Forskel mellem versioner af "Neptunus 1683 Gøteborg"

Skift til: navigering, søgning
 
m
 
(4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
−
=== marts 1683 [[Havmanden]] ===
+
=== marts 1683 [[Havmanden]]/Neptunus ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| navn=[[Havmanden]]
+
| før=[[Havmanden]]
 +
| navn=Neptunus
 
| hjem=[[København|Kbh.]]
 
| hjem=[[København|Kbh.]]
 
| værft=[[Haderslev]]
 
| værft=[[Haderslev]]
−
| år=(1672)-1683
+
| år=1672-1683
 +
| marh=N.pdf
 
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
 
| bia=Arkiv-45/000015663.jpg.info
 
| jma=10171
 
| jma=10171
−
| ka=14
+
| ka=14 | m=3
 
}}
 
}}
−
[[Vestindisk-guineisk Kompagni]]s skib [[Havmanden]] var lastet med byggematerialer, såsom mursten og slibesten, og medbragte den nyudnævnte guvernør Jørgen Iversen med familie (15 kolonister), og 120 straffefanger bevogtet af 15 officerer, da det sidst på året 1682 med 50 mand besætning afsejlede mod [[Sankt Thomas]].
+
Defensions-fregatten [[Havmanden]] blev februar 1674 overdraget til [[Vestindisk-guineisk Kompagni]], men deltog temmelig sikkert i [[Slaget vid Ölands södra udde|søslaget ved Øland]] 1. juni 1676.
  
−
Da skibet efter en del modvind og sygdom ombord var nået til den [[Engelske Kanal]] udbrød der 20. januar 1683 [[mytteri]], som endte med at kaptajnen, 5 af officererne og guvernør Iversen, samt liget af hans ved fødslen ombord afdøde datter, kastedes i søen.
+
I 1682 omdøbtes skibet fra [[Havmanden]] til Neptunus (eller omvendt) og afsejlede sidst på året for [[Vestindisk-guineisk Kompagni]] mod [[Sankt Thomas]] lastet med byggematerialer, såsom mursten og slibesten, og medbragte den nyudnævnte guvernør Jørgen Iversen med familie (15 kolonister), og 120 straffefanger bevogtet af 15 officerer. Besætningen var på 50 mand.  
  
−
Skibet fortsatte til øen Firenze ([[Flores (Azorerne)|Flores]]) i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
+
Efter en del modvind og sygdom var skibet nået til den [[Engelske Kanal]], da der der 20. januar 1683 udbrød [[mytteri]], som endte med at kaptajnen, 5 af officererne og guvernør Iversen, samt liget af hans ved fødslen ombord afdøde datter, kastedes i søen.
  
−
Med frisk drikkevand og forsyninger sejlede mytteristerne mod Irland, hvor de ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.
+
Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen [[Flores (Azorerne)|Flores]] i [[Azorerne]], hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.
 +
 
 +
Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod [[Irland]], hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.
  
 
Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til [[Kattegat]] pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i [[Göteborgs skärgård|Gøteborgs skærgård]] forliste på Risö ved [[Öckerö]].
 
Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til [[Kattegat]] pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i [[Göteborgs skärgård|Gøteborgs skærgård]] forliste på Risö ved [[Öckerö]].
  
−
Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.
+
Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i [[Marstrand]] skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.
  
 
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[wp:hjul og stejle|hjul og stejle]].
 
Admiral [[Niels Juel]] ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med [[wp:hjul og stejle|hjul og stejle]].
  
−
Skibet [[Havmanden]] havde i øvrigt temmelig sikkert deltaget i [[Slaget vid Ölands södra udde|søslaget ved Øland]] 1. juni 1676, men der er tvivl om skibet var identisk med en fregat på dansk side eller et erobret skib på svensk side, som egentlig hed [[Neptunus (1674)|Neptunus]], men som vistnok omdøbtes Havmanden
+
Forvirringen om navngivningen af skibet skyldes formentlig misforståelse omkring det svenske skib [[Neptunus (1674)|Neptunus]], som danskerne erobrede under [[Slaget vid Ölands södra udde|søslaget ved Øland]], der forveksles.
  
 
* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
 
* http://kringla.nu/kringla/objekt?referens=raa/fmi/18000000068243
Linje 34: Linje 38:
  
 
<noinclude>
 
<noinclude>
−
[[kategori:Slaveskib]]
+
[[Kategori:Fregat]]
 +
[[Kategori:Skibsværft i Haderslev]]
 +
[[Kategori:Vestindisk-guineisk Kompagni]]
 +
[[Kategori:Slaveskib| 1683-03]]
 
[[kategori:Mytteri| 1683-01-20]]
 
[[kategori:Mytteri| 1683-01-20]]
 
[[kategori:Azorerne| 1683-02]]
 
[[kategori:Azorerne| 1683-02]]
 
[[kategori:Gøteborg| 1683-03-]]
 
[[kategori:Gøteborg| 1683-03-]]
 
</noinclude>
 
</noinclude>

Nuværende version fra 9. sep 2020, 18:23

marts 1683 Havmanden/Neptunus[redigér]

Havmanden
Neptunus af Kbh.
Haderslev
1672-1683 (11)
3 m. 14 k.
Billedarkiv
JMarcussen
Marinehistorisk

Defensions-fregatten Havmanden blev februar 1674 overdraget til Vestindisk-guineisk Kompagni, men deltog temmelig sikkert i søslaget ved Øland 1. juni 1676.

I 1682 omdøbtes skibet fra Havmanden til Neptunus (eller omvendt) og afsejlede sidst på året for Vestindisk-guineisk Kompagni mod Sankt Thomas lastet med byggematerialer, såsom mursten og slibesten, og medbragte den nyudnævnte guvernør Jørgen Iversen med familie (15 kolonister), og 120 straffefanger bevogtet af 15 officerer. Besætningen var på 50 mand.

Efter en del modvind og sygdom var skibet nået til den Engelske Kanal, da der der 20. januar 1683 udbrød mytteri, som endte med at kaptajnen, 5 af officererne og guvernør Iversen, samt liget af hans ved fødslen ombord afdøde datter, kastedes i søen.

Rejsen fortsatte med mytteristerne til øen Flores i Azorerne, hvor de overlevende kolonister og straffefanger frigaves.

Med frisk drikkevand og forsyninger returneredes mod Irland, hvor mytteristerne ville have solgt skibet, men efter uenighed fortsattes i stedet mod København.

Men da skibet i slutningen af marts 1683 var nået til Kattegat pressede stormvejr skibet ind mod den svenske kyst, hvor det under indsejling i Gøteborgs skærgård forliste på Risö ved Öckerö.

Et par dage senere lod rådmand Arvidsson i Marstrand skibet borde og arresterede 5 af mytteristerne. Efter nogen tid lod han også bjærgning af skibets værdier begynde.

Admiral Niels Juel ankom for med sit orlogsskib Havfruen at hente de overlevende og stille dem for retten i København, hvor de fradømtes livet ved halshugning ved Østerport med hjul og stejle.

Forvirringen om navngivningen af skibet skyldes formentlig misforståelse omkring det svenske skib Neptunus, som danskerne erobrede under søslaget ved Øland, der forveksles.

Bog

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Neptunus_1683_Gøteborg&oldid=211516"