Redigerer Herningsholm Hovedgård

[[wp:Herningsholm|Herningsholm]], Viborgvej 72, [[Herning]]. [http://www.northseatrail.org/show_single_article.php?article_id=4328&lang=dk] [http://www.reitoft.dk/slotte480-529.htm]

== [[Bondegård]] under [[bispegård]]en i [[Sunds]] ==
[[Bispegård]]en i [[Sunds]] syd for [[Sunds Sø]], med underliggende [[gods]] i [[Hammerum Herred]], deriblandt en [[bondegård]] i [[Vig]], hørte før [[reformationen]] 1536 under '''[[Ribe Bispestol]]''', men blev derefter [[krongods]].

== 1579 [[Vig]] ==
[[Josva von Qualen]] købte 1579 den tidligere [[bispegård]] og omdøbte den til [[hovedgård]]en 'Qualsholm', hvorfra han skilte [[bondegård]]en i [[Vig]], som han gjorde til ''[[hovedgård]]'' og byggede dele af den endnu stående [[hovedbygning]].
[[Hovedbygning]]en, med [[ladegård]] vest for, blev bygget i nord-sydlig retning som en befæstet [[borg]] med voldgrav mod 3 af siderne og af en naturlig dalsænkning mod øst, ud mod den nuværende [[motortrafikvej]] øst om [[Herning]]. Hullerne til [[vindebro]]en over graven til [[ladegård]]en ses endnu i muren over hovedindgangen.

=== 1579 [[Josva von Qualen]] (1530-1584) ===
Født ca. 1530 som søn af Otto von Qualen og Anne Sivertsdatter Rathlou til Koselau ved [[Riepsdorf]] i Østholsten. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I39012&tree=2] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I13705&tree=ks] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Qualen/Qualen.htm]

Tjente først rhingreven. Blev 1562 [[ritmester]] for en fane lybske ryttere. Enten han eller hans mere kendte bror [[Josias von Qualen (feltmarskal)|Josias]] (senere feltmarskal og amtmand) førte 1565 en af [[Daniel Rantzau]]'s hære i [[slaget ved Axtorne]] under [[den Nordiske Syvårskrig]]. Havde 1566-1574 [[Hagenskov]] ved [[Assens]] i forpagtning og ledsagede 1573 hertug [[Hans den Ældre]] til [[Venedig]].

Oprettede hovedgården 'Qualsholm' i [[Sunds]] nord for Herning, tæt ved sydbreden af [[Sunds Sø]]. Tilgiftede sig [[Tvis Kloster]], men [[mageskifte]]de 1579 det og Oxvig (Ågesvig) i [[Højen sogn]] ved [[Vejle]] bort til [[kronen]] og fik 28 gårde, deriblandt Hollingholt og Kærgård i [[Sunds sogn]].

Oprettede efter 1579 en ny hovedgård kaldet [[Vig]] ved at sammenlægge jorden fra 7 [[bondegård]]e (ca. 50 td. hartkorn), hvorefter Qualsholm (Kvolsholm), blev en bondegård under [[Vig]]. [[Vig]] byggedes som en borg med 3 symmetrisk anlagte 2-etagers fløje med voldgrav og ladegård vest for. Hovedbygningen længst mod øst, i nord-sydlig retning, indgår i ''Herningholm's'' nuværende hovedbygning.

Død ca. 1584 og begravet i den gamle Sunds Kirke.

==== 1584 [[Magdalene von Qualen]], f. Olufsdatter Munk (-1616) ====
Datter af den udvalgte bisp og rigsråd [[Oluf Mogensen Munk]] i Ribe og arvede efter ham Tårnborg i Ribe og [[Tvis Kloster]]. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I39016&tree=2]

Gift med [[Josva von Qualen]] og som enke gift ca. 1585 med [[Seifried von Rindschaid]], men skilt omkring 1609.
*Lucie von Qualen, g. med Hennike van dem Hagen, til Nybøl ved [[Kværn (Tyskland)|Kværn]] i [[Angel]]

=== 1585 [[Seifried von Rindschaid]] (-1621) ===
Også kaldet [[Sigfrid Rindschat]], [[Sivert Rindskat]] eller [[Sigvard Rhinskat]].
Var [[friherre]] til [[Friedberg (Steiermark)|Friedberg]], [[Steiermark]] i [[Østrig]] og yngste søn af Andr. Rindschaid og Ursula von Schweinebeck på [[Luttenberg]], [[Steiermark]] (nu kaldet [[Ljutomer]] i det nordøstligste [[Slovenien]]).
Familien var også knyttet til slottet [[Schloss Schielleiten|Schielleiten]]. Var formentlig rytter i [[Josva von Qualen]]s regiment, før han ca. 1585 giftede sig med enken.
[http://runeberg.org/dbl/14/0123.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I39017&tree=2]

Solgte 1590 [[Tårnborg]] i [[Ribe]] og besøgte 1589 og 1596 sammen med hustruen Magdalene hans fødeegn [[Steiermark]]. I 1601 var de i [[Prag]], hvor han stod i forbindelse med [[Tycho Brahe]] og [[Johannes Kepler]].

Seifried var berygtet for at tyrannisere sin kone, bønderne og tyendet på [[Herningsholm]]. Eksempelvis gav ham en dreng, der mod sin vilje var slæbt med fra [[Steiermark]], en aflåst mundkurv på. Måtte pantsætte [[Herningsholm]] og jagede sin kone på porten, så hun klagede til kongen for at få sit gods tilbage, men han solgte værdierne og indesluttede sig på [[Vig]]. Med list fangedes han og førtes til [[Skanderborg Slot|Skanderborg]] og stilledes for [[Kongens Retterting]]. Han idømtes 25. jan. 1609 livsvarig fængsel for hustruvold mm. og sattes i statsfængsel på [[Dragsholm]] i Nordvestsjælland. I statsfængslet modtog han indtil hendes død 1616 klæder, føde mm. fra sin fraskilte hustru og han døde på [[Dragsholm]] mellem 1620 og 1626.
*Regina Seifriedsdatter von Rindschaid, g. med [[Jørgen Eriksen Lykke]]. Regina skal have været ganske åndsvag.

=== [[Jørgen Eriksen Lykke]] (-1633) ===
Søn af [[Erik Eriksen Lykke]] og dennes 2. hustru Margrethe Falksdatter Gøye. Faderen var bl.a. skibschef i [[Herluf Trolle]]s flåde og senere på skift forlenet til [[Riberhus Len]], [[Århusgård]] og [[Odensegård]]. 
[http://roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Munk/Lykke_Rugaard.htm]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I40695&tree=2]
[http://geni.com/people/Jørgen-Lykke/6000000017245300741]

Kom 1603 i [[Sorø]] Skole, nævnt 1609 til Rygård, [[Nørager Sogn]], [[Norddjurs]], indkaldt 1611 til krigstjeneste under Århus-fanen.

Bisat i [[Bogense Kirke]].

=== 1615 [[Jacob Sested]] ===
Sested eller Sehested. Havde Vig i pant.

Vistnok søn af Henneke Sested til bl.a. Perdöl i [[Belau]] ved [[Stolper See]] i [[Pløn]], som han overtog. I så fald gift 1614 med Catharina Hansdatter von Thienen, datter af hofjunker Hans von Thienen til bl.a. Nehmten. [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Sehested/Krummendiek.htm]

== 1617 [[Herningsholm]] ==
[[Vig]] kaldtes fra ca. 1617 [[Herningsholm]] eller [[Herningholm]] og blev de næste ca. 150 år bortforpagtet til forvaltere, mens [[Herningholms Birk]] 1646-1785 bestyredes af [[birkefoged]]er.

=== 1616 [[wp:de:Gerhard Rantzau|Gert Henriksen Rantzau]] (1558-1627) ===
Også kaldet Gerhard og 'von'  eller 'zu' [[Rantzau (adelsslægt)#Familiestruktur|Rantzau]]. Var 4. søn af [[Henrik Rantzau]] og Christina von Halle til [[Breitenburg]] ved [[Itzehoe]]. Faderen var ældste søn af feltherren [[Johan Rantzau]]. [http://runeberg.org/dbl/13/0433.html] [http://runeberg.org/dbl/13/0439.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I6145&tree=ks]  [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I741&tree=2]

Gift 1590 med lensmandsenken Thale Tagesdatter Thott (1550-1611) fra [[Helsingborg]]. Som enkemand gift 1613 med Dorothea Brockdorff (1596-1630), datter af landdrost og domprovst Ditlev Brockdorff (1577-1639) til [[Vindeby Gods]] ved [[Egernførde]].

Sendtes som ung til opdragelse hos faderens veninde [[Margaretha von der Marck-Arenberg|Margrethe]] af [[Arenberg]]s hof, og foretog 1578-1580 en rejse til bl.a. [[Jerusalem]], hvor han førte nøjagtig dagbog. Besøgte som lensmand ofte [[Tycho Brahe]] i [[Stjerneborg]] på [[Hven]]. Forlenet 1584-1590 med [[Kronborg]] og 1587-1588 med [[Helsingborg]], 1588 med [[Lofoten]] og [[Vesterålen]], 1590 amtmand i [[Flensborg]], fra 1593 amtmand i Haderslev og fra 1600 [[statholder]] i hertugdømmerne. Gik 1602 i [[Morits af Oranien]]s tjeneste og deltog ligesom broderen Breide Rantzau i [[Kalmarkrigen]]. [http://runeberg.org/dbl/13/0404.html]

Arvede 1599 [[Breitenburg]] efter faderen og havde som slesvigsk hovedgods [[Lindeved]]. Overtog desuden 1599: Tyrstrupgård og Sødringholm, 1601 [[Klægsbøl]], 1613: Schrevenborn, [[Kogsbøl]], [[Vesterbæk]], [[Høgsbrogård]], Freienwillen og Morsum (på [[Nordstrand]]), 1616: Herningsholm og [[Gjesingholm]], 1622 Rostorf, 1625 [[Demstrup (Råby Sogn)|Demstrup]].

Organiserede rustningen af hertugdømmerne ved [[kejserkrigen]]s udbrud, opildnede tropperne i [[Rendsborg]], men nåede ikke at møde fjenden.
Begravet i [[Kiel]].
*[[Christian Gertsen Rantzau]]

=== 1627 [[wp:Christian Rantzau (f. 1614)|Christian Gertsen Rantzau]] (1614-1663) ===
Født på Haderslevhus. Arvede 1627 fra faderen bl.a. slottet [[Schloss Rantzau (Rantzau)|Rantzau]] ved [[Pløn]], [[Schloss Breitenburg|Breitenburg]] ved [[Itzehoe]], [[Lindeved]], og på [[Randers]]egnen [[Gjesingholm]] (Løvenholm), [[Sødringholm]] og [[Demstrup (Råby Sogn)|Demstrup]]. 

Gift 1636 med Dorothea Ditlevsdatter von Rantzau (1619-1662), datter af Ditlev von Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt. Modtog i tilgift slottet [[Schloss Friedrichsruh (Drage)|Drage]] nord for [[Itzehoe]] fra svigerfaderen, der var amtmand over Steinburg Amt, landdrost og domprovst i Hamborg.  [http://runeberg.org/dbl/13/0426.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I1974&tree=ks] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I743&tree=2]

Oprettede kort før 1638 et schæferi på heden med tilhørende gård kaldet Nygård, senere en selvstændig hovedgård Skåphus (Schafhus).

Blev ca. 1639 amtmand i [[Rendsborg]]. Ledede 1644 som officer tilbageerobtingen af [[Riberhus]] og [[Haderslevhus]] fra de svenske styrker, men blev stillet for [[rigsret]]ten og dømt. 
Fik 1645 [[Tranekær Len]] og [[Langeland]] i pant for 50.000 rd., som han havde lånt kong [[Christian 4.]]

Oprettede 1646 det indtil 1785 eksisterende [[Herningsholms Birk]], der bestod af 140 bøndergårde, nogle møller og en del huse, i alt ca. 1.000 td.

Udnævntes 1648 af [[Frederik 3.]] som [[statholder]] for hertugdømmerne og købte den gamle borg [[Schlossinsel (Barmstedt)|Barmstedt]], der 1650 blev sæde for grevskabet [[Grafschaft Rantzau|Rantzau]], da Christian Rantzau udnævntes som tyske [[rigsgreve]]. Måtte for titlen bl.a. afgive slottet [[Schloss Rantzau (Rantzau)|Rantzau]], men købte 1655 tilbage af et andet medlem af Rantzau-familien for 64.500 rigsdaler.

Frarådede krigserklæringen juni 1657 mod [[Sverige]] i [[første Karl Gustav-krig]] men blev, måneden efter, dronningens udsending til hendes bror [[Christian Ludwig (Braunschweig-Lüneburg)|Christian Ludwig]] af Braunschweig-Lüneburg, i et mislykket forsøg på at bevæge ham til et forbund. Opnåede kongelig tilladelse til at rejse til [[Italien]] efter [[anden Karl Gustav-krig]]s udbrud, men benyttede sig ikke af den.

Udnævnt 1661 som [[Frederik 3.]]'s premierminister (overstatholder) i [[enevælde]]ns statskollegium. Var 1661 med til at dømme [[Kai Lykke]] skyldig i majestætsfornærmelse og 1662 [[Corfitz Ulfeldt]] skyldig i landsforræderi.

Død 1663 i København og bisat året efter i [[Kiel]].
* Margrethe Dorthea von Rantzau (1641-1665), g. 1656 med [[Frederik Ahlefeldt]]
* [[Detlef Christiansen Rantzau]]

=== 1663 [[wp:Frederik Ahlefeldt|Frederik Ahlefeldt]] (1623-1686) ===
Fra [[Søgård (Kliplev Sogn)|Søgård]] ved [[Kliplev]]. Var yndling af dronning [[Sophie Amalie]]. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1654&tree=2] [http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I7022]

Havde et køligt forhold til svigerfaderen, men efterfulgte ham som amtmand og statholder i hertugdømmerne og blev 1676 storkansler.

Boede mest på [[Gråsten Slot]].

Forvalter var 1678 Ruprecht Troiens.
*Dorothea Frederikke von Ahlefeldt (1660-1698), g. 1686 med [[Johann Friedrich Leiningen-Dagsburg]]

=== 1686 [[Johann Friedrich Leiningen-Dagsburg]] (1661-1722) ===
Ægteskabet med Dorothea Frederikke von Ahlefeldt var barnløst. Som enkemand gift 1701 med Katharina von Baden-Durlach (1677-1746). [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I3569&tree=2] [http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I18376]

[[Pfalz]]-[[wp:de:Leiningen_(Adelsgeschlecht)#Leiningen-Dagsburg-Hardenburg|greve]] til [[Hardenburg]] og Aspermont.

Forvalter i 1692 var Just Andersen Holst (-1723), g. med Jytte Katrine Povlsdatter Østergård. Han var 1704-1708 forpagter på [[Voldbjerg]] i [[Hee sogn]] og 1714 til sin død på [[Trøstrup (Timring Sogn)|Trøstrup]] i [[Timring sogn]] syd for [[Vildbjerg]]. [http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=155725&sort=e] [http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=155716&sort=e]
*Friedrich Magnus von Leiningen-Dagsburg (1703-1756), greve af [[Hardenburg]]
*Carl Ludwig von Leiningen-Dagsburg (1704-1747), greve af [[Emichsburg (Pfalz)]]

=== 1704 [[Peder Thøgersen de Lasson]] (1667-1737) ===
Søn af stiftamtmand Thøger Lassen og Elisabeth Hansdatter til [[Klarupgård]] og [[Rødslet]] ved Ålborg. Gift 1698 med Anne Jensdatter (1665-1747), enke efter fuldmægtig Mads Nielsen von Rosenlund, Åkær, og datter af købmand Jens Lassen og Karen Bendixdatter Harding, [[Århus]].
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I14101&tree=ks]

Overtog 1794 [[Rødslet]] efter faderen og købte 1704 Herningsholm og Skåphus. Indrettede kort efter stutteri. Købte 1711 Rind, Herning og Bording kirker af kongen. Adlet ’Lasson’ 1731.
*[[Thøger de Lasson]]

=== 1737 [[Thøger de Lasson]] (1706-1772) ===
Gift 1740 med Benedicte Antoinette Rosenørn (1720-1783), datter af oberst [[Mathias Pedersen Rosenørn]] og Hedevig Margrethe Henriksdatter Bornemann, [[Åkær]] og Damsgård ved [[Odder]]. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I11230&tree=ks]

Til Dybvad. Købesum 20.000 rd. Arvede 42.692 rd. i 1738. Købte Åkær med Sunds kirke.

===1751 [[Hans Adolph Høeg von Hielmcrone]] (1689-1773) ===
Født Høeg, adledes 1757 Hielmcrone og var krigsråd. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I17842&tree=ks]

Anlagde have omkring Herningsholm, opdyrkede hedejord og havde 1760-1775 mejeridrift.
*[[Marcus von Hielmcrone]]

=== 1759 [[Marcus von Hielmcrone]] (1723-1793) ===
Gift med Marie Christine Wieland Rosencrone (1740-1767), datter af Edvard Londemann Rosencrone (1680-1749) og Anna Christine Nyegård (1711-1743), [[Nøragergård]] i [[Himmerland]], faderen var biskop i [[Bergen]] og oprettede 1745 Norges eneste baroni, nemlig [[baroniet Rosendal]].
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I15037&tree=ks]

Forskønnede herregården ind- og udvendig, bl.a. med det høje tag på hovedbygningen.

=== 1769 [[Hans Christoffer Rosencrone]] (-1774) ===
Søn af biskop Edvard Londemann Rosencrone og Marie Christine Wieland (-1721).

Arvede 1749 [[Nøragergård]] efter faderen og ejede vistnok Herningsholm i fællesskab med halvbroderen Marcus Gerhard.

=== 1774 [[wp:Marcus Gerhard Rosencrone|Marcus Gerhard Rosencrone]] (1738-1811) ===
Søn af biskoppen og Anna Christine Nyegård, og altså halvbror til Hans Christoffer, men helbror til Marie Christine og svoger til [[Marcus von Hielmcrone]]. [//runeberg.org/dbl/14/0179.html]
[//denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Marcus_Gerhard_Rosencrone] [//lexprod.bokklubbene.no/.nbl_biografi/Marcus_Rosencrone/utdypning] 

Gift 1773 med Agnete Marie Hielmstierne (1753-1838), datter af dansk-islandske [[Henrik Hielmstierne]]. Ægteskabet var barnløst. Parret stiftede et legat, som endnu findes.

Efter faderens død opdraget hos halvbroderen på [[Nøragergård]], og arvede efter broderens død 1774 gården og broderens betydelige midler. Ejede 1770-1801 [[Børglum Kloster]]. 

Blev udenrigsminister 1780 efter [[Andreas Peter Bernstorff|A. P. Bernstorff]]'s afskedigelse og 1782-1784 [[gehejmestatsminister]], men afskedigedes af kronprins [[Frederik 6.]]

Fuldmægtig var 1774 Henrik Lindberg.

=== 1775 [[Franz de Friedenreich]] (1736-1780) ===
Søn af Christian Daniel Friedenreich og Elisabeth Dorothea de Linde, [[Palstrup]] ved [[Rødkærsbro]] og [[Pallisbjerg]] ved [[Ulfborg]]. [http://www.slaegt.jermiinnielsen.dk/slaegt/MyHTMLfiles/an_64.htm#0]

Major. Ejede også [[Palstrup]] og [[Timgård]]. Vistnok død i [[Vrads]].

=== [[Sophie Hedevig von Levetzow]] ===
Havde Herningsholm i pant.

Måske i stedet Sophie von Levetzau, f. von Eyndten (1718-1795), enke efter stiftamtmand [[Hans Frederik von Levetzau]] (1711-1763), Bygholm, [[Århus Stift]]. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I3852&tree=ks] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7181&tree=2]

<table width=100% cellpadding=2>
<tr valign=top>
<td width=50%>
=== 1778 [[Peder Olesen Obel]] (1715-1794) ===
Søn af præst Ole Jørgensen Obel og Sofie Hansdatter Tanche, [[Gudum Sogn ved Ålborg|Gudum]] sydøst for Ålborg, senere [[Øsløs]]-[[Vesløs]]-[[Arup]] i [[Thy]]. Gift med Anne Hansdatter Ramløse, datter af præst Hans Hansen Ramløse, [[Hvidbjerg]].

Var [[købmand]] i [[Thisted]], købte på [[auktion]]er 1753 Lyngholm med 20 td. hartkorn og 30 td. gods i [[Hvidbjerg Sogn (Struer Kommune)|Hvidbjerg sogn]] på [[Thyholm]] for 6.125 rd. og i 1766 [[Kærgårdsholm]] i [[Håsum sogn]] for 51.040 rd., og solgte Lyngholm for 13.760 rd.  [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=Obel&id=74887] [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?&id=74887]

Død i [[Skive]], begravet i [[Håsum]].

<td>

=== 1778 [[Peder Grønlund]] (1751-1819) ===
Gift med Karen Grønbech (1760-). [http://www.reitoft.dk/slotte480-529.htm]

Var [[prokurator]] og [[birkedommer]] til [[Resen Birk]], og ejede 1780-1805 [[Voldbjerg]] (mølle) i [[Hee sogn]], måske sammen med Niels Grønlund. Blev 1806 [[herredsfoged]] i [[Ulfborg-Hind Herreder]].

Død i [[Ringkøbing]].

</tr>
</table>
Godsspekulanterne bortsolgte Skåphus som selvstændig hovedgård mm., så Herningsholm reduceredes til 35½ td. hartkorn med nogle tiender og 271 td. hartkorn gods.

=== 1780 [[Holger Nielsen Sehested]] (1735-1811) ===
Søn af oberstløjtnant [[Niels Jensen Sehested]] og Elisabeth Skeel, [[Broholm]] ved [[Gudme]] på Fyn og [[Timgård]].
Gift 1755 med Edel Margarethe Christoffersdatter von Gersdorff (1734-1778), ældste datter af [[Christoph Frederik von Gersdorff]] og Margrethe Rosenørn til [[Kjærgård]]. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11218&tree=2] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I2387&tree=ks] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Sehested/Bjerre.htm] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Gersdorf/Schlesien.htm]

Ejede desuden 1752-1756 [[Timgård]], senere [[Billesbølle]] i [[Fjelsted sogn]] på Vestfyn, 1766-1768 [[Jungetgård]] i [[Salling]], Vennergård og 1772-1786 Bjerre (vistnok [[Åle sogn]]).
Blev 1767 etatsråd og 1770 kammerherre.

Udgrøftede moser, mistede birkeretten, frasolgte al godset og en del tiender.
Ejede til sidst Lavlund, som var en udstykning fra Herningsholm.

Begravet i [[Åle]] kirke.

Kristen Hedegård (1765-) var 1785 forvalter og 1787 fuldmægtig, senere på [[Himmestrup]] ved [[Bjerringbro]] og [[Viskum]] ved [[Tjele]]. Blev 1803 [[birkedommer]] i Fussing og Skjern birker.

=== 1801 [[Morten Westrup]] (1769-1834) ===
Søn af forpagter Frederik Andersen Westrup og Karen Kirstine Quistgård, [[Skivehus]] og [[Tvis Kloster]].
Gift 1791 med Anne Pedersdatter Nørschou (1759-), [[Højriis]]. [http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?11,214275,214284]

Var 1787 skriver ved [[Hammerum Herred]]. Nævnt 1801 som hovedgårdsejer. Ejede 1804-1806 part i Østergård i Salling og købte 1823 Lindborggård, [[Gjellerup sogn]].

Forbedrede dyrkningen af jorden og kunne, efter udparcellering af halvdelen af jorden, stadig avle det samme.

Var 1834 aftægtsmand på Herningsholm.

=== 1823 [[Christian Ludvig Stabell]] (1786-1841) === 
Søn af rådmand og postmester Johan Henrik Stabell i Randers. Gift 1811 med Anne Kirstine Fogh.

Var 1811 forvalter på Torupgård. Købte 1817 Ørregård, [[Fiskbæk sogn]].
Var forvalter og købte på tvangsauktion.

Død som kontorist i Viborg.

=== 1825 [[Peter Lassen]] (1793-1877) ===
Søn af kammerråd Lars Lassen og Johanne Kirstine Meyer, som 1789-1804 ejede [[Benzonseje]] ved [[Roskilde]] og 1810-1823 [[Mejlgård]] på [[Djursland]].

Gift 1820 med Abelone Lassen (1798-1844), datter af møller Jens Lassen og Kirstine Lassen, Tarskov mølle i [[Harlev sogn]] ved Århus, med opdraget hos en onkel i Sorvad, [[Gjesing Sogn (Norddjurs Kommune)|Gjesing sogn]] på Djursland.
Som enkemand gift 1849 Birgitte Laurense Andrea Kabell (1809-), datter af provst Kabell i [[Hjørring]].

Forpagtede 1820-1825 [[Tjele Gods]].

Solgte 1831 og havde 1832-1855 [[Rønnovsholm]], [[Vrejlev sogn]] i [[Thy]].
Død i København.

<table width=100% collpadding=2>
<tr valign=top>
<td width=50%>
=== 1831 [[Johan Peter Tronhjem]] (1800-1874) ===
Søn af hosekræmmer Jens Tronhjem, der ved sønnens fødsel boede på hjørnet af Kronprinsensgade og Pilestræde i [[København]].
Gift med Anne Fredericke Bless (1809-) fra [[Frederiksborg]].
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=389412&sort=f]
[//alsborgit.users.whitehat.dk/ind0031.html]

Ejede 1842 Lindberggård ved [[Hammerum]].
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=389415&sort=f]

Død i [[Silkeborg]].
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=389413&sort=f]
* Julie Marie Frederikke Tronhjem (1834-), gift med Lorens Thomas Godt (-1878), fra Højris ved Ikast, købte 1863 Laulund i [[Herning]]
* Frederik Emil Tronhjem (1835-1899), Albækgård, [[Haunstrup sogn]]
* William Peter Tronhjem (1836-), overtog Lindberggård, men solgte 1876, havde 1876-1878 Karlslund ved Randers og havde 1880 Laulund. [//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=389424&sort=f] [//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=389425&sort=f]
<td>

=== 1831 [[Peder Thomas Waad]] (1809-) ===
Hosekræmmer, vistnok fra København. Ugift.

Broderen, kapitalist August Mathias Waad (1804-) var vist en overgang medejer og boede hos ham, men boede 1845 hos en vognmand på Lundgård i [[Gjellerup]].

</tr>
</table>

=== 1841 [[Philip Davidsen]] (1815-1901) ===
Søn af jøden Bent Davidsen, Århus, senere boende på [[Ristrup]] i [[Sabro sogn]] og til sidst i [[Randers]]. [http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,364526,364526#msg-364526] [http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=75620&sort=e]

Købte ca. 1850 i stedet proprietærgården Troelstrup, vist i [[Aulum sogn]] og ejede desuden ca. 1855-1861 hovedgården [[Høstemark]], [[Mou sogn]].

Død i København.
*Karen Kirstine Petersen (adopteret 1879), g. med snedkermester Simon Peter Hansen, [[Gentofte]].

=== [[Johan Jakob Bjerregård]] (1802-1856) ===
Ejede 1841-1847 Sødal.
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=33120&sort=e]

Levede formentlig 1802-1856 og g. 1831 med Johanne Ahrentine Petrea Hår fra Viby præstegård i Århus. Han var ca. 1837 mejeriforpagter på Søbygård og exam jur.

=== 1853 [[Carl Heinrich Wolff]] ===
Ejede muligvis [[Hastrup]] ved [[Thyregod]] til 1863. Solgte 1868.

=== 1869 [[Niels Gram]] (1822-) ===
Søn af gårdmand Niels Pedersen Gram og Christina Benedicte Marsch, [[Vesterende Ballum]]. Gift med Ane Marie Andersen (1836-) fra Objerg i Nordslesvig.
[http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=116634&sort=e]

De 8 børn var født i [[Gelstoft]], Brøstrupgård, Herningsholm og Bredelykke i [[Gram sogn]].
*Niels Pedersen Gram (1855-), var 1880 forvalter

=== 1886 [[Fr. C. Werlauff]] ===
Landvæsenskommissær. Genopbyggede den i 1898 nedbrændte ladegård med takkede gavle.

Solgte 1901.

=== 1901 [[Hans Biehl]] ===
Fra [[Flensborg]].

Solgte 1906.

=== [[Konsortium]] ===
Overtog gården med 74 td. land og 35 td. land eng.

Nedrev udlængerne igen og frasolgte den resterende jord, så kun haven på 6 td. land var tilbage.

=== 1918 [[Peder Rostgård]] ===
Slagter i Herning. Købesum 60.000 kr., hvor 1/3 af købesummen skulle udredes ved fældning af træerne i haven.

Anvendte gården til destruktion af selvdøde dyr.

=== 1931 Herning Hede- og Diskontobank ===
Var panthaver og overtog på tvangsauktion.

=== 1932 [[Agner Gregersen]] (-1941) ===
Restauratør. Havde sommerrestaurant på Herningsholm.

Måtte indkvartere tyske tropper under besættelsen.

==== 1941 [[Agner Gregersen]]s enke ====

=== 1948 [[Gunnar Kjærgård Sørensen]] ===
Konditor.

== 1941 [[Kaserne]] ==
I perioeden 1941-1966 udlejede Herningsholm til kasernebrug, fra 1941 af [[Agner Gregersen]]s enke og fra 1948 af konditor [[Gunnar Kjærgård Sørensen]].

[[Indenrigsministeriet]] og statens civile luftværn etablerede 1. sep. 1941 midtjyske udrykningskolonne, den første af en række CBU-kolonner i Danmark (Civilt Beskyttelses Udrykningskorps). Med civilforsvarsloven fra 1949 omstruktureredes, så kasernen fremover benyttedes af Midtjyske CF-kolonne. Civilforsvaret fraflyttede 1966 Herningsholm til den nybyggede kaserne på H. P. Hansensvej.

== 1980 [[Blichermuseet]] ==
Fonden for Blichermuseet på Herningsholm, som i dag ejer Herningsholm, åbnede 1980 Blichermuseet i hovedbygningen, med minder om bl.a. digterpræsten [[Steen Steensen Blicher]]. [http://www.herningmuseum.dk/Blichermuseet/index.php?option=com_content&view=article&id=3&Itemid=5]

[[kategori:Herningsholm| ]]
[[kategori:Herning]]
[[kategori:Hovedgård]]
[[kategori:Gods]]