1686 Vendsyssel

Version fra 23. jun 2014, 11:25 af 87.104.131.201 (diskussion) 87.104.131.201 (diskussion)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Wen Sysel
[redigér]

Horns Herred og Vennebjerg Herred
[redigér]

kan bekvemmeligst sammenlægges og tinghuset sættes ved Astrup Kirke, som er midt i begge herrederne, hvor tinget bedst om mandagen kan holdes, som det hidtil dags på begge steder er holdt.

Af fogederne som herrederne til dato har betjent er Jens Nielsen byfoged i Hjørring, som på 15 års tid har været herredsfoged i Horns Herred, den dygtigste og bedste til disse 2 herreder at betjene, såsom han formedelst hans skikkelighed, vederhæftighed og gode forstand, noksom meriterer dertil at befordres, om det eders kgl. maj. således i nådebehage, og herredsfogeden udi Vennebjerg Herred Jacob Steffensen derimod er ganske udygtig til bestillingen, tilmed kan hverken læse eller skrive.

Af skriverne er Ebbe Jørgensen herredsskriver i bemeldte Horns Herred, fattig, dog lever et skikkelig levned, skriver en god hånd, og til dato fra anno 1670, da han kom til bestillingen samme hans charge uden nogen klage (det os er bevidst) har forestået. Herredsskriveren i Vennebjerg Herred Friderich Oluffsen skal efter beretning være vederhæftig, mens, som han uden sin bestilling melerer sig med så mange andre fremmede affaires, så indstilles udi dybeste underdanighed til eders kgl. majestæts nåde, hvilken af disse tvende skrivere, der fremdeles skal blive ved bestillingen, og betjene herredet og eders kgl. majestæts ting.

Dersomhelst det behager eders kgl. majestæt forskrevne herreder således at lade sammenlægge, kunne det herefter kaldes enten Astrup Herred af kirken, hvor ting skulle holdes, eller og Hjørring Herred af Hjørring by, som og midt udi samme herreder ungefær er beliggende.

Udi disse herreder er ingen kgl. birker, mens alene Gårdbo Birk, grev Rantzau tilhørig, og kan de længst fraliggende ikkun have to mil til ting, formedelst samme birk, som er imellem Horns Herred og Skagen.

Børglum Herred og Jerslev Herred
[redigér]

kan magelig sammenlægges, og tinghuset anrettes i Vrejlev sogn på Vester Årup hede, som er skellet imellem begge herrederne, og næsten lige nær fra begge ender og sider, hvor ting kunde holdes om torsdagen, som det hidtil dags haver været holdt i Jerslev Herred, såsom det holdes om tirsdagen i Hjørring.

Af herredsfogederne, som nu retten betjener er Hans Mortensen herredsfoged i Børglum Herred den dygtigste, som uanset han er en ung mand, og ikkun været ved bestillingen siden den 1. dec. 1685, er det dog venteligt at han bestillingen til eders majestæts tjeneste med tilbørlig pligtighed og vindskibelighed skal forestå. Herredsfogeden i Jerslev Herred Jacob Sørensen er derimod en af de udygtigste her i landet, thi foruden hans uforstand og malice haver han ikke det ringeste til levnedsmiddel, hvorudover han uden nogen konsideration til retten gør hvad ham selv lyster, så som den forurettede dog ingen oprejsning for deres skadelidelse hos ham kan vinde.

Skriveren Peder Jensen Bieverschow, som begge tingene for skriver til dato efter kgl. bestalling haver betjent, er god og dygtig nok derved fremdeles at forblive.

Hvorfor begge herrederne kunde herefter under et kaldes Jerslev Herred, såsom Børglum Kloster, hvoraf det andet herred havde sit navn er tillige med dets underliggende gods fra eders kgl. majestæt udlagt, og tilhører nu velbårne Christian Reez som til samme sit gods haver fri birkerettighed. Ellers ingen kgl. birker her udi herredet, men proprietær-birker.

Skal så ingen kunde have over 2 mil til ting.

Hvetbo Herred, Kær Herred og Hals Birk
[redigér]

kan og sammenlægges, og ting holdes om fredagen på Biersted hede, så havde de lige langt fra øster og vester derhen.

Iblandt tingfogederne finder vi ej nogen, som vi tør understå os for eders kgl. majestæt til det ny herreds administration at foredrage. Var derfor godt om eders kgl. majestæt dette herred med en anden fornuftig og skikkelig herredsfoged allernådigst ville forsyne, hvortil vi ingen bedre ved for eders kgl. majestæt allerunderdanigst at gøre forslag om en Matthias Pedersen af HørbylundKlarupgård, som tilforn haver været eders kgl. majestæt komissarius over købstæderne udi Jylland, han er både fornuftig, skikkelig og vederhæftig, hvorfor vi allerunderdanigst ville formode at herredet ved ham tilbørligen skal vorde forsynet.

Af skriverne er Anders Sørensen herredsskriver i Hvetbo Herred den bedste og dygtigste som af desårsag formodes til samme herreders betjening herefter at blive befordret, Dog var det fornøden at han blev tilholdet at flytte et andetsteds hen, ungefær midt i herredet, såsom han bor tæt ved vesterkanten yderst udi Hvetbo Herred, på det parterne, som haver deres sager til tinget, ej med deres breves og dommes affordring ved slig vidtløftige rejser skulle besværes.

Den anden herredsskriver i Kær Herred, som og er birkeskriver til Hals Birketing er udygtig og uskikkelig, foruden det han skriver ilde og ukorrekt.

Dersom disse 2 herreder og Hals Birk efter eders kgl. majestæts egen allernådigste behag til et herred blev indrettet kunde det herefter kaldes Kær Herred.

I det øvrige ingen andre birker her udi herredet, og kan de længst fraliggende ikkun have 2½ mil til ting.

Ellers kunne vi ikke underlade eders kgl. majestæt allerunderdanigst at foredrage hvorledes i Kær Herred ligger en landsby kaldet Sundby, på den anden side af Limfjorden, lige over for Ålborg, som haver sin egen kirke, og uanset det ligger udi herredet, så er den dog draget under Ålborg jurisdiktion, endog Limfjorden går derimellem så man undertiden udi storm og uvejr ikke kan komme over. Samme beskaffenhed haver det og med en liden peninsula kaldet Gjølland, liggendes ved Limfjorden under Hvetbo Herred som og drages under Ålborg Ret, end dog der er en stor mil over fjorden til Ålborg og 1½ mil, når man skal rejse til lands omkring vandet. Undersåtterne endogså heller ville svare under herredstinget, som herefter bliver holdt ikke langt derfra.

I lige måde forholdes med en anden liden ø udi Limfjorden, kaldet Egholm, hvorpå er ikkun 4 gårde assessor Tøger Lassen tilhørig, som tilforn svarede under Kær Herred, mens på nogen tid skal være lagt under Ålborg Ret, formedelst de der søger kirken, hvilket synes et slet fundament, eftersom her i Danmark på mange steder ligger landsbyer ved købstæderne, og søger der deres sognekirke, dog svarer under herredet, så vidt retten angår, tilmed som Ålborg by ikke står under Viborg Landsting, og forskrevne steder ligger under og udi herrederne, og har ingen dependence af Ålborg by eller dets jurisdiktion foruden adskillige mange inconveniencer, som slig rettens administration kunne forårsage, så formodes allerunderdanigst at forskrevne 3 steder herefter bliver under herredet, som de er beliggende, så vidt rettens administration angår, hvorom eders kgl. majestæts allernådigste vilje allerunderdanigst ervartes.

Øster Han Herred og Vester Han Herred
[redigér]

som i forrige tider af en herredsfoged haver været betjent, kan og sammenlægges, og ting holdes om løverdagen ved en landsby, kaldet Brøndum udi Kollerup sogn, hvilket om end skønt det ikke er midt udi herrederne, så er det dog det bekvemmeligste sted for landsåtterne formedelst en stor og vanskelig vejles skyld, som går i en stor del igennem landet.

Herredsfogeden udi Øster Han Herred er Mathias Tøxen og i Vester Han Herred Gregers Andersen, som begge er af en kondition, aldeles uduelige og udygtige og derforuden ganske uvederhæftige, hvorfor parterne ikke kan få den ret til tinget, som loven tilholder. I hvis sted kunne antages en mand der udi egnen, navnlig Anders Jensen i Vester Thorup, som er eders kgl. majestæts delefoged, og den skikkeligste og dygtigste mand der i Orten, som den ny rettens administration kan betroes, såfremt det eders kgl. majestæt således i nådebehage.

Med skriverne Niels Lauridsen og Niels Nielsen har det samme beskaffenhed, som med fogederne, de er begge gamle, vanvittige og udygtige, og derforuden haver sagt sig fra bestillingen, særdeles Niels Nielsen i Øster Han Herred, som samme sin bestilling har ladet betjene ved en fremmed, dog uden kgl. tilladelse eller bestalling, hvorfor indstilles til eders kgl. majestæts nåde at Frantz Voigt, som på nogen tid haver haft tilsyn med eders kgl. majestæts forstrande i Jylland, dette herredsskriveri allernådigst måtte betroes, eftersom han er dygtig til denne bestilling at betjene.

Herredet kan herefter kaldes Han Herred; er ingen birker her udi herrederne uden Oxholms Birk, generalmajor Lewetzov tilhørig, og kan de længst fraliggende ungefær have 3 mil til tinge.

Noter[redigér]

Side 182-187.