Forskel mellem versioner af "1777 Skads Herred"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 32: Linje 32:
 
* [[Visselberg]], en [[herregård]], som i [[fordum]] [[tid]] har tilhørt de [[katolsk]]e [[bisp]]er i [[Ribe]], men ved [[Reformationen]] hjemfaldt med alt geistligt [[gods]] til [[kongen]] og [[kronen]]; i kong [[Frederik 2.]]’s [[tid]] er den solgt til partikulaires ejendom. Dens frie [[hovedgård]]stakst er 57 tdr. 7 skp. 2 alb., [[bøndergods]] 283 tdr. 2 skp. 3 fjk., [[mølleskyld]] 9 tdr. 4 skp. 2 fjk.
 
* [[Visselberg]], en [[herregård]], som i [[fordum]] [[tid]] har tilhørt de [[katolsk]]e [[bisp]]er i [[Ribe]], men ved [[Reformationen]] hjemfaldt med alt geistligt [[gods]] til [[kongen]] og [[kronen]]; i kong [[Frederik 2.]]’s [[tid]] er den solgt til partikulaires ejendom. Dens frie [[hovedgård]]stakst er 57 tdr. 7 skp. 2 alb., [[bøndergods]] 283 tdr. 2 skp. 3 fjk., [[mølleskyld]] 9 tdr. 4 skp. 2 fjk.
  
==== [[Hostrup sogn (Esbjerg Kommune)|Hostrup Sogn]] ====
+
==== [[Hostrup Sogn ved Esbjerg|Hostrup Sogn]] ====
 
er [[anneks]]et til Alslevkirke. Dertil hører:
 
er [[anneks]]et til Alslevkirke. Dertil hører:
 
* Hostrupby
 
* Hostrupby
Linje 164: Linje 164:
 
Vi mærke nu i [[særdeleshed]]:
 
Vi mærke nu i [[særdeleshed]]:
  
===== [[Hjerting]] =====
+
===== [[Hjerting, Esbjerg|Hjerting]] =====
 
eller ''Hjetting'' er vel en almindelig [[landsby]], men med rette kan anses for en smuk '''[[flække]]''' uden [[købstad]]sfriheder, og er egentlig en [[havn]] eller lade- og [[losseplads]] for [[købstad]]en [[Varde]], som ligger to [[mil]]e herfra.
 
eller ''Hjetting'' er vel en almindelig [[landsby]], men med rette kan anses for en smuk '''[[flække]]''' uden [[købstad]]sfriheder, og er egentlig en [[havn]] eller lade- og [[losseplads]] for [[købstad]]en [[Varde]], som ligger to [[mil]]e herfra.
 
Den er også en lade- og [[losseplads]] for andre nærliggende [[købstæder]] i [[Jylland]], hvilke lade deres forskrevne varer her udlosse, og siden hjemføre dem over [[land]].
 
Den er også en lade- og [[losseplads]] for andre nærliggende [[købstæder]] i [[Jylland]], hvilke lade deres forskrevne varer her udlosse, og siden hjemføre dem over [[land]].
Linje 175: Linje 175:
 
Indstilingen bestemmes ved en [[kave]] eller kåve, som er en [[stage]] med andre tværstager på, der oprejses til et [[kendetegn]] for de sejlende på de 5 høje på Sedingmark, helst på den østligste, og må være i lige [[linje]] med Brøndumkirke, på det at de rette [[høj]]e kan kendes af de sejlende, at tage deres bestik efter, og ikke tage [[fejl]] af andre omliggende [[høj]]e.
 
Indstilingen bestemmes ved en [[kave]] eller kåve, som er en [[stage]] med andre tværstager på, der oprejses til et [[kendetegn]] for de sejlende på de 5 høje på Sedingmark, helst på den østligste, og må være i lige [[linje]] med Brøndumkirke, på det at de rette [[høj]]e kan kendes af de sejlende, at tage deres bestik efter, og ikke tage [[fejl]] af andre omliggende [[høj]]e.
 
Men eftersom her er en åben [[strand]], så kan [[skib]]ene ej om [[vinter]]en ligge i [[havn]]en trygge og sikre for [[uvejr]] og [[drivis]], men de må ligge under Norby på [[Fanøe]] i vinterlag, hvor de have en fuldkommen [[ly]] under landet.
 
Men eftersom her er en åben [[strand]], så kan [[skib]]ene ej om [[vinter]]en ligge i [[havn]]en trygge og sikre for [[uvejr]] og [[drivis]], men de må ligge under Norby på [[Fanøe]] i vinterlag, hvor de have en fuldkommen [[ly]] under landet.
Byen har nogle store [[skib]]e, hvormed de fare på [[Frankrig]], den middellandske sø og [[østersø]]iske steder; de have også tilforn havt et [[trankogeri]], da de sejlede på [[hvalfiskefangst]] under [[Grønland]]; men med deres mindre [[fartøj]]er fare de for [[købmænd]]ene i [[Ribe]] og [[Varde]] på [[Hamborg]], [[Holland]] og [[Norge]].
+
Byen har nogle store [[skib]]e, hvormed de fare på [[Frankrig]], den middellandske sø og [[Østersøen|østersø]]iske steder; de have også tilforn havt et [[trankogeri]], da de sejlede på [[hvalfiskefangst]] under [[Grønland]]; men med deres mindre [[fartøj]]er fare de for [[købmænd]]ene i [[Ribe]] og [[Varde]] på [[Hamborg]], [[Holland]] og [[Norge]].
  
 
Byen har ingen [[post]], uden alene et gående [[postbud]] , som de [[kongelig]]e [[toldbetjent]]e og [[skipper]]ne holde selv, til at afgå til [[Varde]] [[postkontor]], for der både at aflevere og afhente deres [[brev]]e, som enten skal befordres til andre stæder, eller er ankomne sammesteds.
 
Byen har ingen [[post]], uden alene et gående [[postbud]] , som de [[kongelig]]e [[toldbetjent]]e og [[skipper]]ne holde selv, til at afgå til [[Varde]] [[postkontor]], for der både at aflevere og afhente deres [[brev]]e, som enten skal befordres til andre stæder, eller er ankomne sammesteds.

Nuværende version fra 25. jun 2021, 01:45

Malt Herred Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Skads Herred i Riberhus Amt [1]
Fanø

Skads Herred[redigér]

grænser mod norden til Østerherred; mod sønden til Vesterhavet; mod østen til Gørdingherred; mod vesten til Vesterherred og en del af Vesterhavet.

Dette herred består vel også af hedeegn, dog ej af det skarpeste.

Brændselen består dels af tørv, som skæres tre tommer tykke, 18 tommer lange og 11 tommer brede, og er den øverste jordskorpe med lyng og mos; dels af klyne, som graves under jorden, når en hel alen først er aftagen. Af disse klyne brændes gode kul, som smedene overalt bruge. Bønderne sælger af denne klynetørv årlig for nogle tusinde daler til Fanøerne, som udfører en stor del deraf til de øer Silt, Romøe, Føhr, så og til marsklandene. De fører deres bondelæs, som skal holde 300 stykker klynetørv, hver tørv 3 tommer tyk, 6 tommer lang, og 10 tommer bred, ned til Tjereborgstrand, hvor de udskibes ved Råberghuset.

I Skadsherred findes i jorden, såvel hede som ager, en, sort eller sorterød jernholdig jordart, kaldet al, som er så hård og tyk, at intet vand kan trænge derigennem. Denne al ligger i skifter og lag et qvarter under den grå agermuld.

Dette herred består af sytten landsbykirkesogne, hvilke er:

Vi mærke nu hvert sogn især.

Alslev Sogn[redigér]

består af

Hostrup Sogn[redigér]

er annekset til Alslevkirke. Dertil hører:

  • Hostrupby
  • Kraumseby
  • Sielborgby
  • Kokspangby
  • Kokspanggård
  • Tredingboel
  • Myretueboel
  • Marrebekboel

Brøndum Sogn[redigér]

består af

  • Brøndumby
  • Brøndumdamby
  • Kiersingby
  • Spangsbergmølle
  • Giesingby
  • Forumby
  • Forumlundby
  • Fuglbekboel
  • Astrupby

Brøndumkirke ligger højt og har spirtårnet, på kirkegården er en stor høj, og uden for er en bavnhøj.

Nebel Sogn[redigér]

er anneks til Brøndumkirke. Dertil hører:

Øse Sogn[redigér]

består af

  • Øsseby
  • Vesterbekby
  • Hostrupby
  • Halterupby, som skal tilforn have været en herregård
  • Hedeagerby
  • Karlsgård
  • Hellegård
  • Skamstrupgård
  • Ovedgård
  • Nordenskovgård
  • Gravlundgård
  • Abelhedegård.

Næsbjerg Sogn[redigér]

er annekset til Øssekirke. Dertil hører:

  • Næsbergby
  • Skouagerby
  • Biltoftby
  • Annexpræstegården
  • Agerviiggård

Udi dette sogn er også en høj, kaldet Møgelberg.

Grimstrup Sogn[redigér]

består af

  • Grimstrupby
  • Hjortkiærby
  • Roestby
  • Roesthøieby
  • Roestmølle
  • Hingbøl, ét bol
  • Giesthede, ét bol
  • Blåmark, et bol
  • Knurborg, et øde bol

Årre Sogn[redigér]

eller Ørresogn er annekset til Grimstrupkirke. Dertil hører:

  • Ørreby
  • Tranbiergby
  • Gunderupby
  • Jyllerupby

Jerne Sogn[redigér]

hvis kirke ligger højt, består af

  • Jerneby
  • Morupby
  • Velbekby
  • Mådeby
  • Gammelby
  • Rørkierby
  • Strandby
  • Vognsbøl
  • Bollesagerby
  • Øvaglundby
  • Ugelviggård
  • Lykkegård
  • Æsberggård
  • Spangsberggård

Skads Sogn[redigér]

er annekset til Jernekirke. Dertil hører:

Ved Knude ligger en høj, kaldet Knudhøj; ved Skadskirke ligger en bavnehøj.

Guldager Sogn[redigér]

består af

Udi Vesterhavet uden for Guldagersogn og Hostrupsogn imellem Grådyb og Hobugt ligger

  • Hjelmdybet
  • Langlebjerge
  • Hoboedyb
  • Skallestgen
  • Dødemandsbjerge, hvilke alle findes antegnede både i landkortet og søkortet.

Vi mærke nu i særdeleshed:

Hjerting[redigér]

eller Hjetting er vel en almindelig landsby, men med rette kan anses for en smuk flække uden købstadsfriheder, og er egentlig en havn eller lade- og losseplads for købstaden Varde, som ligger to mile herfra. Den er også en lade- og losseplads for andre nærliggende købstæder i Jylland, hvilke lade deres forskrevne varer her udlosse, og siden hjemføre dem over land.

Købmændene i Varde bringer deres varer til og fra Hjerting, enten til båds op igennem Vardeå, eller og på vogne til lands. Og fordi at ingen store fartøjer, formedelst åens forstoppelse, kan nu længere sejle til og fra Varde, så er nu toldstedet forflyttet fra købstaden Varde, og anlagt i Hjerting, hvor nu den kongelige tolder og toldbetjentene bor, samt en strandinspektør for Varde tolddistrikt, så og den mand, som har søtønderne og kåverne at oppasse. Stedet Hjerting er meget belejligt til sejlads, hvorudover beboernes bedste næring er søfart, og byen beboes mest af skippere og søfolk, som høre under søelimiterne, dog have de en liden avling.

Indsejlingen eller havnen til Hjerting kaldes Grådyb, og holder på højeste flod 14 til 16 fod vand, og på halv ebbe 10 fod, men på største ebbe 8 fod. Indstilingen bestemmes ved en kave eller kåve, som er en stage med andre tværstager på, der oprejses til et kendetegn for de sejlende på de 5 høje på Sedingmark, helst på den østligste, og må være i lige linje med Brøndumkirke, på det at de rette høje kan kendes af de sejlende, at tage deres bestik efter, og ikke tage fejl af andre omliggende høje. Men eftersom her er en åben strand, så kan skibene ej om vinteren ligge i havnen trygge og sikre for uvejr og drivis, men de må ligge under Norby på Fanøe i vinterlag, hvor de have en fuldkommen ly under landet. Byen har nogle store skibe, hvormed de fare på Frankrig, den middellandske sø og østersøiske steder; de have også tilforn havt et trankogeri, da de sejlede på hvalfiskefangst under Grønland; men med deres mindre fartøjer fare de for købmændene i Ribe og VardeHamborg, Holland og Norge.

Byen har ingen post, uden alene et gående postbud , som de kongelige toldbetjente og skipperne holde selv, til at afgå til Varde postkontor, for der både at aflevere og afhente deres breve, som enten skal befordres til andre stæder, eller er ankomne sammesteds.

Sneum Sogn[redigér]

består af

På den anden side af Sneumå hører Timmerby og Terpagerby af Gørdingherred til dette sogn.

Landevejen fra Ribe til Varde løber her igennem sognet over Sneumbroe, som går over den store Sneumå; denne Sneumå falder ud i fjorden imellem Tjereborg og Darum.

Tjæreborg Sogn[redigér]

er annekset til Sneumkirke; dertil hører

Nykirke Sogn[redigér]

hvortil hører

Fåborg Sogn[redigér]

er anneks til Nykirke; dertil hører:

  • Fåborgby
  • Fåborgmølle
  • Vrendrupby
  • Debelby
  • Agerbekby
  • Rødebekby
  • Ålundegård
  • Autrupgård
  • Slebsagergård
  • Fuglsig, to små steder
  • Giestlund, en halv gård
  • Tompmølle, nu nedlagt.

Starup Sogn[redigér]

er anneks til Åstrupkirke i Gørdingherred. Dertil hører:

  • Nørstarupby
  • Sønderstarupby
  • Vestterpby
  • Puglundby
  • Hesselhoegård
  • Tofterupgård
  • Skovendegård
  • Galtehoegård