Lintrup-Hjerting Pastorat

(Omdirigeret fra Christen Lauritsen Wellejus)
Skift til: navigering, søgning

Niels Marquardsen[redigér]

Præst i Lintrup. [1]

Død senest 1556.

Laurits Nielsen[redigér]

Student 1502 i Ribe.

Klagede 1545 over Gunde Nielsen Lange, Tornumgård, om en ålefanger.

Andreas Jacobsen Farsbøl (-1584)[redigér]

Også kaldet 'Farsbelinus'. Muligvis fra Farsbølle, Hårslev sognNordvestfyn.

Magister.

Død 14. feb. 1684 og efterlod gæld på 20 daler med 6 års renter, som sønnen Jacob som formynder for moderen og søskende 26. feb. 1684 ved statsretten i Ribe dømtes til at betale.

1584 Jacob Andreasen[redigér]

1649 Andreas Jacobsen Lintrup (-1661)[redigér]

Også skrevet Anders Jacobsen. Magister.

Blev 1650 provst for Frøs og Kalvslund Herredsprovsti.

Ifølge epitafium i Lintrup Kirke døde hustruen 1659 og han 1661, efter store lidelser under krigen 1658-1659. Wiberg skriver dog han døde 1668 aldrende. På tavlen står 'vi tror legemets opstandelse og det evige liv' og 'det er visseligen sandhed, det troværdige ord, at Jesus er kommen at gøre syndere salige'.

1664 Jacob Sørensen Lintrup (-1679)[redigér]

Søn af bonden Søren Jacobsen i Lintrup by vest for præstegården.

Gift med Birthe Thomasdatter, søster til biskop Peder Jensen Kragelunds kone Lene Thomasdatter, fra Bregnholm lige nord for Åle ved Tørring.

Student 1660 fra Ribe og 26. sep. 1664 udnævnt som adjunkt. Var provst.

Enken Birthe Thomasdatter gift 1681 med Peder Clausen fra Emmerslev, præst til Eltang-Vilstrup.

1678 Christen Lauritsen Wellejus (1657-1730)[redigér]

Søn af stiftsprovst Laurits Christensen Weile og Karen Jacobsdatter Sperling, Odense Domkirke. [3] [4]

Gift 1680 med Lene Pedersdatter Kragelund (1650-1738), datter af biskop Peder Jensen Kragelund. Hun var født 1650 eller 1657.

Magister 1690 og 1711 herredsprovst for Frøs-Kalvslund Herredsprovsti. Prædikede adskillige gange for Christian 5., enkedronning Charlotte Amalie og Frederik 4. i både Kolding og København.

Præstegården brændte 1681. Lintrup Kirke brændte 10. juli 1690 i forbindelse med et ægtepars begravelse på en gård vest for kirken, hvor det hele antændtes, hvorefter gudstjenesten i lang tid afholdtes i præstegården. Præstegårdens 26 fag stuehus brændte igen 15. sep. 1718, med alt indbo, bøger og manuskripter, mens præsten var ude i tjeneste. [5] [6] [7]

Epitafium i Lintrup Kirke. Skildret som 'hel venerabel, gudelig, velbegavet, havde anseelse både hos høje og lave for belevenhed, veltalenhed, gravetetisk opførsel'.

1730 Peder Jacobsen Hygom (1692-1765)[redigér]

Søn af sognepræst Jacob Pedersen Hygom i Hygum. [10]

Fra sit 12. år undervist hos præsten Peter Wøldike i Sommersted, hvor han dimitteredes 1710. Blev under studierne i København nær ven til de senere biskopper Hans Adolph Brorson og Broder Brorson. Var fra 1718 personel kapellan for sin senere svigerfar og blev først 1730 sognepræst.

Efterfølgende præst i Hygum, 1737 sognepræst ved Ålborg Domkirke og provst for Ning Herred, 1738 biskop i Kristiansand og 3 uger efter biskop til Århus Domkirke.

Oversatte 1740 salmen Jesus, din søde forening at smage. [11]

Købte 1758 Sneumgård.

Pietist og meget nidkær, men henfaldt i sin aldersom til en sovesyge, mod hvilken lægekunsten intet middel kunne finde.

Enken døde 1767 på Hanstedgård.

1732 Michael Christiansen Boysen (1704-1783)[redigér]

Også skrevet Mikkel og 'Boetius'. Søn af sognepræst Christian Jørgensen Boysen, Rødding-Skrave.

Gift 1733 med Lene Pedersdatter Stoud (1717-1744), datter af provst Peder Otto Ludvigsen Stoud i Søndersø, men efter forældrenes død 1719 opdraget hos morfaderen Christen Lauritsen Wellejus i Lintrup. [12]

Teologisk eksamen 1723. Var huslærer og i 4 år lærer ved Ringkøbing Latinskole.

1774 Christian Boysen (1738-1804)[redigér]

Også skrevet 'Christen Bøysen' eller 'Bojesen'. [14]

Student 1759 fra Haderslev. Fra 1767 kapellan for faderen. Provst 1797.

1804 Peter Sørensen Kaae (1772-1830)[redigér]

Søn af Søren Kaae og Anna Lemming, Tiset ved Århus. [15]

Gift 1805 med Karen Hansdatter Gundorph (1778-1857), datter af Hans Jepsen Gundorph, Skodborghus, senere ejer af bl.a. Sønderskov, Refsnæs og Dragsgård i Østhimmerland. [16] [17]

Student 1793 fra Århus. Hans stambog fra studietiden er bevaret. [18]

Enken død på Dragsgård. [19]

  • Cidcilie Wilhelmine Kaae (1806-), g. med Jens Schau, postmester i Skanderborg
  • Søren Christian Kaae (1809-1886), opholdte sig 1850 i Gladsaxe
  • Hans Gundorph Kaae (1811-1886), præst i Tikøb-Hornbæk-Hellebæk, Nordsjælland
  • Ane Jensine Petrea Kaae (1812-), var 1840 ugift
  • Carl Kaae (1816-1838), studerede til præst

1830 Jens Carl Strarup (1772-1838)[redigér]

Søn af gartner Knud Nielsen Strarup og Anna Jensdatter, Pilshuse ved Nyborg, men er ikke døbt der.

Gift med Anna Margrethe Almind.

Som enkemand gift 1825 med Antoniette Margrethe Uldall (1789-1864), datter af byfoged og landsdommer Johannes Uldall og Catharina von Bergan, Svendborg. [20] [21]

Tidligere præst i Højrup.

Børnene er nævnt ifølge folketællingen.

  • Catharina Strarup (1808-)
  • Johann Daniel Ludwig Strarup (1825-), g. 1853 med Josefine Vilhelmine Birgitte Nyholm (1832-), datter af forpagter Andreas Christian Nyholm og Frederikke Christiane Grandjean, Bjørnsholm (Vitskøl Kloster), Vesthimmerland. Var vist lærer i København. [22] [23] [24]
  • Anna Margar. Auguste Strarup (1827-)
  • Edle Strarup (1824-)

1838 Peter Michaelsen Kragh (1794-1883)[redigér]

Søn af gårdejer Michael Kragh og Kirstine Pedersdatter, Gimming ved Randers. [25]

Gift 1819 med Anna Marie Liedemark (1797-1836), købmandsdatter fra Jakobshavn. Som enkemand gift 1836 med Maren Koch (1810-), datter af smed Chr. Jørgensen Koch og Ulrikke Antonette Kjærgaard, Tiset ved Gram, senere Gerlev.

Student 1813 fra Randers, præsteeksamen 1817, fik et års undervisning i det grønlandske sprog på Missionskollegiet og blev 1818 missionær i Egedesminde, begyndte 1825 en ny mission i Upernavik og døbte omtrent 50 hedninge.

Blev 1829 præst i Gjerlev-Enslev nordøst for Randers.

Efterfølgende præst i Øsby ved Haderslev og blev 1868 ved sit jubilæum, vistnok imod sit ønske, ridder af den preussiske røde ørn.

Har 1875 udgivet 'udtog af missionair P. Kraghs dagbog' og udgav desuden 9 grønlandske hæfter.

1850 Jens Lassen Bøggild (1797-1858)[redigér]

Søn af degnen Johannes Bøggild og Anna Cathrine Høeg, Todbjerg ved Århus. [26]

Gift 1826 med Christiane Dorothea Birgitte Thorlacius (1808-), datter af Theodor Thorlacius og Gytha Howitz. Faderen var kammerassessor i Holme, Suður-Múlasýsla på Østisland, senere byskriver i Ringkøbing.

Forinden præst i Bork, hvorfra fortællingen om hans hund er omtalt i virkelighedsbilleder i Sprogforeningens almanak 1894.

Enken levede 1868 i Ribe.

1858 Johan Peter Bøttiger (1810-)[redigér]

Søn af klæde- og lærredsfabrikant Johannes Peter Bøttiger og Anna Marie Feigh, Roskilde. [28] [29]

Gift 1840 med Marie Dortea Ingeborg Aagaard (1809-), datter af købmand og borgerkaptajn Jacob Aagaard og Magdalene Sophie Pontoppidan, Kolding.

Student 1829 fra Roskilde, præsteekssamen 1835, fra 1837 skolelærer i København og 1849 præst i Sønder Omme-Hoven.

Byggede ny præstegård og anlagde have.

Afsat 1867 af den tyske regering for edsnægtelse og opholdt sig et par år i Sønder Hygum.

Fra 1869 præst i Lundum-Hansted ved Horsens indtil 1884, flyttede derefter til Århus.

  • Louis Johannes Bøttiger (1843-), præst i VistoftMols og vistnok senere på Sydfyn, hvor faderen døde

1867 Hermann Roll (1840-1882)[redigér]

Søn af dr. Fr. Aug. Gabriel Roll og Antoniette Christine Carstensen, Haderslev.

Gift 1869 med Joa Tegtmeyer.

Havde en svær tid som præst, hvor mange trådte ud af folkekirken. Døde af tuberkulose.

Enken flyttede til Husum. 1 søn og 2 døtre.

1882 Peter Jensen Juhl (1852-)[redigér]

Fra Terkelsbøl. Gift med Mary Margrethe Adele Lahann fra Flensborg.

Forinden præst i Follervig, Ejdersted.

Forpagtede præstegårdsjorderne ud til forpagter Petersen, som 1884 byggede ny forpagterbolig, men overtog igen jorderne efter forpagterens fallit. Udvidede præstegårdshaven mod øst.

Efterfølgende præst i Rise.

1893 Ludvig Heinrich Johannes Godt (1860-)[redigér]

Søn af Peter Hinrichsen Godt, som var præst i Mannheim, men blev senere hospitalspræst i Haderslev og hovedpræst i Sønderborg.

Gift 1889 med Emmy Magdalene Beeken fra Jyndevad Mølle.

Studerede teologi i Kiel, Leipzig og Erlangen. Var kappellan i Egen sognAls og fra 1890 i Sørup i Angel.

Forflyttet 1911 til Adsbøl-Gråsten.

1911 Karl Friedrich Wilhelm Nissen (1880-)[redigér]

Født i Lyksborg

Fra 1908 præst i Sønderborg.

Fungerede 1920 som regeringsråd i København, men nægtede at være præst under den danske regering, blev afskediget og flyttede tilbage til Lyksborg.

1921 Hans Jørgensen Toft (1880-)[redigér]

Fra Raved ved Bolderslev.

Var missionær i øst-Indien og fra 1916 konstitueret præst i Skrave.

Rejste 1924 med familien atter til Indien for at virke som missionær.

1924 Anders Friis-Christensen (1875-)[redigér]

Født i København, den fædrene familie stammede fra Ballum.

Blev 1904 præst i Boddum-Ydby, Sydthy, 1911 præst i Vorbasse, 1915 sømandspræst for den danske menighed i Hamborg-Altona og samme år præst i Vester Tørslev-Svenstrup sydøst for Hobro.


1949 Sigfred Christensen (1921-)[redigér]

Født i Vinding ved Vejle, student i Horsens og cand.theol. fra Århus Universitet. [30]

Efterfølgende 1958 præst i Nordborg på Als, 1972 Fjelstrup og 1975 tillige Aller, indtil 1988.

1958 Knud Holm[redigér]

Vistnok fra 1958.

1981 Henrik Andersen (1939-)[redigér]

[31] [32] [33]

Lintrup-Hjerting-Sønder Hygum Pastorat[redigér]

2010 Knud Kibsgaard Riis[redigér]

Gift med Eva Holm fra Lintrup. Hun har været konstitueret i bl.a. Øsby-Ærø og blev 2007 sognepræst for Vojens-Jegerup-Maugstrup. [34]

Tidligere præst i Bevtoft. [35]