Redigerer Grænsegendarmeriets historie

Skift til: navigering, søgning

Advarsel: Du er ikke logget på. Din IP-adresse vil blive offentligt tilgængelig, hvis du foretager nogen ændringer. Hvis du logger på eller opretter en konto vil dine redigeringer blive tilskrevet dit brugernavn, og du vil få flere andre fordele.

Redigeringen kan fjernes. Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen.
Nuværende version Din tekst
Linje 12: Linje 12:
  
 
= =
 
= =
[[Gendarmeri]]ets første chef blev [[major]] [[Justus von Unzer]], som beklædte denne post til august 1841, da han afskedigedes fra stillingen. Han tog bopæl i byen [[Wandsbek]] og blev bistået af de to distriktsofficerer, [[premierløjtnant]] von Haller og [[løjtnant]] Gulstad, der havde station i henholdsvis [[Ottensen]] og [[Stockelsdorf]]. [[Gendarm]]styrken, der til at begynde med bestod af 22 og inden udgangen af 1840 kom der yderligere 44 mand til korpset med tjeneste som fodgendarmer. [[Gendarm]]erne var indkvarteret 2 og 2 langs hele den [[holsten]]ske grænse fra [[Wedel (Kreis Pinneberg)|Wedel]] ved [[Elben]] til [[Haffkrug]] ved [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]]bugt.
+
[[Gendarmeri]]ets første chef blev [[major]] [[Justus von Unzer]], som beklædte denne post til august 1841, da han afskedigedes fra stillingen. Han tog bopæl i byen [[Wandsbek]] og blev bistået af de to distriktsofficerer, [[premierløjtnant]] von Haller og [[løjtnant]] Gulstad, der havde station i henholdsvis [[Ottensen]] og [[Stockelsdorf]]. [[Gendarm]]styrken, der til at begynde med bestod af 22 og inden udgangen af 1840 kom der yderligere 44 mand til korpset med tjeneste som fodgendarmer. [[Gendarm]]erne var indkvarteret 2 og 2 langs hele den [[holsten]]ske grænse fra [[Wedel]] ved [[Elben]] til [[Haffkrug]] ved [[Neustadt]]bugt.
  
 
I 1841 blev [[major]] von Unzer efterfulgt af tidligere distriktsofficer i [[korps]]et, [[kavaleri]]løjtnant [[Johannes von Holler]] som chef for styrken. Han fratrådte allerede året efter, idet han blev chef ved 3. [[dragon]]regiment i [[Århus]]. Hans efterfølger blev [[ritmester]] i [[Den Kongelige Livgarde]] til [[hest]], [[Frederik Gyldenstjerne von Sehestedt]], der var chef for [[korps]]et fra 1842 til 1846, da han blev [[adjudant]] ved kong [[Christian 8.]].
 
I 1841 blev [[major]] von Unzer efterfulgt af tidligere distriktsofficer i [[korps]]et, [[kavaleri]]løjtnant [[Johannes von Holler]] som chef for styrken. Han fratrådte allerede året efter, idet han blev chef ved 3. [[dragon]]regiment i [[Århus]]. Hans efterfølger blev [[ritmester]] i [[Den Kongelige Livgarde]] til [[hest]], [[Frederik Gyldenstjerne von Sehestedt]], der var chef for [[korps]]et fra 1842 til 1846, da han blev [[adjudant]] ved kong [[Christian 8.]].
Linje 18: Linje 18:
 
Den ovennævnte første chef for [[gendarmeri]]et, [[major]] [[Justus von Unzer]] gik under krigen i oprørernes tjeneste, og hans (?), hvor han som den dygtige [[officer]] og modige [[soldat]], indlagde sig stor fortjeneste under hele kampen. Det blev under [[oberst]] Gulstad at bestemme af [[det holstenske gendarmeri]] sammen med de [[slesvigsk]]e politigendarmer, blev afgivet til tjeneste som feltgendarmeri. Dette [[korps]] øvede under hele krigen fortjenstfuld virksomhed, dels som [[toldpoliti]] i [[efterretningsvæsen]]et, som vagter ved magasin og vognparken og dels som kystvagter på [[Als]]. De 2 broer over [[Alssund]] ved [[Sønderborg]] og i [[Dybbøl]] skanser blev ledsaget af [[gendarm]]er, og da kong [[Christian 9.]] aflagde besøg på [[Dybbøl]] fik han også lejlighed til at tale med [[gendarm]]erne, som han takkede for troskab mod [[konge]] og [[fædreland]].
 
Den ovennævnte første chef for [[gendarmeri]]et, [[major]] [[Justus von Unzer]] gik under krigen i oprørernes tjeneste, og hans (?), hvor han som den dygtige [[officer]] og modige [[soldat]], indlagde sig stor fortjeneste under hele kampen. Det blev under [[oberst]] Gulstad at bestemme af [[det holstenske gendarmeri]] sammen med de [[slesvigsk]]e politigendarmer, blev afgivet til tjeneste som feltgendarmeri. Dette [[korps]] øvede under hele krigen fortjenstfuld virksomhed, dels som [[toldpoliti]] i [[efterretningsvæsen]]et, som vagter ved magasin og vognparken og dels som kystvagter på [[Als]]. De 2 broer over [[Alssund]] ved [[Sønderborg]] og i [[Dybbøl]] skanser blev ledsaget af [[gendarm]]er, og da kong [[Christian 9.]] aflagde besøg på [[Dybbøl]] fik han også lejlighed til at tale med [[gendarm]]erne, som han takkede for troskab mod [[konge]] og [[fædreland]].
  
Efter [[Dybbøl]]s fald og tyskernes overgang til [[Als]] overførtes de danske tropper til [[Fyn]]. Under den gamle [[gendarmeri]]chef, [[major]] Gulstad, der var [[kommandant]] på [[Kegnæs]], var [[gendarmeri]]et behjælpeligt med indskibningen, og som de allersidste danske tropper førte de selv over til [[Fåborg]]. Her blev de indkvarteret og senere kom de til at gøre vagttjeneste ved den fynske kyst. Enkelte sendtes ud i særlige hverv, heraf nogle til polititjeneste i fynske [[provins]]byer.
+
Efter [[Dybbøl]]s fald og tyskernes overgang til [[Als]] overførtes de danske tropper til [[Fyn]]. Under den gamle [[gendarmeri]]chef, [[major]] Gulstad, der var [[kommandant]] på [[Kegnæs]], var [[gendarmeri]]et behjælpeligt med indskibningen, og som de allersidste danske tropper førte de selv over til [[Faaborg]]. Her blev de indkvarteret og senere kom de til at gøre vagttjeneste ved den fynske kyst. Enkelte sendtes ud i særlige hverv, heraf nogle til polititjeneste i fynske [[provins]]byer.
  
 
= =
 
= =

Bemærk venligst at alle bidrag til Ribewiki kan bearbejdes, ændres eller slettes af andre brugere. Læg ingen tekster ind, hvis du ikke kan acceptere at disse kan ændres.

Du bekræfter hermed også, at du selv har skrevet denne tekst eller kopieret den fra en fri kilde (se Ribewiki:Ophavsret for detaljer). OVERFØR IKKE OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET INDHOLD UDEN TILLADELSE!

Afbryd Hjælp til redigering (åbner i et nyt vindue)