Redigerer 1777 Dele af Sønderjylland hørende til Riberhus Amt

{{header
| titel = [[Danmark]]sbeskrivelse
| forrige = [[1777 Riberhus Amt|Riberhus Amt]]
| afsnit = De dele af '''[[Sønderjylland]]''', som hører til '''[[1777 Riberhus Amt|Riberhus Amt]]''' [http://www.h58.dk/Jonge_dk/Ribe-Stift_%20Ribehuus-Amt.pdf]
| næste = [[1777 Gørding Herred|Gørding Herred]] 
| år = [[:kategori:1777|1777]]
| forfatter = Nicolay Jonge
}}
__toc__

===<center>[[Riberhusbirk]]</center>===
Af [[Riberhus Birk]] hører herhid ikkun [[stad]]en [[Ribe]], hvis [[kirkesogn]]e er disse to, nemlig:

#[[Domkirke]]ns eller [[vor Fruesogn]], hvortil hører uden for byen [[Riberladegård]] og Teglgården
#[[Sortebrødre]] eller [[St. Kathrinæsogn]], hvortil hører uden for byen [[Tved]]by og [[Tange]]by.
Hvorom allerede er meldt i [[stad]]ens [[Ribe]] [[beskrivelse]] pag. 490.

===<center>[[Møgeltønderbirk]] og [[herred]]</center>===
Af [[Møgeltønderbirk]] og [[herred]], hører herhid: 1. [[Møgeltøndersogn]], og 2. [[Dalersogn]]. Vi mærke nu hvert [[sogn]] især, nemlig:

#'''[[Møgeltøndersogn]]''', hvortil hører [[Møgeltønder]], en meget, stor og [[anseelig]] by, hvis meget [[sirlig]]e [[kirke]], der er [[pryde]]t med et [[orgelværk]], kaldes [[St. Nikolai]]kirke. Bønderby; Toehaleby; [[Gallehus]], hvor de [[tvende]] [[kostbar]]e og vidtberømte [[tønder]]ske [[guldhorn]] er fundne, det ene af en pige ved navn Kathrine Svendsdatter fra [[wp:Østerby (Daler Sogn)|Østerby]], år 1639, det andet af [[bonden]] Jerik Lassen i [[Gallehus]] år 1734. Begge disse to [[guldhorn]] forvares på [[det kongelige Kunstkammer]] i [[København]]; det første fundne [[tønder]]ske [[guldhorn]] vejer 6 pund 13 lod, er af det allerfineste [[guld]], og [[vurdere]]s for 1200 [[rigsdaler]]; men det andet, som blev fundet år 1734. vejer 7 pund 11 lod, og altså vejer 30 lod [[guld]] mere end det første. På dem begge står mange [[hieroglyf]]iske [[figur]]er og en gotiskrunisk [[skrift]] eller [[karakter]]er.<br>Brinkegård; Pokkenbollegård; Markhedegård; [[Skakkenborg]], [[hovedgård]]en for [[grevskab]]et [[Skakkenborg]] og den [[greve]]lige Skakkiske families [[residens]], er en overmåde [[prægtig]] [[bygning]], beliggende tæt ved [[Møgeltønder]]by. Gårdens gamle navn var [[Møgeltønderslot]].<br> Udi de [[katolsk]]e tider var dette [[slot]] iblandt de [[gods]]er, som lå til [[Riberbispestol]]; men efter at de [[katolsk]]e bispers regiment ved [[Reformationen]] fik ende, faldt [[Møgeltønderslot]] med alle de andre [[gejstlig]]e [[gods]]er til [[konge]]n, som efter [[suverænitet]]en solgte det år 1661 til [[feltherre]] [[wp:Hans Schack (rigsfeltherre)|Hans Schak]]. Hvorpå [[Møgeltønder]] med underliggende [[gods]] blev år 1671 oprettet af [[kong]] [[Christian 5.]] til et [[grevskab]] for den Skakkiske familie, og fik det nye navn [[Skakkenborg]]. Under [[grevskab]]et høre tre [[birk]]er, nemlig: [[Møgeltønderbirk]], [[Ballumbirk]] i [[Løherred]], og [[Lystrupbirk]]. [[Greve]]n er [[patron]] til [[Møgeltønder]]-, [[Daler sogn|Daler]]-, [[Emmerlev]]-, og [[Ballum]] [[kirke]]r. Dette [[prægtig]]e [[grevskab]] gør selv [[regnskab]] til det [[kongelig]]e [[Rentekammer]]; [[hovedgård]]stakst [[ager]] og [[eng]] er 428 tdr. 3 skp. 2 fjk. 1⅓ alb., [[mølleskyld]] 36 tdr. 6 skp. 3 fjk. 1¼ alb., [[privilegere]]t [[skattefri]] [[hartkorn]] 300 tdr., [[bøndergods]] 1382 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2<font size="-2"><sup>7</sup>/<sub>12</sub></font> alb., kongetiender 105 tdr.<br> Endvidere hører her til [[sogn]]et: Vedåe; Roigård; Spydsholm; Æmmerlykke; Sudsrakken; Sudsfelt; Sudkoks; Feldsverre; Stikhusene; Vesteranflod; Vesterfeldt; Broersmark; Kasten Hansens gård; Soidams to gårde: Briøxensmark: Boesmark; Lindskovmølle; Dalermølle Brinkladegård; Bodsbølleladegård; [[Ballum]]by; Skallebeksmølle. [[Sogn]]et kaldes [[Møgeltønder]], det er Storetønder, i [[henseende]] til [[købstad]]en [[Tønder]], som ligger en fjerdingvej østen derfra, og egentlig fra gamle tider hedder Lille- eller Lütketønder. Her falder både [[inddige]]t [[marskland]] og [[geest]]en eller det høje land.
#'''[[Dalersogn]]''', hvortil hører: Dalerby, hvis mark er meget [[frugtbar]]; [[wp:Østerby (Daler Sogn)|Østerby]], hvor der bor gode [[linnedvæver]]e; halvdelen af Gierupby, thi den anden halve del hører til [[Visbysogn]].

===<center>[[Ballumbirk]] i [[Løherred]]</center>===
[[Ballumbirk]] i [[Løherred]], hvortil hører: 1. [[Ballumsogn]], 2. [[Meoldensogn]] og 3. [[Romsøesogn]].
Vi mærke nu hvert [[sogn]] især.

#'''[[Ballumsogn]]''', hvis [[kirke]] er meget stor og [[anseelig]], dens [[tårn]] [[pryde]]t med et [[spir]] 52 [[alen]] højt, og ligger ikkun et par [[bøsseskud]] fra [[Vesterhavet]]. <br> [[Sogneby]]erne er: Vesterendeby; Østerendeby, hvilke [[tvende]] byers egentlige og gamle navne er Vesterballum og Østerballum; Mølbye, hvor der er en [[vejrmølle]]; Kringlumby; Byested, et enligt [[hus]]; Harknag, hvor der er en del små [[hus]]e, som bebos af [[matros]]er; Husum; Bodsbøl, på hvis lademark ståer en grupenmølle og et [[møllehus]]; Bundtieby; [[Rejsby]]. Dette [[sogn]]s [[beboer]]e fare [[gemenlig]] til søs, på [[Holland]]. <br> [[Vesterhavet]]s [[overskylle]]nde [[flod]]er har [[fordum]] ødelagt adskillige byer og 7 [[herregård]]e her i [[sogn]]et, så at der nu er vildt [[hav]], og stedet kaldes på Væseren. Disse 7 undergangne og af [[vandflod]] ødelagte [[herregård]]es navne skal have været disse: Staverskov; Grove; Gudmark; Brink; Bovensmark; Bodsbøl.
#'''[[Meoldensogn]]''', hvortil hører: Meoldenbye; Ottersbøllebye; Forballumbye; Hybierg, to gårde. I [[sogn]]et er en [[å]], som skiller Meoldenbye fra Lundebye; ved samme [[å]] findes Rudera af en [[herregård]], kaldet Tranbjerggård.  Sæden på agrene beskadiges ofte af [[hav]]et, når vandet vokser.
#'''[[Romøesogn]]''' består af den [[ø]] [[Romøe]]. <br> Den [[ø]] '''[[Romøe]]''' ligger i [[Vesterhavet]] én [[mil]] fra det faste land, hvor den nærmeste og sædvanlige [[overfart]] er fra Ballum. Landet er halvanden [[mil]] langt og tre fjerdingvej bredt. Den vestlige side, som vender mod [[hav]]et, er [[hede]] og sanddynger; den østlige side, som vender mod det faste land, er allene beboet og dyrkes mest af [[kvindfolk]]; thi mændene passe [[søfart]]en og fare mest på [[Grønland]] og [[sælfangst]]en; pigernes [[arbejde]] og [[fortjeneste]] beståer i at [[kniple]].  [[Ø]]ens [[kirke]], [[St. Klemen]]skirke kaldet, ligger midt på landet imellem Sønderlands og Nørlandsbyer. [[Ø]]en deles i to dele, hvorefter [[indbygger]]ne henhøre under to [[verdslig]]e [[jurisdiktion]]er; thi de på Sønderland høre under [[Riberamt]] og [[Ballumbirk]] i [[Løherred]], men de på Nørlandet høre under [[Haderslevamt]] og [[Hvidingherred]]sting. I [[gejstlig]]e [[sag]]er ståer landet under [[Løherred]]sprovsten og [[Riber]]biskop. <br>Sønderlandet beståer af disse byer: Kirkebye; Tagholm; Østerhede; Vesterhede; Vrå; Østerbye; Mølbye; Sønderbye; Vestergårde; [[havn]]en, hvorfra [[overfart]]en er til Ballum.<br> Nørlandet har disse byer: Jyver; Toftum; Bodlindmark; Nørtvismark; Tvismark; Kongsmark. På landet er to [[vejrmølle]]r. <br>[[Romøe]] skal efter [[fortælling]] have været landfast med det faste land, og mod norden med [[Mannøe]], men har ved de [[ulyksalig]]e [[vandflod]]er af [[Vesterhavet]] efterhånden mistet store [[strækning]]er på alle sider; thi år 1248 skal et helt [[kirkesogn]] på den vestlige side være af [[oversvømmelse]] undergået, tilligemed en hosliggende skov.

===<center>[[Løherred]]</center>===
Udi [[Løherred]] ligger: 1. [[Døstrupsogn]], 2. [[Randrupsogn]], 3. [[Visbyesogn]], 4. noget af [[Bredesogn]] ved [[Lygumkloster]] hører også til [[Riberamt]].
Vi mærke nu hvert [[sogn]] især:

#'''[[Døstrupsogn]]''' består af Døstrupby; Lovrupby; Drengstedby; Vinumby; Nørvolmby; Overby; Tevringby. Dette [[sogn]] har god [[ager]] og [[eng]], og meget [[flittig]]e [[bønder]]; her falder også skønt [[fiskeri]] af [[gedde]]r, [[aborre]]r, etc.
#'''[[Randrupsogn]]''' beståer af Randrupby og Lundeby; begge disse byer har gode [[marskeng]]e, som [[overskylle]]s af det [[salt]]e vand. I [[å]]en imellem Lundebye og [[Meolden]] falder [[ål]] og andet [[fiskeri]].
#'''[[Visbyesogn]]'''; dertil hører: Visby; Nørby; Møllerupby; Gammlby; [[Trøyborg]], en stor og important [[herregård]] med [[anseelig]] [[bygning]]. Fra [[dronning]] [[Margrete 1.|Margrethe]]s tid, thi hun købte den til kronen, blev den kaldet et [[kongelig]]t [[slot]]. Siden ved [[pantsætte]]lse kom [[Trøyborgslot]] til de [[katolsk]]e [[bisp]]er i [[Ribe]]. Ved de [[gejstlig]]e [[gods]]ers [[sekularisation]] efter [[Reformationen]], hjemfaldt [[Trøyborgslot]] til kronen; men år 1580 kom det fra kronen ved et [[mageskifte]] i [[privat]]es eje.  Gården er anlagt i en [[morads]], [[befæste]]t med [[grav]]e, og har i [[krig]]ens tid år 1659 holdt fjendtlige anfald tilbage. [[Gods]]ets ejer har [[herredsting]] over [[Løherred]]. [[Gods]]et beståer af fire [[sogn]]e og dets [[kirke]]r, nemlig [[Visby]], [[Meolden]], [[Randrup]] og [[Døstrup]]. Under [[Trøyborg]] ligger Østerbygård i [[Ødis sogn]] ved [[Skodborgå]]. [[Hovedgård]]ens [[takst]] er 121 tdr. 4 skp. 3 fjk. 2 alb., [[mølleskyld]] 15 tdr. 7 skp. 2 fjk., [[bøndergods]] 1.128 tdr. 7 skp., [[tiende]]r 147 tdr. 6 skp. Af Gierupbye hører den halve del til dette [[sogn]], og den anden halve del af samme by hører til [[Dalersogn]] i [[Møgeltønderbirk]] og [[herred]], som allerede er anført forhen pag. 495.
#Af '''[[Bredesogn]]''' hører til [[Riberhusamt]] disse byer: Bredeby, Borreby, Aspby, Boesholm, Harritzby, Søndervolmby, Apterupby.

===<center>[[Amrom- og Vesterlandsføhrsbirk]] i [[Løherred]]</center>===
[[Amrom- og Vesterlandsføhrsbirk]] i [[Løherred]] indbefatter 1. St. Klemenssogn på den [[ø]] [[Amrom]], 2. Af St. Johannissogn på [[ø]]en [[Føhr]] fire byer; thi de øvrige byer og [[kirke]]r høre under [[Tønderamt]], tilligemed St. Nikolaisogn der på landet, 3. St. Laurentiisogn på [[ø]]en [[Føhr]].
Vi mærke nu hvert [[sogn]] for sig.

#'''St. Klemenssogn''' på den [[ø]] [[Amrom]]. <br> Den [[ø]] '''[[Amrom]]''' er en liden langagtig [[ø]], dannet som en halv [[måne]], beliggende næsten en [[fjerdingvej]] i sydvest fra den [[ø]] [[Føhr]]; den hører ganske til [[Riberhusamt]] og til [[Riberstift]], både i [[henseende]] til [[verdslig]] og [[gejstlig]] [[jurisdiktion]]. Denne [[ø]] er en god [[mil]] lang, men ej over halvanden [[fjerdingvej]] bred, [[formedelst]] de mange [[sanddyne]]r. [[Indbygger]]ne leve mest af [[søfart]] og [[fiskeri]]; thi mændene fare på [[Grønland]] på [[hvalfiskefangst]], på [[Holland]] og andre [[sted]]er, hvorved de [[forhverve]] sig god [[hyre]]. De er [[indrullere]]de [[søfolk]], og i [[nødsfald]] tages til [[kongen]]s [[tjeneste]] på [[orlogsskib]]e.  Deres [[fiskeri]] under landet er [[ål]], [[flynder]]e, [[rokke]]r, og om [[vinter]]en [[østers]].  Her [[prædike]]s [[tysk]]; thi deres [[sprog]] er en [[art]] af det gamle [[frisisk]]e [[sprog]], og deres [[klædedragt]] er som [[Føhr]]ingernes eller de på [[Føhr]]. <br> På denne [[ø]] er alene én [[kirke]], kaldet [[St.-Clemens-Kirche (Nebel)|St. Klemenskirke]], og har sin egen [[præst]]. Til St. Klemenssogn hører tre byer, nemlig: [[Nebel (Amrum)|Nebel]], [[Süddorf (Amrum)|Sydertorp]]; [[Nordtorp|Nordorp]], som beståer af 159 [[hus]]e og næsten 600 [[menneske]]r. [[Beboer]]ne ejer også nogle [[smakke]]r, hvormed de farer til søs. <br>Denne [[ø]] [[Amrom]], såvelsom vesterdelen eller Vesterland af [[ø]]en [[Føhr]] sorterer under [[Løherred]]s [[provsti]] og [[Amrom- og Vesterlandsføhrsbirk|Vesterlandsføhrs Birk]].
#Af '''St. Johannissogn''' på den [[ø]] [[Føhr]] disse fire [[by]]er: [[Niblum|Nebelumby]], Gottingby, [[Borgsum]]by og [[Vitsum|Vidsumby]]. <br> '''Den [[ø]] [[Føhr]]''' ligger i [[Vesterhavet]] halvanden [[mil]] fra [[Dagebøl]] i Vestermark, hvorfra er [[overfart]]en med [[post]]en. Denne [[ø]] er halvanden [[mil]] lang, én [[mil]] bred. Den skal i de allerældste tider have været landfast med den [[ø]] [[Sild]]t, og da have begge disse [[ø]]er udgjort elleve [[sogn]]e; men ved den store [[vandflod]] år 1362 er de revne fra hverandre. <br> Nu [[bestå]]r [[øen]] [[Føhr]] af seksten [[landsby]]er, foruden en velbygget liden [[flække]], [[Vyk|Wyck]] kaldet, inddelte i tre [[kirkesogn]]e, som have tre [[sognekirke]]r, nemlig: [[St. Laurentii (Süderende)|St.  Laurentiikirke]], [[St. Johannis (Nieblum)|St. Johanniskirke]] og [[St. Nicolai (Wyk auf Föhr)|St. Nikolaikirke]]. Landet er stærkt beboet, har 1469 [[hus]]e, og 6000 [[indbygger]]e, gamle og unge. <br> Den [[østre]] del af landet, som [[bestå]]r af St. Nikolaisogn og [[kirke]], så og noget af St. Johannissogn med [[kirke]]n, kaldes Østerlandsføhr, og hører under [[hertugdømmet Slesvig]] og [[Tønderamt]]. Samme [[østre]] del har sin egen landfoged, som oppebærer [[skat]]terne og leverer dem til [[amtstue]]n. Til denne del hører den velbebygte [[flække]] [[Vyk|Wyck]], som er bygt på [[Holland]]sk måde, har henimod 200 [[hus]]e, god [[skibsfart]], og en skøn [[havn]], hvori [[skib]]ene kan ligge sikre for vestlige [[vind]]e; her boe og alle slags [[håndværksfolk]]. <br> Men den vestre del af [[Føhr]], som [[bestå]]r af St. Laurentiisogn med [[kirke]], og det meste af St. Johannissogn, kaldes [[Vesterlandsføhr]], og hører under [[Riberhus Amt]]. I [[henseende]] til [[verdslig]] [[jurisdiktion]] har [[Vesterlandsføhr]], tilligemed [[øen]] [[Amrom]], sit eget [[birk]] og sin [[birkefoged]], som holder [[birkeret]]. Men i det [[gejstlig]]e står [[Vesterlandsføhr]] med [[Amrom]] under [[Løherred]] [[provsti]]. Til denne [[vestre]] del hører af St. Johannissogn disse [[by]]er: To tredje del af [[Niblum|Nebelumby]]; Gotting; [[Borgsum]], hvor der er en gammel [[fæstning]], kaldet Borg, omgiven med en høj [[vold]] af 400 [[fod]] i [[omkreds]], anlagt i [[kong]] [[Valdemar 3.]]’s tid; og Vitsumby, hvilket er allerede førhen ommeldt. Dernæst hele St. Laurentiisogns syv [[by]]er, som siden skal anføres. <br> Den [[ø]] [[Amrom]] skal i [[fordum]] tid have været landfast med [[Føhr]]; og imellem begge disse [[ø]]er skal have stået St. Annækirke og [[sogn]], som ved [[vandflod]] er nu gået til grunde. Fra [[Vesterlandsføhr]] over til [[Amrom]] er en en halv [[mil]] over vandet. Imellem [[Føhr]] og [[Amrom]] [[fiske]]s [[østers]], som er et kronens [[regale]]. <br> Hele [[øen]] [[Føhr]] indholder [[geest]]- og [[marskland]]. [[Geest]]en eller [[agerland]]et, som er den søndre halve del af [[Føhr]], hvori [[by]]erne ligge, er meget høj, og står ingen fare for [[oversvømmelse]]. Men den nordre del er forsynet med [[dige]] imod [[hav]]ets [[vold]]. <br> Indbyggerne på [[Føhr]] leve mest af [[skibsfart]]; thi de er gode [[skibsfolk]], og deriblandt mange [[kommandør]]er, som, fra [[København]], [[Hamborg]] og [[Holland]] hyres på [[hvalfiskefangst]]en under [[Grønland]]. Omtrent 1500 [[indrullere]]de [[søfolk]] fare som styrmænd og [[matros]]er fra bemeldte steder og lande på slige og længere rejser, tjene stor [[hyre]] og blive formuende, og ved rejsens ende komme altid hjem. Imidlertid drives [[agerdyrkning]]en ved [[kvindekøn]]net og gamle mænd, som ej længere kan [[tjene]] til [[søs]]. Føhringerne have deres eget [[sprog]], som er gammel [[frisisk]]; men her [[prædike]]s [[tysk]] i [[kirke]]n, og i [[skole]]rne læres ligeledes det [[tysk]]e [[sprog]].
#'''St. Laurentiisogn''' på [[øen]] [[Føhr]] [[bestå]]r af syv [[by]]er, som er [[Syderende]], hvori [[sognepræst]]en boer; [[Oldsum|Øltsum]]; Klintum; Tuftum; Hedehusum; [[Yttersum|Utersum]]; og [[Dunsum|Dusum]].

'''<center>[[Anmærkning]]</center>'''
[[List]] er ingen [[ø]] for sig sig selv, men er alene et stykke af den nordlige ende af [[øen]] [[Silt]] eller [[Sylt]], og [[bestå]]r alene af det der anlagte [[kongelig]]e toldhus, samt to bøndergårde og fem [[hus]]e. [[Toldsted]]et er anlagt af [[kong]] [[Christian 5.]] år 1682, og kaldes Listertoldsted. [[Havn]]en hedder Kongenshavn, og [[dyb]]et, hvorigennem man løber derind af Vestersøen, kaldes [[Listerdyb]].

Beboerne gå til [[kirke]] i [[Rantum]] på [[Silt]], som hører til [[Hertugdømmet Slesvig]] og [[Tønderamt]], endskønt dette stykke af landet, som kaldes List, hører under [[Riberhus Amt]], men i [[rettergangssag]]er søger sin [[ret]] ved [[Ballumbirk]] i [[Løherred]].

===<center>[[Tørninglen]]</center>===
Af '''[[Tørninglen]]''' i [[Hvidingherred]] hører til [[Riberhus Amt]]:

#Til '''[[vor Fruesogn]]''' i [[Ribe]] høre disse [[by]]er: Østervedstedby, Klåbygård; Underbierum.
#Af '''[[Vestervedstedsogn]]''' disse [[by]]er: Vestervedstedby, Sønderfarup, hvor mange [[kniplepige]]r bor; Underbierum.
#Af '''[[Hvidingsogn]]''' disse [[by]]er: Hvidingby, Råhedeby.
#Af '''[[Skierbeksogn]]''' disse [[by]]er: Skierbekby, Giesingby, Hunstedby, Mosebol; Mithusom; Allerupby, Vestergaseby, Østergaseby.
#Af '''[[Brønssogn]]''' disse [[by]]er: Vesteroblingby, Havervad; Syndernæsby, Astrupby. Det øvrige af [[Brønssogn]] er under [[Haderslevhus]], [[Lygumkloster]] og [[Tønderamt]]er, samt tilhører [[greve]]rne af [[Skakkenborg]] og Kastel. [[Brøns]]kirke er en af de smukkeste og [[anselig]]ste [[landsbykirke]]r både i og uden for [[Riberhusamt]]; thi den er høj og stor, har et smukt [[tårn]] og [[spir]], samt et lidet [[tårn]] på [[kirke]]ns [[østre]] ende. Indvendig er den prydet med et [[orgelværk]] af 11 stemmer, som til [[kirke]]n er foræret af [[møller]]ne i Brønsmølle. [[Kirke]]n ligger straks ved den [[fiskerig]]e [[Brønså]].
#Af '''[[Arildsogn]]''' den [[by]] Honingby.
#Af '''[[Spandetsogn]]''' disse to [[by]]er: Spandetby, Fårstedby.
#Af '''[[Høierupsogn]]''' disse to [[by]]er: Højerupby, Arnumby. Arildgård har tilforn været en [[herregård]], men nu bøndegårde.
#Af '''[[Roagersogn]]''' disse [[by]]er: Roagerby, Kirkeby, Østerøblingby.
#Af '''[[Voddersogn]]''' disse to [[by]]er: Vodderby, Birkelevby.
#Af '''[[Reisbyesogn]]''' disse tre [[by]]er: [[Rejsby]], som før har stået på et andet [[sted]], men formedelst vandets [[oversvømmelse]] er flyttet hen på det [[sted]], hvor den nu er bygget; Kierblingby, Havedby.
De øvrige [[by]]er af disse [[sogn]]e høre til [[amt]]erne i [[Hertugdømmet Slesvig]].

===<center>[[Lystrupbirk]]</center>===
Af [[Lystrupbirk]] i [[Hvidingherred]] hører:

#Til '''[[St. Kathrinæsogn]]''' i [[Ribe]] disse [[by]]er: Lystrupby, Lystrupmølle; Dalshus.
#Af '''[[Semsogn]]''' disse [[by]]er: Seemby, hvis [[kirke]] kaldes [[St. Andreæ]]kirke, og har et smukt [[tårn]]; Varmingby, Hømby, hvor der år 1210 har været prægtig [[skov]], som da blev foræret til [[kapitel]]et i [[Ribe]]; men nu findes ikke mindste tegn af [[skov]]; Favrholtby, Snepsgårde; Karkovgård; Munkegård, som har været et [[Benediktiner]]kloster i det ellevte århundrede; dog flyttede år 1156 munkene derfra til [[Lygumkloster]], men det blev igen besat med [[munk]]e, som fik jordegodset i Seem til underholdning; dette [[kloster]] blev ved [[magt]] indtil [[Reformationen]]; Kallebekmølle; Stavnagergård.
#'''[[Mannøesogn]]''' [[bestå]]r af den [[ø]] [[Mannøe]]. <br> [[Mannøe]] er en liden [[ø]], beliggende tre Fierdingvei fra det faste [[land]] uden for [[Hvidingherred]], og af alle [[ø]]erne i [[Vesterhavet]] ligger nærmest ved [[stad]]en Ribe.  Dette [[land]] er delt i to små [[ø]]er, af hvilke den mindste kaldes Nordre- eller Gammelmannøe, og har kostelig [[engbund]]; men den største hedder Nymannøe, og er en halv [[mil]] lang. På landet er nu ikkun én [[kirke]], som giør et [[kirkesogn]], der [[bestå]]r ikkun af én [[by]]. Tilforn har [[Mannøe]] været langt større, thi den har havt 3 [[kirke]]r og været landfast med [[Fanøe]]; men ved [[vandflod]]er og [[hav]]ets [[magt]] blev de år 1396 afrevne fra hverandre, og store stykker [[land]] bleve borttagne fra dem begge ved [[bortskylle]]lse af [[hav]]ets stærke [[bølge]]r. Dog havde [[Mannøe]] endnu efter den tid 3 [[kirke]]r; men år 1416 ved [[oversvømmelse]] af [[hav]]et led landet stor [[skade]], og år 1558 undergik gamle Mannøekirke og [[sogn]]. Ved denne [[ø]] kom [[dronning Dagmar]] i [[land]], da hun blev indført i [[Danmark]]. Landets få [[indbygger]]e lever mest af [[fiskeri]] på søen, da deres [[agerdyrkning]] er kun liden. I det [[gejstlig]]e står [[Mannøe]] under [[Hvidingherred]] og [[Riberbispedom]], men i det [[verdslig]]e under [[Lystrupbirk]] og [[Haderslevamt]].

===<center>[[Høyersherred]]</center>===
Af '''[[Høyersherred]]''' hører til [[Riberhus Amt]]:

#Af '''[[Æmmelevkirkesogn]]''' hører disse [[by]]er: Æmmelevby, Kiergårdby, Sønderseierslev. Æmmelevkirke, kaldet St. Andreækirke, er udvendig prydet med et højt og [[sirlig]]t [[tårn]], og indvendig med et [[orgelværk]]. I dette [[sogn]] har [[fordum]] ligget de to [[herregård]]e Søndergård og Kuchsbøl, men nu er de i [[particulier]]s eje.
#Af '''[[Skadskirkesogn]]''' hører alene Skadsby.
#Af '''[[Høyerkirkesogn]]''' hører alene Høyerby.
#Af '''[[Hjerpstedsogn]]''' hører alene Hjerpstedby.
De øvrige [[by]]er af disse [[kirkesogn]]e høre til [[amt]]erne i [[Hertugdømmet Slesvig]].

===<center>[[Gramherred]]</center>===
Af '''[[Gramherred]]''' hører til [[Riberhus Amt]]:
#Af '''[[Gramkirkesogn]]''' hører tre mænd i Thissetby, én mand i Ændrupskov, som ligger under [[grevskab]]et [[Skakkenborg]].
#Af '''[[Odyskirkesogn]]''': den [[by]] Bramdrup.
Alle de øvrige [[by]]er af [[Gramherred]] hører til [[Haderslevhusamt]]; men i [[henseende]] til den [[gejstlig]]e [[jurisdiktion]], hører de tre [[kirkesogn]]e i [[Gramherred]], nemlig:
*1. [[Gramsogn]], 2. [[Skrydstrupsogn]], og 3. [[Nustrupsogn]], under [[biskop]]pen i [[Ribe]].

===<center>[[Frøsherred]]</center>===
Af '''[[Frøsherred]]''' hører til [[Riberhusamt]] efter [[landmåling]]en:
#Af '''[[Hygomsogn]]''': Fæstedtoft; Ølling, ét enligt [[sted]].
#Af '''[[Folesogn]]''': Ganderupby; Obekierby.
#Af '''[[Røddingsogn]]''': Røddingby.
#Af '''[[Skravesogn]]''': Skodborgby.
#Af '''[[Østerlinnedsogn]]''': Bastrupby, Østerbygård; Holteby. Det er at agte, at disse fem [[sogn]]es [[kirke]]r høre under [[biskop]]pen i [[Ribe]], men den sjette [[sognekirke]], nemlig [[Skodborg]], ikke.

===<center>[[Kalvslundherred]]</center>===
Af  '''[[Kalvslundherred]]''' hører det halve til [[Riberhus Amt]]:
#Af '''[[Kalvslundsogn]]''': Kalslundby, Gjortvadby, Villebølleby.
#Af '''[[Hjortlundsogn]]''': Vesterhjortlundgård; Hedegård; Stensby.
#Af '''[[Farupsogn]]''': Farupby, Kjerbølby, Nygård; Mejlby, af Hillerupby det halve; Tanderupby, Kirkeby, Ondaften, nu kaldet Lundgård; Farupkirke er den første [[kirke]] i [[Sønderjylland]] eller det [[slesvigsk]]e, og har sit [[kirketårn]] stående på den søndre side, da derimod Vilslevkirke (som ligger på den anden side af [[Kongeåen]] eller [[Skodborgå]]) har sit [[kirketårn]] stående ved den nordlige ende, til et [[tegn]], at den er den yderste [[kirke]] i [[Nørrejylland]].
#Af '''[[Lintrupsogn]]''': to [[gård]]e i Lintrupby, én [[gård]] i [[Dover]].
#Af '''[[Hjertingsogn]]''': to [[gård]]e i Hjertingby.
#Af '''[[Vilslevsogn]]''': Indstedby, af Hillerupby det halve. Resten af [[Vilslevsogn]], tilligemed Vilslevkirke, ligger i [[Nørrejylland]] i [[Gørdingherred]].
[[Sognepræst]]erne i  [[Kalvslundherred]] høre alle under [[Riberbiskopdom]], men i det [[verdslig]]e hører den halve del under [[Haderslevamt]].

===<center>[[Nørrangstrupherred]]</center>===
Af [[Nørrangstrupherred]] hører til [[Riberhus Amt]]:

Af '''[[Toftlundkirkesogn]]''': [[Toftlund]]by.

[[Sognepræst]]erne i [[Nørrangstrupherred]], nemlig i [[Agerskov]], i Veftoft og Tislund, i Branderup, i [[Toftlund]], høre under [[biskop]]pen i [[Ribe]].

===<center>[[Tønderherred]]</center>===
Af [[Tønderherred]] hører til [[Riberhusamt]]:

Af '''[[Abelsogn]]''': Abelby.


[[Kategori:Sønderjylland]]
[[kategori:Riberhus Amt]]
[[Kategori:1777 Riberhus Amt]]