Ribe Katedralskole

Skift til: navigering, søgning

Indholdsfortegnelse

Rektorer[redigér]

Tidligere kaldet Ribe Skole og Ribe Latinskole. [1]

Hans Tullesen (-1548)[redigér]

Indtil 1536. Også præst ved Ribe Sankt Hans Kirke og (vicepastor) i V. Vedsted.

1536 Peder Madsen Duus (-1558)[redigér]

Efterfølgende kapellan ved domkirken og præst ved Helligåndskirken, København.

Var igen konstitueret 1539-1540.

Hans Orgemester (-1539)[redigér]

Tillige organist ved domkirken.

1540 Jens Knudsen Holm (1524-1568)[redigér]

Født på Holm, Hygum. Gift med Karen Sørensdatter. [2]

Student fra Ribe, studerede 1542-1546 i Wittenberg og blev magister.

Efterfølgende lektor ved Ribe Domkapitel indtil 1555.

1542 Jens Pedersen Grundet (1510-1565)[redigér]

Søn af bonden Peder Torkilsen og Kirsten Findsdatter, Grundet ved Vejle. [3] [4] [5]

Gift ca. 1542 med Anne Hansdatter (1520-1581), datter af præsten Hans Ovesen, Vejle.

Var hører i Malmø, rektor i Ystad og 1554 præst ved domkirken.

  • Susanne Jensdatter Grundet (1545-1598), g. 1562 med købmand Iver Hansen Vandel (1535-1592), Ribe

1550 Jacob Sørensen (-1580)[redigér]

Også kaldet 'Ib' eller 'Jacobus Severinus'.

Student fra Ribe. Studerede fra 1548 i Wittenberg.

Ifølge biblioteks-kataloget fra 1590 var et eksemplar af Ambrogio Calepinos latinske ordborg anskaffet af (ludimagister) Jacobus Severinus. Bogen kan dog ikke være identisk med den bevarede 'lænkebog', som mangler det oprindelige titelblad, da denne 11-sprogsudgave først kendes trykt fra 1590 i Basel og formentlig er identisk med et eksemplar, som 1609 sendtes til indbinding i Hamborg. [6]

Efterfølgende kapellan og 1565 præst ved Sankt Katharine Kirke, indtil sin død. Kaldtes retsindig. [7]

1557 Hans Thomesen (1532-1573)[redigér]

Søn af provst Thomas Knudsen, Hygum. [8] [9] [10] [11]

Gift 1561 med Margrethe Lauridsdatter (1545-1562), datter af borger Laurids Mikkelsen, København. Som enkemand gift 1563 med Magdalene Madsdatter, datter af borger Mads Anchersen, Ribe.

Studerede ved Ribe Skole, ved Københavns Universitet og tog 1555 magistergraden i Wittenberg. Af biskop Hans Tausen i 1557 kaldet til rektor ved Ribe Skole.

Blev 1561 i stedet præst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst der.

Udgav efter Christian 1.'s død 1559 en ligtale over kongen og udgav 1569 1.-udgaven af Den Danske Salmebog. [12] [13] [14] [15]

1561 Lauritz Ægidiussen Billum (1531-1597)[redigér]

Også kaldet 'Laurits Gjødesen', 'Laurids Gilesen', 'Laurids Ægidiusen' og Laurentius Ægidius. Søn af sognepræst Ægidius Christensen, Billum. [16] [17] [18] [19] [20] [21] [22]

Gift 1566 med Sofie Iversdatter Stub (1531-1591), enke efter stiftsskriver Søren Svendsen og datter af borgmester Iver Stub, Ribe. Som enkemand gift 1593 med Marine Laugesdatter (1540-1600), enke efter borgmester Peder Mortensen Hegelund (1527-1584), Ribe. [23]

Studerede som ung i Wittenberg og igen 1567-1569, hvor han blev magister.

Var 1561-1565 og igen 1567-1569 rektor på Ribe Skole.

Var 1569-1580 præst i Vester Vedsted, 1580-1596 præst ved Ribe Sankt Katharine Kirke og blev 1587 kannik ved domkirken.

Begravet i kirken. Enken Marine Laugesdatter døde i Ålborg.

1565 Jacob Madsen Vejle (1538-1606)[redigér]

Student fra Viborg.

Efterfølgende præst ved domkirken og vist fra 1587 til sin død biskop ved Odense Domkirke.

1569 Peder Jensen Hegelund (1542-1614)[redigér]

Søn af borgmester Jens Christensen Sochfoed Hegelund og Anne (Marine) Pedersdatter Ibsen, Ribe. [24] [25] [26] [27] [28]

Gift 1571 med Anne Jensdatter Holm (1554-1572), datter af rektor Jens Knudsen Holm. Som enkemand gift 1580 med Margrethe Jørgensdatter Petræus/Meiger? (1562-1591) fra Tønder. Som enkemand gift 1594 med Anne Andersdatter Klyne (1575-1640).

Efterfølgende lektor i teologi i Ribe og sognepræst i V. Vedsted, fra 1588 sognepræst ved Ribe Domkirke og 1595 valgt til biskop.

1580 Niels Villumsen (1556-1637)[redigér]

Studerede 1585-1586 i udlandet og blev senere præst i Bredsten.

1585 Mads Andersen Pors[redigér]

Også kaldet Mathias. Svigersøn til Peder Baggesen, Porsborg.

Blev 1580 magister i udlandet.

Var 1595 præst ved domkirken, men blev 1616 afsat. Boede (senere) på Porsborg.

1590 Iver Iversen Hemmet (1564-1629)[redigér]

Søn af sogneræst Iver Gregersen og Maren Clausdatter, Hemmet. [29] [30] [31] [32] [33] [34]

Gik i Ribe Skole, studerede teologi og astronomi og var nogle år Tycho Brahes medhjælper på Uranienborg.

Fra tiltrædelsen 1590 stammer Peder Jensen Hegelunds katalog over bibliotekets bøger. Fortsatte i Ribe sine astronomiske studier, udgav en almanak for 1592 og udøvede lægekunsten.

Gift 1592 med Lene Lauritsdatter (-1602), datter af borgmester Laurids Thøgersen, Ribe, og som enkemand gift 1603 med Karen Pedersdatter (1587-1639), datter af rådmand Peder Baggesen, Porsborg. Det sidste bryllup varede i 3 dage, og på den sidste dag var der et slemt slagsmål mellem gæsterne.

Efterfølgende teologisk lektor i Ribe og præst i V. Vedsted og fra 1614 biskop.

1596 Ægidius Lauridsen (1568-1628)[redigér]

Også kaldet 'Gjøde'. Gift 1599 med Marine/Maren Andersdatter Vedel (1582-1639), datter af Anders Sørensen Vedel, Tårnborg. 15 Børn. [35] [36]

Blev 1586 student fra skolen, rejste 1591 til Tyskland for at studere videre og udgav der 1593 'Oratio de cometarum genere et subjecto'. Tog 1595 magistergraden i København.

Var fra 1596 eller 1603 ærkedegn (forlenet med arkidiakonatet i Ribe Kapitel).

Efterfølgende prælat ved domkirken. Skrev et mindeskrift om svigerfaderen og et skrift om Kalmarkrigen.

1605 Poul Mortensen Grum Aastrup (1576-1619)[redigér]

Søn af sognepræst Morten Poulsen Grum og Anne Nielsdatter, Åstrup. [37] [38] [39] [40] [41] [42]

Gift med Sidsel Andersdatter, datter af Anders Sørensen Vedel.

Student 1598 fra Ribe, studerede derefter i udlandet, hvor han 1604 tog magistergrad.

Blev 1610 pædagogisk lektor ved Københavns Universitet og 1611 biskop ved Lund Domkirke.

Død af pest 1619, ligesom 2 af sine sønner kort forinden.

1610 Jørgen Pedersen Hegelund (1583-1653)[redigér]

Blev 1607 magister i udlandet og 1608 rektor i Kolding.

Efterfølgende præst i Møgeltønder.

1614 Christen Nielsen Friis (1584-1653)[redigér]

Søn af købmand Niels Hansen Grisbæk og Kirsten Kristensdatter, som havde været enke efter borger Kristen Friis i Ribe. Bror til Hans Nielsen Friis, der bl.a. ejede Porsborg. Gift 1617 med Ingeborg Lauridsdatter (1592-1631), datter af borgmester Laurids Thøgersen, Ribe. [44]

Studerede ved universiteterne i København, Basel og Strasbourg og rejste et par år som hovmester for en ung adelsmand Jørgen Bülow.

Fra 1614 rektor med stor dygtighed og ry, men overtog 1623 i stedet det lettere embede som lektor i teologi ved domkirken og sognepræst i V. Vedsted. Som lektor skulle han tre gange om ugen holde latinske forelæsninger for 'kanniker, sognedegne og forstandige borgere'.

Begravet i Ribe Domkirke, hvor gravstenen er bevaret.

1623 Jens Kjeldsen Riber (1598-1658)[redigér]

Student 1618 fra Ribe, 1619-1621 i udlandet, blev 1623 magister.

Efterfølgende præst i Landskrone i Skåne.

Søren Andersen Vedel (1587-1653)[redigér]

Søn af kongelig histograf Anders Sørensen Vedel, der boede på Liljebjerget og muligvis Tårnborg. [45] [46] [47] [48] [49] [50]

Gift 1618 med Susanne Pedersdatter (1587-1674), datter af Peder Christensen og Else Iversdatter Wandal, Ribe.

Var 1608-1611 rektor i Sorø og muligvis senere i Ribe.

Valgt 1616 som sognepræst ved domkirken efter en prøveprædiken for Christian 4. i Skanderborg, og blev senere domprovst i Ribe Domprovsti.

Boede i huset kaldet 'Snagdal' på hjørnet af Skolegade og Sønderportgade (må være Klubbens Hotel).

1631 Anders Pedersen Romdrup (1605-1649)[redigér]

Også kaldet Anders Romdorph og Anders Romsdorf. Fra Romdrup ved Ålborg. [51] [52]

Student 1624 fra Viborg. Studerede i Greifswald og Rostock, blev 1630 magister i København, 1631 rektor i Ribe, rejste et par år udenlands og kom 1635 tilbage til Ribe, hvor fra 1638 boede i Tårnborg.

Blev 1641 ærkedegn ved domkirken.

1641 Hans Bernhard Meier (1606-1660)[redigér]

Søn af rektor Bernhard Meier, Haderslev Latinskole. [53] [54]

Studerede bl.a. i Hamborg, Jena, København og Leiden og underviste hertug Ulrik (søn af Christian 4.) og hertug Hans (søn af hertug Philip af Glücksborg). [55]

Var ligesom sin far kendt som en dygtig latinsk digter og tog 1643 magistergrad.

Ved nytårstid 1647 undveg han skolen uden tilladelse, efter sigende på grund af en ulykkelig kærlighed og gik i stedet i gang med af efterspore og tyde jyske runeindskrifter. Blev 1650 konrektor i Bordesholm.

1645 Hans Laugesen Vedel (1624-1674)[redigér]

Også skrevet 'Johannes Lagonius Vellejus'. Søn af sognepræst Lauge Andersen Vedel, Ribe Sankt Katharine. [56]

Student 1643 fra Ribe. Magister.

Blev 1645 hører i Ribe og vist konstitueret rektor.

Blev 1653 præst i Andst-Gesten og ca. 1660 provst for Andst Herred.

Medvirkende 1661 til udarbejdelsen af Danske Lov. [57] [58]

1647 Christen Rasmussen Brod (1609-1651)[redigér]

Student 1632 fra Lund, studerede 1642-1643 i udlandet, blev 1645 magister.

Blev 1646 konrektor i Ribe og muligvis året efter rektor.

1651 Christen Lauridsen Aagaard (1616-1664)[redigér]

Søn af sognepræst Laurids Jensen Aagaard og Maren Andersdatter Schytte, Gråbrødre Kirke i Viborg. [59] [60] [61] [62] [63] [64]

Gift 1653 med Mette Sørensdatter Vedel (1633-1698), datter af rektor og domprovst Søren Andersen Vedel, Ribe.

Blev 1639 kapellan ved Viborg Domkirke, 1641 øverste hører i Sorø, 1646 tilknyttet Kommunitetet i København.

Efterfølgende teologisk læsemester ved Ribe Domkapitel og præst i Vester Vedsted.

Begravet i Ribe Domkirke.

  • Søren Christensen Aagaard, Rømø

1659 Knud Pedersen Kragelund (-1659)[redigér]

Søn af Peder Jensen Kragelund (1602-1681), som 1650 blev biskop i Ribe. [65]

Student 1652 fra Ribe, blev 1654 rektor i Ringkøbing, 1655 konrektor i Ribe, 1657 magister og 1659 rektor.

I kort tid præst i Vejle, men døde hos faderen på Ribe Bispegård af en pestlignende sygdom.

1660 Hans Fransen Rosenberg (1627-1687)[redigér]

Søn af Frans Nielsen Rosenberg (1593-1652) og Anne Hansdatter, Lund. Faderen var professor i matematik, fysik og etik og øverste kannik ved Lund Domkirke, fra 1642 biskop til Viborg Domkirke. [66] [67] [68] [69]

Gift 1661 med Dorothea Pedersdatter Kragelund, datter af sognepræst Peder Jensen Kragelund, Fårevejle Sogn i Odsherred, senere biskop i Ribe.

Student 1646 fra Viborg, studerede 1652 i udlandet og blev 1653 magister og konrektor ved Viborg Katedralskole. Ejede gården Loudall i Faster sogn ved Skjern. [70]

Efterfølgende teologisk lektor og præst i Vester Vedsted. Kaldtes dygtig, from, lærd og retskaffen. Epitafium bevaret. [71] [72]

1665 Gregers Lauridsen Fog (1635-1697)[redigér]

Søn af sognepræst Laurits Nielsen Fog og Inger Rasmusdatter, Feldballe, Syddjurs. [74] [75] [76]

Gift 1666 med Karen Pedersdatter Kragelund (1633-), datter af biskop Peder Jensen Kragelund, Ribe. Vist som enkemand gift med Marie Raff (1656-1691).

Var 1660-1665 rektor ved Horsens Latinskole. [77]

Skal have svaret kongen, hvorfor der udgik så mange lærde mænd fra Ribe Katedralskole: Her er en skønne birkeskov, ikke langt fra Ribe. Den gør gode disciple!

Død i Fole, vist hos sønnen.

1693 Jørgen Nielsen Seerup (1660-1701)[redigér]

Søn af sognepræst Niels Jørgensen Seerup ved Ribe Domkirke og provst ved Hviding Herred. Broderen Søren Nielsen Seerup var 1685-1735 stiftsprovst ved Ribe Domkirke. [78] [79] [80]

Gift med Anna Kirstine Bhie, datter af provst Peder Sørensen Bhie og Ingeborg Pedersdatter Kragelund, Bøvling. Morfaderen var biskop Peder Jensen Kragelund.

Dimmitterede 1676 fra Ribe Skole og læste derefter ånds- og naturvidenskab, herunder medicin, ved Københavns Universitet. Blev 1680 hører ved Ribe Skole, 1686 magister og samme år rektor ved Fredericia Skole og fra 1693 i Ribe.

Vandt anseelse både som skolemand og som læge, og kaldtes 1698 til København for at deltage i behandlingen af Christian 5.'s sidste sygdom. Blev 1699 professor på det filosofiske fakultet og begyndte at holde medicinske forelæsninger, udnævntes 1700 til dr. med. efter en disputats, men døde allerede 22. maj 1701.

1723 Christian Falster (1690-1752)[redigér]

Søn af præsten Christen Falster (-1795) og Marie Pederesdatter Stål, Branderslev ved Nakskov. [81] [82] [83] [84] [85]

Gift 1717 med Margrete Jensdatter Baggesen (1692-1789), datter af handelsmanden Jens Baggesen, Ribe. Barnløst.

Blev 1708 student fra Nykøbing KatedralskoleFalster.

Konrektor 1712 i Ribe, 1714 magister, og 1723 rektor. Fik opført en ny skolebygning.

Var i sine yngre år ivrig satirisk forfatter og latinsk filolog (klassisk filologi). [86] [87] [88]

Begravet i Ribe Domkirke.

1752 Samuel Pedersen Lange (1714-1756)[redigér]

Også kaldet 'Sinnel' eller 'Sinnelius'. Søn af brygger Peder Hansen Lange og Anna Nielsdatter Brandt, København. [89] [90]

Gift med Maren Svenningsdatter, som må være død efter 1751. Gift med Anna Kirstine Christiansdatter Krarup (1730-), datter af Christian Hansen Krarup, Dejbjerglund. [91]

Student 1728 fra Frederiksborg. Var fra 1733 alumne på Valkendorfs Kollegium og tog 1738 magistergrad.

Blev 1738 subrektor, 1740 konrektor og 1752 rektor ved Ribe Skole.

1756 Jens Hansen (1712-1782)[redigér]

Tidligere rektor for Horsens Latinskole. [93] [94] [95]

1782 Lorentz Hansen (1750-1818)[redigér]

Gift med Anna Jacobine Tetens (1763-1849), datter af Peder Jacobsen Tetens, der var rektor for Horsens Lærde Skole, stiftsprovst i Ribe Domprovsti og biskop til Viborg Domkirke. Broderen Stephan Tetens var en kort tid 1819 biskop i Ribe, derefter biskop for Als og Ærø. [96] [97] [98]

Fra 1774 subrektor, 1775 konrektor og efter faderens død rektor. [99] [100]

Udgav 'Grønlandsfarerne i 1777', om det store forlis med hvalfangerskibene.

Efterfulgtes som konrektor 1782 af Matt. Bech og 1786 af Ludvig Heiberg (1760-1818), den senere rektor ved Odense Katedralskole. [101]

1814 Peter Nicolai Thorup (1780-1846)[redigér]

Søn af sognepræst Niels Holmboe Thorup og Vibeke Margrethe Thun, Guldager. Morfaderen var sognepræst Peder Nielsen Thun i Hjortlund-Kalvslund. [102] [103] [104]

Gift 1805 med Frederikke Dorothea Abramowitz (1784-1844), datter af slotsforvalter Jacob Abramowitz, Kiel.

Vandt 1803 Københavns Universitets guldmedalje for besvarelsen af en historisk prisopgave, blev 1804 vicekonrektor og 1814 rektor i Ribe.

Stiftede 1809 et dramatisk selskab i Ribe og spillede selv 60 roller. Var i øvrigt fætter til Shakespeare-oversætteren Peter Thun Foersom (1777-1817).

Skrev 'Historiske efterretninger om Ribe Katedralskole'.

1845 Carl Henrik August Bendtsen (1804-1878)[redigér]

Født i Hillerød. [107] [108]

Fik 1827 Københavns Universitets guldmedalje for prisopgave i filosofi. Var 1837-1844 bestyrer af Fredericia lærde Institut.

Ses på fotoet fra 1864 omgivet af 8 af skolens lærere.

1883 Thorvald Fritsche (1832-1903)[redigér]

Optog 1892 skolens 1. kvindelige studerende. [109]

1903 Nicolaj Esmarch Øllgaard (1848-1909)[redigér]

Søn af Niels Rasmussen Øllgaard og Sophie Christine Meyer, faderen var sognepræst til Stigs Bjergby-Mørkøv Pastorat i Nordsjælland. Farfaderen med samme navn var biskop i Viborg og søn af Niels Rasmussen Øllgaard, Sneumgård. Gift med Sofie Forsberg. Barnløs. [110]

Cand. teol. 1872 og fra 1876 ansat ved katedralskolen.

Boede i Sortebrødregade 19.

1910 Julius Nielsen (1874-1940)[redigér]

Søn af lærer Jens Nielsen og Helga Rasmussen, Elling ved Frederikshavn. [111]

Student i Horsens, cand. mag., fra 1897 lærer ved bl.a. N. Zahles Skole, Østersøgades Latin- og Realskole og 1905 Frederiksborg Statsskole. Adjunkt 1906.

Boede 1914 i Badstuegade 57a og vistnok indtil 1921 i en lejet embedsbolig på H. A. Brorsonsvej, derefter ved skolen.

Var 1927-1940 rektor på Metropolitanskolen i København, som 1937 flyttede til Nørrebro.

1918 Carl Andreas Mortensen (1867-1942)[redigér]

Også skrevet 'Karl Mortensen'. Søn af gårdmand Morten Kock (Ladegaard Nielsen) og Mette Marie Hansen, Bramdrup Mark, Kolding. Gift 1896 med Botille Louise Viuff (1873-1961), datter af gårdejer og entreprenør Hans Jensen Viuf og Anna Margrethe Lindskov, Seest. [112] [113] [114]

Student fra Kolding. Var ansat ved Kolding Latinskole, i København og ved Odense Katedralskole. Skrev bl.a. en afhandling om dansk versbygnings historie, beskæftigede sig med Holberg-studier og virkede fra 1915 som censor i dansk ved skoleembedseksamen. [115] [116]

Forflyttedes 1920 som rektor til Haderslev Katedralskole.

1920 Aage Johannes Willumsen (1877-1954)[redigér]

Student fra Roskilde.

Også borgmester for Ribe Købstadkommune 1939-1946.

1947 Peter Johannes Jørgensen (1901-)[redigér]

Søn af Hans Kristian Jørgensen og Nielsine Christiane Nielsen, Undløse, hvor faderen var bødker, bankbestyrer og sognefoged. [117]

Tidligere ansat ved Sorø Akademi.

Efterfølgende rektor for Efterslægtselskabets Skole.

1957 Knud Victor Vestergaard (1912-1986)[redigér]

Student fra Herning.

Ansat 1938 på Vordingborg Seminarium og 1939 Haslev.

1977 Thomas Mathias Rasch (1930-2002)[redigér]

Født i Åbenrå som søn af Max Rasch og Anna Elisabeth Agnes Kier. Opkaldt efter farfaderen, Matthias Hansen Rasch (-1917), som var gårdmand og kommuneforstander i Hostrup ved Tønder. Faderen havde studeret på universiteterne i Marburg, Berlin, Kiel og København, var dr. phil. og redaktør i Tønder. Gården i Hostrup blev drevet videre af farmoderen til hendes død 1951 og siden en farbror og faster indtil 1963. Moderen var født i Hannover og opvokset i Hamborg, hvor morfaderen var kaptajn ved Hamburg-Amerika Linie. [118] [119] [120] [121]

Gift 1963 med læge Ruth Andersen (1938-). 2 døtre.

Student 1950 fra Åbenrå Statsskole. Studerede ved Københavns og Århus universiteter til magister med fransk og tysk som hovedfag. Var dér 1951-1962 aktivt medlem af studenterscenerne og ville oprindeligt have været skuespiller. Medvirkede 1953 i filmen 'Farlig Ungdom'. [122]

Fra 1962 adjunkt ved Marselisborg Gymnasium, 1965 ansat som sekretær i Kulturministeriet, 1967 adjunkt ved Århus Akademi, 1968 Risskov Amtsgymnasium, 1972 rektor for Århus Akademi. [123]

Blev 1977 rektor for katedralskolen, hvor den første tid var præget af skolens udvidelse med byggeriet af rundgangen.

Underviste i tysk, fransk og oldtidskundskab og yndede rejser til Grækenland. Var uadskillelig fra sin hund schnauzeren 'Figaro'. Havde et konfliktfyldt forhold til lærerkollegiet præget af antiautoritære strømninger.

Flyttede til Tønder og efter sin mors død 1991 til Hvide Sande. [124]

1988 Bent Karsdal (1945-)[redigér]

Student fra Gammel Hellerup Gymnasium.

Ansat 1972 ved Frederiksborg Statsskole, fra 1980 undervisningsinspektør ved undervisningsministeriet. [125]

HF overflyttedes 2008 fra Ribe Statsseminarium til gymnasiet. [126]