Vester Vedsted Pastorat

(Omdirigeret fra Jens Vilhelmsen Høhne)
Skift til: navigering, søgning

Præsten var ofte også lektor i teologi/læsemester ved Ribe Domkirke. [1] [2]

1537 Hans Tullesen (-1548)[redigér]

Også kaldet 'Hans Tulle'. Rektor for Ribe Katedralskole indtil 1536 og præst til Ribe Sankt Hans Kirke.

Kaldet vicepastor.

1549 Jens Knudsen Holm (1524-1568)[redigér]

Født på Holm, Hygum. Gift med Karen Sørensdatter. [3]

Student fra Ribe. Var 1539-1542 rektor i Ribe, studerede derpå i Wittenberg og blev magister. Var 1546-1555 lektor ved Ribe Domkapitel.

1555 Hans Laugesen (1530-1594)[redigér]

Også skrevet Lagesen eller Lausen. Søn af købmand og rådmand Lauge Stephansen og Mette Christiernsdatter, Ribe. [4] [5]

Gift 1557 eller 1561 med Dorothea Hansdatter Tausen (-1601), datter af biskop Hans Tausen, Ribe

Student fra Ribe og blev 1555 magister i Wittenberg.

Varetog med omhu kirkens og skolens tarv.

Blev 1569 biskop. Epitafium i Ribe Domkirke.

1569 Lauritz Ægidiussen Billum (1531-1597)[redigér]

1580 Peder Jensen Hegelund (1542-1614)[redigér]

Søn af borgmester Jens Christensen Sochfoed Hegelund og Anne (Marine) Pedersdatter Ibsen, Ribe. [6] [7] [8] [9] [10]

Gift 1571 med Anne Jensdatter Holm (1554-1572), datter af rektor Jens Knudsen Holm, Ribe. Som enkemand gift 1580 med Margrethe Jørgensdatter Petræus/Meiger? (1562-1591) fra Tønder. Som enkemand gift 1594 med Anne Andersdatter Klyne (1575-1640).

Fra 1569 rektor i Ribe.

Efterfølgende sognepræst ved Ribe Domkirke og 1595 valgt til biskop.

1588 Niels Sørensen Glud (1539-1623)[redigér]

Stammede måske fra Ribe. Gift 1590 med Maren Mortensdatter Hegelund, datter af Morten Pedersen Hegelund, Ribe. Som enkemand gift 1605 med Maren Christensdatter Friis (1572-), enke efter Hans Hansen Svane i Ribe og datter af Christen Friis og Kirsten Christensdatter, stedfar rådmand Niels Grisbæk. [11] [12] [13] [14]

Nævnt 1585 som magister, da han fik ventebrev på et kannikedømme i Ribe. Var 1586-1588 den kongelige Sorø Skoles første rektor.

Fik som læsemester ved domkirken en irettesættelse.

Efterfølgende præst ved Ribe Sankt Katharine Kirke til sin død og indtrådte 1597 også i Ribe Domkapitel. Stredes med sognepræst Mads Pors ved domkirken, så denne mistede sit embede.

  • Anders Hansen Svane (1601-), stedsøn

1596 Iver Iversen Hemmet (1564-1629)[redigér]

Søn af sogneræst Iver Gregersen og Maren Clausdatter, Hemmet-Bork. [15] [16] [17]

Gift 1592 med Lene (-1602), datter af borgmester Laurids Thøgersen, Ribe, og som enkemand gift 1603 med Karen (-1639), datter af rådmand Peder Baggesen, Porsborg. Det sidste bryllup varede i 3 dage, og på den sidste dag var der et slemt slagsmål mellem gæsterne.

Som enkemand gift med Karen Pedersdatter (1589-1639), datter af rådmand Peder Baggesen, Ribe.

Student fra Ribe, studerede teologi og astronomi og var nogle år Tycho Brahes medhjælper på Uranienborg.

Blev 1590 rektor i Ribe, fortsatte sine astronomiske studier, udgav en almanak for 1592 og udøvede lægekunsten.

Blev 1614 biskop til Ribe Domkirke, i hvilken egenskab han anklagede kanniken Christ. Bording for at være hemmelig papist, men sagen bilagdes.

1614 Hans Olufsen (1579-1636)[redigér]

Født i Odense. Gift med Anna Pedersdatter (1593-1641).

Var 1606-1607 rektor i Svendborg. Magister.

Efterfølgende præst ved Ribe Sankt Katharine Kirke. Blev 1627 ærkediakon i domkirken. Epitafium.

1623 Christen Nielsen Friis (1584-1653)[redigér]

Søn af købmand og rådmand Niels Hansen Grisbæk/Griisbech og Kirstine Christensdatter, som havde været enke efter borger Kristen Friis i Ribe. Bror til Hans Nielsen Friis, der bl.a. ejede Porsborg. [18] [19] [20] [21] [22] [23]

Gift 1617 med Ingeborg Lauridsdatter (1592-1631), datter af borgmester Laurids Thøgersen, Ribe.

Student 1605 fra Ribe. Studerede ved universiteterne i København, Basel og Strasbourg og rejste et par år som hovmester for en ung adelsmand Jørgen Bülow. Magister 1613.

Fra 1614 rektor i Ribe, med stor dygtighed og ry.

Skulle som lektor i teologi ved domkirken 3 gange om ugen holde latinske forelæsninger for 'kanniker, sognedegne og forstandige borgere'. Blev 1640 kannik.

Begravet i Ribe Domkirke, hvor gravstenen er bevaret. Epitafium.

1653 Rasmus Clausen Hammer (-1658)[redigér]

Søn af borgmester Claus Hammer, Middelfart. [24] [25]

Student 1638 fra Odense. Magister 1649.

1659 Christen Lauridsen Aagaard (1616-1664)[redigér]

Søn af sognepræst Laurids Jensen Aagaard og Maren Andersdatter Schytte, Gråbrødre Kirke i Viborg. [26] [27] [28] [29] [30] [31]

Gift 1653 med Mette Sørensdatter Vedel (1633-1698), datter af rektor og domprovst Søren Andersen Vedel, Ribe.

Student 1635 fra Viborg. Blev 1639 kapellan ved Viborg Domkirke, 1641 øverste hører i Sorø og 1646 provst på Sorø Kloster. Samme år tilknyttet Kommunitetet i København og magister.

Blev 1651 rektor i Ribe, hvor han rostes som særdeles lærd og talentfuld.

Epitafium i Ribe Domkirke.

1664 Anders Christensen Bording (1619-1677)[redigér]

Søn af provinsmedikus og ærkedegn Christen Lauritsen Bording og Ingeborg Andersdatter Klyne, Ribe. [32]

Student 1637 fra Ribe. Studerede i København, var huslærer bl.a. på Stadsgård (Constantinsborg) ved Århus og boede en tid hos storebroderen Laurids Bording, der var præst i Ulfborg. Magister 1653 i Sorø, deltog i Københavns forsvar og var 1662-1663 rektor i Slangerup.

Resignerede, da han ikke var øvet i præsteembedet, men meget poetisk anlagt. Drog til København og udgav på kongelig befaling fra 1666 Den Danske Mercurius, kaldet Danmarks første avis.

1665 Hans Fransen Rosenberg (1627-1687)[redigér]

Søn af Frans Nielsen Rosenberg (1593-1652) og Anne Hansdatter. Faderen var professor i matematik, fysik og etik og øverste kannik ved Lund Domkirke, men fra 1642 biskop til Viborg Domkirke. [33] [34] [35] [36]

Gift 1661 med Dorothea Pedersdatter Kragelund (1641-1671), datter af biskop Peder Jensen Kragelund, Ribe.

Student 1646 fra Viborg, studerede 1652 i udlandet og blev 1653 magister og konrektor ved Viborg Katedralskole. Ejede gården Loudall i Faster sogn ved Skjern. [37]

Blev 1660 rektor i Ribe.

Kaldtes dygtig, from, lærd og retskaffen. Epitafium. [38] [39]

1687 Peder Nielsen Terpager (1654-1738)[redigér]

Søn af købmand og rådmand Niels Pedersen Terpager og Maren Rasmusdatter Heeboe, Ribe. [41] [42] [43] [44]

Gift 1681 med Maren Lauritsdatter Friis (1657-), datter af rådmand Laurits Christensen Friis og Vibekke Jensdatter, Ribe.

Student 1674 fra Ribe Latinskole, fra 1676 konrektor ved skolen, 1677 magister og 1674 medhjælper i lektoratet.

Købte 1709 Varhogård.

Skrev bl.a. 'Ripæ Cimbricæ'. Manuskriptet på latin brændte ved Københavns brand 1728, men 8 år efter var bogen færdig påny og blev udgivet som 'Ribe Bys Historie'.

1738 Jens Vilhelmsen Høhne (1706-1779)[redigér]

Søn af Vilhelm Høhne og Anna Cathrine Franch, Odense. Gift med Anna Kirstine Clemensdatter Fog (1711-), datter af præsten i Hviding. Som enkemand gift med Sophie Kirstine Müller (1741-1805). [45]

Student 1727 fra Odense. Præsteeksamen 1731. Blev 1733 konrektor i Ribe og 1735 vist hjælpepræst i Darum-Bramming.

Blev 1752 provst for Hviding Herred. [46]

Død i Ribe.

1773 Christian Jensen Høhne (1748-1794)[redigér]

Gift 1775 med Magdalene Cathrine Frich/Frick (1756-1788) fra Kolding og arvede 1776 efter hendes forældrene 2.415 rd. Som enkemand gift 1789 med Margrethe Vandel Blangsted (1749-1813), datter af sognepræst Ditlev Mathiesen Blangsted i Rødding-Skrave. [47]

Student 1767 fra Ribe. Præsteeksamen 1770.

1794 Hans Jørgensen Bang (1728-1806)[redigér]

Født i Bredsten, faderen var senere præst i Dejbjerg-Hanning. Gift 1754 med Maren Sophie Thomasdatter Wellejus (1725-1780), datter af præsten i Sønder Omme.

Student 1748 fra Odense. Præsteeksamen 1752. Blev 1754 præst i Sønder Omme.

1804 Jørgen Jørgensen Bang (1759-1846)[redigér]

Bror til Hans Jørgensen Bang. Gift 1805 med Marie Margrethe Cecilie Biering (1782-1872), datter af præsten i Åstrup.

Student 1786 fra Viborg, præsteeksamen 1799.

Barnløs. Enken flyttede til Ribe.

1838 Nicolai Laurentius Feilberg (1806-1899)[redigér]

Søn af Henning Frederik Feilberg, der var økonom i Danmarks Nationalbank.

Gift 1831 med Conradine Antoinette Caroline Købke (1809-1856), søster til maleren Christen Købke (1810-1848). Som enkemand gift med Bolette Christine Rørdam (1815-1887).

Var adjunkt i Hillerød og fra 1834 præst i Alslev-Hostrup.

Efterfølgende præst i Ullerup, Sundeved, men afskediget 1864, flyttede til Odense og blev præst i Kirke HelsingeVestsjælland. [48]

1848 Carl Vilhelm Hundrup (1807-)[redigér]

Søn af hospitalslæge og garnisionskirurg Andreas Hundrup og Anne Marie, f. Hundrup, Slagelse. Bror til professor Ferd. Emil Hundrup.

Gift 1848 med Sophie Beate Jacobine Nyholm (1822-), datter af sognepræst Christopher Nyholm og Jacobine Christiane Høyberg, Helsinge-Valby, senere Nyborg. [49]

Student 1825 fra Slagelse Latinskole. Korresponderede da med digteren Hans Christian Andersen. [50]

Var religionslærer bl.a. ved Efterslægtens Realskole og i Blindeinstituttet i København. Blev 1841 kateket i Nyborg.

Efterfølgende præst i Rønninge-Rofsted ved LangeskovØstfyn indtil 1883 og flyttede derefter til København.

1860 Hans Jørgen Jacob Sørensen (1818-1892)[redigér]

Søn af provst Søren Sørensen, Onegerde og Else Matthea Petersen, Viðoy, Færøerne, senere Snoldelev-Tune ved Roskilde. [51]

Gift 1847 med Dorthea Mundine Schow (1819-1904), datter af Henrik Stampe Schow og Christiane Dorothea Mundine Lund, Gerdrup, Eggeslevmagle ved Skælskør, faderen var forpagter af Gunderslevholm.

Student 1838 fra Roskilde, 1841 premierløjtnant i livkorpset og tog 1844 præsteeksamen. Blev 1845 personel kapellan i Skelby-Gunderslev og 1847 præst på Sandoy, Færøerne og 1852 lagtingsmand.

Efterfølgende 1874 præst i Vilslev-Hunderup. Flere gange konstitueret provst i andres fravær.

Døde pludselig i Skanderborg og begravet der af sønnen.

1874 Johan Peter Lund (1819-1889)[redigér]

Søn af sognepræst Didrik Peter Lund og Ane Marie Neergaard, Viborg, senere Fejø.

Gift 1852 med Marie Hermandine Mariager (1826-1868), datter af postkontrollør Niels Carl Mariager og Else Margrethe Schæbel, København. Som enkemand gift 1875 med Marie Alfride Mariager (1847-1913), datter af gas- og vandmester Joh. Carl Mariager og Caroline Lorensine Bille, København.

Student 1836 fra Vordingborg, kandidat 1845, skolebestyrer 1852 i Lyngby og fra 1864 præst i Vorbasse-Hejnsvig.

Død på Frederiksberg. Enken død i Charlottenlund.

1889 Otto Ludvig Emil Rosenstand (1861-1929)[redigér]

Søn af sparekassekasserer Wolff Sigvart Rosenstand og Elisabeth Margrethe Magdalene Knudsen, Ribe. [52] [53]

Gift 1888 med Anna Bolette Mohr (1861-1948), datter af gårdejer Anton Theodor Verner Mohr og Frederikke Karoline Petrine Schmidt, Årupgård, Kvorning ved Tjele.

Student 1878 fra Ribe. Var 1883-1884 lærer på Grundtvigs Højskole i Hillerød og fra 1886 medhjælper ved Bering Valgmenighed ved Århus.


1997 Vester Vedsted-Mandø Pastorat[redigér]

1997 Uffe Vestergaard Pedersen (1964-)[redigér]

Handelsstudent 1983 i Randers, uddannet revisor i Randers og Cambridge med HD i regnskabsvæsen 1989. Var derefter som studerende ved det Teologiske Fakultet i Århus redaktør for fakultetets blad 'Debat' og blev 1997 kandidat. [55]

Er medlem af Folkekirkens internetudvalg og skriver kronikker i bl.a. Kristeligt Dagblad.

Konstitueredes 2010 midlertidigt også for Hviding-Rejsby Pastorat og har efter sammenlægningen 2011 stadig bopæl i Vester Vedsted Præstegård.

2011 Vester Vedsted-Hviding-Mandø-Rejsby Pastorat[redigér]

De 4 sogne sammenlagdes pr. 1. juli 2011 under det såkaldte 'Vadehavspastorat', med Uffe Vestergaard Pedersen som præst. [56] [57]