Odense Domkirke

(Omdirigeret fra Jakob Christiansen Ramus)
Skift til: navigering, søgning

Bisper i Fyns Stift[redigér]

Indholdsfortegnelse

Biskopper. [1] [2] [3] [4]

Katolske[redigér]

988 Odinkar Hvide[redigér]

1022 Reiner I.[redigér]

1048 Gilbert[redigér]

Indtil 1072.

1101 Hubald[redigér]

1136 Hermann[redigér]

1138 Ricolf[redigér]

1163 Linus[redigér]

1170 Simon[redigér]

1186 Johann I.[redigér]

1213 Lojus[redigér]

Indtil 1236.

Iver[redigér]

1245 Niels[redigér]

1247 Jakob[redigér]

1252 Reiner II.[redigér]

1267 Peter[redigér]

Indtil 1276.

1277 Johann II.[redigér]

1286 Gisiko[redigér]

Indtil 1300.

1340 Niels Jonsen[redigér]

Også skrevet Jonassøn.

1362 Erik Jensen Krabbe (-1376)[redigér]

Skal have opnået bispevielsen under ophold hos paven i Avignon. [5]

1376 Waldemar Podebusk[redigér]

1392 Theus Podebusk[redigér]

Også skrevet Teze.

1400 Jens Ovesen[redigér]

1420 Navne Jensen[redigér]

1440 Henning Torkildsen Ulfeld[redigér]

Også skrevet Henneke Torkilsen.

1460 Mogens Krafse[redigér]

Indtil 1474.

1475 Karl Rønnow[redigér]

1501 Jens Andersen Beldenak (-1537)[redigér]

Søn af en landsbyskomager i Brøndum ved Limfjorden.

Var 1517-1523 det meste af tiden i fængsel, men 1520-1521 biskop i Strängnäs. [6]

1529 Knud Henriksen Gyldenstierne (-1560)[redigér]

1534 Gustav Trolle (1488-1535)[redigér]

Studerede 2 år i Køln og Rom, blev 1513 domprovst i Linköping og 1514 ærkebiskop, men rigsforstander Sten Sture den yngre belejrede 1516 bispeborgen Almarestäket og ved indtagelsen året efter blev ærkebispen taget til fange og afsat. En rigsdagsbeslutning om borgens nedrivning anvendtes 1520 som bevismateriale ved det Stockholmske Blodbad. Han genindtrådte som ærkebiskop, men måtte efter oprør 1521 flygte til Danmark.

Skadet dødeligt i slaget ved Øksnebjerg.

1535 Knud Henriksen Gyldenstierne (-1560)[redigér]

Fængslet ved reformationen.

Evangelisk-lutherske[redigér]

1537 Jørgen Jensen Sadolin (1499-1559)[redigér]

Søn af Jens Christensen Sadolin og Marine Nielsdatter, faderen var præst og kannik i Viborg og ud af en sadelmagerfamilie fra Mors. Gift med Marine Ibsdatter Hegelund (1505-1545) fra Skive og som enkemand gift 1547 med Elsebe Lauridsdatter (-1588) fra Roskilde. [7] [8] [9] [10]

Åbnede 1526 præsteskole i Viborg, blev præsteviedes 1529 af Hans Tausens til Sortebrødre Kirke (Viborg), fik 1532 ophold i Sankt Knuds Kloster (Odense) og var biskop Knud Henriksen Gyldenstiernes stedfortræder. Oversatte flere centrale reformatoriske skrifter og prædikede ved vor Frue Kirke (København), inden han indsattes som biskop af Luthers medhjælper Johan Bugenhagen.

Virkede for Kirkeordinansen 1537/39 og holdt Christian 3.'s ligtale samme år han selv døde.

1560 Niels Jespersen (1518-1587)[redigér]

Søn af borgmester Jesper Simonsen og Margrethe Nielsdatter, Viborg. Gift med Anne Andersdatter (-1582) fra Slagelse og som enkemand gift 1582 med Else Hansdatter Dinesen (-1623), datter af en rådmand i Odense. [11] [12] [13] [14]

Blev 1544 præst ved Vor Frue Kirke (Ålborg), som magister 1555 residerende kapellan i Malmø og 1558 præst ved Vor Frue Kirke (København).

Revsede som biskop med myndighed og uden personsanseelse religiøse og sædelige udskejelser, bl.a. i Uggerslev. Udgav 1573 en sangbog til kirkerne. [15]

Enken blev gift med guldsmed Diderik Fuiren (-1603) og som enke gift 1605 med doktor Jens Mule (-1633).

1587 Jacob Madsen Vejle (1538-1606)[redigér]

Søn af borgmester Mads Nielsen og Ellen Christiernsdatter, Vejle, stedfar borgmester Clemens Sørensen, Vejle. Gift 1566 med Karen Baggesdatter (1549-1615), datter af rådmand Bagge Jensen og Sidsel Pedersdatter, Ribe. [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22]

Tog 1563 magistergrad i Wittenberg.

Var fra 1565 rektor for Ribe Katedralskole og fra 1569 præst ved Ribe Domkirke.

  • Magdalene Jacobsdatter Vejle, g. 1587 med Hans Lauridsen Amerinus, provinsialmedicus og latinsk digter i Ribe. [23] [24]
  • Mette Jacobsdatter (-1607), g. 1601 med kannik Laurids Hansen Mule, Oslo, som enke g. med Peder Christensen, provst i Vejle. [25]
  • Matthias Jacobæus (1569-1636), kgl. livlæge

1606 Hans Knudsen Vejle (1567-1629)[redigér]

Søn af borger Knud Hansen, Vejle.

Gift med Dorthe Andersdatter, datter af teologi-professor Anders Lauridsen, søsteren Barbara Andersdatter (1568-1601) blev som enke 1594 gift med professor og senere biskop Hans Poulsen Resen. [26] [27] [28] [29]

Blev 1596 sognepræst ved Nicolai Kirke (København).

Var den første biskop som påbød førelse af ordentlig kirkebog. Fradømtes sit embede, for sin forkærlighed for den reformerte kirke.

Døde i universitetsbyen Franeker i den hollandske provins Frisland, hvor 2 af hans sønner studerede.

1616 Hans Mikkelsen (1578-1651)[redigér]

Søn af borger Mikkel Pedersen og Karen Hansdatter, Odense. Gift 1617 med Catharina Henriksdatter (1582-1655) fra Hamborg. [30] [31] [32]

Var 1601 håndskriver for biskop Jacob Madsen Vejle, fra 1603 hovmester i bl.a. Schweiz og Frankrig, blev 1608 rektor for Odense Katedralskole, 1614 husprædikant på Lundegård hos Ellen Marsvin og dennes datter Kirsten Munk, 1615 provst i Assens og 1616 hofprædikant i Kbh.

Skrev 1626-1641 dagbøger, der er udgivet. [33]

  • Mikkel Hansen (1620-1653), provst i Broby
  • Henrik Hansen (1622-1658), provst i Skamby

1651 Laurids Jacobsen Hindsholm (1600-1663)[redigér]

Søn af præsten Jacob Jacobsen og Anne Pedersdatter, VibyHindsholm. [34] [35] [36] [37] [38] [39] [40]

1663 Niels Hansen Bang (1614-1676)[redigér]

1677 Thomas Hansen Kingo (1634-1703)[redigér]

1703 Christian Rudolph Müller (1651-1712)[redigér]

1712 Christian Sørensen Muus (1656-1717)[redigér]

Søn af købmand Søren Muus og Øllegård Olufsdatter, Oslo. [41] [42] [43] [44]

Gift 1680 med Helle Christensdatter (1662-1701), datter af byfoged Christen Christensen i Oslo. Som enkemand gift 1702 med Wibeke Lund (1677-1755), datter af justitsråd Christen Madsen Lund og Margrethe Jespersdatter, Oslo.

Studerede 2 år teologi i København, men levede ellers indtil 1701 i Norge, hvor han var præst i Aurskog og Ås, hhv. øst og syd for Oslo, herredsprovst og fra 1694 stiftsprovst i Oslo.

Blev 1701 biskop i Ribe Domkirke, men beskyldtes for hovmod og pengegriskhed. Også i Odense levede han i kiv og strid med stadige processer.

Han var en duelig rimsmed og skrev sine ansøgninger og taksigelser på vers. Desuden har han skrevet sit navn i det i 1580 indbundne og ældst bevarede eksemplar af Jyske Lov ('Codex Holmiensis 37'), som han formodentlig har haft i sin besiddelse, inden det i 1720'erne befandtes i det Stockholmske Antikvitetskollegium, siden i det Kungliga Biblioteket, og i 2011 deponeredes på det Kongelige Bibliotek i København. [45] [46] [47]

Hans prædiken ved reformationens jubelfest 1717 gik i stykker og han døde måneden efter på visitats i Svendborg.

1718 Jacob Lodberg (1672-1731)[redigér]

1732 Christian Melchiorsen Ramus (1687-1762)[redigér]

Søn af magister Melchior Ramus og Anna Hansdatter Kyhn, Trondhjem. Gift 1713 med Elisabeth Jacobsdatter Holst (1691-1730), datter af tøjhusskriver Jacob Nielsen og Maria Holst, Trondhjem

1763 Jakob Christiansen Ramus (1716-1785)[redigér]

Gift 1745 med Sara Drejer. [48]

1786 Tønne Bloch (1733-1803)[redigér]

Søn af sognepræst Søren Bloch, Barrit, senere København, Ålborg og igen København. [49]

Gift 1763 med Margrethe Hedevig Jebens (-1792) fra Meldorf i Ditmarsken og som enkemand gift 1793 med enken Anna Christine Hensler, f. Kohl (-1825).

Tog 1752 teologisk embedseksamen, hjalp en tid sin far, var i 5 år feltpræst ved de kongelige tropper i Holsten og ved forskellige regimenter, var fra 1763 sognepræst for Middelfart og Kauslunde og blev 1774 biskop i Ribe Domkirke.

Bispedømmet omfattede også Lolland-Falster, Als og Ærø.

Var som biskop en nidkær tilsynsmand, der visiterede meget flittig i de store stifter.

1804 Peder Hansen (1746-1810)[redigér]

Storebror til arkitekt C.F. Hansen.

1811 Frederik Plum (1760-1834)[redigér]

Fra Korsør. [50]

1834 Nicolai Faber (1789-1848)[redigér]

Storebror til ornitologen Frederik Faber.

1848 Peter Christian Stenersen Gad (1797-1851)[redigér]

Bror til Christen Pram Gad, som da var præst ved Helligåndskirken (København).

1851 Christian Thorning Engelstoft (1805-1889)[redigér]

Kultusminister.

1889 Harald August Edvard Stein (1840-1900)[redigér]

Søn af kirurgen Sophus August Vilhelm Stein. Lillebror til billedhuggeren Th. Stein og kemikeren Valdemar Stein.

1900 Hans Valdemar Sthyr (1838-1905)[redigér]

Kultusminister.

1903 Laurits Nicolai Balslev (1845-1923)[redigér]

Søn af Rasmus Vilhelm Balslev og Nicoline Claudine Frederikke Meyer, faderen var præst i Hammer ved Ålborg, Skydebjerg og Nørre Broby på Fyn. Gift 1873 med Maria Magdalene Fenger (1849-1924), datter af Johannes Ferdinand Fenger, præst i Lynge-V. Broby ved Sorø, senere Høje Tåstrup. [51] [52]

1922 Peter Gabriel Koch (1858-1922)[redigér]

Søn af Christian Frederik Koch, præst i Vildbjerg ved Herning, fra 1885 stiftsprovst i Ribe. Gift 1891 med Bertha Gine Cæcilie Carstens (1852-1921), datter af møller Lorenz Carstens og Else Marie Iversen, Hammer. [53] [54] [55]

Blev 1885 præst i Vildbjerg efter faderen og fra 1890 leder af Dansk Missionsselskabs skole i Herning. Blev 1900 præst ved Vor Frue Kirke (Odense) og året efter biskop i Ribe Domkirke. Konstitueret maj 1920 som biskop for de sønderjyske områder.

1922 Anders Jensen Rud (1868–1945)[redigér]

Søn af gårdejer Jens Jensen Rud og Johanne Berthelsen. Gift med Gudny Bojesen (1869–1943), datter af Søren Boe Bojesen og Dorthea Marie Amalie Busck, Oure. [56]

Sognepræst i Kauslunde, senere Ansgars Sogn, Odense.

1938 Hans Balthasar Lind Øllgaard (1888-1979)[redigér]

[60]

1958 Knud Christian Holm (1915-2009)[redigér]

1984 Vincent Lind (1925-2007)[redigér]

Født i et indremissionsk apotekerhjem i Christiansfeld. [61] [62]

Arresteret 1944 som modstandmand og sendt til Neuengamme. Blev 1960 sognepræst i Vester Åby-Åstrup, siden provst i Hjallese Provsti.

Udgav 1993 biografien 'Mumieskuffen'. [63]

1995 Kresten Drejergaard (1944-)[redigér]