Redigerer 1735 Ribe bys magistrats indberetning

=== [[Amt]]ets [[tilstand]], [[beskaffenhed]] og [[produkt]]er ===
Uden at entrere udi nogen [[vidtløftig]] ''[[beskrivelse]]'' på [[Ribe]] bys gamle [[florissant]]e [[tilstand]], da det [[kongelig]]e [[Ribe Slot]] var ved magt, da byen bestod af 4 [[sognekirke]]r: St. Peders, Clemends, Hanses og Nicolai, foruden [[domkirke]]n, 3 [[klosterkirke]]r: [[sortebrødre]]s, [[gråbrødre]]s og [[korsbrødre]]s, da de grønninger havde her deres [[stabel]], og byen formedelst dens vanskelige situation, store [[vandflod]]er og [[indvåner]]nes troskab var [[allernådigst]] benådet med adskillige herlige [[privilegier]], som ses af litra A. B., <ref name=pri>Det [[privilegium]], som bekræftede [[Christian 4.]]’s brev af 31. marts 1635, findes afskrevet ved [[indberetning]]en, men medtages ikke her.</ref> så vil vi alene her [[allerunderdanigst]] foredrage byens nuværende '''''[[tilstand]]'''''.

Nu er her ikkun 2 [[sognekirke]]r og hvor folkerige [[menighed]]erne kan være, det kan sluttes af det [[mandtal]], som bilægges ved denne '''''[[relation]]s''''' 7. post <ref name=afgift>Den afgift, som blev erlagt af dem, der til [[hest]] og [[vogn]]s passerede byens [[port]]e eller [[bom]]me.</ref>; her har været i forrige tider et hel lav af [[skipper]]e og nu ikkun én eneste; formuende købmænd og [[kræmmer]]e var her tilforn, men nu, da [[negotie]]n er mest nederlagt, handles i stedet for [[fløjl]] og [[silke]] med [[vadmel]] og hjemgjort [[lærred]], i stedet for [[porcelæn]] med sorte [[jydepotte]]r, [[greb]]e og [[skovl]]e. Vores [[marked]]er har tilforn været anselige af fremmede købmænds boder, nu består de fornemmelig i hø-, potte-, [[rebslager]]- og fiskevogne med nogle få fiskeboder, som kommer fra ølænderne [[Fanø]] og [[Sønderho]].

[[Hus]]ene er her i ganske ringe værdi frem for til forne, formedelst at få af beboerne er formuende, og fremmede, som har midler, kommer her ikke enten til at købe eller leje [[hus]]e. Når bemidlede folk dør, distraheres midlerne og oftest føres af byen; så kommer igen ikkun nogle [[daglønner]]e og prakere, af hvilke de fleste bliver her et år eller to og siden løber de deres kårs, fordi de ikke her kan subsistere. Fattige har vi desværre nok af, som også har deres ophold af hospitalet og byens [[fattig]]es kasse, som begge er i god ''[[tilstand]]'', hvilket tilskrives højlovlige [[kongelig]]e [[allernådigst]]e gjorte anstalter, samt de afdødes og levendes gavmildhed. Den bedste herlighed, som [[Ribe]] by haver, er høbjergningen, som dog ofte er ulykkelig formedelst påkommende [[vandflod]]er. De fleste [[hus]]e har sine tilliggende små engskifter; andre byens enge og markjorder bliver årlig ved offentlig [[auktion]] til [[lejemål]] opbudne og af [[indkomst]]erne betales [[rente]]rne af byens [[gæld]], som er [[kapital]] 3.566 rd. 4 m., hvilken [[gæld]] er gjort for vores tid og fornemmelig for den største del rejser sig af en [[Flensborg]]er gæld, som byen ved højeste ret år 1663 er tildømt at betale, og af et [[legat]] til de [[fattig]]e, som forrentes efter [[fundats]]en hos byen, men samme gæld er gjort langt før vores tid.

Dernæst betales [[præst]]ers og betjentes løn, som er årlig 393 rd. 2 m., videre vedligeholdes deraf byens 5 broer, og andre publique [[hus]]e, så [[borgerskab]]et ikke her som på andre steder med deslige [[udgift]]er i mindste måde besværges. Bemeldte enge og markleje bedrager sig i år 517 rd. 2 m. 11 sk., bropengene af fremmede [[øksne]] og [[hest]]e har tilforne opløbet til en anselig sum fra 300 til 400 rd., men denne [[indkomst]] har på nogle år mærkelig aftaget, så det var ikkun forleden år 80 rd. 5 m. 7 sk. og så vidt mand kan se, bliver det ringere i dette nærværende år, thi til dato, da [[øksne]]driften er forbi, haves endnu ikke fuldt 70 rd.

[[Stadepenge]], græs- og bådepenge, som i [[marked]]er svares til byen, er og nu lidet at regne frem for i forrige tider og har det forleden år ikkun i alt bedraget sig 64 rd. 2 m. 3 sk. Resten af byens [[indkomst]]er består udi [[accise]]n, som herefter vorder forklaret, og de få [[borgerskab]]spenge, som gives når nogen [[vin]]der sit [[borgerskab]]. Thi hvor slet det er beskaffen med tønde- og kabepenge <ref>D.v.s. bodepenge, leje af plads til boder.</ref>, kan ses af [[negotie]]ns og [[skibsfart]]ens ringhed. [[Indtægt]]en var afvigte år 1734 16 rd. 3 m. og derimod [[udgift]]en 27 rd. 5 m. 12 sk., så de ordinære [[udgift]]er derved aldrig kan stoppes med [[indtægt]]en. Undertiden går det og her som på andre steder, at store stormvinde slider tønderne løse, lænkerne går til grunde og tønderne fordrives, så, endskønt derom med stor [[bekostning]] søges, er de dog sjælden at finde, hvorover mand må købe nye tønder og lænker til 60, ja vel 80 rd. stykket, og således kan da mange års [[indtægt]] ikke forslår til en eneste [[søtønde]]s [[bekostning]]. Der er og herved flere [[bekostning]]er, så som: at optage og udlægge [[søtønde]]rne koster årlig vis [[udgift]] 6 rd. 4 m., de store kåber på ølandet [[Sønderho]] må årlig repareres, de små som sættes fra gabet og indtil åmunden, koster årlig med indkøb og udsætning 8 rd. [[Accise]]n har været i forrige tider konsiderable og det bedste af [[magistrat]]ens [[indkomst]]er, men den [[indkomst]] såvel som alle andre er nu temmelig mager. Forleden år bedrog sig [[accise]]n i alt 53 rd. 4 m. 9 sk. Når denne sum efter kgl. [[allernådigst]]e anordning deles mellem byen, [[magistrat]]en og de [[fattig]]e, så har [[magistrat]]en til deling 20 rd. 15½ sk., hvoraf [[præsident]]en og [[borgmester]] får hver <font size='-2'><sup>2</sup>/<sub>7</sub></font> dele 5 rd. 4 m. 8 sk. og hver af de 3 rådmænd halv så meget, så deraf kan sluttes, hvor ringe de øvrige [[indkomst]]er kan være.

=== Byens [[handel]] og [[næring]] ===
I forrige tider har her været en temmelig stor [[handel]] med [[hest]]e og [[øksne]] og er det mange i frisk minde, at her på reden har år efter år lagt 40, 50 til 60 ja flere [[holland]]ske [[skib]]e, som indtog [[øksne]] både for sig selv så og for byens [[indvåner]]e, hvoraf [[Ribe]] borgere havde den fordel, at hollænderne da for betaling fodrede i deres stalde og afkøbte dem deres hø, øl, [[brændevin]] og viktualier, men nu udskibes ingen [[øksne]], som hører [[Ribe]]r borgere til, og de få hollændere, holstenere, brabanter eller andre, som driver her igennem, tager på driften mestendel deres hø hos bonden, direkte imod byens [[privilegium]] af 28. juni 1673, her hos litra C, <ref name=pri></ref> som forbyder bonden al sådan [[handel]] under varernes forbrydelse, men kan dog ikke blive eksekveret, fordi bønderne ligger under [[fyrstendømme]]ts ret og jurisdiktion, så [[øksne]] såvel som høhandelen er nu her ganske aflagt, hvorover de fleste af staldene er nedbrudte, en del nedfaldene og resten står øde. Med hestekøbmandskab har en del her i byen søgt deres [[næring]], men siden at [[øksne]]- og [[hestepranger]]e er blevne på landet alt for myndige og mesterlig lært at gå [[toldsted]]erne forbi, da er en del her på stedet ved samme [[handel]] blevne forarmede, resten bleven klog ved deres medborgeres ruin, og er derfor den [[handel]] her næsten ganske ophævet. Ja, i den sted at bonden skulle tage vare på sin avling, så lægger han sig på [[øksne]]- og [[hest]]eprangen, hvorved man ser, at mange er blevne forarmede, thi når de nogle gange har udpraktiseret deres [[øksne]] eller [[hest]]e og de bliver engang attrapperede, er de ulykkelige og kommer ofte fra deres timmelig velfærd, ved det at de vil forsvige hans kgl. [[majestæt]]s [[told]] og rettighed.

Den største [[handel]], som nu drives, er med indførende tømmerlast og [[jern]] fra [[Norge]], [[kalk]] og [[sten]] fra [[Holland]], hvor udi 4 eller 5 [[borger]]e er interesserede, og dersom der om året kan gøres 3 rejser på [[Holland]] og 6 á 8 på [[Norge]], så er det afgjort; med samme [[skib]]e indføres også fra [[Holland]] lidet [[kramvare]], [[speceri]]er og [[stykgods]]; ligeledes indføres fra [[Flensborg]] til lands på [[vogn]]e: hør og hamp, [[vin]] og [[brændevin]], jern og tjære, som toldbøgerne bedst kan forklare. [[Humle]] hidføres fra [[Lüneburg|Lyneborg]] og [[Brandenburg|Brandenborg]] til lands på de såkaldte [[kærre]]r, og går ingen her igennem uden 3, som her er [[borger]]e, [[kontribuere]]r til byen og har stillet os [[borgerlig]] [[kaution]], for at de sig her skal nedsætte, så snart som de kan får [[hus]] og lejlighed. De tilfører os og vesterkanten den fornødne [[humle]], som både byen og landet ellers måtte savne eller dyrt betale. De varer, som herfra udskibes, er rug, [[honning]] og [[voks]], samt undertiden noget lidet [[flæsk]] og [[smør]], som føres enten til [[Holland]], [[Norge]], [[Hamborg]], [[Altona]] eller andre holstenske steder, hvor [[marked]]et er bedst.

[[Borgerskab]]ets øvrige [[næring]] består i [[avling]], samt en liden [[handel]] med [[lærred]] og [[vadmel]], [[træsko]] og andre [[skovbo]]varer item [[høkeri]] med øl, [[brændevin]] og ædende vare.

=== Om bevægelser i [[handel]] og [[næring]] ===
At [[Ribe]] by mærkelig har aftaget, det kan såvel ses af alle poster udi denne vores [[allerunderdanigst]]e '''''[[relation]]''''' som af skillingstaksten, <ref name=afgift></ref> der i den sted den 1680 var 40 m. nu ikkun er 13 m. 3 sk., og tilkendegiver sådan forringelse [[borgerskab]]ets '''''[[tilstand]]''''' og [[næring]]ens aftagelse, hvortil efter vores uforgribelige tanker er største årsag byens situation, thi den ligger inde i det slesvigske, 2 mil til nør-, og 4 mil til østersiden, indkneben og omringet med sådanne bønder og naboer, som mener, at fordi de ligger udi det slesvigske, har de frihed til at bruge [[handel]] og vandel ligeså vel som [[Ribe]][[borger]]e. De holder ganske nær her ved byen på alle kanter alle slags vare fal, såsom [[salt]], stål, [[humle]], [[tobak]] og andre grove varer, ja på en del steder adskillige [[kramvare]]r, [[vin]] og fransk [[brændevin]], og deslige landsbykræmmere findes i [[Skærbæk]], [[Rejsby]], [[Kærbølling]], [[Hviding]], [[Høgsbro]], [[Vester Vedsted]], [[Farup]], [[Fjersted]], [[Hygum]], [[Gram]], [[Fole]], [[Dover]]by, [[Lintrup]] [[Kro]], og anden steds, er på ¼ mil, og ikke meget over 2 mil fra [[Ribe]], hvorudover og formedelst [[konsumtion]]en bonden i de næst beliggende [[Kalvslund]], [[Frøs]], [[Gram]] og [[Hviding]] [[herred]]er lidet eller intet søger [[Ribe]], thi hvad de vil have, kan de får hos deres egen [[kræmmer]], hvor de kan have det for bedre køb end i [[Ribe]], såsom [[kræmmer]]ne, om de end lå en ½ mil fra [[Ribe]], køber deres varer i Tønder, Husum og andre steder, sønden [[Ribe]], som er fri for [[told]] og [[konsumtion]]. Hjerting, som dog er ikkun en landsby, har stor fordel og florerer frem for [[Ribe]]. De har overflødig [[skibsfart]], og var det endda godt, om de ej til landprang og købstædernes nachdel indførte fremmede vare for [[skipper]]nes egne regninger og nytte.

Beboerne på ølandene har tilforne været forbunden til at føre deres fisk til [[Ribe]] og sælge dem til Ribeborgere, men nu farer de dermed til [[Hamborg]], [[Altona]] og andre holstenske steder, og så vidt som kan sluttes, køber dér hvad de behøver både til egen fornødenhed og til forprang.

Om bønderne, som handler med hø ja vel og undertiden med [[honning]] og [[voks]] i temmelig kvantitet, er udi den anden post tilforn meldt.

Store [[vandflod]]er, som dette sted frem for andre hans kgl. [[majestæt]]s købstæder i [[Danmark]] er undergiven, gør også byen stor skade; [[bro]]erne, af hvilke byen har 5 at holde ved lige, borttages, om de end er i den allerbedste stand, [[dæmning]]en eller de såkaldte damskifter udbrydes og har kost byen og [[indvåner]]ne på nogen få år over 1.000 rd., [[kvæg]]et drukner, høet bortflyder og i det øvrige lider de, som boer ved vandet, stor skade i deres kældre, og på bulværkerne, hvilket er ikke at hindre, hvorfor forventes, at byen i andre poster vorder [[allernådigst]] soulageret.

Store [[udgift]]er i krigstider har og trukket dette steds [[fattig]]e [[borgerskab]], endskønt det var deres og enhver tro undersåts [[allerunderdanigst]] skyldighed at tåle de [[udgift]]er, som var til kongens og landets bedste; dog vare vi de, som i krigstider lå i gabet for det hele land, og fra 1700 til 1713 havde tvende gange fra fjenden, som os nærmede, brandbreve. Vi tålte al trussel uden at lade os afskrække til fjenden nogen [[udgift]], og vare vi da ikke en stund sikre på vores liv og midler. Denne og andre hans kgl. [[majestæt]]s købstæder må [[allerunderdanigst]] takke for den dem beviste højkongelige [[nåde]] med den gjorte anstalt om ulovlig [[krohold]]s afskaffelse, men så længe forpagtningen på [[høkeri]] og [[kroeri]] i [[Hviding]], [[Frøs]] og [[Kalvslund]] [[herred]]er ej ophæves og [[Ribe]] by ej må have den frihed ulovlige [[kroholder]]e at forfølge, så kan byen ikke være bedre holden end tilforn, men må tåle, at de til dens præjudice gør hvad de vil og bliver som de sig kalder: 'frie herrer'.

Men vi lever i det [[allerunderdanigst]]e håb, at denne [[forpagtning]] vorde ophævet, når nuværende [[forpagter]]es tid er ude, hvorved vi [[allerunderdanigst]] formoder, hans kgl. [[majestæt]]s interesse intet lider, thi får [[Ribe]] by [[næring]]en, svarer den og [[konsumtion]] deraf, som er langt anseligere end sådan [[forpagtning]]safgift.

=== [[Skibsfart]] og varetrafik ===
De foran beskrevne ind- og udgående vare, som handles med på dette ringe sted, bliver førte med danske, hjertinger og holstenske [[skib]]e, thi her på stedet er desværre ej mere end en eneste smakke drægtig 11 læster, og [[skibsfart]]en her strækker sig ej videre end til [[Øster-Riisøer]] i [[Norge]], til [[Amsterdam]], [[Hamborg]], [[Altona]] og andre [[holstensk]]e steder.

Alt hvis som indkommer eller udgår, må ind- eller udføres med [[pram]]me til [[skib]]ene, som ej kan ligge nærmere byen end 1 mil, og når det er [[ebbe]], kan [[pram]]mene ej engang udgå eller indkomme, såsom åen ved store [[vandflod]]er og formedelst liden fart er på en del steder belagt med sand, hvilket byen ikke formår at redressere, så længe [[negotie]]n og [[skibsfart]]en er ikke bedre end nu etableret, og købmændene, som alene har nytte deraf, enten ikke formår eller ikke vil [[kontribuere]] noget til dens renselse.

=== [[Fabrik]]ker og [[manufaktur]]er ===
[[Manufaktur]]er er her ikke, og det som bliver her fabrikeret er [[lærred]], som 4 eller 5 af [[borgerskab]]et fører til [[København]] at sælge, hvilken [[handel]] nu og begynder at svækkes; det er og ikke venteligt, at nogen manufaktur kan her indrettes eller, om den indrettet blev, have nogen bestandighed, uden at hans kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] ville give dem, som sligt entreprenerende, særdeles fordelagtige [[privilegier]].

=== [[Privilegier]] til [[fabrik]]ker og [[manufaktur]]er ===
Intet [[privilegium]] er her på nogen [[fabrik]] eller [[manufaktur]], men der er visse privilegerede [[person]]er, som alene bruger en og anden [[profession]], nemlig 1 [[apoteker]], 2 [[guldsmed]]e, 2 [[barber]]ere og 1 [[farver]], af hvilke den sidste gøres stor indpas af nær omkring boende [[farver]]e på landet tvært imod kgl. [[allernådigst]]e [[befaling]] af 4. feb. a. c. <ref>Ved kgl. [[reskript]] af 4. feb. 1735 blev det forbudt, at [[farver]]e nedsatte sig på landet.
</ref>

=== [[Lav]], [[societet]]er og [[næringsdrivende]] ===
Her på stedet er ingen [[societet]] uden borgerlavet, om det ellers et [[societet]] kan kaldes; det består fornemmelig der udi, at den ene borger så vel i smitsomme som i andre tider hjælper den anden til graven. Af gammel tid har det været oprettet, men var igen undergået og er på ny optaget samt af hans [[majestæt]] [[allernådigst]] konfirmeret.

De øvrige lav er: [[skomager]]lavet bestående af 20 mestre, [[skrædder]]lavet med enker 12 mestre, [[smed]]elavet 11 mestre, [[handskemager]]- og [[buntmager]]lavet 11 mestre, [[snedker]]lavet 3 mestre.

De øvrige [[håndværksfolk]] som murermestre, tømmermænd, [[rebslager]]e, [[drejer]]e, [[bødker]]e, [[felbereder]]e, [[garver]]e, [[bager]]e, glarmestre, [[sadelmager]]e har ingen lav. Resten af [[håndværksfolk]] såsom [[tinstøber]]e, [[blytækker]]e, [[brolægger]]e, [[rødgyder]]e, og nogle gode murermestre mangler os og ønskede vi gerne at se byen forsynet med dygtige [[håndværksfolk]], da vi [[allerunderdanigst]] ville håbe, det ikke blev tilladt de mange bønhassere, som sidder omkring byen på landet, at betage de [[fattig]]e [[borger]]e og [[håndværker]] udi købstæderne tvært imod lovens [[allernådigst]]e befaling deres brød og fortjeneste.

[[Offentlig]]e [[værtshus]]e og [[vognmand]]slav har mange gange her været indrettede, men som passagen her igennem er liden, så har det ophævet sig selv, dog når nogen fremmed ankommer, fejler han ikke befordringskab, og skulle det engang være vanskelig at få, beviser [[magistrat]]en den rejsende al pligtig [[assistance]]. Herved bilægges i dybeste [[underdanighed]] det befalede [[mandtal]] over alle byens [[borgerskab]] litra D.

=== [[Agerdyrkning]]en ===
Dersom det os udi anledning af denne 8. post er tilladt at give vores [[allerunderdanigst]]e betænkende til [[Ribe]] bys opkomst, da synes os, at den nogenledes stod til at hjælpe, om deres kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] ville anse efterfølgende [[allerunderdanigst]]e forslags punkter, som i tiden virkelig skulle kunne befordre hans [[majestæt]]s egen høje interesse. Og som [[Ribe]] by frem for alle andre hans [[majestæt]]s købstæder behøver hjælp og nogen særdeles høj kgl. nåde dels formedelst dens førhen anførte betrængte situation og at den er eksponeret de store og ødelæggende [[vandflod]]er, dels fordi dens [[indvåner]]es '''''[[tilstand]]''''' er så [[fattig]] og armelig samt [[handel]] og vandel så godt som nedlagt, så lever vi i det [[allerunderdanigst]]e håb, at hans kgl. [[majestæt]] af særdeles [[kongelig]] mildhed og nåde bønhører os på byens vegne

# der udi, at byen selv måtte beholde [[konsumtion]]en for så tålelig en ståendes årlig afgift, at den kunne præparteres over byen efter [[næring]], familie og [[husholdning]], og vi så vel som vore næste naboer: [[Haderslev]], [[Åbenrå]], [[Løgumkloster]] og [[Tønder]] kunne derved få vores porte åbnede for bonden og alle andre, således at de deres vare uden [[konsumtion]] og al molest fri i byen kunne indføre, hvoraf ufejlbar ville følge, at de ikke skyede byen længere, men tilbragte os den forønskede [[næring]] og så vel søgte [[Ribe]] som de før benævnte [[slesvigsk]]e fristeder.
# at [[begære]] nogen [[moderation]] i [[told]]en til [[negotie]]ns befordring understår vi os ikke, men ville hans kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] benåde [[Ribe]] by med oplaug på de 4 species: [[vin]], [[brændevin]], [[salt]] og [[tobak]] og tillade, at hvad en [[købmand]] beviser årlig at have udført eller afsat i [[fyrstendømme]]t Slesvig eller anden udenrigs steder, måtte [[fortolde]]s med [[licent]] eller en recognitions [[told]], hvorimod han af det øvrige indførte var pligtig [[told]]en efter toldrullen [[prompte]] at svare, kom [[negotie]]n derved i stand således, at hans [[majestæt]] i fremtiden intet kunne tabe, thi byens [[indvåner]]e ville da stræbe af yderste [[formue]] at få varerne i anselig kvantitet hjemførte fra første hånd og derved selv [[vin]]de den [[profit]], som hollænderne og andre nu trækker.
# måtte det dernæst [[allernådigst]] forbydes alle [[proprietær]]er, [[præst]]er og [[foged]]er at drive [[handel]] og købmandskab uden riget, item forbydes alle [[skipper]]e, som ej er [[borger]]e og i købstæderne bosiddende, at ind- eller udføre nogen slags vare for egen regning til udsalg, så kunne købstadmanden vente sig debet og god [[næring]].
# Som [[Kolding]] søndre [[bro]] vedligeholdes af hans kgl. [[majestæt]] for toldpassagens skyld og vi her i lige måde mest for samme årsag, thi anden stor passage er her ikke, må vedligeholde 5 kostbare [[bro]]er, så bede vi [[allerunderdanigst]], at hans kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] ville bevilge os nogen vis udvisning årlig af nærmeste [[skov]]e til disse [[bro]]ers årlige [[vedligeholdelse]], siden den ringe del bropenge her falder alene af [[øksne]] og [[hest]]e (thi alt andet er fri) kan ikke vedligeholde 2 af [[bro]]erne.
# Til hans kgl. [[majestæt]]s egen toldinteresses [[befordring]] så vel som og så til købstædernes gavn var det nyttig, at alle fæstebønder af [[Ribe]] og [[Haderslev]] amter sønden for [[Kongeåen]] beliggende blev under [[arrest]] og [[fængsel]] forbudne at lade sig finde på noget [[Nørrejylland]]s [[hest]]e- og [[kvæg]]marked uden skriftlig tilladelse og pas, som de hver gang måtte være [[pligtig]]e at tage fra deres amtmænd, hvor de og deres rejses ærinde burde anmelde og tilkendegive; denne liden anstalt turde holde dem hjemme ved deres [[plov]].
# Alle [[pranger]]e og [[håndværksfolk]], som findes på landet 2 mil nær [[Ribe]] med [[handel]], ulovlig [[krohold]] eller arbejde mod [[lov]]en, [[forordning]]erne og byens [[privilegier]], bede vi [[allerunderdanigst]] hans kgl. [[majestæt]] [[allernådigst]] ville bevilge os ubehindret at lade eftersætte til [[Ribe]] byting, for deres mishandlinger tiltale og, når dom sammesteds var erholdt og vedkommende ikke straks ville [[appellere]], da [[eksekution]]en af vedkommende rettens betjente uvægerlig at måtte og skulle foretages; ville hans kgl. [[majestæt]], som vi [[allerunderdanigst]] stadig forhåber, [[allernådigst]] lade forbyde, at ingen slags købmandsvare som [[salt]], [[stål]], [[tjære]], [[humle]], [[tobak]], [[vin]] eller fransk [[brændevin]] etc. under varernes [[konfiskation]] måtte falholdes på landet 2 mil nær [[Ribe]] og at [[Ribe]] byting også i disse poster, når nogen sag herom bliver rejst, måtte være vedkommendes [[værneting]]; da var det for [[Ribe]] by et uskatteligt gavn, dog bede vi ikke herom, førend [[høkeri]] og [[kroeri]]e-[[forpagtning]]en ophører, hvorom førhen er meldt.
# En del her på stedet køber og et og andet [[hus]], når de ikkun ser, at de kan have deres rente af dertil hørende [[eng]]e, siden [[skøtte]]r de ej om enten [[hus]]et falder eller står, hvorfor det var efter vores ringe tanker til byens konservation, at så snart ejeren ikke besørgede [[hus]]enes [[reparation]], så skulle de dertil liggende [[eng]]e og agre hjemfalde til byen og [[offentlig]] som andre byens enge auktioneres, dog så at [[indkomst]]erne deraf skulle sættes på [[hus]]enes [[reparation]], men ejeren ikke des mindre være forbunden at holde deres damskifter ved lige, hvorved er ventelig, at mange [[hus]]es nedbrydelse kunne hindres.
# Endelig som de differente [[jurisdiktion]]er her omkring [[Ribe]] har forårsaget, at bønderne i de holstenske herreder fast ikke mere har [[kredit]] for 1 [[sletdaler]] i [[Ribe]], formedelst byens [[indvåner]]e ved deres uendelige [[konkurs]]er og rettergangsmåder på en tid af en snes år har mistet hen ved 2.000 [[sletdaler]]s rede lånte [[kapital]]er med tilsatte [[omkostning]]er på disse gælds sager, hvorover [[næring]]en og så lider stor støtte, så takke vi hans kgl. [[majestæt]] i allerdybeste [[underdanighed]] for det forventende nye [[Riberhus Birk]], som mægtig kan hjælpe på den faldne [[kredit]], og beder ydermere, at som vi har en gud, en konge og en lov, vi da og må beholde en ret og dette [[birk]] under [[Ribe]]r over- og underretter, efterdi vi dog har tvende byer af bemeldte gods som af alders tid har ligget under byens [[jurisdiktion]], hvilket i utallige poster kan befordre borgeres og bondes opkomst og velstand.

=== Afslutning ===
Denne vores [[allerunderdanigst]]e '''''[[relation]]''''' [[insinuere]]s hermed allerydmygst vores højgunstige hr. [[stiftsbefalingsmand]] til [[allerunderdanigst]] forestilling og [[befordring]].

[[Ribe Rådstue]], den 21. juli anno 1735.

<center style='white-space:pre'>''[[Carsten Worm|C. Worm]]    [[Andreas Frausing|A. Frausing]]    N. Ries    H. Botticher    Oluf Schultz''</center>


== Noter ==
{{doku||||5599358}}
[http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/1735/?indberetning=106]

<references/>

[[kategori:Ribe Købstad]]
[[kategori:Ribe]]
[[kategori:Relation]]