Schleswig-Holstein 1948 Osmussaar

Skift til: navigering, søgning

31. maj 1916 Søslaget ved Jylland[redigér]

Det kejserlige tyske linjeskib Schleswig-Holstein var ét af 5 skibe af Deutschland-Klassen, som under 1. verdenskrig deltog i Søslaget ved Jylland og ramtes af en stor granat, men nåede i havn, mens søsterskibet Pommern sank.

I mellemkrigsårene 1926-1935 fungerede det som Reichsmarinens flagskib og derefter under Kriegsmarinens som kadetskoleskib.

1. sep. 1939 Westerplatte ved Danzig[redigér]

Ved udbruddet af 2. verdenskrig 1. september 1939 kl. 4.45 udløste skibet de første skud i kampen om Westerplatte ved Wisła/Weichsels udmunding i Østersøen tæt ved Danzig.

Schleswig-Holstein på commons

9. april 1940 Langelandsbælt[redigér]

Under Operation Weserübung deltog skibet i besættelsen af Nyborg og Korsør, men gik på grund i Langelandsbælt og kom efter 10 timer igen fri, efter en del forråd var losset over på søsterskibet Schlesien.

I 1941 fungerede skibet som eskorte for minelæggere i Østersøen og derefter igen som skoleskib.

19. dec. 1944 og 21. marts 1945 Gdynia[redigér]

Som forberedelse til konvojtjeneste gennemgik skibet fra 29. oktober 1944 en omfattende ombygning på Deutsche Werkes afdeling i Gdynia/Gotenhafen, men 18.-19. december 1944 blev det sammen med søsterskibet Schlesien angrebet af britiske bombefly og ramt af flere direkte træffere og sank på 12 meter vand. Den 20. december udbrød brand, som varede i 12 timer.

Den 25. januar 1945 blev skibets flag strøget og størstedelen af den overlevende besætning overførtes til forsvaret af Malbork/Marienburg. Den 21. marts 1945 blev vraget sprængt i stykker af sin egen besætning.

1948 Osmussaar i den Finske Bugt[redigér]

Efter krigens afslutning blev vraget i 1946 hævet af Sovjetunionen og slæbt til Tallinn, hvor det skal være omdøbt Borodino.

I 1948 sænkedes vraget på lavt vand i den Finske Bugt ved den lille ø Osmussaar/Odensholm vest for Paldiski og 7 km nordvest for Estlands fastland og benyttedes indtil 1964 som øvelses-skydemål.

Siden 2006 er vraget beskyttet af Estland som nationalt mindesmærke.