Palsgård Hovedgård

(Omdirigeret fra Ernst Joachimsen Normand)
Skift til: navigering, søgning

Palsgård ved Juelsminde. [1] [2]

Nævnt 1. gang ca. 1275.

1340 Peder Munk[redigér]

1372 Jep Kalv (-1412)[redigér]

Søn af Erland Kalv. Gift med Jytte Axelsdatter Thott. [3] [4]

Blev 1372 sammen med faderen forlenet til Riberhus Len. Var 1397 ridder.

1412 Margrethe Kalv[redigér]

Enken.

1420 Alex Jepsen Kalv[redigér]

1450 Ludvig Nielsen Rosenkrantz (1410-1491)[redigér]

Søn af Niels Jensen Rosenkrantz til Tange og en Rantzau. [5] [6] [7] [8]

Gift med Kirsten Andersdatter Hak, datter af Anders Andersen Hak og Gertrud Mogensdatter Munk, 'den ildonde' (se Koldinghus Len). Forlenedes 1450 til Riberhus Len, men blev det 1468 frataget uden erstatning og var dømt fredløs i vistnok 32 år, men gjorde 1486 endnu krav om panteret i lenet og fik som tilgivelse i stedet Nørre og Øster Horne Herred i pant.

Overtog også Tange, var ridder og rigsråd, og deltog 1468 i forhandlingerne i Halmstad med svenskerne.

1495 Oluf Pedersen Gyldenstierne (1450-1504)[redigér]

Søn af Peder Eriksen Gyldenstierne og Helebe Lydikesdatter, Estvadgård. [9] [10]

  • Lene Olufsdatter Gyldensterne
  • Elsebet Olufsdatter Gyldenstierne
  • Otto Olufsen Gyldenstierne
  • Ludvig Olufsen Gyldenstierne

1504 Forskellige[redigér]

De 4 børn samt Mogens Munk (Ausumgård?), Thomas Juel og Axel Nielsen Arenfeldt og fra 1555 de sidstnævntes arvinger, deriblandt Iver Thomsen Juel.

1572 Hans Axelsen Arenfeldt (-1610)[redigér]

1610 Ingeborg Hansdatter Arenfeldt (1594-1658)[redigér]

Gift 1614 med Ernst Normand

1614 Ernst Joachimsen Normand (1579-1645)[redigér]

Søn af Joachim Nordmand og Catharina von Kalden, godset Tribbewitz på Rygen, som han arvede. Sendtes som 13-årig til Danmark og blev Christian 4.'s livstjener og senere kammerjunker. [11] [12] [13]

Forlenedes 1615 med Bygholm Len, som han 1620 ombyttede med Antvorskov og igen 1631-1643 med Koldinghus Len.

Købte 1624 Selsø ved Frederikssund, hvor han døde.

1645 Ingeborg Hansdatter Normand, f. Arenfeldt (1594-1658)[redigér]

1658 Joachim Frederik von Pentz[redigér]

1665 Peder Reedtz (1614-1674)[redigér]

Gift 1653 med Sophie Christensdatter Sehested og som enkemand gift 1672 med Anne Henriksdatter Ramel (1643-1702). [14] [15] [16][17]

Ejede bl.a. Tygestrup (Kongsdal) ved Mørkøv, som han 1669 byttede med Børglum Kloster.

Blev 1660 rigskansler.

1674 Holger Pedersen Reedtz (1660-1707)[redigér]

Søn af Peder Reedtz og Sophie Christensdatter Sehested. [18] [19]

Ca. 1687-1690 var Anders Hansen Høyer fra Salling Østergård forpagter. [20]

1707 Birte Christine Reedtz, f. Juel (1670-1732)[redigér]

Enken var datter af baron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel, baroniet JuellingeStevns.

1732 Niels Holgersen Juel Reedtz (1699-1742)[redigér]

Gift 1737 med Mette Johanne Lagesdatter Arenfeldt (1717-1762).

1742 Mette Johanne Reedtz, f. Arenfeldt (1717-1762)[redigér]

Datter af Lage Beck Arenfeldt og Anne Sophie Holgersdatter Pax. [21]

Gift 1737 med Niels Holgersen Juel Reedtz og som enke gift 1752 med Henrik Bille-Brahe.

1762 Henrik Bille (1709-1789)[redigér]

I fællesskab med Holger Nielsen Juel Reedtz

1766 Holger Nielsen Juel Reedtz (1738-1803)[redigér]

[22]

1797 Niels Holgersen Juel Reedtz (1771-1830)[redigér]

[23]

1830 Cathrine Sophie Wilhelmine Reedtz, f. von Benzon (1773-1854)[redigér]

Enken var datter af Christian von Benzon og Albertine Christine von Heinen. [24]

1835 Otto Nielsen Juel Reedtz[redigér]

Sammen med Holger Christian Reedtz.

1845 Holger Christian Reedtz (1800-1857)[redigér]

Medejer fra 1830. Valgtes 1847 i stænderforsamlingen i Viborg, gik ind for helstaten og var udenrigsminister 1850-1851. [25]

1857 Asta Tugendreich Adelheid Reedtz, f. Krag-Juel-Vind-Friis (1826-1890)[redigér]

Datter af grev Erhard Krag-Juel-Vind-Friis og Caroline Tugendreich Adelheid von Reiche, Wedelslund ved Galten. [26]

Gift 1848 med Holger Christian Reedtz og som enke gift 1858 med digterpræsten N.F.S. Grundtvig (1783-1872).

1858 Niels Holgersen Juel Reedtz og Holger Holgersen Juel Reedtz[redigér]

1877 prins Emil von Schoenaich-Carolath (1852-1908)[redigér]

Søn af prins Karl von Schoenaich-Carolath og Emilie von Oppen-Schilden) i Breslau (nu Wrocław i Polen). Gift 1887 med Katharina von Knorring.

Kendt som digterprinsen, præget af nyromantikken og af digteren og teaterdirektøren Karl von Holtei fra Breslau. Udgav 1893 romanen 'Kærlighedssorg'. [27]

Ejede Haseldorf tæt ved Elben i Holsten og blev begravet ved St.-Gabriel-Kirche (Haseldorf).

1898 Frederik Wedel-Jarlsberg (1861-1942)[redigér]

Norsk diplomat. [28]

1908 Einer Viggo Schou (1866-1925)[redigér]

Søn af oberstløjtnant Theodor Valentin Schou og Emilie Signe Johanne Mariboe, København. [29] [30]

Arbejdede for Otto Mønsteds margarinefabrik ved London inden han købte Palsgård.

Byggede 1918-1920 fabrikken Emulsion, der fremstillede margarineolie, malerfarver og sæbe. Nu er hovedproduktionen emulgatorer. [31]

1925 Elisabeth Schou, f. Döcker (1872-1952)[redigér]

Datter af bankdirektør Gerhard Julius Døcker og Ragna Mathilde Mariboe, København. [32]

Gift 1899 med fætteren Einar Viggo Schou og som enke gift 1942 med overretssagfører Viggo Falbe-Hansen (1875-1968), søn af nationaløkonom Vigand Andreas Falbe-Hansen og Anna Margrethe Veronique.

1952 Herbert William Döcker Schou (1902-1985)[redigér]

Gift med Gudrun.

1957 Schou-Palsgård A/S[redigér]

Aktieselskabet ejes af Schou-fondet.

Der afholdes sommerspil i slotsparken, hvert år siden 1972. [33] [34]