Redigerer Hjortlund-Kalvslund 1767 liber daticus

===== <center>[[Liber daticus]] for [[Hjortlund-Kalvslund Pastorat]]</center> =====
Efter [[højædle]] og [[højværdig]]e hr. [[biskop]]s [[magister]] [[Tønne Bloch|Bloch]]s [[anordning]], er denne [[bog]] af bemeldte hr. [[biskop]] kaldet '''''[[liber daticus]]''''', indrettet af [[Peder Thun]], [[Hjortlund]] den 7. januar 1767.

Monit. sinodal. [[Varde|Warde]]ns. anni 1766.
Omnia tempus habent, omnia tempus habet.

: vidi visitans d. 8. jan. 1806. ''[[Hans Høxbroe|Høxbroe]]
:... (udeladt her)
: vidi d. 21. jan. 1825. ''[[Hans Høxbroe|Høxbroe]]''


====== <center>[[Præster]]nes [[navn]]e til [[Hjortlund]] og [[Kalvslund]] [[menigheder]] siden [[reformationen]]</center> ======
* hr. ''[[Hans Pedersen]]' var [[præst]] 1540
* hr. ''[[Bertel Sture|Berthel Sture]]'' var [[præst]] 1590 og noget før måske. <ref name=> At 'hr. [[Bertel Sture|Berthel Sture]] var [[præst]] 1590 og noget før måske' (ifølge præstetavlen 1566-1580), er åbenlyst forkert, med mindre der har været 2 præster med samme navn, for [[Bertel Sture]] underskrev med sikkerhed [[1649 Kalvslund Herredsbog#Annex Præstegård i Kalvslund|1. feb. 1649]] provstebogen for Kalvslund og Frøs herreder som præst for Hjortlund og Kalvslund (i [[Hjortlund Præstegård]]). Han skal desuden 1633 have været student fra Ribe, nævntes også 1654, og var ifølge [[S. V. Wiberg]] 'en smuk mand, måtte sige verden farvel i den mere end bedrøvelige krigstid med mange andre præster', dvs. han døde ca. 1659.</ref> 
* hr. ''[[Oluf Sørensen Bruun|Oluf Bruun]]'' var [[præst]] 1608. Se [[altertavle]]n. På [[prædikestol]]en står hans [[navn]] med årstal 1617. På [[skriftestol]]en med årstal 1618.
* hr. ''[[Bertel Struck]]''
* hr. ''[[Poul Hansen Wedel|Povel Wedel]]'' var [[præst]] 1686 som står skrevet bag i [[Kalvslund Kirke]]s [[ritual]]
* hr. ''[[Johannes Jessen Biltoft|Johan Biltoft]]'' var [[præst]] 1691
* hr. ''[[Carsten Als|Casten Als]]'' var [[præst]] 1700
* hr. ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' døde 1713
* hr. ''[[Hans Munch]]'', [[provst]] i [[herredet]], døde 1740
* [[magister|mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' døde 1741
* ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' ab [[anno]] 1741 den 8. dec. indtil 25. nov. 1778, da han blev forflyttet til [[Øster Lindet]] ved [[mageskifte]] med mig
* ''[[Christian Jepsen Foersom|Christian Foersom]]'', forflyttet samme [[dato]] hertil fra [[Øster Lindet]], hvor jeg var [[sognepræst]] i 9 år, efter at have førhen været [[kapellan]] [[pro]] persona 1 år her i [[Hjortlund]] og [[Kalvslund]] [[menigheder]]. 1786 d. 9. maj udnævnt til [[provst]]. 1794 kaldet til [[Hygum]], hvor han døde 1796.
* ''[[Jens Christian Ramsing]]'', født på [[Dejbjerglund]], blev kaldet til [[Hjortlund]] 1794, blev 1799 forflyttet til det residerende [[kapellani]] til [[Sankt Hans Kirke (Odense)|st. Hans Kirke]] i [[Odense]], ... [[præst]] ... og [[provst]] til 1831.
* ''[[Frederik Christian Davidsen Grønlund|Friderick Christian Grønlund]]'', født i [[Ribe]], faderen var [[David Grønlund]], nu [[residerende kapellan]] til [[Ribe Sankt Katharine Pastorat|Catarina Kirke]] i [[Ribe]], og førhen 1777 forflyttet til [[Darum]], og fra året 1779 [[Gørding Herred]]s [[provst]], moder Lene Catrine Boysen, blev dimitteret fra [[Ribe Skole]] 1786, tog præste magicum (?) 1787, [[teologisk embedseksamen]] 1791 og blev kaldt til ... [[kapellan]] for [[Nykøbing]] og [[anneks]]er 1792, derfra forflyttet til [[Hjortlund]] og [[Kalvslund]] 1799.
* ''[[Rasmus Eriksen Leerbech|Rasmus Lerbech]]'', født i [[Roskilde]], førhen [[feltpræst]], blev kaldet hertil [[Hjortlund]] og [[Kalvslund]] d. 5. feb. 1808, kaldt herfra til [[Næsborg]], [[Salling]] og [[Outrup]] i [[Viborg Stift]] 1813, resignerede i året 1834.
* ''[[Johannes Willadsen Angel|Johannes Villadsen Angel]]'', født i [[Ribe]] 1778, kaldt til [[Hjortlund]] fra et [[adjunkt]]-[[embede]] i [[Ribe]] i året 1819, forflyttet til [[Vilslev]] og [[Hunderup]] 1835 i oktober.


====== <center>[[Hjortlund sogn]]s [[decimantes]] er 12 hele [[gårde]]</center> ======
* I [[Hjortlund]] by 6½ hele [[gårde]]
* I Stens 1½ hele [[gårde]] 
* I [[Bæk]] én hel [[gård]] 
* I [[Hedegård]] 2 hele [[gårde]]
* I [[Brokær]] 1 hel [[gård]] 
Disse [[gårde]] er alle delte i halve [[gård]], og 1 i 4 parter.

[[Korntiende]]n giver de således at [[præsten]] får 1 [[kærv]] af hver  femtende [[skok]].
Men hvad den halve [[Brokær]] angår, som [[anno]] 1742 blev fæstet af [[amtshuset]] i [[Haderslev]] til indensogns [[mænd]] i [[Jedsted]] by, da [[betaler]] samme mig for alle mine præsterettigheder af samme ½ [[gård]] efter en min betjeningstid [[oprettet]] [[akkord]], årlig til [[mikkelsdag]] rede [[penge]] 9, skriver ni [[rigsdaler]].

[[Kvægtiende]]n, som i [[Hjortlund]] så og i [[Kalvslund sogn]] gives, deles i 2 lige dele med [[kirken]] på hver sted, dog således, at [[præsten]] får et [[lam]] af hver [[kirke]] for sin umage med at holde [[bog]] og opskrift.
De [[kreaturer]], som der gives [[tiende]] af er [[kalve]], [[lam]], [[grise]], og giver ikke [[decimantes]] uden hver femtende til [[tiende]].
Andre [[kreaturer]] gives i disse [[sogne]] ingen [[tiende]] af.


====== <center>[[Kalvslund sogn]]s [[decimantes]] er 15 hele [[gårde]]</center> ======
* I [[Villebøl]] by 2 hele gårde
* I [[Ravning]] by 2 hele gårde 
* I [[Hjortvad]] by 4 hele gårde med [[Gudsnapgård]] i med beregnet, hvilken hele [[gård]] [[Hjortvad]] [[bymænd]] har i brug, men ellers er øde fra al [[bygning]] og [[beboelse]] 
* I [[Kalvslund]] by 7 hele gårde, hvoraf ½ [[gård]] er [[præstens]] [[anneks]]-[[præstegård]], sammes [[beboer]] tager bemeldte ½ [[gård]] i [[fæste]] af [[præsten]] og [[dependere]]r allerede af ham, samt er fri for alle [[kongelige]] [[byrder]]. Af samme [[gård]] ydes al [[korn]] og [[kvægtiende]] til [[præsten]] alene og ingen anden.

[[Korn]]- og [[kvægtiende]]n ydes ellers her i [[sognet]] ligesom i [[Hjortlund sogn]] og af samme slags.

Nb.
I begge [[sogne]] gives i stedet for [[gåsetiende]], af hver halve [[gård]] 4 sk. l. (gåsepenge) til [[michaelis]], efter en gl. [[akkord]] som sognefolkene aflagde, men [[præsten]] beholdte sine [[gæs]].
Af et tienderegister fra år 1750 i [[salig]] [[Peder Nielsen Thun|Thun]]s [[tid]] ses at i gamle dage er blevet ydet en [[gås]] årlig af hver hel [[gård]], hvilket vel synes at [[bevise]], at de gåsepenge, som nu efter en gl. [[akkord]] svares, og kan betragtes som tiendet.

[[Kalvslund sogn]] er ansat for 4<small><sup>49</sup>/<sub>144</sub></small> [[plov]], [[Hjortlund sogn]] derimod kun for 3<small><sup>13</sup>/<sub>72</sub></small> [[plov]], [[præstegården]] er ansat for <small><sup>33</sup>/<sub>50</sub></small> [[plov]], hver [[plov]] beregnes til 100 td. [[land]], er altså 66 td. [[land]] for [[præstegården]].

Hvad [[kvægtiende]]n angår er istedet for [[tiende]]n i ... ved mindelig [[forening]] bestemt, at der [[betales]] af hver [[kalv]] der fødes og opdrættes 3½ lsk., hvert [[lam]] 1½ lsk. af hver [[gris]] der fødes 1½ lsk. 


====== <center>[[Højtidsoffer]]</center> ======
falder på de 3 store [[højtid]]er og ej videre, og beløber sig [[gemenlig]] i alt af begge [[sogne]] til 16, skriver seksten [[rigsdaler]], hver gang, efter adskillige amtsdekreter skal ofres [[præsten]] á persona i mindst 3 sk.

[[Jul]] og [[påske]] rent (?) ved man i disse [[sager]] ikke af at sige, men 3. [[pinsedag]] ydes [[præsten]], og somme steder også [[degnen]], men her [[præsten]] alene, dog imod en [[recognition]] til [[degnen]] af 4 m. [[lybsk]], [[item]] 1 [[ost]] eller 2.

[[Smør]] og [[ost]], [[ost]] efter [[lejlighed]] og [[evne]], [[smør]] af hver ko 2 til 3 [[pund]], hvorimod [[præsten]] må tragter sognekonerne med øl, [[brændevin]], sigtet [[kage]] og hvedebrød.
Af hans [[rente]] ydes her ingen, uden [[tienden]] som før er meldt.


====== <center>[[Præstegården]]</center> ======
# er aldeles fri og ikke engang under nogen [[takst]], være sig enten [[hartkorn]] eller [[plov]], sorterer ellers under [[Haderslev Amt]], og må undertiden [[skaffe]] en [[vogn]] i [[kongeægt]], når hans [[majestæt]] eller hoffet rejser her [[igennem]] [[amtet]].
# [[præstegården]]s [[kapacitet]] i [[grunden]] angående, da er  den større end en halv [[gård]] og mindre end en hel [[gård]], i [[eng]] og [[hede]] har den [[grund]] med en hel [[gård]], men i [[agerland]] har de nej stort mere end en halv [[gård]], uden hvor samme i [[mand]]s minde er opbrudt og indtaget af [[heden]], thi der har den [[agerjord]] med en hel [[gård]].

Sådan [[jord]] er i min [[tid]] opbrudt og bragt i [[agerland]] af vild [[hede]], 7 tønder rugland [[ungefær]] til [[præstegården]], samme [[korn]]-tægt kaldes nu [[heden]] eller ny [[hedeland]]s tægt.

Der foruden har jeg ladet i min [[tid]] [[inddige]] og indgrave af fuur [[hedejord]] 500 skar og derover i circumferentz, hvoraf en del allerede er bragt i [[agerland]], en del i [[engbund]], og kan det øvrige med tiden også bringes hertil.
Her kan også [[bekvem]] [[anlægge]]s så mange fiskeparker, næsten som man har lyst til.
Denne indlukke kaldes nu [[almindelig]] [[præstegården]]s [[fenne]], og da al dette er gjort på min egen [[bekostning]] uden nogen tilhjælp af [[sognemænd]]ene, så har [[indgravning]]en alene kostet mig over 20 [[rigsdaler]].

Foruden denne nye [[hedeland]]s tægt er også her til [[byen]] en gammel [[hedeland]]s tægt, som er optaget af [[heden]] i næst forrige ..., hvor udi [[præsten]] har 3 [[agre]], som tager til [[sæd]] 6 tønder.

== ==
For at gøre [[præstegården]]s [[agre]] kendelige i disse [[indtægt]]er, såvel som i de følgende, vil jeg betegne [[bymænd]]enes [[agre]] med 'I' og [[præstegården]]s [[agre]] med 'X'.

* I den <u>ny [[hedeland]]s tægt</u>, hvor agrene alle går øster og [[vester]] ligger agrene som følger, af nør at regne, således:
*: XX (disse to er smallere end de øvrige i denne tægt og derfor [[pløjede]] i en ager) IIII.XX.XX.XX.XX.IIII.XX.I
* I den <u>gamle [[hedeland]]s tægt</u> går alle agre i sønder ognør og findes [[præstegården]]s agre, som følger af [[vesten]]:
*: XX.IIII.XX.IIII.XX.IIII.XX.IIII, [[præstegården]]s agre i alt 8 .
* <u>Sandhøj tægt</u> ligger ovenfor [[byens]] [[enge]] tæt østen [[byen]], der udi har præstegården 12 agre således som følger fra [[vester]] siden:
*: II.X.III.X.IIII.XXX.IIII.X.IIII.X.IIII.XX.IIII.X.IIII.X.IIII.X, i disse tolv agre land kan [[ungefær]] sås imellem 4 og 5 tønder.
* <u>Billemoes tægt</u> ligger tæt østen for den forrige, og har [[præstegården]] der udi 8 agre, således af [[vesten]]:
*: IIIII.X.IIII.X.II.X.III.X.III.X.IIII.X.III.X.III.X.II.
* <u>Stelhøj tægt</u> ligger igen tæt østen ved, hvori [[præstegården]] har 7 agre således af [[vesten]]:
*: II.X.III.X.III.X.III.X.IIII.X.IIII.X.IIII.X.I, deri kan sås 3 td. 4 skp. [[ungefær]] 
* <u>Midt tægten</u> ligger sønden for den sidste, deri har [[præstegården]] 3 agre, som går lige igennem, og 6 blokke.
*: De 3 hele agre findes af vesten således: II.X.III.X.IIII.X
*: De 2 søndre blokke af vesten således: IIII.X.III.X.I
*: De 3 nør blokke af vesten således: IIII.X.IIIII.X.IIII.X.I
*: Midt blokken er den 2. af østen
* <u>Kællinghøj tægt</u> ligger igen sønden for den sidste. Denne tægt med de øvrige som følger i vester lige indtil toftene, har i de sidste år været delte i fem tægter, skønt de er førhen brugte i fire tægter, hvortil de med tiden igen bliver reducerede. Dog vil jeg for tydeligheds skyld her blive ved den itzige deling i fem tægter, og derefter har [[præstegården]] i Kællinghøj tægt 7 agre, således af østen:
*: II.X.III.X.IIII.X.III.X.IIIII.X.IIII.X.III.X.II. Deri kan ej sås stort mere end 20 skp.
* <u>Tægten</u> derefter til vester har ingen navn, og [[præstegården]] deri alene fire, men store agre, således af øster:  
*: I.X.IIIII.X.III.X.III.X. Deri kan sås 4 td.
* <u>Tægten</u> derefter til vester har ej heller noget navn, agrene følger der udi af østen således:
*: IIII.X.IIIII.X.IIII.XX.I. Hvori præstegården kan så 3 td. 6 skp.
* Tæt vesten ved denne tægt følger den fjerde af disse tægter, deri har [[præstegården]] 5 agre, således af østen: 
*: III.X.III.XX.IIIII.X.III.X, deri kan sås 2 td. næsten
* <u>Tægten næst</u> ved tofterne er den femte, deri har [[præstegården]] 4 agre og 1 blok, således af østen: 
*: IIII.X.IIIII.X.III.X.III.X.IIII.X
* Endnu ligger til [[præstegården]] den inddelte [[toft]], i hvilken [[præstegården]] er beliggende

====== <center>Et [[reskript]] angående [[præstegården]]</center> ======
{{tysk|}}
Auf der [[Vorstellung]] und [[Bitte]] der [[Hardesvogt]] [[Auditeur (Militär)|Auditeur]]s Langrichter in [[Hadersleben]], das der [[Prediger]] angewegen werden möchte, beim [[Antritt]]s ihre Bedienung ihre [[Vereinbarung]] und [[Kontrakt]]e über die [[Prediger]] Höfe, gleichlich oder doch von den Officialen anfertigen zu lassen, wird dem [[Supplikanten]] während seine königliche [[Majestät]] hiermit der [[Bescheid]] erteilt, das der angesuchte Verfreiungen von 1701 und 1705 einstliche [[Verbindlichkeit]] der [[Prediger]] <u>nicht</u> begründen.

Urkundlich gegeben königliche [[deutsche]] [[Kanzlei]] 23. Sep. 1800.
<center style='white-space:pre'>''Kruck    v. Brockdorff     Janssen''</center>

{{dansk}}
====== <center>[[Reskript]] af dato 14. dec. 1804</center> ======

21. jan. 1778 ophæves det af 78 forbyder ryklige om lørdagen.

Reskr. 24. dec. 1804: Om nogen [[smitsom]] [[svaghed]] med usædvanlige [[symptom]]er, som kunne anses at være lægerne ... bekendt, og forventelig om nogen [[sygdom]]  måtte vise sig med hastig kraftløshed, gul [[farve]], store beængstelser, slet brækning og hastig dødelighed, angives [[straks]] til [[sundhed]]s [[kollegium]].

====== <center>[[Præstegården]]s [[eng]]e</center> ======
# er en [[marskeng]] i [[Farup Enge]] [[beliggende]] langs og ind ved [[grov]] siden i udengen og går i sønder og nør. Noget af nør enden har tilladt Niels Hansen i [[Kærbøl]] at sætte rette-[[træ]] over, men dertil har han ingen [[rettighed]], men skal tage det bort, når man derom tilsiger ham. Samme [[eng]] er 2 dags slet, er også 4 [[skar]] bred uden hvor [[grav]]en, som ikke alle vegne går [[akkurat]] lige, formindsker [[branden]]. Denne [[eng]] siges at ligge til [[vin]] og [[brød]] i [[Kalvslund Kirke]].
# den 2. og bedste [[eng]], som derefter ligger her til [[præstegården]] er en stor omflydt [[holm]] i [[Kongeåen]], som er [[toldskel]] imellem nør og sønder [[Jylland]]. Denne [[holm]] regnes for 1 og ½ dags slet, men har ej alt sammen tilhørt [[præstegården]], men alene nu på 2 års [[tid]], thi for når der heraf [[byen]] 3 andre [[lodsejere]] i den foruden [[præsten]], dog at [[præsten]] havde den største [[lod]]. Dette forårsagede megen fortræd og [[skade]] på [[engen]], hvorfor jeg i [[anledning]] af kgl. [[forordning]] om [[fællesskab]]s [[ophævelse]], udviste at disse 3 [[lodsejere]] blev udskiftede ved anden [[eng]] af [[præstegården]], hvorom en [[skriftlig]] [[kontrakt]] forfattet, som herefter skal følge. 
# den 3. [[eng]]. som ligger til [[præstegården]] er hob [[engen]], samme er indgravet og med en [[vase]] forsynet på hvilken man kører fra og til førnævnte [[holm]], i denne [[eng]] kan avles 4 á 5 læs hø
# [[præstegården]]s 4. [[eng]] ligger ved åen og kaldes store [[eng]], deri kan avles 12 læs mestendel, og er 4 dages slet
# femte [[eng]] kaldes [[ris]]-[[eng]], er indgrøftet, regnes for 3 dages slet, og bærer 4 á 6 læs [[hø]] 
# sjette [[eng]] er [[markskel]] [[eng]], samme er ikkun 1 dags slet, og avles der gementlig 2 á 3 læs [[hø]]
# syvende eng er blød-[[kær]], det er et noget [[ringe]] [[stykke]] [[eng]], hvor avles et par læs [[hø]], men ringe
# Stens [[kær]] ligger i [[heden]], der har [[præstegården]] et par dages slet, og avler derefter 2 læs [[hø]]

[[Præstegården]] sorterer under [[Haderslevhus]] og er ej i nogen [[matrikel]], ej heller i nogen plovtakst.

====== <center>[[Præstegården]]s [[køb]] og [[værdi]] angående</center> ======
Da var den ved min ankomst her til kaldet i meget [[ringe]] [[stand]], og dog kom den mig med den lagte [[rugsæd]] og [[gødning]], samt ... og [[stenbro]] i [[gården]], [[item]] have, så slet som den var på mere end 400 rd.
For 10 á 12 år siden blev den takseret i [[Haderslev Brandkasse]] for 601 rd.

Men siden den [[tid]] har jeg gjort de største [[forbedring]]er på den, [[særlig]] med [[grundmur]], som jeg har ladet [[opsætte]] på [[salshuset]]s sønder side 17 [[fag]] og på [[vester]] enden 4 [[fag]] med gavl, [[ret]] på dens nør side 4 [[fag]] med nye engelske [[vindver]] og [[vindve]]-[[skodder]] eller [[låger]].

Der foruden har jeg på [[vester]] [[husets]] [[vester]] side ladet sætte 12 [[fag]] [[grundmur]], nok [[tørvehus]]ets [[søndre]] side indtil [[haven]] 4 [[fag]] med [[grundmur]], ej at [[tale]] om, hvad [[forbedring]]er jeg har gjort i [[haven]] og de andre små haver omkring [[gården]] á tallet 4, som jeg alle har anlagt af [[nytte]].

I [[gården]] har jeg ladet ligge mere [[stenbro]] end der var før, ladet sætte en [[pumpe]] og en [[brønd]] ved [[fæhus]]et, at [[kvæget]] om [[vinteren]] kan vandes inde i [[huset]], som ej var før.

Hele nørhuset har jeg måttet tage ned og sætte op af nyt, fordi det truede med fald.
Det samme kan siges om østerhuset indtil den høje lade, hvor nu sønder og [[vester]] siderne er med tavlmur i det sted, der før min [[tid]], aldrig var nogen [[sten]] at finde i nogen af disse [[huse]].

Det høje [[ladehus]] bestående af 10 [[fag]] har jeg ladet sætte ganske af ny, såvel som defire [[fag]] midt i [[gården]].
Jeg har altså foruden første købeskilling kastet meget over 800 rd. på [[Hjortlund Præstegård]], dog kan det ej ventes, at det bliver alt godtgjort i sin [[tid]].

I [[toften]] har jeg gjort nogle små [[forbedring]]er med at sætte nogle snese [[piletræ]], hvoraf før min [[tid]] aldrig var der en eneste.

Ved [[præstegården]] følger ingen [[inventarium]], intet fås og intet gives for intet, end ikke [[hjald]]-slydere, fæ-bindslerne eller fæ-tilderne (?), hvilke jeg til størstedelen har ladet lægge af kløvede [[kampesten]].
[[Huse]] på [[præstegården]]s [[grund]] er ej heller nogen af.


I [[brandkasse]] står [[præstegården]] for [[nærværende]] [[tid]] for 730 rd.
Til året 1781 sker ej [[taksation]], såsom den [[vester]] sidehus 21 fager næsten på ny opbygget i denne samme 1780.
Denne [[taksation]], som skete i forsommeren 1781, er på 822 rd.

År 1837 er [[gården]] takseret for ... rd. [[sølv]].

====== <center>[[Anneksgård|Annekspræstegården]]</center> ======
Er i [[Kalvslund]] by [[beliggende]]. Den fæstes ud af [[præsten]], er fri for alle kgl. [[onera]], være sig ægter, landsoldateri eller [[skatter]], i den hvad [[nærværende]] [[ekstraskat]] angår, kører heller ikke i [[kongeægt]]er, når hoffet kommer her [[igennem]] [[amtet]], med mindre det sker på [[præstens]] vegne.

Den [[itzig]]e beboers [[Knud Simonsen]]s [[fæstebrev]] lyder på årlig til [[mortensdag]] at [[betale]] [[landgilde]] til [[præsten]] 12, skriver tolv rd., årlig at gøre for [[præsten]] [[tvende]] ægter en lang og en [[kort]], samt der foruden at gøre for [[præsten]] de forfaldende [[kongeægt]]er.

Af det på annekspræstegårdens [[grund]] stående [[hus]], som [[Oluf Hansen]] nu [[ejer]] og [[beboer]], svares til [[jordskyld]] hver [[martini]] 1 rd., samt 2 dages [[arbejde]] i [[høst]]ens [[tid]].

====== <center>[[Gravamini]]</center> ======
* [[Skærbæk Mølle, Tornum|Skærbæk Mølle]] i [[Lintrup]] [[sogn]] må søges
* [[Enkepension]] er (...)
* Til [[præstegården]] er ingen [[mose]], ingen [[sand]] og [[ler]], visse [[ting]] må hentes fra [[Kalvslund]] 
*[[Decimantium]] formindskelse:
** i [[Brokær]] 
** i [[Kalvslund]] en [[gård]], [[Gudsnap]] kaldet, øde, [[grunden]] har de i [[Hjortvad]] taget til sig
** i [[Hjortlund]] har en [[mand]] 2 gårde

* I [[Hjortlund]] by er en [[sogneskole]] hos [[degnen]].
* I [[Kalvslund sogn]] holdes [[skole]] i hver by om [[vinteren]], og [[skoleholder]]en går om i madning.
* Hvert [[sogn]] har sin egen [[degn]], begge har ingen [[degnebolig]], og i det øvrige små [[indkomster]].
* Ved [[smørbyrd]]s tiden får hver af dem af [[præsten]] 1 [[ost]] og 1 [[dansk]] krone.
* [[Kalvslund sogn]] befordrer [[breve]] til [[Farup]], og [[Hjortlund sogn]] befordrer dem til [[Lintrup]].

== ==
[[Anno]] 1777 [[mandag]] den 21. april visiterede jeg i [[Hjortlund Kirke]] og var med [[ungdommen]]s [[kundskab]] og [[menigheder]]nes velstand vel fornøjet.
''[[Tønne Bloch|Bloch]]

== ==
Af mig undertegnede bliver til min formands [[enke]] [[madame]] Grønlund svaret i årlig [[enkepension]] 42 rd. d. [[cour.]] og 2 tønder [[rug]].

[[Hjortlund Præstegård]] d. 3. okt. 1808.
''[[Rasmus Leerbech|R. Leerbech]]

Ovenstående [[pension]] er efter de kgl. [[anordning]]er bestemt at [[udbetales]] i [[slesvig-holstensk]] [[courant]], hvilket og er tilført i [[herred]]s-[[protokollen]], og af mig i dette år tilstået og [[underskrevet]].

[[Hjortlund Præstegård]] d. 17. dec. 1809.
''[[Rasmus Leerbech|R. Leerbech]]


====== <center>[[Kopi]] af et [[brev]] til [[biskoppen]]</center> ======
Hvad jeg førhen [[mundtlig]] for deres højædle [[højærværdighed]] [[pligtmæssig]] har ommeldt, det sker herved [[underdanig]] [[ydermere]] [[skriftlig]], at nemlig [[korporal]] Getmüden af [[husar]]erne her i [[byen]] har et [[fruentimmer]] hos sig, som han kaldt [[kæreste]] og hun ham igen med det samme [[navn]], samt efter [[vært]] og værtindes Thomas Sørensens og [[hustrus]] sigende, har fælles [[seng]] med hverandre ligesom [[ægtefolk]], det de dog og vides at være, hvilket her i [[menigheden]] gør stor opsigt og forundring.

[[Hjortlund]] d. 23. april [[anno]] 1777.
''[[P. Thun]]


====== <center>Angående [[attest]]ers [[indretning]] til den [[almindelig]]e [[enkekasse]]</center> ======
Da adskillige af de til [[direktionen]] for den [[almindelig]]e [[enkekasse]] fra landet og provinserne indsendte alders- og sundhedsattestet mangler den udi [[fundation]]en af 30. aug. 1775 [[allernådigst]] anbefalede form, såvel som og [[påtegning]] af en [[magistratsperson]] i [[købstæderne]] eller af en publique [[embedsmand]] på landet,hvorved forårsagede unødvendig [[korrespondance]], og at den indsendte sundhedsattest ofte forældes, så bekendtgøres herved til [[vedkommende]]s [[efterretning]], som sig om noget [[indskud]] i kassen agter at amelde:
: At slige enten [[sundhed]]s- eller alders [[attester]], som mangler den i [[fundation]]en [[allernådigst]] anbefalede form eller [[påtegning]] [[straks]] bliver tilbagesendte, og at hverken indskuddet bliver antaget eller [[rekvirent]]en anset, som den der sig om [[indskud]] har meldt, før de fornødne [[attester]] i [[behørig]] form er indkomne.

Og på det [[enhver]] kan have tilstrækkelig forevisning ... ...

(forkortet)

<center>A. [[Formular]] til mandens [[sundhedsattest]]</center>
(udeladt her)
<center>B. [[Formular]] til mandens aldersattest</center>
(udeladt her)
<center>C. [[Formular]] til konens aldersattest</center>
(udeladt her)
<center>D. [[Formular]] til en redelig [[angivelse]] om alderen</center>
(udeladt her)
<center>E. [[Formular]] til mandens [[sundhedsattest]], når den ikke af medico eller chirurgo [[udstedes]]</center>
(udeladt her)


== ==
[[Afskrift]] af [[diverse]] [[kongelige]] [[forordninger]] og stifts-[[synode]]r, [[cirkulære]]r osv.

== Noter ==
[[Liber daticus]] № 1 førtes 1767-1817.
[https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-33503-18023-15?cc=2078555&wc=M5KC-V8M:357516701,357673001,357682601,357690701]

<references/>

__notoc__
[[kategori:Hjortlund-Kalvslund Pastorat]]
[[kategori:Tiende]]