Forskel mellem versioner af "At alene faderen kan anerkende nogen som sit barn"

Skift til: navigering, søgning
Linje 3: Linje 3:
  
 
Men har en [[mand]] et [[slegfredbarn]], og lyser han det ikke på [[tinge]], og det bliver dræbt, da skal de [[mødrene]] [[frænde]]r tage hele [[bod]]en, og de [[fædrene]] [[frænde]]r og [[faderen]] får intet, og dør det en [[naturlig]] [[død]], skal [[moderen]] - eller de [[mødrene]] [[frænde]]r, hvis [[moderen]] er [[død]] - og ikke [[faderen]] [[arve]] det.
 
Men har en [[mand]] et [[slegfredbarn]], og lyser han det ikke på [[tinge]], og det bliver dræbt, da skal de [[mødrene]] [[frænde]]r tage hele [[bod]]en, og de [[fædrene]] [[frænde]]r og [[faderen]] får intet, og dør det en [[naturlig]] [[død]], skal [[moderen]] - eller de [[mødrene]] [[frænde]]r, hvis [[moderen]] er [[død]] - og ikke [[faderen]] [[arve]] det.
 
 
<noinclude>
 
<noinclude>
 
[[kategori:Jyske Lov]]
 
[[kategori:Jyske Lov]]
 
[[kategori:Arv]]
 
[[kategori:Arv]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Versionen fra 16. feb 2013, 18:20

Den, som faderen anerkender som sit barn, kan ingen vrage - og ingen kan påtvinge en mand et barn, som han ikke selv har anerkendt - undtagen hans rette arving. Den mand, der efter alle lovens regler anerkender et slegfredbarntinge, skal være ansvarlig for det som for sit ægtebarn, hvilke krav der end stilles til det.

Men har en mand et slegfredbarn, og lyser han det ikke på tinge, og det bliver dræbt, da skal de mødrene frænder tage hele boden, og de fædrene frænder og faderen får intet, og dør det en naturlig død, skal moderen - eller de mødrene frænder, hvis moderen er død - og ikke faderen arve det.