Kalvslund 1778 landudskiftning (1862)
Underskrevne udi forordningen af 26. januar 1770 til direktionen over land udskiften allernådigst beskikkede hus- og herredsfoged jeg Henrich Daue i Hygum, hans kongelige majestæts kancelliråd, som herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder og jeg Christian Outzen i Roost, hans kongelige majestæts husfoged i amtet Haderslevs 4 vester herreder, bekendtgør hermed, at efter lodsejerne i Kalvslund.
Af 27. okt. 1778 udstedt og landudskiften på følgende måde for sig gangen kommissorium lyder således:
|
Remittatur an den hz. Herrn Haus- und Hardes-Voegden Frös und Kalslund Harden um vorgängig Inhalts Vorschlag zu bringen sind. Wiederholt unterthänige Bitte abseiten Hans Sørrensen und Matz Jurgensen aus Kalslund wieder die in der Amfüge angebrachten Ausreden der Supplicaten heißen nichts. Denn ist die Separation als dann nützlich und dienlich von nur viele Lods-Eigenren aus dem Dorfe ins Feld rückten, und wie, und auf welche Weise die Vergütung geschehen soll, ausgemacht werden so ist Letzteres ja Leicht zu regulieren und erstens finden Platz ubrigen unerachtet dem noch nach Bonität und Quantität ausgemacht und adquotirt werden sollen. Enß Exsoellnu ersuchen wir untertänig nun mehre das gewöhnliche Commissiorium á reliqna rechts geneig zu erlassen, idque efusec expentis egrfi Causor. Haderslebener Amthaus, den 27. Oktober 1778. |
Tilbagemelding til højtærede hr. hus- og herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herreder om frembringelse af foreløbigt indholdsforslag.
For dem er adskillelsen da nyttig og tjenlig når kun mange lodsejere fra byen rykker i marken, og hvordan, og på hvilken måde vederlaget skal udarbejdelse ske, så er det sidste jo let at regulere og det første finder sted, i øvrigt upåagtet, igen efter bonitet og kvantitet, skal blive udarbejdet og justeret. Deres excellence søger vi underdanigst endnu mere det almindelige kommissorium om rigtig ... at lade vedtage. Haderslev Amtshus, den 27. oktober 1778. |
Da efter den af det kongelige amtshus i Haderslev under den 27. okt. h. anno på Hans Sørensens og Mads Jørgensens forestillig afgiven amts dekret, en undersøgning om samtlige til Kalvslund henhørende landerier, om samme til delingen findes bekvemmelige skal foretages og til samme forretning tvende Haderslevhus og en Riberhus sandemand fornøden gøres. Så tillægges i anledning heraf de samtlige Haderslevhus undersåtter i Kalvslund, hermed den ordre, at de inden 8 dage efter dettes forkyndelse førbemeldte sandemænd til os skriftlig navngiver, på det samme til forretningens foretagelse kan vorde adeiteret.
Roost et Hygum den 1. nov. 1778.
Dette forkyndes for granden og leveres af Mads Jørgensen siden herhid igen.
Da vi underskrevne i alle måder efter ordre har en á tvende gange ladet vores stridige naboer samle, for af dem at erfare deres betænkning om sandemændenes udmeldelse, men forgæves thi vi har gået i den henseende ligeså vidende, hjem som hen, så al slig ulejlighed, som vi har bevist dem efter befaling, er i almindelighed spildt, og da nu hr. kancelliråds vilje og befaling er, at vi da som citanter for sagen, må og bør udnævne ovenbemeldte landkyndige mænd, alligevel disse gode mænd er os aldeles ubekendte, så er dog vores sind falden på, at udvælge til vores syn og bonitering mænd, nemlig velagte Hans Jessen af Bastrup, samt Peder Hansen af Harreby, uvant af dem og vedkommende i denne sag, at vorde retfærdig behandlet så vidt mulig skønsomhed kan strække og er forud forvisset om at blive hørt.
Kalvslund, d. 9. november 1778.
De tvende Haderslevhus undersåtter navnlig Hans Sørensen og Mads Jørgensen af Kalslund har gjort den ansøgning for det kongelige amtshus i Haderslev, om at få deres anpart af de byen henhørende samtlige ager, enge, fælleds og hede landerier forordningsmæssig uddelte, og hans excellence hr. gehejmeråd, kammerherre og amtmand von Klingenberg, ridder under 27. okt. huius anni, har anledning her af kommitteret os underskrevne officiales til at undersøge, om forbemeldte forlangte udskiftning var muligt, og kunne være hele byen til fordel og nytte, så har vi Haderslevhus officiales, tillige med hr. Jensen af Ribe, som var kommitteret, og indfandt sig på hr. rådmand Lunds vegne ved forretningen, os i dags dato på Kalvslund Mark indfunden, og forbemeldte mark udi øjesyn tagen, ved hvilken lokale undersøgning samtlige Kalvslund bys lodsejere blev befunden af den beskaffenhed, at samme varetage til uddelingen bekvemme store og øjensynlige fordele og dets uagtet erklærede samtlige Nielsbygårds tjenere på hvis vegne ingen af deres herskab ved forretningen mødte og at de på ingen måder uden deres herskabs samtykke og tilladelse turde indlade sig i nogen landuddeling; hvorover samtlige Haderslevhus undersåtter blev anbefalede uden videre henstand at foranstalte boniteringen såvel opmålingen over byens samtlige landerier, hvorpå forretningen blev sluttet og underskreven.
På Ribe Domkirkes bønders vegne, som og på hr. rådmand og birkedommer Lunds vegne J. Jensen
Boniteringsforretning over Kalvslund bys mark agerland
| № | Tiltrådt den 1. december anno 1778. | skpr. |
|---|---|---|
| 1. | Østen mellem veje | 7½ |
| 2. | Vesten mellem veje til Kirkegård | 9 |
| 3. | Sønder ende af Geil ager I samme nummer er lerpøtterne ansat for 3 skp., i bonitet for |
7 ¾ 11 |
| 4. | Nør ender af Geil agre | 11 |
| 5. | Nør ender af Røygel agre | 11¼ |
| 6. | Ler grav blok med videre til Kirkegården | 8½ |
| 7. | Norden kirken i nør til Villebøl mark | 11½ |
| 8. | Præst ager og vesten under Bjerget | 14 |
| 9. | Hede ager vesten under Bjerget | 48 |
| 10. | Vesten og sønden kirken | 21 |
| 11. | Nør Been toft | 10 |
| 12. | Kield ager | 8½ |
| 13. | Lang ager vang | 11½ |
| 14. | Ender af blokken sønden Hjortvad Kirkevej | 13 |
| 15. | Vesten for Rødvang agre | 8½ |
| 16. | Østen af Rødvang agre, og i sønder til heden | 8 |
| 17. | Steil blokkene | 12 |
| 18. | Nør ender af stakket kamp og hede lander | 21 |
| 19. | Sønder ender af stakket kamp | 17 |
| 20. | Vester ender af lang kamp | 14 |
| 21. | Øster ender af lang kamp | 30 |
| 22. | Vester ender af stakker ager | 11¾ |
| 23. | Øster ender af stakker ager | 17 |
| 24. | Toft ager til heden fra byen | 10 |
| 25. | Gade blok og Dalager | 9¼ |
| 26. | Bjerge agre | 12 |
| 27. | Folds høj agre og heden i øster til Hjortvad mark | 19 |
| 28. | Næst vesten byen de blokke sønden vejen | 13½ |
| 29. | Sønden vejen fra Abbeds toft til vester Møgel høj | 8½ |
| 30. | Vesten for, sønden vejen til Fæ stien | 19 |
| 31. | Næst vesterst norden vejen | 22 |
| 32. | Vester sort høj agre | 18 |
| 33. | Øster sort høj agre | 30 |
| 34. | Dige ende agre | 24 |
| 35. | Mark høj agre til byen | 14 |
| 36. | Sønder Bredtoft | 30 |
| 37. | Øster enden af Nye vang | 15 |
| 38. | Norden Sindelbjerget | 13½ |
| 39. | Sindelbjerget | 40 |
| Jørgen Jørgensens toft og gårdsrum, samt kålhave og byggested | 11 | |
| Ebbe Thøgersens toft og gårdsrum med kålhave byggested | 11 | |
| Oluf Hansens kålhave og byggested | 9 | |
| Eskild Nielsens toft og gårdsrum med videre | 11 | |
| Jens Lauesens toft, gårdsrum med videre | 11 | |
| Jep Andersens toft, gårdsrum, kålhave og byggested | 10 | |
| Jørgen Jørgensen en toft | 10 | |
| Jørgen Jørgensens toft, gårdsrum, kålhave og byggested | 11 | |
| Kresten Hansen toft og gårdsrum med kålhave etc. | 12 | |
| Kristian Peder Axelsens toft og gårdsrum gammel | 12¼ | |
| Jep Andersens toft og byggested | 11 | |
| Hans Hansens toft, gårdsrum med videre | 11 | |
| Laurids Jensens toft og gårdsrum, kålhave og byggested | 10½ | |
| Jep Andersens og Hans Hansens fælles toft | 10½ | |
| Hans Hansen nok en toft | 11 | |
| Thøger Lauritzen og Hans Nielsens toft og gårdsrum, kålhave og byggested | 11 | |
| Jesper Simonsens toft vesten for | 11 | |
| Nok hans toft, gårdsrum, kålhave og byggested | 10½ | |
| Ebbe Hansens toft, gårdsrum, byggested og kålhave | 9½ | |
| Nok en dito toft | 10 | |
| Thøger Lauritzen og Hans Nielsens toft og kålhave | 10½ | |
| Søren Olesens toft og gårdsrum, samt kålhave og byggested | 9½ |
Kalvslund den 2. marts 1779.
Efter at boniteringen såvel som opmålingen på samtlige agerlanderier Kalvslund by tilhørende var fuldførte af sandemændene Hans Jessen af Bastrup, Peder Hansen af Harreby, på de Haderslevhus vegne, som og af boniteringsmændene Peder Jørgensen af Hjortlund og Niels Pedersen af Hjortvad på de Riberhus undersåtters vegne, og samtlige lodsejere var med boniteringen fornøjede, så har underskrevne officiales på lodsejernes rekvisition sig i dags dato, si Kalvslund indfunden for den separate uddeling over førbemeldte agerlanderier forordningsmæssig at foretage, mens som landeriernes situation blev ved sammes i øjensyntagelse fra byen så vidt bortliggende befunden, at sammes separate uddeling ej med nogen nytte for samtlige lodsejere kunne foretages, med mindre nogle gårde til de nørrest og langt bortliggende landerier blev udflyttede, så blev efter at lodsejerne, sådan udflytning befunden for tjenlig og gavnlig for dem at være, udflytningsbekostningerne på efterfølgende måde bestemt, førend nogen af lodsejerne vidste hvem af dem skulle udflytte. Hvad pengesummen eller dets beløb til de udflyttede ottinger anbelanger, da blev samtlige lodsejere derom enige, at enhver af de udflyttende ottinger skulle have i alt 23 rd., dernæst fornøden tag, reb og tæk lyng med al fornøden kørsel, hånd og spand-tjeneste, som præsteres af samtlige lodsejere efter ottings deling, ifald deres agerlåges bliver lige bekvem, mens skulle enten ens eller andens låger falde ubekvem, da nyder en sådan lodsejer godtgørelse derfor, efter upartiske mænds skønsomhed udi de udlovede udflytningspenge. De udi byen forblivende lodsejere leveres til de udflyttende deres nye bygnings tækning, halvtag og halv tæk lyng, enhver tag kærve til 16 pund, hvilket leveres, såvel som hånd og spand-tjeneste præsteres af de udi byen forblivende efter ottings deling, så snart de udflyttende det forlanger. Herpå blev de udflyttende ottinger deres antal bestemte, så er 9 ottinger af de Haderslevhus, og 4 ottinger af de Riberhus undersåtter som besiddes af efterskrevne lodsejere, navnlig Peder Jacobsen, nu Christian Axelsen, Riberhus tjener og besidder af 4 ottinger flytter ud, og tager sin agerlåges udi én strækning, vesterst på den nørre mark, dernæst Michel Pedersen, nu Thøger Lauritzen, Haderslevhus tjener og besidder af 3½ otting, næst østen ved og Thøger Nielsen, nu Jep Andersen, besidder af 5½ otting, falder aller østerst på samme mark. Og da det var aften blev denne forretning sluttet, og indtil videre samling udsat, ut supra.
På hr. rådmand og birkedommer Lunds vegne.
For Nielsbygårds gods. H. Kaalhauge
For Ribe Domkirkes gods. J. Jensen
Vi samtlige bymænd tilstår og er i sig selv, at vores engegrund er opmålt og boniteret nu i forleden uge, skete den 16. juni. Nu er vores begæring til de hr. officiales, altså snart det var muligt det måtte og kunne ske, at vi kunne få en general syn derpå.
Kalvslund den 19. juni anno 1779.
Lågernes beskrivelse over Kalvslund Mark
Eftersom de udflyttendes ager-låger blev af de vedkommende officiales den 6. marts 1779 bestemt, derefter har vi underskrevne med vores bedste vidende tillagt enhver af de byens forblivende lodsejere deres ager-låger, således som efterfølgende findes beskrevne:
Laurids Jensen, præstens anneks gården i fæste havende undersåt, besidder en halv gård eller 4 ottinger, blev sin ager-låge tillagt i én strækning fra sin gård og i øster til Hjortvad mark.
Kresten Hansen, en Nielsbygård undersåt, som er besidder af en ¼ part gård eller tvende ottinger, blev sin ager-låge tillagt på følgende steder. Først tillagdes ham sin og udflytteren Christian Peder Axelsens tofter, tillige med gadejord indtil samme. Dernæst tillagdes ham en del østen for sin gård af de såkaldte Dall agre, norden ved Laurids Jensens lod, den øvrige rest tillagdes ham sønderst på den såkaldte Rød vang fra den nyanlagte Kirkevej og i øster til Hjortvad mark.
Jørgen Jørgensen en Haderslevhus undersåt, besidder en ½ gård eller 4 ottinger, blev sine ager-låger tillagt på følgende steder. Først tillagdes ham sin og Poul Hansens toft vesten sin gård, dernæst tillagdes ham en del østen for sin gård på de såkaldte Tofte agre norden ved Kresten Hansens lod. Den øvrige rest tillagdes ham norden ved Kresten Hansens lod på Røe vang, fra ermeldte Kirkevej i øster til Hjortvad mark.
Jens Lauesen en Nielsbygård undersåt besidder en fjerdedel gård eller 2 ottinger, blev sin agerlod tillagt på følgende steder.
(resten mangler indtastning)
Da land udskiften er så vidt færdig i Kalvslund bys agermark, at engbund, fælled og hede er op og udmålt, samt lage færdig gjort, i så vidt det kan stå. Så efter behørig korrespondance indfandt sig underskrevne af begge jurisdiktioner i dag i loco, og da blev vedtaget:
- At de tvende udflyttere af Haderslevhus Amt nyder deres udflytnings-penge og pløjnings hjælp af de øvrige i Kalslund by værende Haderslevhus tjenere, og derimod udflytteren af Nielsbygårds gods, Peder Jacobsen, nyder sin hjælp til udflytning af de andre Riberhus Amt henhørende øvrige beboere, hvilke og for ham forrette den del af udflytnings-arbejde han har nødig.
- Hvad angår byens moseskifte, da imodtages samme til tørveskær fra dato, således som de nu enhver er tillagt.
- Fælleden betræffende, da siden samme formedelst vand, nu ej så nøje kan tages under betragtning som fornøden eragtes, forinden en vis bestemmelse desangående kan foretages. Så blev besluttet, at uanset fælleden og heden befindes afmålt, samme dog i forestående sommer skal bruges til græsning som førhen, dog vedligeholder enhver dolerne for de dem tillagte skifter, på det samme i forestående sommer inden St. Hans dag midsommer, kan tages i øjesyn. Og da en nærmere vis afhandling derom kan blive bragt i rigtighed, dog kaster enhver af byens beboere i hele fællesskabet den del, dem ved deres agerjord er tillagt.
- Hvad byens udskiftede agerjord og engbund betræffende, da var ingen af byens beboere, som derover havde noget at klage, men erklærede at de hver for sig med deres bekomne andel vare fornøjede, hvorved dog bliver at erindre, at ifald nogen vil benytte sig af vandet fra åen til deres enge, da må det ske uden pågrænsende lodsejers skade, som eragtes mulig ved skytte i grøften, hvor igennem vandet skal ledes.
- I anledning af 1. post blev bestemmelsen således: Ved udflytningens hjælp at Knud Simonsen, Hans Andersen, Peder Nielsen og Hans Sørrensen, som besidder 16½ otting; Michel Pedersen får hjælp af Mads Jørgensen, Simon Jespersen og Hans Andersen, der besidder 11½ otting. Men hvad udflytnings-pengene angår, da nyder enhver af udflytterne pengene pr. advenant. Dog siden Michel Pedersen herved får hjælp af ½ otting for meget i arbejdet, så bliver det Hans Andersens pligt af sin overskydende halve otting, at hjælpe til Tøgger Nielsens udflytning, videre blev ej i dag erindret.
Sande og synsmænd:
Gives til efterretning hvor mange veje der er ved udskiftning blevet udlagt på hvad sted og med hvad bredde
| № | Enhver i særdeleshed er indlagt findes i efterfølgende. | Bredde alen |
|---|---|---|
| 1 | Landevejen tværs over marken, som den førhen har gået. | 17 |
| 2 | Villebøl Kirkevejen op ad Jep Andersens agerlod til landevejen og siden med den til kirken er udlagt | 10 |
| 3 | Hjortvad Kirkevej og den såkaldte Skovvej til kirken og østen om kirkegården til landevejen er udlagt | 15 |
| 4 | Det grønning sønden kirkegården tillige 9 alen bred vesten for til landevejen, er ikke i mål tagen | |
| 5 | Præstevejen fra Landevejen og ad nør vest, som den førhen har gået | 8 |
| 6 | Kirkevejen fra øster byen imellem Jens Lauesen og Eskild Nielsen og Ebbe Thøgersen til Møllevejen | 15 |
| Dito fra mølle og i nør til Hjortvad Kirkevej mellem Poul Hansen | 13 | |
| 7 | En vej fra øster byen sønderst i Jens Lauesens agerlod til øster hede og siden i nør over heden, så vidt samme behøves | 8 |
| 8 | Kirke- og Møllevejen fra nør vejen eller nør byen, som de førhen har gået, og i øster om med Møllevejen til den Østerby Kirkevej er udlagt | 15 |
| 9 | Møllevejen fra ermeldte Kirkevej og i øster til Hjortvad mark | 8 |
| 10 | En Kirkesti fra ermeldte Nørby Kirkevej over Poul Hansens og Thøger Lauritzens agerlod, som den førhen har gået til kirken | 2 |
| 11 | Steens vej over Hans Hansens hede og agerlod og Chr. P. Axelsens hede etc. | 8 |
| 12 | Riber vej vesten fra byen og i vester til heden, mesten dels ud den gamle vej over enhver lod, som der falder, er udlagt | 15 |
| 13 | En vej fra Bruus gård vesten toften, til ermeldte vej er udlagt | 10 |
| 14 | En Fodsti fra ermeldte Riber vej over Hans Hansens agerlod vesten ved Jakob Jakobsens hus til gaden er udlagt | 3 |
| 15 | Jesper Simonsen har selv udlagt 4 alen bred over Hans Nielsens grund norden Åbods toft, lige over til sin første toft lod, som han bruger til fornøden trækken og køren til samme lod | 4 |
| 16 | En vej fra ermeldte Riber vej i sønder ved øster side i Jesper Simonsens agerlod til engen er udlagt | 15 |
| 17 | Fra sidst ermeldte vej og i vester til Skotvejen og siden ved Skotvejen igennem enhver fælles lodder til Møyvel Tveed enge | 18 |
| 18 | Vejen fra Bøyel kær og i sønder til Ebbe Hansens lod i Skad enge, som den nu blev afdolet, er udlagt til vej og groven | 16 |
| 19 | Fra ermeldte vej over Ebbe Hansens Skad eng til Laurids Jensens lod | 8 |
| 20 | Fra førbemeldte vej nørrest på Møyvel Tveed til Hans Hansens lod, på moser er udlagt | 10 |
| 21 | En vej fra nør byen til deres enge først over Hans Hansens hede om ved nør ender, siden over Ebbe Hansens hede og ager til Riber vejen er udlagt med | 15 |
| 22 | Fædriften fra byen og i vester imellem Hans Hansens nør lod og den på vester mark og siden i sønder over vesten til Engvejen ved Brem hede er udlagt | 20 |
| 23 | En liden vej fra ermeldte fædrift ved Steens vej igennem Ebbe Hansens hede til nør bys Engvej, samme betjener udflytterne sig af, er udlagt | 8 |
| 24 | De udflytteres fædrift er udlagt imellem Poul Hansen og Hans Nielsens hedelodder norden fædriften med | 20 |
| 25 | Den såkaldte Sommervej fra Hans Nielsens agerland og i vester over heden til Landevejen ved Riber mark er udlagt med | 10 |
| 26 | Do. vej fra Hans Nielsens agermark og ad nør vest til Landevejen, som den førhen har gået med | 8 |
| 27 | Landevejen over heden er udlagt ligesom den forefandtes eller med fire og tyve alen | 24 |
Herved eragtes at tælle alle disse førbemeldte veje, som er bredere end 10 alen, når de agter at afgrøfte samme, tager de fra bemeldte vejes bredde 2½ alen eller 3 alen til hver sides hegns hjælp, ligesom de ser, at vejen kunne undvære det. Vitterlig gives til efterretning, at alle klyn-mosevejene ved klynejordens deling beskreven tillige, og at der er udlagt 1½ alen bred fra nør moses igennem byens gader og tofter i sønder til Hans Nielsens toft til vandets løb at opkaste og vedligeholdelse, ligesom de førhen har gået.
Diget, som står ved vestre side Jørgen Jørgensens nør toft, bliver stående, men når han opkaster samme, tager han grøften inden i toften, hvortil han er godtgjort 2½ alen bred af årsag, at forten var for snæver.
Foreskrevne mål, udregning og deling af mig underskreven at være fuldbragt med største beopagtelse og muligste akkuratesse, bevidner jeg med frelst samvittighed.
Kalvslund den 8. april 1780.
Efter foregående førte korrespondance med Riber øvrighed angående Kalvslund fælleds forordningsmæssige delings foretagelse, har vi underskrevne Haderslevhus officiales med neden benævnte sandemænd dags dato på åstedet i Kalvslund os indfunden for at tildele enhver lodsejer sin anpart af fælleden, således som den i opmålings instrument findes beskrevet og anført, med hvilken deling hr. rådmand Lund af Ribe og hr. Vass på Nielsbygård, som på de Riber og Nielsbygårds undersåtters vegne til samme tid ved forretningen indfandt sig, ej var fornøjede, foregivende at deres bønder derved vorder prægraverede. Mens som de Riberhus, såvel som samtlige Haderslevhus undersåtter, efter at de i forvejen havde fået en fuldkommen idé og underretning om hvorledes førbemeldte fælled skulle deles, kommitterede samtlige Haderslevhus og Riberhus sandemænd til på deres vegne ved lodkastning at udfyndige gøre, hvor enhvers lager i fælleden skulle falde, da de dermed i alle måder ville være fornøjede, og uagtet lodkastningen om enhvers laggers udfyndige gørelse i fælleden på samtlige lodsejeres forlangende blev uden al partiskhed af samtlige sandemænd fuldbyrdet, fandt sig dog desuagtet hr. rådmand Lund og Hvass på deres undersåtters vegne, imod forhåbning ej med denne upartiske lodkastning fornøjede. Vi Haderslevhus betjente, som med al føje agtede denne lodkastning for upartisk og tilstrækkelig nok til den kvæstiorende fælleds deling, påstod derimod at den skete deling skulle forblive i sin kraft, indtil de Ribe Amts undersåtter på de tabendes bekostning bevisede, at de i henseende bonitering eller opmålingen var fornærmede, hvorpå denne forretning blev sluttet, men ikke af de Ribe Amts undersåtter underskrevet.
Derpå tager vi Haderslevske officiales de imellem aftægtsgiveren Peder Nielsen og aftægtstageren Lauritz Hansen værende disputer angående den sidste hans aftægts nydelse udi overvejelse, og drage hen for at tage Peder Nielsens toft, som Lauritz Hansen påstår at nyde til hans aftægt, udi øjesyn, hvorved vi øjensynligen fandt, at Lauritz Hansens påstand i den post ej alene er ubillig, men endog hel ugrundet, siden toften er større end som Lauritz Hansen til hans græsnings rettighed kan nyde, hvortil kommer at Peder Nielsen uden hans gårds ruin ej kan undvære førbemeldte toft, siden han i forårets og efterårets pløjetid ej har i nærheden noget græs, som han kunne svale hans heste på, hvad Lauritz Hansen aftægtshusets flytning anbelanger, da udfordrer den højeste nødvendighed, at samme af aftægtsgiveren Peder Nielsen og på hans bekostning vorder bortflyttet til hans egen gårds bygninger, og der opsættes i den stand, de nu findes. Forresten nyder aftægtstageren sin aftægt i alle måder efter kontraktens indhold ubeskåret.
Hvad den tvistighed som imellem Tøger Nielsen og hans aftægtskone, Niels Knutzens enke, hendes aftægt angående anbelanger, da er samme således i det gode bilagt og afgjort, at Tøger Nielsen på hans egen bekostning skal bortflytte førbemeldte enkes aftægtshus hen til hans nye opbyggede gårds bygninger, og der opføre samme igen hvor han helst lyster, dog skal aftægtshusets
… … (resten mangler i afskriften)
Noter
Afskrevet i efteråret 1997 af Andreas Lind, Fæsted, som har bestræbt sig på at bruge samme stavemåde og vendinger som i afskriften fra 1862.
Efterstående afskrift af Kalvslund bys jordebog, som af os underskrevne er efterset er nu (når undtages lodsejernes stavn, der er forandret til de nuværende besidderes) overensstemmende med originalen, hvilket herved bevidnes.
Kalvslund, d. 1. februar 1862.
Da de underskrevne mænd, sognefoged Thøger Lauritzen og gårdmand Jep Andersen, som af os er udsete til at revidere udskiftningen af Kalvslund bys jordebog, med deres navns underskrift har attesteret sammes rigtighed, så erklæres herved, at vi anser samme ligeså fuldstændig gyldig som originalen, hvilket vi med vore resp. navnes underskrift tilstår.
D. u. s.
Gårdmænd i 1862
- Laurids Jensen, præstens anneks gård i fæste havende undersåt, besidder en ½ gård, eller 4 ottinger.
- Christen Hansen Simonsen, en Nielsbygård undersåt, som besidder en ¼ part gård eller tvende ottinger.
- Jørgen Jørgensen, en Haderslevhus undersåt, besidder af en ½ gård eller 4 ottinger.
- Jens Laugesen, en Nielsbygård undersåt, besidder en ¼ gård.
- Eskild Nielsen, en Nielsbygård undersåt, besidder en ¼ part gård.
- Ebbe Thøgersen, en Nielsbygård undersåt, besidder en ¼ part gård.
- Poul Hansen, en Haderslevhus bonde og undersåt, besidder ½ gård.
- Søren Olesen, besidder ½ gård.
- Hans Hansen, besidder ¾ part gård, haver tilsammen 4½ otting.
- Ebbe Hansen, en Ribe Domkirkes undersåt, besidder ½ gård.
- Jesper Simonsen, besidder en ½ gård.
- Hans Nielsen, besidder 3½ otting.
- Jep Andersen, en Haderslevhus undersåt.
- Thøger Lauritzen, en Haderslevhus undersåt.
- Christian Peder Axelsen, en Nielsbygård undersåt.
