Redigerer Tårnborg Bispegård

Puggårdsgade, Ribe.
[http://www.taarnborg-ribe.dk]

== [[Ribe Bispestol]] ==
Hvis der har været en forgænger til 1500-talshuset, har det formentlig været benyttet af en af [[Ribe Domkirke]]s [[kannik]]er, der er nævnt 1440 i '[[Ribe Oldemoder]]'.

=== 1507 [[Mads Markvardsen]] (-1526) ===
Var fra gejstlig fra [[Odense]], skriver for [[kong Hans]] og udnævntes 1507 som [[ærkedegn]] ved [[Ribe Domkirke]] med [[pave Julius 2.]]'s godkendelse.

Som den først udnævnte residerende [[ærkedegn]] i Ribe må han have iværksat byggeriet af huset, som nævntes 1509, da domkirken tog lovhævd over sine besiddelser i Ribe. Enkelte bjælker kan dateres tilbage til 1509.

Stod også for skatteopkrævning til [[dronning Christine]] (1461-1521), der var skænket Ribes indtægter i bryllupsgave 1478.

== 1540 Privat bolig ==
Efter [[Mads Markvardsen]]s død 1526 har huset formentlig været beboet af [[kantor]] og senere [[rigsråd]] og medbisp [[Oluf Mogensen Munk]], som boede fast i Ribe.

Ved [[reformationen]] overtoges huset af [[kronen]], som 24. april 1540 skødede det til [[Oluf Mogensen Munk]] til privat ejendom.

'''[[Tårnborg]]''' i sin nogenlunde nuværende skikkelse og størrelse opførtes ca. 1570-1580 af [[ritmester]] [[Josva von Qualen]].

=== 1526 [[Oluf Mogensen Munk]] (-1569) ===
Søn af [[Mogens Olufsen Munk]] til [[Ausumgård]] og [[Volstrup Bispegård]] og brorsøn til biskop [[Iver Munk]]. [http://runeberg.org/dbl/11/0538.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I5076&tree=ks] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18934&tree=2]

Studerede i [[Køln]] og tog [[magistergraden]]. Blev ca. 1523 [[kantor]] i Ribe og forstander for nonneklosteret udenfor byen. 

Har sikkert beboet Tårnborg efter ærkedegnens død 1526 og kortvarigt brugt den som bispegård indtil [[kronen]]s overtagelse ved [[reformationen]], og fik den 24. april 1540 tilskødet af kongen, som afdrag for lån under [[Grevens Fejde]] 1534.

Fik 1531 [[Frederik 1.]]'s indvilligelse i at blive [[Iver Munk]]s eftermand som biskop, men mødte modstand fra [[Ribe Kapitel]] og først med [[Christian 3.]]'s stadfæstelse marts 1535 deltog han i udøvelsen af bispeforretningerne, dog uden pavelig indvielse.

Arresteredes 12. aug. 1536 i [[København]] sammen med de øvrige biskopper og løslodes fra fængslet i [[Viborg]] vist 7. maj 1537. Derefter gift med Drude Caisdatter Rantzau (-1606), datter af Cai Rantzau til [[Kletkamp]] og brordatter til feltherre og [[lensmand]] [[Johan Rantzau]].

Var [[rigsråd]] fra 1533 og igen fra 1542. Havde fra 1537 en mængde gods og forleninger, deriblandt 1537 [[Palsgård]] ved [[Juelsminde]], 1537 (købt 1547) [[Tvis Kloster]] ved [[Holstebro]], 1537 Horsens Sankt Hans Kloster, 1539 [[Skivehus]], 1542 [[Volstrup Bispegård]] ved [[Hjerm]], 1546 [[Ørslev Kloster]] ved Limfjorden, 1552 [[Ålborghus]], 1564 [[Lundenæs Len]], 1565 [[Ørum ved Dronninglund|Ørum]] og [[Thy]], foruden Tårnborg som sin faste residens.

Begravet i [[Hjerm Vestre Kirke]] mellem [[Holstebro]] og [[Struer]]. [http://www.gravstenogepitafier.dk/hjerm.htm]
*Magdalene Olufsdatter Munk, g. med [[Josva von Qualen]]

=== 1569 [[Josva von Qualen]] (1530-1584) ===
Født ca. 1530 som søn af Otto von Qualen og Anne Sivertsdatter Rathlou til Koselau ved [[Riepsdorf]] i Østholsten. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I39012&tree=2] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I13705&tree=ks] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Qualen/Qualen.htm]

Tjente først rhingreven. Blev 1562 [[ritmester]] for en fane lybske ryttere og var 1563-1570 under [[den Nordiske Syvårskrig]] kommandant for 2 rytterregimenter hjemmehørende i Ribe. Havde 1566-1574 [[Hagenskov]] ved [[Assens]] i forpagtning og ledsagede 1573 hertug [[Hans den Ældre]] til [[Venedig]].

Må ikke forveksles med broderen [[Josias von Qualen (feltmarskal)|Josias]], der 1565 førte en af [[Daniel Rantzau]]'s hære i [[slaget ved Axtorne]], udnævntes til feltmarskal og 1580 blev amtmand til [[Gottorp Amt]]. 
[http://runeberg.org/dbl/13/0320.html]

Oprettede hovedgården 'Qualsholm' i [[Sunds]] nord for Herning. Tilgiftede sig [[Tvis Kloster]], men [[mageskifte]]de 1579 det og Oxvig (Ågesvig) i [[Højen sogn]] ved [[Vejle]] bort til [[kronen]] og fik 28 gårde og byggede hovedgården Vig ([[Herningholm]]) med voldgrav, vindebro og ladegård i det nuværende [[Herning]].

Død ca. 1584 og begravet i den gamle Sunds Kirke. Historien om hans død i fuldskab ved [[Gottorp Slot]] er måske ikke sand.

==== 1584 [[Magdalene von Qualen]], f. Olufsdatter Munk (-1616) ====
Arvede efter faderen Tårnborg og [[Tvis Kloster]]. [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I39016&tree=2]

Som enke gift ca. 1585 med friherre [[Seifried von Rindschaid]], der antagelig i [[Josva von Qualen]]s tjeneste.
*Lucie von Qualen, g. med Hennike van dem Hagen, til Nybøl ved [[Kværn (Tyskland)|Kværn]] i [[Angel]]

=== 1585 [[Seifried von Rindschaid]] ===
Også kaldet [[Sigfrid Rindschat]], [[Sivert Rindskat]] eller [[Sigvard Rhinskat]]. 
Yngste søn af Andr. Rindschaid og Ursula von Schweinebeck på [[Luttenberg]], [[Steiermark]] (nu kaldet [[Ljutomer]] i det nordøstligste [[Slovenien]]).
Familien er også knyttet til [[Friedberg (Steiermark)|Friedberg]] og [[Schloss Schielleiten|Schielleiten]] i den østrigske del af [[Steiermark]].
[http://runeberg.org/dbl/14/0123.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I39017&tree=2]

Gift med enken Magdalene, som 1589 og 1596 ledsagede ham på besøg i hans fødeegn [[Steiermark]], men Seifried behandlede hende så slet, at hun ganske ene forsøgte at flygte fra [[Friedberg (Steiermark)|Friedberg]]. I 1601 mødtes de igen i [[Prag]], hvor Seifried stod i forbindelse med [[Tycho Brahe]] og [[Johannes Kepler]], og fulgtes tilsyneladende hjem Danmark, hvor de levede sammen de næste 7 år, men blev skilt 1609.

Seifried havde 1590 solgt Tårnborg og var berygtet for at tyrannisere sin kone, bønderne og tyendet på [[Herningsholm]]. Eksempelvis gav ham en dreng, der mod sin vilje var slæbt med fra [[Steiermark]], en aflåst mundkurv på. Pantsatte [[Herningsholm]] og jagede sin kone på porten, så hun klagede til kongen for at få sit gods tilbage, men han solgte værdierne og indesluttede sig på [[Herningsholm]], men fangedes ved list og førtes til [[Skanderborg Slot|Skanderborg]].

Seifried stilledes for [[Kongens Retterting]] og idømtes 25. jan. 1609 livsvarig fængsel for hustruvold mm., hvorefter han sattes i statsfængsel på [[Dragsholm]] i Nordvestsjælland.
Magdalene vedblev dog at sende sin fraskilte mand klæder, føde mm. til hendes død 1616. Seifried døde på [[Dragsholm]] mellem 1620 og 1626.
*Regina Seifriedsdatter, g. med [[Jørgen Eriksen Lykke]], [[lensmand]] til [[Riberhus Len]]. Regina skal have været ganske åndsvag.

=== 1590 [[wp:Hans Laugesen|Hans Laugesen]] (1530-1594) ===
Søn af rådmand Lauge Steffensen og Mette Christiernsdatter, Ribe. Morfaderen Christiern Nielsen var borgmester i Varde.
[http://runeberg.org/dbl/10/0133.html]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I34281&tree=2]
[http://ahrenkiels.dk/toldsted/per03406.htm]
[http://www.gudmand.se/1.ver%202009/91.html]
[http://www.l-wedel.dk/slaegten/per01060.htm]
[http://www.gjessen.co.uk/families/database/2010Junehjemmesiden/fam062xx/fam06228.htm]

Studerede ved [[Københavns Universitet]] under teologen [[Niels Hemmingsen]], fra 1552 i [[Wittenberg]] og tog der [[magistergrad]]en.

Blev 1555 [[lektor]] ved [[Ribe Domkirke]] og præst i [[Vester Vedsted sogn]], senere tillige [[kannik]]. Valgtes 1569 som [[biskop]] til [[Ribe Domkirke]], men forsøgte at undgå valget.

==== 1594 [[Dorthe Laugesen]], f. Hansdatter Tausen (1539-1601) ====
Også kaldet 'Dorethe' og 'Dorothea', datter af biskop [[Hans Tausen]].
Muligvis født et år eller 2 tidligere.
*Mette Hansdatter (1561-1633), g. 1581 med [[Anders Sørensen Vedel]]

=== 1601 [[:kategori:Anders Sørensen Vedel|Anders Sørensen Vedel]] (1542-1616) ===

=== 1604 [[:kategori:Bertel Struck|Bertel Struck]]  (1565-1621) ===

==== 1621 [[:kategori:Anne Struck|Anne Struck]], f. Andersdatter Vedel (1585-1655) ====


=== 1638 [[Anders Romdrup]] (1605-1649) ===
Også kaldet [[Anders Romsdorf]]. Fra [[Romdrup]] ved Ålborg.

Blev 1631 [[rektor]] ved [[Ribe Katedralskole]], men rejste et par år udenlands og kom 1635 tilbage til Ribe. Blev 1641 [[ærkedegn]] ved domkirken.

==== 1649 [[Dorethe Romdrup]], f. Sørensdatter Vedel (1620-1673) ====
Også kaldet Dorothea. Gift 1638 med [[Anders Romdrup]] og som enke gift med [[Ludvig Johansen Pouch]].
I domkirken findes et smukt maleri af Dorethe med sine 2 ægtemænd.
[http://gudmand.se/1.ver%202009/103.html]

=== 1649 [[:kategori:Ludvig Johansen Pouch|Ludvig Johansen Pouch]]  (1620-1681) ===

=== 1681 [[:kategori:Bernhard Omeis|Bernhard Omeis]](1642-1694) ===


==== 1694 [[:kategori:Elisabeth Omeis|Elisabeth Omeis]], f. Pedersdatter Kragelund (1651-1733) ====

=== [[Hans Pichmann]] ===
Hed enten Hans Jørgen Pichmann eller Hans Hansen Pichmann, de havde begge [[borgerskab]] som bagermestre i Ribe. 
[http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=299229&sort=e]

=== 1742 [[Hans Adolph Brorson]] (1694-1764) ===
Fra [[Randerup]]. Gift med Christiane von Riese, datter af provsten i [[Agerskov]].
[http://runeberg.org/dbl/3/0128.html]

Salmedigter og fra 1741 [[biskop]] til [[Ribe Domkirke]]. Købte Tårnborg som sin private ejendom, solgte den 1760, men boede der til sin død.

== 1760 [[Ribe Bispegård]] ==
Tårnborg købtes 1760 af [[Ribe Bispestol]] (eller muligvis af staten) og fungerede som embedsbolig for [[biskop]]pen indtil 1867, hvorefter [[Korsbrødregård]] i stedet blev [[bispegård]] og Tårnborg udlejedes.

Efter [[Hans Adolph Brorson]] har følgende bisper boet på Tårnborg.

==== 1764 [[Jørgen Carstens Bloch]] (1717-1773) ====

==== 1773 [[Eiler Hagerup]] (1718-1789) ====

==== 1774 [[Tønne Bloch]] (1733-1803) ====

==== 1786 [[Stephan Middelboe]] (1730-1811) ====

==== 1811 [[Victor Christian Hjort]] (1765-1818) ====

==== 1819 [[Stephan Tetens]] (1773-1855) ====

==== 1819 [[Jens Michael Hertz]] (1766-1825) ====

==== 1825 [[Conrad Daniel Koefoed]] (1763-1831) ====

==== 1831 [[Nikolai Fogtmann]] (1788-1851) ====

==== 1833 [[Tage Christian Müller]] (1780-1849) ====

==== 1850 [[Jacob Brøgger Daugaard]] (1796-1867) ====

== 1868 Udlejet ==
Såkaldt [[lejekaserne]] for forskellige familier.

<table width=100%><tr valign=top>

<td width=50%>
==== 1870 [[August Michael Gjern]] ====
Var premierløjtnant, cand. jur. og 1872-1900 [[herredsfoged]] til [[Ribe Herred]].

Boede i stuen fra ca. 1870 indtil 1888.

<td>
==== 1876 [[Johan Philip Christopher Fraas]] (1842-1902) ====
Søn af kammerråd Hans Fraas til [[Philipsdal]] ved [[Kalundborg]].
Gift 1876 med Ida Caroline Emilie Fenger (1846-).

[[Lektor]] ved [[Ribe Katedralskole]]. Boede på 1. sal 1876-1880.
</tr>
</table>

== 1902 [[Indenrigsministeriet]] ([[posthus]]) ==
Købt 1902 af [[Indenrigsministeriet]] og restaureret 1902-1907 under ledelse af arkitekt [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H. C. Amberg]].

Postkontoret og [[telegrafi]]stationen i stuen, med budstue og pakrum i det såkaldte hundehus, blev taget i brug 1907.

Tårnborgs 1. og 2. sal indrettedes som embedsbolig for [[postmester]]en.

Pladsen blev med tiden for lille og i 1968 toges det ny postkontor i Nikolajgade i brug.

==== 1905 [[Knud M. T. Dohn]] ====
Fra 1889 [[postmester]] i [[Odder]] og 1905 i [[Ribe]].
  
==== 1921 [[Valdemar Thun]] ====

==== 1937 [[P. V. Suadicani]] ====

==== 1942 Knudsen ====

==== 1957 [[Kjeld Ejmar]] ====
[[Postmester]] indtil 1967.

== 1969 [[Administration]]sbygning ==
Tårnborg var vistnok fortsat ejet af [[Indenrigsministeriet]] indtil den sattes til salg 2002 og solgtes 2003.

=== 1969 [[Ribe Amt]] ===
Benyttet af [[Ribe Amtsråd]] som midlertidig amtsgård indtil [[Ribe Amtsgård]] på [[Ribe Nørremark]] stod færdig.

=== 1974 [[Ribe Kommune]] ===
Benyttet som Skole- og Kulturforvaltning.

=== 1991 [[Ribe Stiftamt]] ===
Lejede 1991-2001 bygningen, mens [[Ribe Kommune]] stod for udvendig vedligehold.

== 2003 Brorson-center ==
Købt 2003 af [[Torben Bramming]] og [[Bente Bramming]] for 2,5 millioner og efter idé-udkast af [[arkitekt]] Steffen Søndergaard, Vejen, restaureret 2003-2004 med støtte fra bl.a. [[Ny Carlsbergfondet]] og [[Kulturarvsstyrelsen]].

Indrettet som center for udbredelse af kendskabet til [[salme]]digteren [[Hans Adolph Brorson]] og Ribes historie.

Det såkaldte hundehus har været udlejet til journalist og politiker [[Jeppe Søe]] (1971-), der drev videoselskabet Widevision og som er kendt fra filmatiseringen af [[Peters Jul]].

=== 2003 [[Torben Bramming]] og [[Bente Bramming]] ===
[[Torben Bramming]] blev 1984 student fra [[Ribe Katedralskole]] og gift med Bente. De har 3 sønner.

[[Torben Bramming]] var i 10 år frimenighedspræst i [[Ryslinge]] og er nu sognepræst ved [[Ribe Domkirke]].

=== 2008 [[Realea]] ===
Ejendomsselskabet [[Realea]], som 2003 etableredes som en underafdeling af ejendomsforeningen [[Realdania]], med speciale i historiske og fredede bygninger, købte 2008 Tårnborg og har dermed sikret Brorson-centrets fremtidige virke.

[[kategori:Tårnborg]]
[[kategori:Bispegård]]
[[kategori:Ribe Bispegård]]
[[kategori:Puggaardsgade 3]]