Hviding Pastorat

(Omdirigeret fra Thomas Henriksen Weile)
Skift til: navigering, søgning
[edit]

Christen Jensen[redigér]

Siges at være død af skræk af et spøgelse på Lundsmark.

Jens Jensen (-1606)[redigér]

Fra 1500-tallet.

1606 Thomas Christensen Høst (-1646)[redigér]

Søn af provst Christen Jacobsen Høst og Birthe Thomasdatter, Lunde-Ovtrup. Må være født efter 1576.

Led stor skade ved vandfloden 1634.

1647 Thomas Henriksen Weile (1616-1686)[redigér]

Også skrevet Wedel. Født i Vejle. Gift i 16 år med Karen Hansdatter fra Havervadgård.

Var meget fattig. Epitafium i kirken.

1672 Hans Thomsen Weile (1651-1706)[redigér]

Gift med Anna Christine Thoer (1660-1732), datter af præsten i Hellevad og Egvad i Slesvig.

Student 1669 fra Ribe.

Epitafium.

1706 Clemens Jørgensen Fog (1681-1763)[redigér]

Søn af sognepræst Jørgen Lauritsen Fog, Ribe Sankt Katharine.

Student 1700 fra Ribe.

Var 1746-1752 provst.

Død i Vester Vedsted. 4 sønner og 7 døtre.

1751 Frederik Christian Lauritsen Hammer (1725-1764)[redigér]

Søn af rektor Laurits Hammer og Magdalene Frederiksdatter Rodriquez, Nykøbing Falster, senere vist Trinitatis Kirke, København.

Student 1744 fra Nykøbing Falster.

Blev 18. juli 1764 fundet død i en fiskepark ved præstegården, vist af svimmelhed.

1764 Joachim Ewald (1725-1826)[redigér]

Også skrevet Jokum, Jochum og Joachimus. Søn af degn Peder Christensen Ewald og Anna Henriksdatter Rutensteen, Bredebro. [1]

Gift 1755 med Ester Stemann (-1784) fra Grelsbøl (?), vist syd for Tønder.

Student 1745 fra Ribe. Blev 1753 informator ved Vajsenhuset og efterfølgende 1755 præst i Vorbasse-Hejnsvig, hvor han 1763 fik refusion for den tiende han mistede, ved at Knurborg og Skjoldbjerg udlagdes til kolonisterne på Randbøl Hede. [2] [3]

Død i Christiansfeld vistnok 1826.

  • Anna Kristine Ewald (1762-). [4]
  • Maria Dorothea Ewald (1771-), var 1803 hjemmeboende og ugift
  • Catharine Ewald (1774-1841), g. 1791 med Jens Frederik Boesen, provst i Vigerslev-Veflinge på Nordfyn. [5]

1808 Gerhard Johannes Brøndsted (1773-1846)[redigér]

Også kaldet Gert. Søn af Christian Brøndsted og Johanne Kirstine Hatting, faderen var præst i Fruering og provst for Hjelmslev herred ved Skanderborg, men fra 1785 præst i Horsens og amtsprovst for Nim Herred. Lillebroderen P.O. Brøndsted var arkæolog i Grækenland. [6] [7]

Gift 1800 med Charlotte Hedvig Fridsch (1777-1863), datter af stiftsfysikus Andreas Frausing Fridsch, Ribe.

Student 1791 fra Horsens, 1797 cand.theol., informator hos stiftamtmand Moltke i Ribe og blev 1800 præst på Askø i Smålandsfarvandet nord for Lolland.

Blev 1815 præst i Varde og skrev 1818 et skrift ved faderens 50 års jubilæum som præst. Var 1824-1840 præst i Asminderød-Grønholt-Fredensborg Slotskapel og provst for Kronborg-Lynge Herreders Provsti, hvor han til sidst blev afskediget for uorden i regnskaberne.

Død i Fredensborg. 4 sønner og 8 døtre. [8]

1816 Ole Thorkildsen (1776-1830)[redigér]

Student 1797 fra Horsens, præsteeksamen 1803, var fra 1813 kateket ved Holmens Kirke.

1831 Jens Christian Fischer (1798-1847)[redigér]

Søn af Laurits Urne Fischer og Kirstine Langeland, Skælskør, faderen var senere præst i Vestenskov-Kappel på Lolland. Farfaderen Laurits Fischer var degn på Fanø.

Gift 1828 med Helene Sophie Kastoft (1808-1856), datter af købmand Jens Jacob Kastoft og Sidsel Jeppesdatter Madsen, Varde.

Fra 1824 præst i Henne-Lønne.

Blev kort før sit ægteskab sindssvag og var det i omtrent et år, da han atter kom sig, men var inden sin død i mange år på ny helt forrykt, og som sådan en kummerlig præst, skønt man lod ham hensidde uden kapellan. [9]

Efterfølgende 1834 præst i ArningeLolland.

1835 Ditlev Blangsted Pontoppidan (1780-1840)[redigér]

Søn af sognepræst Ludvig Theosophus Christiansen Pontoppidan i Hygum. [10] [11] [12]

Gift 1815 med Anna Eleonora Bang (1787-1869), datter af sognepræst Christian Frederik Bang og Anna Kirstine Høyer, Nørre Omme-Brejning.

Fra 1807 præst i Bork, 1815 Nørre Omme-Brejning, 1816 Ulfborg-Råsted og 1817 Grimstrup-Årre.

Enken flyttede til Ribe. 3 sønner og 3 døtre.

  • Mathilde Rosine Pontoppidan (1817-1877), g. 1843 med møller Hans Petersen (Peter) Thyssen, Nordby Mølle
  • Ludvig Christian Pontoppidan (1820-1903), præstegårdsforpagter, vist i Gørding
  • Erik Spend Pontoppidan (1824-1863), købmand i Ribe
  • Hans Jørgen Pontoppidan (1827-1874), distriktslæge i Ringkøbing
  • Frederikke Sophia Pontoppidan (1831-1917), g. 1859 med tømmerhandler Jørgen Lauritzen/Larsen i Ribe, som også ejede Villebølvej 4 og lagde navn til rederiet J. Lauritzen

1840 Frederik Ludvig Theodor Gottlieb (1803-1867)[redigér]

Søn af sognepræst Albert Ludvig Gottlieb og Thalia Frederikke Ahrends, Finderup ved Høng på Vestsjælland. [13] [14]

Gift 1833 med Henriette Georgia Erichson (1801-1888), datter af sognepræst Andreas Erichson og Marie Lorentze Brorson, Melby ved Frederiksværk, senere Gørslev ved Køge.

Student 1821 fra Roskilde, præsteeksamen 1829, var forskellige steder på Sjælland og fra 1837 præst i Sønder Omme-Hoven.

Efterfølgende præst i Øster Lindet, hvor han 1867 blev afsat af den tyske regering for edsnægtelse. Død samme år i Roskilde.

1853 Frederik Werliin (1812-)[redigér]

Søn af malermester Andreas Frederik Werliin og Inger Thrane, København.

Fra 1841 kapellan i Hyllested-Venslev-Holsteinsborg og 1846 præst på Rømø.

Blev 1867 suspenderet og afsat for edsnægtelse til den prøjsiske konge.

Havde nidkær embedsførelse, jævn, menneskekærlig færd og ægte dansk sind.

1868 Chr. Evertsen[redigér]

Indtil 1882.

1886 Joh. Aug. Clausen[redigér]

Indtil 1890.

Må ikke forveksles med den indremissionske præst Johannes Carl Emil Clausen (1832-1908).

1891 Chr. Jensen Petersen[redigér]

Indtil 1904.

1905 Paul Arnold[redigér]

1914 Hviding-Rejsby Pastorat[redigér]

Dobbeltpastorat fra 1914 efter sammenlægning med Rejsby Pastorat. [15]

1910 Matthias Kargh[redigér]

Indtil 1919.

1923 O. L. E. Rosenstand[redigér]

Vist indtil 1929.

1929 S. H. Zachariassen[redigér]

Vist fra 1929.

1934 O. A. Svane[redigér]

Boede tidligere i København.

1947 Torben O. F. Jørgensen[redigér]

1956 A. J. Jacobsen[redigér]

Indtil 1964.

1965 Helge Qvist Frandsen (1937-)[redigér]

Gift med Kirsten. [20]

Blev 1963 cand. theol. fra Århus Universitet. Var 1971-1980 desuden præst i flyvevåbnet.

Fra 1975 præst i Marie Magdalene-Koed ved Ryomgård og fra 1979 desuden provst for Rougsø-Sønderhald-Midtdjurs Provsti og for Syddjurs Provsti i kort tid, indtil pensioneringen 2007. Var bl.a. gennem 8 år næstformand i Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. [21]

1975 Knud Nyboe Rasmussen (1947-)[redigér]

[22] [23]

Teologisk kandidat 1974 fra Århus Universitet. [24]

Efterfølgende præst i Skive. I styrelsen for Grundtvigsk Forum og formand for Grundtvigsk Forening i Skive. Har bl.a. udgivet bogen 'Kirkegang - Lyst og nødvendighed', som søger at udfolde et grundtvigsk og luthersk gudstjenestesyn ind i en aktuel folkekirkelig sammenhæng. [25]

Onkel til sangeren Simon Kvamm.

1984 Ellen Margrethe de Place (1931-)[redigér]

Gift 1955 med Arne de Place (-2005) fra Vesterbro [26] [27] [28]

Ellen blev 1950 student i Ordrup og tog 1953 lærereksamen. Som nygift sammen med sin mand lærer i Jystrup ved Ringsted i 5 år, derefter lærer i den da nybyggede Vejrup Skole, hvor Arne var skoleleder/inspektør i 35 år. Ellen tog 1981 særuddannelse til præst.

Bestyrelsesmedlem for Danske Sømands- og Udlandskirker.

2001 Elisabeth Marie Odder Højgaard (1971-)[redigér]

Stammer fra Thy. Gift med maskiningeniør Ole Højgaard, der stammer fra Sønderborg. [29]

Boede forinden på Frederiksberg. [30] [31]

Efterfølgende præst i Ølstykke i Nordsjælland. [32]

2011 Vester Vedsted-Hviding-Mandø-Rejsby Pastorat[redigér]

De 4 sogne sammenlagdes under ét pastorat pr. 1. juli 2011, også kaldet Vadehavspastoratet. [33] [34]

2010 Uffe Vestergaard Pedersen (1964-)[redigér]

Blev 1983 handelsstudent i Randers, blev revisor og tog 1989 HD i regnskabsvæsen. Var derefter som studerende ved det Teologiske Fakultet i Århus redaktør for fakultetets blad 'Debat' og blev 1997 kandidat. [35]

Blev 1997 præst for det da sammenlagte Vedsted Vedsted-Mandø Pastorat.

Konstitueredes midlertidigt 2010 og overtog officielt 2011 med bopæl Vester Vedsted Præstegård.