Redigerer Om æressager

<center>1.</center>
Siger man anden noget til i [[krohus]], [[møllehus]], [[smedehus]], eller andetsteds i [[slig]] [[forsamling]], da må den, der [[sigte]]t er, [[stævne]] den anden, til [[tinge]] for [[slig]] [[snak]] og [[påsagn]].

Vil den da det ikke [[bestå]], og ej er [[bevisligt]], eller siger sig at vide ingen skiel dertil, andet end han har hørt løst [[folk]] så sige, da skal [[fogeden]] finde ham [[sagesløs]] hjem igen.

<center>2.</center>
[[Sigter]] en den anden for nogen [[uærlig]] [[sag]] til [[tinge]], for [[dom]], eller i nogen anden [[ærlig]] og [[ædru]] [[forsamling]], og skælder ham for [[løgner]], [[skælm]], [[tyv]], eller sådant, som den andens [[ære]] og [[lempe]] egentlig angår, og det [[straks]] [[begære]]s, at de [[nærværende]] drages til minde, og det ikke kan [[bevise]]s ham over, da bør den det sagt har at være en [[løgner]], og [[bøde]] sine tre mark.

Og skulle [[dommerne]] give det fra sig beskrevet, om sådan [[æreskænde]]n på [[ting]]ene og for [[retten]] forefalder, og den [[sigtede]] det [[straks]] [[begære]]r at skrives og antegnes. 

<center>3.</center>
Siger nogen om anden mand i hans [[fraværelse]] det, som hans [[ære]] og [[lempe]] angår, og det med [[lovfaste]] [[vidner]] i tide [[bevise]]s, og han ej sådan påsagn lovlig kan [[bevise]], da deles han derfor, ligesom han den anden det [[personlig]] tilsagt havde.

<center>4.</center>
Er ordene ikke nogens [[ære]] og [[lempe]] for nær, og dog kendes af [[dommeren]] at være [[utilbørlig]]e, da må de med [[pengestraf]] [[forsone]]s, efter som de er [[grove]] til.

Og skal ingen [[æredom]] [[udstede]]s for [[ord]], som [[ære]] og [[lempe]] ikke vedkomme, og ved hvilke ingen [[sigte]]s på [[ærlig]] navn og [[rygte]].

<center>5.</center>
[[Overskælde]]r mindre mand, som allerede er dømt til sine tre mark, eller og ond [[kvinde]], nogen med [[ærerørig]]e [[ord]], da skulle de enten forvises [[byen]], om de i [[købstæderne]] er, eller [[herredet]], om de på landet er, eller [[straffes]] med [[Flådestation Holmen|holmen]], eller [[spindehuset]].

<center>6.</center>
Kalder man anden [[tyv]], horesøn, [[forræder]], eller andre ubekvems ord.

Er han ved sin fulde [[lavalder]], da blive han selv den samme mand, med mindre han den anden sådan [[gerning]] [[skellig]] [[overbevise]] kan.
Er han mindre åring, miste sin [[hud]].

<center>7.</center>
[[Befindes]] nogen med [[skammelig]] [[løgn]], [[mundtlig]] eller [[skriftlig]], at ville sætte deres [[øvrighed]], [[gejstlig]] eller [[verdslig]], eller andre [[hæderlig]]e [[folk]] og [[ærlig]]e [[hustru]]er, eller [[mø]]er, nogen [[skandflik]] på, bøde sine tre mark, og derforuden trende fyrretyve lod [[sølv]].

Og hvis han ikke har at [[bøde]] med, da bør han at slås til [[kag]]en og bære [[sten]] af byen.

<center>8.</center>
[[Overbevise]]s nogen at have skrevet, eller opslaget, [[skandskrift]]er og [[paskvil]]ler på [[ærlig]]e folk, og har ikke været sit navn bekendt, da bør han at miste sin [[ære]], og gå i [[jern]] sin [[livstid]] på [[Holmen]], eller andetsteds.

Er det på [[øvrigheden]], miste sin [[hals]].

[[kategori:Om misgerninger]]
[[kategori:Danske Lov]]