Advarsel: Du er ikke logget på. Din IP-adresse vil blive offentligt tilgængelig, hvis du foretager nogen ændringer. Hvis du logger på eller opretter en konto vil dine redigeringer blive tilskrevet dit brugernavn, og du vil få flere andre fordele.
Redigeringen kan fjernes.
Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen.
| Nuværende version |
Din tekst |
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − |
| |
| | | | |
| | | | |
| Linje 18: |
Linje 17: |
| | Anstalten var beregnet på trængende såvel voksne som børn, der foretrækker ærefuldt arbejde frem for lediggang. | | Anstalten var beregnet på trængende såvel voksne som børn, der foretrækker ærefuldt arbejde frem for lediggang. |
| | | | |
| − | | + | Allerede i 1831 |
| − | Allerede i 1831 havde man oprettet en arbejdsanstalt til afhjælpning af arbejdsløshed. I slutningen af trediverne havde man startet en bespisningsanstalt, ligesom man havde indrettet kolonihaver på Sct. Peders tidligere kirkegård. | |
| − | | |
| − | | |
| − | Men i 1839 var man særlig virksom for at få oprette en ny, større Fattig- og Arbejdsanstalt i byen. Det var et forehavende, der den gang betød en gavnlig foranstaltning, selv om vi i nutiden ser med andre øjne på en sådan social foranstaltning. Heldigvis er ordet fattiggård nu udgået af sproget.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | Under 6. februar 1839 indsendte en række borgere et andragende til byens fattigkommission om at få et fattiggård bygget, og henvendelsen resulterede i, at der nedsattes en komite af ansete borgere, nemlig følgende: Købmændene Rahr, Kleisdorff, Ballin og Brorson, snedker Hornum og tømrermester C. Lund, rådmand Giørtz, apoteker v. Stocken og adjunkt P.T. Hansen.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | Der opnåedes hurtigt enighed om, at anstalten brude oprettes, men hermed hørte enigheden unægtelig også op.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | En tid tænkte man for fuld alvor på at købe den nuværende Bispegård, Korsbrødregård, og omdanne den til fattiggård. Bygningen, der en tid havde været bolig for stiftamtmanden, ejedes nu af handelsmand Jens Knudsen, der ville afhænde den med 6 tdr. land jordtilliggende for 4000 rigsdaler.
| |
| − | | |
| − | | |
| − | | |
| − | | |
| − | | |
| − | | |
| − | | |
| − | | |
| − | == Noter ==
| |
| − | {{Doku|||}}
| |
| − | Vestkystens kronik d. 15. december 1944 under overskriften Hotel Riberhus Bygning 100 år af journalist K. H. Rosenstand
| |
