Redigerer Grænsegendarmeriets historie

===<center>Rids af [[grænsegendarmeriet]]s historie gennem de svundne år</center>===

Der har jo op gennem tiderne eksisteret både grænser og toldafgifter, og allerede på kong [[Christian 4.]]s tid var der gjort forsøg på at oprette en grænsebevogtning ved [[Kongeåen]], men hele [[korps]]et bestod kun af fire såkaldte '[[vadested]]sryttere', der blev udsendt dels fra [[Ribe]] og dels fra [[Kolding]]. De skulle drage omsorg for, at [[stud]]edriverne ikke snød sig fra udførselstolden, når de drog ind i [[hertugdømme]]rne. Desuden havde visse fæstere omkring [[Skodborg]] visse afgiftslettelser for at holde øje med [[vadested]]erne. Disse foranstaltninger havde dog et vist præg af tilfældighederne, og man kan først fra året 1839 tale om et virkeligt grænsekorps, der fik til opgave at holde [[trafik]]ken under stadig [[observation]].

I året 1839 gik det danske [[monarki]]s grænse ved [[Elben]] og tæt op til denne [[grænse]] lå de 2 store handelsbyer, [[fristad|fristæderne]] [[Hamborg]] og [[Lybæk]], fra hvis lagre der som følge af den voksende velstand i [[monarki]]et begyndte at gå en stadig større strøm af varer mod nord. For at understøtte tolderne i deres arbejde oprettede [[Frederik 6.]] et [[korps]]: [[det holstenske grænsegendarmeri]].

[[Korps]]et fik sine opgaver anvist i en kongelig [[forordning]], hvori det hed, at [[gendarm]]erne skulle beskytte tolderne, hindre [[vagabond]]ers indtrængen i riget, pågribe [[desertør]]er, undertrykke tumulter og [[oprør]], samt understøtte [[politiet]] i dets tjeneste. Disse opgaver medførte, at korpset i daglig tale blev betegnet som '[[grænsetoldpolitikorpset]]'. Det var altså ikke småting, man ventede sig af det nye [[korps]], navnlig når man betænker, at alle disse opgaver skulle bestrides over et område, der strakte sig fra [[Hamborg]] til [[Lybæk]] og i betragtning af at [[korpset]] kun bestod af 3 [[officer]]er, en [[vagtmester]] og 22 [[kavaleri]]ster, folk som var udskrevet fra [[kavaleri]]-[[regiment]]erne i [[hertugdømme]]rne, nemlig: livregiment-kyrasserer, lette [[dragon]]er og [[holsten]]ske Lansener-[[regiment]].

Det var flotte karle, der gjorde tjeneste og hvis man kan fæste blot nogenlunde tillid til et billede fra den tid, må det have været et stort [[korps]] at se til. Lyseblå [[uniform]] med røde kantinger, hvide banderoler med blank [[patron]]taske og selvfølgelig en lang ryttersabel, der nok kunne indgyde lovovertrædere fornøden respekt. Dertil kom så chakoten, også lyseblå, men med hvide fangsnor og sølvbeslået kæberem, samt øverst oppe en stor hvis hestehale. Hvad der også var medvirkende til at præge [[korpset]] som et virkeligt smukt [[korps]] bidrog i høj grad de smukke og kraftige [[hest]]e, som langt den overvejende del af mandskabet fik tildelt. Af al denne herlighed har nutidens [[gendarm]]er kun den blå [[uniform]] ag de røde kantninger tilbage.

Styrken bestod af hårdt skolede mænd, der havde fået den strengeste [[militær]]e [[uddannelse]] og har sikkert udrettet god vagttjeneste i de [[holsten]]ske grænseegne. [[Gendarm]]erne måtte både tale, skrive og læse [[tysk]], som også var det nyoprettede [[korps]]' [[kommando]]sprog, idet kun et fåtal forstod [[dansk]] på denne egn.

= =
[[Gendarmeri]]ets første chef blev [[major]] [[Justus von Unzer]], som beklædte denne post til august 1841, da han afskedigedes fra stillingen. Han tog bopæl i byen [[Wandsbek]] og blev bistået af de to distriktsofficerer, [[premierløjtnant]] von Haller og [[løjtnant]] Gulstad, der havde station i henholdsvis [[Ottensen]] og [[Stockelsdorf]]. [[Gendarm]]styrken, der til at begynde med bestod af 22 og inden udgangen af 1840 kom der yderligere 44 mand til korpset med tjeneste som fodgendarmer. [[Gendarm]]erne var indkvarteret 2 og 2 langs hele den [[holsten]]ske grænse fra [[Wedel]] ved [[Elben]] til [[Haffkrug]] ved [[Neustadt (Østholsten)|Neustadt]]bugt.

I 1841 blev [[major]] von Unzer efterfulgt af tidligere distriktsofficer i [[korps]]et, [[kavaleri]]løjtnant [[Johannes von Holler]] som chef for styrken. Han fratrådte allerede året efter, idet han blev chef ved 3. [[dragon]]regiment i [[Århus]]. Hans efterfølger blev [[ritmester]] i [[Den Kongelige Livgarde]] til [[hest]], [[Frederik Gyldenstjerne von Sehestedt]], der var chef for [[korps]]et fra 1842 til 1846, da han blev [[adjudant]] ved kong [[Christian 8.]].

Den ovennævnte første chef for [[gendarmeri]]et, [[major]] [[Justus von Unzer]] gik under krigen i oprørernes tjeneste, og hans (?), hvor han som den dygtige [[officer]] og modige [[soldat]], indlagde sig stor fortjeneste under hele kampen. Det blev under [[oberst]] Gulstad at bestemme af [[det holstenske gendarmeri]] sammen med de [[slesvigsk]]e politigendarmer, blev afgivet til tjeneste som feltgendarmeri. Dette [[korps]] øvede under hele krigen fortjenstfuld virksomhed, dels som [[toldpoliti]] i [[efterretningsvæsen]]et, som vagter ved magasin og vognparken og dels som kystvagter på [[Als]]. De 2 broer over [[Alssund]] ved [[Sønderborg]] og i [[Dybbøl]] skanser blev ledsaget af [[gendarm]]er, og da kong [[Christian 9.]] aflagde besøg på [[Dybbøl]] fik han også lejlighed til at tale med [[gendarm]]erne, som han takkede for troskab mod [[konge]] og [[fædreland]].

Efter [[Dybbøl]]s fald og tyskernes overgang til [[Als]] overførtes de danske tropper til [[Fyn]]. Under den gamle [[gendarmeri]]chef, [[major]] Gulstad, der var [[kommandant]] på [[Kegnæs]], var [[gendarmeri]]et behjælpeligt med indskibningen, og som de allersidste danske tropper førte de selv over til [[Fåborg]]. Her blev de indkvarteret og senere kom de til at gøre vagttjeneste ved den fynske kyst. Enkelte sendtes ud i særlige hverv, heraf nogle til polititjeneste i fynske [[provins]]byer.

= =
Da freden omsider var sluttet, samlede man resterne af såvel [[holsten]]ske som [[slesvig]]ske [[gendarmeri]] i [[Jylland]] og fordelte dem nu langs den nyoprettede grænselinje ved [[Kongeåen]]. [[Korps]]ets gamle chef ved [[det holstenske gendarmeri]] [[oberst]] Marcher, der under krigen havde været [[eskadron]]chef ved [[gardehusarregimentet]] og ordonnansofficer hos ryttergeneralen Hegermann-Lindentham, fik nu overdraget den opgave at organisere den nye toldgrænsebevogtning. [[Korpset]] fik navnet '[[grænsetoldpolitikorpset]]'. 

Styrken fastsattes til 2 [[officer]]er foruden chefen, nemlig [[premierløjtnant]]erne Haderup og Spangenberg, en civil toldinspektør Ivar von Bille, alle fra det gamle [[holsten]]ske [[korps]], Bevogtningsstyrken fastsattes til 124 underofficerer og [[gendarm]]er. Hertil tog man først alle de tidligere [[holsten]]ske [[gendarm]]er, der gik med mod nord og dels af [[militær]]e afdelinger. I første omgang havde folk fra [[det slesvigske gendarmeri]] de største chancer ved besættelsen af ledelsesstillingerne, idet det overvejende var folk fra [[kongerige]]t, der var mere fortrolige med [[det danske sprog]].
Natten mellem den 22. og 23. januar 1865 trådte det nye [[korps]] i virksomhed. Grænsen gennem det rent danske land fra [[Hejlsminde]] til [[Vesterhavet]] var draget.

Selve [[korps]]ets organisation var en tro kopi af det [[holsten]]ske. [[Uniform]]eringen var den samme, lønningerne ligeledes, [[disciplin]]en var fortsat skrap og de tjenstlige krav store. [[Oberst]] Marcker var en myndig mand, der ikke så gennem fingre med forsømmelse eller ukorrekt optræden. De gamle [[holsten]]ere forstod ham alle, og de var hans hjertebørn. Med dem havde han levet de mange år ved [[Elben]], og da ulykken brød ind over vort land, fulgte de ham mod nord, det har sikert været svært for Marcker, at et stort antal af de [[holsten]]ske [[gendarm]]er forlod ham og gik over til oprørerne. Nå, selvom [[holsten]]erne havde det godt hos deres gamle chef, kunne der jo nok blive anledning til en eller anden opstrammer. I begyndelsen foreholdte de ofte at beskæftige sig med [[sprog]]lige sysler, for at de kan sætte sig ind i det [[dansk]]e.

Ved den nyoprettede [[grænse]] der til alle tider har været betegnet [[Kongeågrænsen]], havde [[oberst]] Marcker sit virkefeldt, og som allerede nævnt, bistået af [[officer]]erne Haderup og Spangenberg, sidstnævnte med station i [[Kolding]] og førstnævnte i [[Ribe]], som korpsets næstkommanderende.

Følgende grader var repræsenteret i [[grænsetoldpolitikorpset]], nemlig:
:overvagtmestre, vagtmestre, vigilancemestre, vigilancesergenter, [[sergent]]er, [[korporal]]er, samt [[gendarm]]er af 1. og 2. klasse.

Grænsen opdeltes i 7 underofficersdistrikter således:
*1. [[officer]]sdistrikt bestod af 3 underofficersdistrikter og 2. [[officer]]sdistrikt bestod af 4 underofficersdistrikter.
**1. underofficersdistrikt, fra [[Hejlsminde]] til gamle Kongevej ved [[Frederikshøj]], tillige [[Gl. Ålegård]] og [[Binderup]]bugt med station [[Hejlsminde]], [[Kjær Mølle]], [[Vejstrup]] og [[Vejstrupskov]].
**2. underofficersdistrikt, fra Gl. Kongevej til [[Farris]]bro, med station [[Frederikshøj]], [[Taps]], [[Tapsøre]], [[Dridevad]], [[Østergård]] og [[Bramdrup]].
**3. underofficersdistrikt, fra [[Farris]]bro til [[Vejen Å]] med station [[Farris]], [[Bastrupskov]], [[Bastrup]], [[Rørkær]]huse, [[Holt]]e og [[Lille Andst]].
**4. underofficersdistrikt, fra [[Vejen Å]] til [[Åtte]]mark vest for [[Foldingbro]] med station [[Knagemølle]], [[Skodborghus]], [[Skibelund]], [[Jelshøj]], [[Sønderskov]]mølle, [[Sønderskov Mark]] og [[Foldingbro]].
**5. underofficersdistrikt, fra [[Åtte]]mark til [[Fæsted Hede]], hvor mandskab fra [[Kalvslund]] gjorde tjeneste.
**6. underofficersdistrikt, fra [[Fæsted Hede]] til [[Hømlund]] og [[Høm]]vestermark med station [[Obbekær]], [[Stavnager]]gård, [[Varming]], [[Skallebæk]], [[Hømlund]] og [[Høm]].
**7. underofficersdistrikt, fra [[Høm]]vestermark til [[Vester Vedsted]] [[Vesterhavet]], med station Store [[Klåby]], [[Egebæk]] og [[V. Vedsted]].

Der ansattes en [[oversergent]], som vigilanceleder i hvert underofficersdistrikt, med den ældre bereden underofficer til assistance, denne ordning bibeholdtes indtil [[korps]]ets indskrænkning fra 1.6.1909. Det sidste hold på 7 beredne [[sergent]]er afleverede deres [[hest]]e i [[Kolding]] den 27.5.1909.

Af [[korps]]ets styrke på i alt ca. 130 mand den 23.1.1865 skete den i tiden fremefter jævnlig afgang og fornyet tilgang, som fremgår af efterfølgende mandskabsfortegnelse, gældende fra 1.2.1865.

[[Kategori:Grænsegendarmeriet]]


[[Kategori:Kongeågrænse]]