Forskel mellem versioner af "Rømø-strandinger"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(106 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
=== januar 1716 Princesse ===
+
Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under [[Hviding Herred]] under kongerigsk [[jurisdiktion]], i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under [[Højer Herred]]s jurisdiktion eller andetsteds.
 +
 
 +
=== 25. dec. 1752 Bohmhauer ===
 +
{{sk
 +
| navn=Bohmhauer Galley
 +
| hjem=[[Amsterdam]]
 +
| år=-1752
 +
}}
 +
Den hollandske [[hukkert]] Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra [[Vestindien]] til [[Amsterdam]] lastet med [[kakao]]- og [[kaffebønne]]r, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.
 +
 
 +
Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.
 +
 
 +
=== 7. okt. 1756 Jonge Lischeta ===
 +
{{sk
 +
| navn=Jonge Lischeta
 +
| hjem=[[Vestfriesland]]
 +
| år=-1756
 +
}}
 +
Den vestfrisiske [[kuf]] De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra [[Bordeaux]] til [[Hamborg]] lastet med [[farin|puddersukker]] og [[kaffe]], da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.
 +
 
 +
=== 16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung ===
 +
{{sk
 +
| navn=Glaube-Liebe-Hoffnung
 +
| hjem=[[Føhr]]
 +
| år=-1765
 +
| l=12
 +
| liv=3
 +
}}
 +
[[Smakke]]n Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til [[Føhr]] med [[trælast]], da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.
 +
 
 +
=== 21. okt. 1782 Jomfru Henrica ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Princesse
+
| navn=Jomfru Henrica
| år=-1716
+
| hjem=[[Bergen]]
| {{gpss|}}
+
| år=-1782
| liv=70
+
| l=30.5
 +
| liv=7
 
}}
 
}}
Den spanske fregat Princesse strandede i januar 1716 på Rømø Nørlands kyst.
+
Den norske [[brigantine]] Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra [[Bergen]] til [[Amsterdam]] lastet med [[tran]], [[fisk]] og [[skind]], da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.
 +
* http://geni.com/people/Mads-Troefast/6000000011559781379
  
Den efterfølgende inkvisitionssag i Ballum 19. januar 1717 beskriver, at 70 personer reddedes i land og af bjærgede ting var mange svenske, hollandske og holstenske flag og vimpler, såvel som sejl, træværk, kobberdele, 1 stol, klædestof, krudt og adskillige kanoner, som var bjærgedes med vogn.
+
=== 29. sep. 1788 Frau Mette ===
 +
{{sk
 +
| navn=Frau Mette
 +
| hjem=[[Emmerlev]]
 +
| år=-1788
 +
| l=4.5
 +
| {{gps|}}
 +
| liv=2
 +
}}
 +
Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra [[Morsum]] på det østlige Sild til Tønder lastet med [[kalk]] og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.
  
=== 20. okt. 1745 Het Witte Hart ===
+
=== 1840 Alvine ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Het Witte Hart
+
| navn=Alvine
 
| hjem=[[Hamborg]]
 
| hjem=[[Hamborg]]
| år=-1745
+
| år=-1840
| {{gpss|}}
+
| liv=
 +
}}
 +
Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/[[Rømø Flak]].
 +
 
 +
=== 1840 hollandsk kuf ===
 +
{{sk
 +
| år=-1840
 +
| liv=5
 
}}
 
}}
Skibet Het Witte Hart med skipper Hans Jacob Dahler var på vej fra [[Arkhangelsk]] til hjem-havnen [[Hamborg]], da det 20. oktober 1745 strandede på Rømø Nørlands kyst.
+
En hollandsk [[kuf]] lastet med [[rug]] strandede i 1840 ikke langt fra land vest for [[Kongsmark]], hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning.
 +
Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.
 +
 
 +
Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.
 +
 
 +
=== 30. nov. 1844 Johann Friedrich ===
 +
Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.
 +
 
 +
Der afholdtes [[strandauktion]] 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i [[Juvre]].
 +
 
 +
* [http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A0f9f473e-287a-4b40-8f7b-7bbdb71cd7e6/query/Friedrich%20auction Bekjendtgørelse] - [[Ribe Stiftstidende]] 16. feb. 1846
  
Der bjærgedes 374 tønder tran, 307 tønder tjære, 39 fade talg og mange andre ting, såsom bjørneskind og hermelin, sejl og tovværk til samlet værdi 21.000 mark, opgjort af tolderen fra List.
+
=== efteråret 1844 Fanø-skib ===
 +
Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.
  
Strandingssagen behandledes 6. april 1746 på [[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]].
+
Liget begravedes 11. april på Rømø
 +
[https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17217214#202344,38356515]
  
=== 2. dec. 1747 Christiana ===
+
=== maj 1858 Tower ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=Christiana
+
| navn=Tower
 
| hjem=
 
| hjem=
| år=-1747
+
| år=-1858
| {{gpss|}}
+
| liv=
| liv=13
 
 
}}
 
}}
Den 3-mastede [[hukkert]] Christiana med skipper Hinrich Worms fra [[Hamborg]] og styrmand Tønnis Brinckmann fra [[Vegesack]] ved [[Bremen]] afsejlede  22. november 1747 fra [[Amsterdam]] (i [[ballast]]) mod [[Bordeaux]] for at hente varer og måtte ved [[Texel]] 27.-29. november afvente en storm af vestnordvest, hvor skibet sprang læk.
+
Den engelske [[skonnert]] Tower sank i maj 1858 udenfor [[Listerdyb]].
Om aftenen forsøgtes at sejle ind i [[Zuiderzee]] via [[Vlie]]-sejlrenden mellem øerne [[Vlieland]] og [[Terschelling]], men stormen var nu af sydvest og skibet drev forbi.
 
  
Efter stor fare og nød, hvor der pumpedes på livet løs, nåede skibet 1. december til vest for [[Rømø]], hvor der kastedes anker på 6 favne vand, men dagen efter sprang ankertovene og skibet måtte landsættes Nørlandets strand 400 meter fra klitterne, hvorfra mandskabet kunne vade i land.
+
Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind Lister strand.
  
Da skibet ikke kunne reddes bjærgedes de næste 5 dage [[takkelage]], [[tov]]værk og redskaber i land.
+
=== november 1863 engelsk brig ===
 +
En engelsk [[brig]] lastet med [[svovl]] strandede i de lave sønderbanker på [[Rømø Flak]], hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.
  
Strandingssagen behandledes fra 21. december 1747 på [[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]], hvor 13 af mandskabet deltog.
+
En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra [[Sønderho]] undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.
Skipper Worms' forklaring bekræftedes af styrmand Brinckmanns hollandsk-sprogede skibsjournal, og skipperen accepterede betaling af den halve hyre til besætningen.
 
  
=== 8. dec. 1747 De Hoffnung ===
+
Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.
 +
 
 +
Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle.
 +
Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.
 +
 
 +
Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.
 +
 
 +
=== 18. dec. 1867 Mary Scabbro ===
 +
{{sk
 +
| navn=Mary Scabbro
 +
| hjem=
 +
| værft=
 +
| år=-1867
 +
| m=2
 +
| w=List_of_shipwrecks_in_December_1867#18_December
 +
| {{gps|}}
 +
}}
 +
[[Briggen]] Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø.
 +
 
 +
=== oktober 1873 engelsk fiskekutter ===
 +
En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.
 +
 
 +
Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.
 +
 
 +
Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø.
 +
Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.
 +
 
 +
Fiskekutteren blev vrag.
 +
 
 +
=== december 1873 svensk skonnert ===
 +
En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/[[Rømø Flak]] ca. 7 km fra land.
 +
 
 +
Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land.
 +
Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.
 +
 
 +
=== 4. aug. 1874 Queen of Bees ===
 
{{sk
 
{{sk
| navn=De Hoffnung
+
| navn=Queen of Bees
| hjem=[[Stockholm]]
+
| hjem=
| år=-1747
+
| værft=
| sou=505821
+
| år=-1874
| {{gpss|}}
+
| b=71
| liv=
+
| {{gps|}}
 +
| liv=4
 +
}}
 +
Den engelske [[skonnert]] Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/[[Rømø Flak]] vest for Juvre, 7 km fra kysten.
 +
 
 +
Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.
 +
 
 +
Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.
 +
 
 +
=== 1874 Kristine ===
 +
{{sk
 +
| navn=Kristine
 +
| år=-1874
 +
| liv=6
 
}}
 
}}
[[Galiot]]en De Hoffnung med skipper Olle Lundius afsejlede 30. oktober 1747 (19. oktober gl. kalender) fra [[Stockholm]] lastet med 128,5 tons stangjern, 2,5 tons [[messing]]tråd og 40 [[tylvt]]e 7 [[alen]]s brædder bestemt for [[London]].
+
Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.
  
[[Øresundstolden]] betaltes 30. november og 17. november passeredes Skagen, hvor det friskede op til hård vind af nordnordvest.
+
En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land.
Skibet nærmede sig Sydengland den 28. november, men drev i storm af sydvest tilbage til Horns Rev, kom atter ret kurs og næsten til England, men 6. december drejede stormen igen om i vest og drev skibet tilbage til Rømø, hvor ud for 8. december ved middagstid kastedes anker.
+
I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.
Under stor fare fik mandskabet en båd i vandet og sejlede mod land og vadede den sidste halve mil ind til beboede huse.
+
 
 +
Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.
 +
 
 +
Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.
 +
 
 +
=== 1876 Admiral ===
 +
{{sk
 +
| navn=Admiral
 +
| år=-1876
 +
| l=56
 +
| liv=6
 +
}}
 +
Den britiske [[galease]] Admiral på var vej fra [[Kingston upon Hull|Hull]] i [[ballast]], da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for [[Juvre]].
  
Varerne bjærgedes, men en båd med mandskabets klæder forsvandt på mystisk vis.
+
Den 6 mand besætning reddede sig ind til [[Mandø]] i egen båd.
[[Hviding Herred]]s tingsted i [[Brøns]] varede strandingssagen, der også omfattede det næsten samtidigt strandede skib Christiana, fra 21. december 1747 til 21. oktober 1748, hvori deltog en hr. Ambrosius fra [[Flensborg]] som fuldmægtig for forretningsmanden Albert Nesbitt, som ejede stangjernet der skulle sendes videre til [[Dublin]] og for hollænderen Jan A. Crop, som ejede messingtråden, men heraf fradroges halvdelen til strandforpagterne som bjærgeløn.
 
* http://historyofparliamentonline.org/volume/1715-1754/member/nesbitt-albert-1753
 
  
=== 1753 Bohmhauer ===
+
Skibet sank og blev vrag.
Den hollandske [[hukkert]] Bohmhauer var på vej fra [[Vestindien]] mod [[Amsterdam]], men strandede i 1753 ved Rømø Nørland, hvor ladningen af [[kakao]]- og [[kaffebønne]]r spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.
 
  
Et parti kager bagt Sønderlandet sendtes til København.
+
=== 5. aug. 1898 Alertjedina ===
 +
[[Tjalken]] Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske [[tagsten]] i Esbjerg og var vej fra derfra til [[Makkum]] i [[Vestfriesland]] i [[ballast]], da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.
  
=== 11. dec. 1755 Frimuraren ===
+
== Noter ==
 +
* [http://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/81253/116377 Strandinger ved Rømø i 1700-tallet], af Bert Kelm (Sønderjydske Årbøger 1997)
  
 
[[kategori:Rømø]]
 
[[kategori:Rømø]]
 +
[[Kategori:Vadehavet]]
 +
[[Kategori:Stranding]]

Nuværende version fra 20. nov 2020, 21:30

Alle de her nævnte strandinger i 1700-tallet fandt sted på Rømø Nørland, hørende ind under Hviding Herred under kongerigsk jurisdiktion, i nogen tilfælde hvor en del af ladningen dog strandede på Rømø Sønderland, under Højer Herreds jurisdiktion eller andetsteds.

25. dec. 1752 Bohmhauer[redigér]

Den hollandske hukkert Bohmhauer Galley med kaptajn Frans Witte var på vej hjem fra Vestindien til Amsterdam lastet med kakao- og kaffebønner, men strandede 25. december 1752 ved Rømø Nørland, hvor ladningen spredte sig til begge sider af øens skel mellem nord og syd.

Kakaobønnerne blev på Rømøs Sønderland forarbejdet til bagværk, som solgtes i København.

7. okt. 1756 Jonge Lischeta[redigér]

Den vestfrisiske kuf De Jonge Lischeta med skipper Seybold Typches de Welde var på vej fra Bordeaux til Hamborg lastet med puddersukker og kaffe, da den 7. oktober 1756 strandede ved Rømø.

16. okt. 1765 Glaube-Liebe-Hoffnung[redigér]

Smakken Glaube-Liebe-Hoffnung med skipper Hans Chr. Brodersen var på vej fra Norge til Føhr med trælast, da den 16. oktober 1765 strandede ved Rømø.

21. okt. 1782 Jomfru Henrica[redigér]

Den norske brigantine Jomfru Henrica med skipper Mads Didrichsen Troefast var på vej fra Bergen til Amsterdam lastet med tran, fisk og skind, da den 21. oktober 1782 strandede ved Rømø.

29. sep. 1788 Frau Mette[redigér]

Det lille skib Frau Mette med skipper Hans Grooth var vistnok på vej fra Morsum på det østlige Sild til Tønder lastet med kalk og tagsten, da det 29. september 1788 strandede ved Rømø.

1840 Alvine[redigér]

Hamborg-skonnerten Alvine var lastet med kul og uden mandskab, da den i 1840 strandede på de lave Sønderbanker/Rømø Flak.

1840 hollandsk kuf[redigér]

En hollandsk kuf lastet med rug strandede i 1840 ikke langt fra land vest for Kongsmark, hvorfra nogle mænd i en jolle roede ud og reddede den 5 mand besætning. Skipperen havde forfrysninger i fødderne, men kom sig.

Ladningen bjærgedes i devis beskadiget tilstand og solgtes sammen med andre vragdele på øen, efter skibet var blevet vrag.

30. nov. 1844 Johann Friedrich[redigér]

Den prøjsiske skonnert Johann Friedrich strandede 30. november 1844 vesten for Rømø.

Der afholdtes strandauktion 25. februar 1845 over de genstande, som var blevet opbjærget til Rømø Nørland, begyndende i Juvre.

efteråret 1844 Fanø-skib[redigér]

Den 4. april 1845 fandtes på Rømøs strand et inddrevet lig, som antagelig var den 38-årige skipper Søren Jensen Oldefader fra Fanø, der var forulykket i efteråret 1844.

Liget begravedes 11. april på Rømø [1]

maj 1858 Tower[redigér]

Den engelske skonnert Tower sank i maj 1858 udenfor Listerdyb.

Under stormen sidst i juli 1858 drev vraget af bunden ind på Lister strand.

november 1863 engelsk brig[redigér]

En engelsk brig lastet med svovl strandede i de lave sønderbanker på Rømø Flak, hvor den 10 mand besætning reddedes af toldkrydseren fra Sild og bragtes ind til List.

En jolle med 9 mænd fra Rømø og en jagt fra Sønderho undersøgte skibet, der ikke havde lidt skade og de blev enige om at laste Sønderho-skibet med svovl.

Rømø-folkene blev ombord natten over og kastede mere af lasten overbord, hvorved skibet kom flot, men pga. vinddrejning drev det op på svovldyngen.

Dagen efter gik vinden i øst med snefog og streng frost, så Rømø-folkene besluttede at ro mod land i den overlæssede jolle. Det blev en drøj tur ind i Juvre Dyb, men ved middagstid nåede man meget forfrosne Bollertsand og kom ind.

Skibet blev slået til vrag i en storm kort efter.

18. dec. 1867 Mary Scabbro[redigér]

Briggen Mary Scabbro forliste 18. december 1867 på Rømø.

oktober 1873 engelsk fiskekutter[redigér]

En engelsk fiskekutter med 5 mand ombord strandede sidst i oktober 1873 på vestsiden af Store Banke ca. 11 km fra Rømø.

Kirkeby redningstations første redningsbåd, kaldet Peter Krukenberg, bragtes ud til Bollerts Sand og sejlede ud til skibet, som var forladt.

Man havde bemærket noget mørkt på Koresand og rigtigt nok, var skibets 5 mand besætning i egen båd landet på Koresand, hvorfra de vandrede ind mod Mandø. Da de ikke kunne komme over Gyden hentedes de ind af toldkrydserens båd på Mandø.

Fiskekutteren blev vrag.

december 1873 svensk skonnert[redigér]

En svensk 3-mastet skonnert lastet med kul strandede i december 1873 på Sønderbankerne/Rømø Flak ca. 7 km fra land.

Den 7 mand besætning tømrede sig en flåde af stænger og døre hvormed de alle 7 drev over de lave banker og Juvre Dyb til Koresand, hvor de gik i land. Da det blev flod kunne de ikke komme over Gyden til Mandø, men de kom atter op på den efterladte flåde og drev videre ind, indtil de observeredes af toldkrydseren fra Mandø, som bjærgede dem ind til øen.

4. aug. 1874 Queen of Bees[redigér]

Den engelske skonnert Queen of Bees var på vej fra Rosenborg til Gestemünde lastet med sild, da den 4. august 1874 kl. 17 i kraftig vind fra sydvest, svær søgang og usigtbar vejr strandede på Sønderbanker/Rømø Flak vest for Juvre, 7 km fra kysten.

Den 4 mand besætning reddede sig i land i egen båd.

Skibet blev kort efter strandingen sønderslået i stormen og det var ikke forsikret.

1874 Kristine[redigér]

Den hollandske skonnert Kristine var lastet med jern, bly og cement, da den i efteråret 1874 i ruskvejr strandede vest for Bodilmark 500 meter fra land.

En jolle fra Toftum kørtes ud til stranden og roede ud med 4 mand, men den blev grebet af strømmen og nåede først i 3. forsøg ud og reddede 4 mand i land. I 4. forsøg reddedes de 2 sidste.

Under indkvarteringen på Rømø var der ballade med en belgier, som begik knivstikkeri mod den hollandske kok.

Skibet solgtes til 3 lokale mænd for 300 rigsmark, men blev slået til vrag inden lasten bjærgedes.

1876 Admiral[redigér]

Den britiske galease Admiral på var på vej fra Hull i ballast, da den i 1876 i usigtbart vejr og vind fra nordvest strandede vest for Juvre.

Den 6 mand besætning reddede sig ind til Mandø i egen båd.

Skibet sank og blev vrag.

5. aug. 1898 Alertjedina[redigér]

Tjalken Alertjedina (?) med skipper Helsebusch havde formentlig losset hollandske tagsten i Esbjerg og var på vej fra derfra til Makkum i Vestfriesland i ballast, da den 5. august 1898 forliste ved Rømø.

Noter[redigér]