side og de såkaldte ’Bjergskifter’, der ikke medregnes under digelaget, på den anden side.
Digelagets navn er 'Manø Digelag'.
Digelagets bestyrelse består af 3 af deltagerne af deres egen midte valgte mænd. De vælges for 3 år ad gangen, således at 1 medlem af bestyrelsen tiltræder til hvert års mortensdag det første og det andet år, i mangel af mindelig overenskomst efter lodtrækning.
Det første valg foretagen snarest muligt efter at denne vedtægt er trådt i kraft. Det ledes af Manø Kommunes sogneråd, som foranstalter tiden og stedet for valget bekendtgjort ved kirkestævne 8 dage forud.
De fremtidige valg bliver at foretage på grandestævne hvert års mortensdag, eller når denne indtræffer på en søndag, den påfølgende søgnedag. Valget ledes af den fungerende digebestyrelse.
Stemmeberettiget ved valget er ethvert medlem af digelaget, mand eller kvinde, dog udøves valgretten for umyndige af deres værger. Fraværende kunne lade stemme for sig ved skriftlig fuldmagt.
Valget afgøres efter simpel stemmeflerhed. Har flere lige mange stemmer, gør lodtrækning udslaget.
Enhver på Manø bosiddende mand, der er medlem af digelaget og er i en alder af 25-64 år er i almindelighed pligtig til at modtage det på ham falden valg, dog kan han når han i 3 år har været medlem af bestyrelsen, forlange sig fritaget for en lige så lang tid. Undslår nogen sig for at modtage valg, afgør amtsrådet, om hans grunde herfor kunne antages for gyldige. Fritages den valgte, bliver nyt valg snarest mulig at foretage, efter at tiden og stedet for valget 8 dage forud er bekendtgjort ved kirkestævne.
Så snart bestyrelsens medlemmer er valgte, træder de sammen for at afgøre, hvem der skal fungere som formand, og hvorledes forretningerne i det hele taget skulle varetages. Indtil en formand er valgt, fungerer i denne egenskab det bestyrelsesmedlem, der er ældst. bestyrelsen samles så ofte som formanden eller de to andre medlemmer anser det fornødent.
Formanden besørger alle bestyrelsens skriftlige arbejder, såsom protokol- og regnskabsføring, korrespondance mv. Han berammer alle møder, leder forhandlingerne, besørger enten selv eller ved andre bestyrelsens beslutninger udførte og opbevarer digelagets arkiv og ejendele mv.
Bestyrelsen har med de af digeloven af 10. april 1874 og disses vedtægter følgende indskrænkninger, besluttende og udøvende myndighed i alle digelagets anliggender. Den er ulønnet, men er derfor under almindelige forhold heller ikke pligtig til at varetage den mere specielle og stadige ledelse af arbejderne på digerne, hvorimod den kan antage andre hertil eller selv påtage sig tilsynet mod et vederlag, som i tilfælde af indsigelser, bestemmes af amtsrådet.
Det påligger bestyrelsen at drage omsorg for digets opførelse med tilhørende sluser mv., iværksættes snarest muligt, ligesom den, når diget er opført, har at påse, at diget og sluserne til enhver tid holdes i forsvarlig god stand, og når nogen skade sker eller nogen brist forefindes, da uopholdelig at lade de fornødne istandsættelser eller vedligeholdelsesarbejder foretage.
For digets forsvarlige opførelse og dets vedligeholdelse er bestyrelsens medlemmer en for alle og alle for en ansvarlige.
De nødvendige digearbejder bliver i reglen at bortlicitere, dog står det til digebestyrelsen at bortakkordere arbejderne, såvel når der ikke ved licitation opnås antagelige tilbud, som uden foregående licitation, når afholdelsen af en sådan ikke skønnes hensigtsmæssig.
Sker der skade på digerne, der ikke kræver hurtig udbedring, kunne brugerne af de til digelaget hørende ejendomme i fornødent fald af digelagets bestyrelse tilsiges til mod betaling at forrette kørslen og arbejde hertil.
For fordelingen af kørslerne og arbejdet, vederlaget for samme mv. forretter bestyrelsen et regulativ, som indsendes til amtsrådets stadfæstelse jf. lovens § 11.
Til dækning af anlægsomkostningerne samt til senere forefaldende ekstraordinære udgifter kan digebestyrelsen, når amtsrådet dertil meddeler sit samtykke, på digelagets vegne optage de fornødne lån.
I øvrigt bliver digelagets udgifter, dog med undtagelse af anlægsomkostningerne, forskudsvis at udrede af amtsrepartitionsfonden (digelovens § 11, 1. stykke). Disse forskud rekvireres af bestyrelsens formand med så vidt mulig detaljeret opgivende af, hvortil de udkræves, og anvises til udbetaling af fonden mod hans kvittering.
Selve diget og den diget tilhørende jordstrimmel inden og udenfor samme, udlejes af bestyrelsen til slet eller til fåregræsning til fordel for digekassen, men det er en selvfølge, at det nøje må påses, at navnlig den ydre digestrækning ikke bruges på sådan måde, at den optrædes eller på nogen som helst anden måde lider skade.
Inden hver mortensdag har bestyrelsen at aflægge behørigt dokumenteret regnskab for digelagets indtægter og udgifter, ledsaget af en fortegnelse af de bidrag, som til afholdelsen af de kommende års afdrag og renter af anlægskapitalen og til dækning af de i det forløbne år af amtsrepartitionsfonden ydede forskud i overensstemmelse med landvæsenskommissionens kendelse af 25. nov. 1880 ville være at afkræve hver enkelt af ejerne af de til digelaget hørende ejendomme.
Regnskabsåret regnes for hvert år 1. november til det følgende års 31. oktober.
Regnskabet, der underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen, og for hvis rigtighed de alle er ansvarlige, afgives til formanden for Manø Kommunes sogneråd, der efter forudgået bekendtgørelse til kirkestævne foranstalter det fremlagt i 8 dage til almindeligt eftersyn for deltagerne i digelaget.
Inden 14 dage efter at fremlæggelsen har fundet sted, kunne de der måtte have nogen indsigelse at gøre imod regnskabet eller den foretagne fordeling af deltagernes bidrag, fremsætte sådanne for sognerådets formand.
Regnskabet med de i anledning af samme fremkomne indsigelser, vil derpå være at gennemgå af 2 af sognerådet blandt deltagerne i digelaget valgte revisorer, og derefter med de af revisorerne gjorte bemærkninger og digebestyrelsens besvarelse af samme inden udgangen af december måned, gennem sognerådet bliver at indsende til amtsrådets endelige afgørelse og decision.
Til brug for digebestyrelsen anskaffes en forhandlingsprotokol og en kassebog, hvilke forinden de tages i brug bliver at indsende til stiftsamtet for at … med samme autorisation. Nærmere regler for bestyrelsens bogføring og regnskabsvæsen kunne meddeles af amtsrådet.
Amtsrådet har med de indskrænkninger, som omhandles i loven af 10. april 1874, den øverste myndighed i alle digelagets anliggender. Det kan lade foretage eftersyn på stedet, samt påbyde, hvad der skal foretages og udgifterne herved udredes af digelaget modregnes til den eller dem, som enten ved overgreb, forsømmelighed eller ved ubeføjet klage har foranlediget digesynet.
Ved udstykningen og omdelingen af de til digelaget hørende ejendomme har digebestyrelsen at bestemme hvilken del af digelagets udgifter, der skal falde på hver parcel, og derom underrette vedkommende ejere, der inden 4 uger kunne indanke den trufne fordeling for en landvæsenskommission, som da afgør sagen.
Når det er endelig bestemt, hvilken del af digelagets udgifter, der skal påfalde (?) de enkelte parceller, har digebestyrelsen at underrette alle vedkommende herom.
Om enhver foretagen forandring i fortegnelsen over de til digelaget hørende ejendomme har digebestyrelsen uopholdelig at meddele amtsrådet underretning (digelovens § 10).
Denne vedtægt, hvoraf enhver deltager i digelaget på dettes bekostning meddeler et eksemplar, træder i kraft, ved dens tinglæsning, og kan kun forandres under iagttagelse af de i så henseende ved lovens § 9 givne forskrifter.
I øvrigt bliver lovens bestemmelser selvfølgelig at iagttage.
Således vedtaget af Ribe Amtsråd. Ribe Stiftsamt d. 31. juli 1885. På amtsrådets vegne.
Fortegnelse [redigér]
- over samtlige de lodsejere på Manø, der alle har jord, som ligger indenfor det påtænkte dige uden om Grønning stykkerne, og
- over enhver lodsejers matrikelnummer og nyt hartkorn efter Indenrigsministeriets skrivelse 2. februar 1884, samt
- over de jorders indhold i virkelig og boniteret størrelse, der kommer til at ligge indenfor diget.
(Hus №, gammelt hartkorn ved udskiftning 1878, lodsejernes navne, nyt hartkorns №, nyt hartkorn, jord indenfor det påtænkte dige udskiftet i 1870 og 1878)
- Jørgen Klausens enke
- Peder Hansen Pedersen
- Hans Johansen
- Hans Christensen Nielsen
- Jes Hansen Jessen
- Anders M. Jørgensens enke
- Mikkel P. Mikkelsen
- Niels Hjort
- Ove Hansen Jørgensen
- Laust H. Bondesen
- Kristian Bonde Jefsen
- Kornelius J. Hansens enke
- Andreas Johansen
- Knud Hansen
- Maren Jørgensdatter
- Niels Thomsen
- Hans Christian Hansen
- Kristian H. Fodsen (?)
- Niels Andersen Nielsen
- Mette Hansdatter
- Jens Knudsen Hansen
- Jep Svend Jefsen
- H. K. K. Hansen
- Karen Hansen
- Niels Knudsen Nielsen
- Anders Bonde Hansen
- Hans Grejsen Jørgensen
- Præstegården
- Karen Pedersdatter
- Mads Nielsen Lassens enke
- Jens Mikkelsens enke
- Jørgen Bonde Pedersen
- Steffen Peder Christensen
- Karen Jefsdatter
- Hans Clavsens enke
- Jesper Pedersens enke
- Berthel Lavesen …
- Hans Lavesen Nielsen
- Peder Kr. Hansen
- Hans Jensen Jefsen
- Niels Klausens enke
- Søren Grejsen Nissen
- Mikkel Bondesens enke
- Laus Klausen
- Bejer J. Lindberg
- Niels Hjort
- Johannes With
- Mikkel Jepsen
- Bonde Nielsen Hansen
- Knud Nielsen
- Niels Mikkelsen
- Niels Kr. Hermansen
- Jørgen J. Jørgensen
- Landfogedembedet
- Degneembedet
Mærk [redigér]
- Det gamle hartkorn på Mandø regnes efter fjerdingkar og får, der går 5 får på 1 fjerdingkar.
- Hus № er tillige jordernes udskiftnings № efter udskiftningskortet fra 1878.
- Under de anførte fladefang er ikke medregnet noget af Bjergskifterne, men kun de indenfor disse og vejen langs med samme liggende jorder.
Veje og anden offentlig brug udlagt jord er heller ikke medregnet. - Siden 1878 er 2 nye bygninger opførte på jord hørende til Bjergskifterne, nemlig den ny præstegård og jordemoderboligen, samt en ny bygning på byggestedet til hus № 6.
Ribe d. 20. aug. 1884.
Noter[redigér]
№ 22-304. Album
