Redigerer Kalvslund Centralskole 1939 skolesagen

Skift til: navigering, søgning

Advarsel: Du er ikke logget på. Din IP-adresse vil blive offentligt tilgængelig, hvis du foretager nogen ændringer. Hvis du logger på eller opretter en konto vil dine redigeringer blive tilskrevet dit brugernavn, og du vil få flere andre fordele.

Redigeringen kan fjernes. Kontroller venligst sammenligningen herunder for at bekræfte at det er hvad du ønsker at gøre, og gem så ændringerne for at fuldføre fjernelsen.
Nuværende version Din tekst
Linje 4: Linje 4:
 
Ved fredsslutningen og den endelige [[grænsedragning]] efter krigen i 1864 afståedes til [[Tyskland]] de tre østlige byer i [[Kalvslund sogn]]; [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] (vist på medfølgende kort, bilag l, som indtegnet med rødt), hvilke byer derefter blev henlagt under [[Sdr. Hygum sogn]]. Efter [[Genforeningen 1920]] rejstes fra beboerne selv i det i sin tid afståede [[distrikt]], som under fremmedherredømmet hele tiden var vedblevet med på mange måder at være knyttet til [[Kalvslund Sogn]], kravet om atter at blive forenet med det gamle hjemsogn, og der var i begge sognedele fuld enighed om det ønskelige i denne sogneomlægning, som også, efter at enighed om vilkårene herfor var opnået ved forhandlinger, dels mellem [[Kalvslund]] og [[Sdr. Hygum Sogneråd]], dels mellem Ribe og Haderslev [[stiftamt]]er, fandt sted fra 1. april 1928 at regne i henhold til [[lov]] nr. 115 af 30. maj 1927 desangående.
 
Ved fredsslutningen og den endelige [[grænsedragning]] efter krigen i 1864 afståedes til [[Tyskland]] de tre østlige byer i [[Kalvslund sogn]]; [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] (vist på medfølgende kort, bilag l, som indtegnet med rødt), hvilke byer derefter blev henlagt under [[Sdr. Hygum sogn]]. Efter [[Genforeningen 1920]] rejstes fra beboerne selv i det i sin tid afståede [[distrikt]], som under fremmedherredømmet hele tiden var vedblevet med på mange måder at være knyttet til [[Kalvslund Sogn]], kravet om atter at blive forenet med det gamle hjemsogn, og der var i begge sognedele fuld enighed om det ønskelige i denne sogneomlægning, som også, efter at enighed om vilkårene herfor var opnået ved forhandlinger, dels mellem [[Kalvslund]] og [[Sdr. Hygum Sogneråd]], dels mellem Ribe og Haderslev [[stiftamt]]er, fandt sted fra 1. april 1928 at regne i henhold til [[lov]] nr. 115 af 30. maj 1927 desangående.
  
Ifølge den mellem [[sogneråd]]ene ved et fællesmøde i [[Hygum]] 14. januar 1922 afsluttede [[overenskomst]] (afskrift heraf, bilag 2), senere nærmere præciseret ved et nyt fællesmøde i [[Kalvslund Kro]] 17. april 1929 mellem [[repræsentant]]er for de to [[sogneråd]], stiftamtmændene for [[Ribe]] og [[Haderslev]] [[amt]]er og [[repræsentant]]er for det indlemmede [[distrikt]] (afskrift af dette mødes forhandlinger, bilag 3), skulle [[Hjortvad Skole]] med det derunder hørende [[skoledistrikt]] nemlig forudan de nu i [[Kalvslund Kommune]] indlemmede byer nord for [[Hjortvad Å]] ([[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]]) tillige et [[område]] for åen ([[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård, Knorborg|Kjemsgård]] og V. Olling), hvilket sidste område er vist på bilag 1 som indtegnet med blåt, opretholdes som hidtil, og [[Kalvslund Kommune]] være forpligtet til, så længe kravet stilles at modtage de børn, som hører til den fraskilte del af [[kommune]]n (dvs. den tidligere [[Hjortvad Kommune]], altså [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] + [[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård, Knorborg|Kjemsgård]] og V. Olling), mod at [[Hygum Kommune]] betaler ⅓ af [[Hjortvad Skole]]s [[udgift]]er, mens [[skole]]n med [[bygning]]er og [[tilbehør]] blev [[Kalvslund Kommune]]s [[ejendom]], idet [[Hygum Kommune]]s anpart deri blev betalt [[kontant]] af [[Kalvslund Kommune]] med 3.333 kr. 33 øre (jfr. bilag 3), ligesom skolens styrelse og tilsyn blev henlagt under [[Kalvslund Sogneråd]] og [[skolekommission]].
+
Ifølge den mellem [[sogneråd]]ene ved et fællesmøde i [[Hygum]] 14. januar 1922 afsluttede [[overenskomst]] (afskrift heraf, bilag 2), senere nærmere præciseret ved et nyt fællesmøde i [[Kalvslund Kro]] 17. april 1929 mellem [[repræsentant]]er for de to [[sogneråd]], stiftamtmændene for [[Ribe]] og [[Haderslev]] [[amt]]er og [[repræsentant]]er for det indlemmede [[distrikt]] (afskrift af dette mødes forhandlinger, bilag 3), skulle [[Hjortvad Skole]] med det derunder hørende [[skoledistrikt]] nemlig forudan de nu i [[Kalvslund Kommune]] indlemmede byer nord for [[Hjortvad Å]] ([[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]]) tillige et [[område]] for åen ([[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård]] og V. Olling), hvilket sidste område er vist på bilag 1 som indtegnet med blåt, opretholdes som hidtil, og [[Kalvslund Kommune]] være forpligtet til, så længe kravet stilles at modtage de børn, som hører til den fraskilte del af [[kommune]]n (dvs. den tidligere [[Hjortvad Kommune]], altså [[Hjortvad]], [[Bavngård]] og [[Ravning]] + [[Knorborg]], [[Barslund]], [[Kjemsgård]] og V. Olling), mod at [[Hygum Kommune]] betaler ⅓ af [[Hjortvad Skole]]s [[udgift]]er, mens [[skole]]n med [[bygning]]er og [[tilbehør]] blev [[Kalvslund Kommune]]s [[ejendom]], idet [[Hygum Kommune]]s anpart deri blev betalt [[kontant]] af [[Kalvslund Kommune]] med 3.333 kr. 33 øre (jfr. bilag 3), ligesom skolens styrelse og tilsyn blev henlagt under [[Kalvslund Sogneråd]] og [[skolekommission]].
  
 
Når [[Kalvslund Sogneråd]] nu ønsker dette skolefællesskab, der siden har bestået uden nogen som helst tvistighed mellem de to kommuner, ophævet, har dette ene og alene sin grund i den nye skolelov, lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, idet man for at kunne fyldestgøre de i loven stillede krav på en for kommunen [[økonomisk]] forsvarlig måde mener at måtte omlægge hele kommunens skolevæsen, således at der midt i sognet, i [[Kalvslund Kirke]]s nærhed, opføres en ny 3-klasset [[skole]] beregnet til at kunne modtage alle kommunens skolepligtige børn, medens de nu i [[kommune]]n bestående [[skole]]r nedlægges og afhændes.
 
Når [[Kalvslund Sogneråd]] nu ønsker dette skolefællesskab, der siden har bestået uden nogen som helst tvistighed mellem de to kommuner, ophævet, har dette ene og alene sin grund i den nye skolelov, lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folkeskolen, idet man for at kunne fyldestgøre de i loven stillede krav på en for kommunen [[økonomisk]] forsvarlig måde mener at måtte omlægge hele kommunens skolevæsen, således at der midt i sognet, i [[Kalvslund Kirke]]s nærhed, opføres en ny 3-klasset [[skole]] beregnet til at kunne modtage alle kommunens skolepligtige børn, medens de nu i [[kommune]]n bestående [[skole]]r nedlægges og afhændes.

Bemærk venligst at alle bidrag til Ribewiki kan bearbejdes, ændres eller slettes af andre brugere. Læg ingen tekster ind, hvis du ikke kan acceptere at disse kan ændres.

Du bekræfter hermed også, at du selv har skrevet denne tekst eller kopieret den fra en fri kilde (se Ribewiki:Ophavsret for detaljer). OVERFØR IKKE OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET INDHOLD UDEN TILLADELSE!

Afbryd Hjælp til redigering (åbner i et nyt vindue)