Topografi 1864 Lintrup Sogn
Omgivet af annekset Hjerting, Skrave, Hygum og Kalvslund sogne, samt af Nørrejylland. Kirken midt i sognet, 2¼ mil nordøst for Ribe og 4¼ mil syd sydvest for Kolding.
Arealet, ca. 7.554 tdr. land, hvoraf den slesvigske del ca. 7.369 og den kongerigske 185 tdr. land, er noget bakket i den nordøstlige (ved Dovre en høj, hvorfra kan tælles 29 kirker) og fladt i den sydvestlige del af sognet. Jordsmonnet er i den nordlige del af let sandet beskaffenhed, i den øvrige del sandmuldet, ofte med lerunderlag. Enkelte hedestrækninger findes især i den nordlige del. Langs Kongeåen, der danner grænsen mod Nørrejylland, findes gode enge, der i de senere år er overrislede ved hjælp af de langs åen hyppigt benyttede strømhjul. Sydgrænsen dannes af Hjortvad-Å. De førhen ikke ubetydelige skove er nu så forhuggede, at de kun kunne betragtes som krat. Ribe-Kolding Landevej går ved Foldingbro over Kongeåen. Sognets kongerigske dels hartkorn er 7⅛ td. ager og eng.
I sognet:
- I den slesvigske del: af byerne Lintrup, kirke, præstegård, skole, 2 kroer, 11 gårde og 23 huse, Dovre, skole, 2 kroer, 11 gårde og 14 huse; endvidere hele Årlund, 4 gårde og 4 huse, Foldingbro med Nissumgårds kro og brænderi, 2 gårde og 5 huse, Vimtrup med kro og gården Skovlund, 7 gårde og 14 huse, Mejlby med skole og kro, 15 gårde og 20 huse, Nørre-Åling, 2 gårde og 1 hus, Tornum med skole og Skjærbæk Vandmølle, 8 gårde og 28 huse, Kastbjerg, 2 gårde, og Kastbjergled, 2 gårde med et garveri i den ene, og endelig stamparcellen af det udparcellerede domænegods Tornumgård, 300 tdr. land á 240 kvadrat roder og 180 skattetønder. I alt 64 gårde og 109 huse.
- I den kongerigske del: af byerne Lintrup 1 gård og 3 huse og Dovre 1 gård. I alt 2 gårde og 3 huse.
Indvånere: 1158, hvoraf slesvigske 1.128 og kongerigske 30. Jordbrug er hovederhvervet.
Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørninglens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. 2 små legater på 100 og 25 rd. er henlagte til fattigvæsenet. Præstekaldets reguleringssum er 1.654 rd.
- Sognets slesvigske del hører under Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion (Rødding), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev) og Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Danner amtets 13., 14., 15. og 16. lægd. Udgør ét sognefogeddistrikt.
- Sognets kongerigske del hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre lægedistrikt; 3. valgkreds. Det hører til Ribe Amts 1. lægd. Danner i forening med den kongerigske del af Kalslund sogn ét sognefogeddistrikt.
Lintrup Kirke er opført af rhinlandsk tuf. Gamle rundbuede vinduer og rundbuede forziringer på murene, særegne for tufstenskirkerne omkring Ribe, findes endnu uagtet en ildebrand har overgået kirken i året 1690. Tårnet med tilspidset tag er opført efter denne. Gammel granitdøbefont.
Af epitafier findes et over mag. Christen Lauridsen Wellejus, sognepræst for Lintrup og Hjerting fra 1679 til 1730, og hans hustru Lene Kraglund, samt et over deres søn Laurids Wellejus, sognepræst til Føvling og Holsted, død 1706, og dennes yngste broder den 8-årige Christian Berndt Wellejus.
Tornumgård var i ældre tider en adelig gård. Kongen fik den 1587 af Frederik Lange; senere var den en kongelig forpagtergård, der udparcelleredes 1797.
I Dovre skal førhen have været en kirke, som skal være ødelagt ved fjendehånd.
I Lintrup er den lærde teologiske professor (i nogen tid biskop i Viborg) konfessionarius Søren Lintrup født omtr. 1669; hans fader var sognets præst. Han døde 1731. [1]
Noter
J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (1864) [2]
