Forskel mellem versioner af "København 1807 bombardement og konfiskation"
HPK (diskussion | bidrag) m |
HPK (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
=== Danske [[orlogsskib]]e === | === Danske [[orlogsskib]]e === | ||
[[Royal Navy]] ødelagde eller konfiskerede følgende af [[Flåden]]s [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|skibe]]: | [[Royal Navy]] ødelagde eller konfiskerede følgende af [[Flåden]]s [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|skibe]]: | ||
| − | |||
* Prøvesteenen forladt og afbrændt | * Prøvesteenen forladt og afbrændt | ||
* Valkyrien forladt og afbrændt | * Valkyrien forladt og afbrændt | ||
| Linje 15: | Linje 14: | ||
* Haien afbrændt | * Haien afbrændt | ||
* Charlotte Amalie afbrændt | * Charlotte Amalie afbrændt | ||
| − | |||
* [[Cronborg]], forlist fregat | * [[Cronborg]], forlist fregat | ||
| + | |||
| + | ==== [[HDMS Holsteen|Holsteen]] === | ||
| + | {{sk | ||
| + | | navn=Holsteen | ||
| + | | efter=[[HDMS Holsteen|HMS Holstein]] / HMS Nassau | ||
| + | | år=1775-1814 | ||
| + | }} | ||
| + | Overtaget af [[Royal Navy]] som [[HDMS Holsteen|HMS Holstein]], 1805 omdøbt HMS Nassau. | ||
==== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] ==== | ==== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] ==== | ||
| Linje 22: | Linje 28: | ||
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] | | navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] | ||
| år=1787-1801 | | år=1787-1801 | ||
| − | |||
| død=21 {{d}} (♥ 41 sårede) | | død=21 {{d}} (♥ 41 sårede) | ||
}} | }} | ||
| Linje 28: | Linje 33: | ||
Af besætningen omkom 21 og 41 såredes. | Af besætningen omkom 21 og 41 såredes. | ||
| + | |||
| + | ==== [[HDMS Søehesten]] ==== | ||
| + | {{sk | ||
| + | | navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]] | ||
| + | | år=1785-1801 | ||
| + | | død=25 ♥ 49 (22 sårede) | ||
| + | }} | ||
| + | Den 18-kanoners defensionspram Søehesten under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]] overgav sig 2. april kl. 14.30. | ||
== 2.-7. sep. 1807 [[Københavns bombardement]] == | == 2.-7. sep. 1807 [[Københavns bombardement]] == | ||
Versionen fra 29. okt 2017, 21:34
Indholdsfortegnelse
2. april 1801 Slaget på Reden
Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.
Under slaget på Reden lededes Københavns søforsvar af Steen Bille og Olfert Fischer.
Danske orlogsskibe
Royal Navy ødelagde eller konfiskerede følgende af Flådens skibe:
- Prøvesteenen forladt og afbrændt
- Valkyrien forladt og afbrændt
- Rendsborg drev i land og afbrændt
- Jylland afbrændt
- Sværdfisken afbrændt
- Kronborg afbrændt
- Haien afbrændt
- Charlotte Amalie afbrændt
- Cronborg, forlist fregat
= Holsteen
| Holsteen HMS Holstein / HMS Nassau |
| 1775-1814 (39) |
Overtaget af Royal Navy som HMS Holstein, 1805 omdøbt HMS Nassau.
Indfødsretten
| Indfødsretten |
| 1787-1801 (14) |
[[:kategori:Mix|✝ 21  (♥ 41 sårede)]] |
Linjeskibet Indfødsretten var under slaget på Københavns Red fast forankret som blokskib ½ km nordøst for Middelgrundsfortet, men erobredes af briterne, som stak det i brand og det sank.
Af besætningen omkom 21 og 41 såredes.
HDMS Søehesten
| Søehesten |
| 1785-1801 (16) |
| ✝ 25 ♥ 49 (22 sårede) |
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten under ledelse af Bernhard Middelboe overgav sig 2. april kl. 14.30.
2.-7. sep. 1807 Københavns bombardement
Royal Navy konfiskerede eller ødelagde ifølge fredsaftalen af 7. september 1807 følgende af Flådens skibe:
Linjeskibe
17-18 linjeskibe:
- Christian den Syvende - HMS Christian VII 84/80 kanoner
- Neptunus – strandede og afbrændtes på vej til Storbritannien 80 k.
- Valdemar – HMS Waldemar 80 k.
- Danmark – HMS Danmark 76/74 k.
- Norge – HMS Norge 78/74 k.
- Fyen – HMS Fyen 70/74 k.
- Kronprins Friderich – HMS Kron Princen 70/74 k.
- Tre Kroner – HMS Tree Kronen 74 k.
- Arveprins Friderich – HMS Heir Apparent Frederick 70/74 k.
- Skjold – HMS Skiold 70/74 k.
- Odin – HMS Odin 74 k.
- Justitia – HMS Justitia 74 k.
- Kronprinsesse Maria – HMS Kron Princessen 70/74 k.
- Prindsesse Sophia Frederica – HMS Princess Sophia Frederica 74 k.
- Prindsesse Caroline – HMS Princess Carolina 66/74 k.
- Ditsmarsken 60 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt
- Mars 64 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt på Saltholm
- Sejeren – HMS Syeren 64 k.
Fregatter
16-17 fregatter:
- Perlen – HMS Perlen 46/38 k.
- Rota – HMS Rota 40/38 k.
- Freja – HMS Freya 40/36 k.
- Iris – HMS Iris 40/36 k.
- Najaden – HMS Nyaden 44/36 k.
- Havfruen – HMS Hasfruen 40/36 k.
- Nymfen – HMS Nymphen 36 k.
- Venus – HMS Venus 36 k.
- Friderichsstein – HMS Fridericksteen 26/32 k.
- St Thomas 22 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt
- Triton 24 k. – erklæret ubrugelig og afbrændt på Saltholm eller ved svenskekysten
- Lille Belt – HMS Little Belt 20 k.
- Fylla – HMS Fylla 22/20 k.
- Eyderen – HMS Eyderen 18 k.
- Elven – HMS Elvin 18 k.
- Glückstadt – HMS Gluckstadt 12/16 k.
Mindre orlogsskibe
19 mindre skibe, heraf 7 brigger.
- Nidelven – HMS Nid Elven 18/16 k.
- Sarpen]] – HDMS Sarpen 18 k.
- Glommen – HMS Glommen 18/16 k.
- Mercurius – HMS Mercurius 18/16 k.
- Delphinen – HMS Delphinen 18/16 k.
- Allart – Allart 18/16 k.
- Brevdrageren – HMS Brev Drageren 18/12 k.
- Flyvende Fiske (brig-rigget kutter) – HMS Flying Fish 14 k.
- Ørnen (skonnert) – HMS Ornen 10/12 k.
Immobile flåder
Flådebatteri № 1 med 24 kanoner kunne ikke sænkes og efterladtes ubrugelig året efter.
4 stykpramme med hver 20 kanoner sænkedes under den britiske besættelse af København:
- Hajen
- Kiempen, Lindormen og Sværdfisken bjærgedes og kom igen i flådens tjeneste
Kanonbåde
25-26 kanonbåde:
- Stubbekjøbing ødelagdes 26. august 1807 af en mortér affyret fra land i Svanemølle Bugt
- Stege – HMS Warning 2 kanoner
18 lignende kanonbåde mistedes i oktoberstormen 1807 i Kattegat:
- Aalborg, Arendal, Assens, Christiansund, Flensborg, Frederiksund, Helsingør, Kallundborg, Langesund, Nakskov, Middelfart, Odense, Roskilde, Rødbye, Saltholmen, Staværn, Svendborg og Wiborg.
6 lignende kanonbåde bjærgede efter oktoberstormen i Kattegat og kom igen i flådens tjeneste:
- Faaborg, Holbek, Kjerteminde, Nestved, Nysted og Nykjøbing
Kanonbådskrigen
23. marts 1808 Slaget ved Sjællands Odde
Prinds Christian Frederik
| Prinds Christian Frederik |
| 1804-1808 (4) |
| [[:kategori:Mix|✝ 64 (126 sårede)]] |
I slaget ved Sjællands Odde faldt bla. Peter Willemoes på sin kanonbåd.
På Danmarks eneste tilbageværende linjeskib Prinds Christian Frederik måtte kaptajn Carl Wilhelm Jessen opgive efter 3 timers kamp.
På skibet omkom 64 mennesker og 126 blev såret.
Jessen blev senere guvernør for Sankt Thomas.
Strandinger
21. nov. 1808 John
| John |
| ✝ ♠ alle |
Britisk skib strandet ved Skagen, alle blev reddet.
6. dec. 1808 Crescent
Den britiske orlogsfregat Crescent afsejlede i konvoj fra Yarmouth med forsyninger til den britiske østersøflåde, men strandede ud for den nu nedrevne Mårup Kirke i Nordjylland, hvor omkring 226 af 288 ombordværende omkom, heraf blev 33 begravet i en fællesgrav.
13. feb. 1811 Pandora
| Pandora |
| Great Yarmouth |
| 1806-1811 (5) |
| ✝ 27 ♥ 94 |
Den britiske brig-sloop Pandora ankrede i dårligt vejr op på Skagens Rev sammen med fregatten Venus, men sendtes 13. februar 1811 sammen med mindre både mod land for at undersøge en strandet brig, der viste sig at være et forladt vrag.
Derved strandede også Pandora og først den 15. februar lykkedes det danskere at redde de skibbrudne, hvis redningsbåd havde frosset sig fast på dækket og da var 27 af 121 besætningsmedlemmer død af udmattelse og kulde.
24. dec. 1811 St. George og Defence
Under ledelse af 2 flagskibe, hvoraf den ene var St. George, afsejlede en konvoj af koffardiskibe beskyttet af britiske orlogsskibe fra Hanøbugten i Blekinge syd om Lolland-Falster, hvor bl.a. St. George strandede og fortsatte med flagskibet på slæb op gennem Storebælt og Kattegat til Gøteborgs skærgård, inden konvojen fortsatte videre mod England.
Flagskibet og nogle andre følgeskibe vendte i en ny storm om og afgik igen med en uges forsinkelse, men igen fik flagskibet problemer med at navigere med sit nødror og strandede natten til den 24. december sammen med linjeskibet Defence ud for Thorsminde, hvor kun 18 ud af over 1.400 ombordværende overlevede.
6. juli 1812 Slaget ved Lyngør
Najaden
| Najaden |
| 1811-1812 (1) |
Fregatten Najaden blev i 1811 bygget af Frantz Hohlenberg på Nyholm.
Skibet sænkedes allerede 6. juli 1812 under slaget ved Lyngør sydvest for Oslo af HMS Dictator.
