Redigerer Om falsk

<noinclude>
== [[Danske Lov]] ==
<center>1.</center>
Hvo som optager, flytter, eller sætter [[skelsten]], eller [[stabel]], uden lovlig medfart, eller [[smelte]]r [[falsk]] [[guld]], eller [[sølv]], eller [[handler]] med de [[penge]], der han ved [[falske]] at være, eller med [[falsk]] [[sølv]] eller [[guld]], han gør [[falsk]], og [[kongen]] bør hans [[hånd]], og den, der [[falsk]] fik, bør at have af ham [[skadegæld]].

<center>2.</center>
[[Understå]]r sig nogen at slå nogen [[mønt]] uden [[kongens]] [[forlov]], eller i nogen måde at [[forfalske]] [[kongens]] [[mønt]], han bør at [[straffes]] på [[ære]], [[liv]] og [[gods]].

<center>3.</center>
End [[vorder]] anden mand svegen, eller [[bedrage]]n, og fanger af nogen uvidende enten [[falsk]] [[guld]], [[sølv]], eller [[penge]], og bær dem til [[møntmester]], eller [[guldsmed]], eller anden mand, som derpå kan skønne, og vil ej med dem [[købe]], før end det bliver prøvet, om det er [[falsk]]t, eller ej, da er han ej [[falskner]].

Men om han ved sin [[købmand]], da give ham sag, og have af ham [[skade]]gæld, og [[falsk]] blive dog med gode [[mænd]]s [[vidnesbyrd]] der, som det er fundet, og skal ej mere udgives, men enten brændes, eller hugges i sønder, eller i [[havet]] kastes, så at ingen mand må det mere finde. 

<center>4.</center>
[[Sælger]] nogen [[forfalske]]de [[varer]], som han enten selv har [[forfalsket]], eller viste, at de vare [[forfalskede]], have sin [[boslod]] til [[kongen]] forbrudt, og dobbelt så meget til den købendes, som han gav for [[varerne]].
End siger han, at han ej viste, at de vare [[forfalskede]], vise sin [[købmand]]. 

<center>5.</center>
[[Kongens]] [[befalingsmænd]], [[borgmester]] og [[råd]], [[toldere]], [[visitør]]er, og hvem som helst på [[kongens]] vegne nogen [[befalning]] have, så og enhver [[kongens]] [[undersåt]], skulle med største flid tilse, at ej nogen [[falsk]] [[mønt]] fra fremmede steder [[vorder]] indført i nogen [[havn]], eller sted.

Og dersom nogen det kunne [[forekomme]], da [[straks]] derpå at [[tale]], og hænde [[dom]] derpå til [[tilbørlig]] [[straf]].

<center>6.</center>
Befindes og [[bevise]]s nogen at have efterskrevet anden mands [[hånd]], og hans [[segl]] eftertrykt, og han sådan [[brev]] bruger til sin [[nytte]] og andens [[skade]], da har han dermed forbrudt sin [[hånd]], [[ære]] og [[boslod]]. 

<center>7.</center>
Hvo som bruger sådanne [[breve]], og dem i rette mod anden mand fremlægger enten selv, eller ved andre, svare selv til [[gerningen]], med mindre han kan vise sin mand for sig, og gøre sin højeste [[ed]], at han ej har været [[medvider]] i den [[falskhed]]. 

<center>8.</center>
Hvo som [[falskelig]] giver sig ud for at være i nogen [[kongelig]] [[bestilling]], og den øver, have forbrudt sin [[hals]].

== [[Jyske Lov#Om falsk|Jyske Lov]] ==
[[Kategori:Om misgerninger]]
[[Kategori:Danske Lov]]
[[Kategori:Jydske Lov]]
</noinclude>
Mod [[beskyldning]] for [[falsk]] og for [[mordbrand]], og hvis en [[mand]] [[beskylde]]s for at han er [[stimand]], skal man [[værge]] sig med [[herredsnævn]].
Det vil sige tre [[mænd]] af hver [[fjerding]], som er i det [[herred]], og de skal [[udtage]]s af [[ombudsmand]]en eller en [[uvildig]] [[mand]], der ikke har nogen del i [[sagen]] og ikke er i [[slægt]] hverken med [[sagsøger]]en eller med den [[sagsøgte]].

Den [[sagsøgte]] kan af de udtagne [[udskyde]] sine [[åbenlys]]e [[uvenner]], således som før er sagt, for ingen kan [[tvinge]]s til at [[værge]] sig med sine [[åbenlys]]e [[uvenner]].

De, der blev [[udtage]]t, skal enten [[sværge]] den [[sagsøgte]] [[skyld]]ig eller [[uskyldig]] i [[gerning]]en, for man kan ikke [[tie]] en [[mand]] fra hans [[hals]] eller hans fyrretyve mark.