Om degne og substitutter

Version fra 24. mar 2012, 16:12 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
1.

Til degne skal herefter alene forordnes studenter, som skulle tage deres kaldsbrevembedet af den, som rettighed har at kalde, og så overhøres af superintendenten, om de dertil dygtige er.

2.

Degnenelandsbyen skulle foruden den undervisning, som sker om søndagen, også engang om ugen undervise ungdommen i børnelærdommen, så at udi hver uge udi sognet det hele sogns ungdom engang bliver af degnen undervist, og på det sligt des bekvemmeligere ske kan, skal ungdommen af torper og små byer forføje sig til den sted, som degnen dem henstævner med præstens vilje og råd.

3.

De skulle forestå sangen i kirken, når gudstjeneste der forrettes, efter den sædvanlige måde.

4.

De må ej være tingskrivere, eller betjene andre verdslige bestillinger.

5.

De skulle aften og morgen ringe bede og fred-klokken.

Men hvor ingen sædedegn, eller substitut, er, skulle enten sognemændene selv skiftes til det at forrette, eller samtlige handle med en, som det kan gøre.

6.

De skulle være deres sognepræster hørige og lydige, i hvis de dem på deres embedes vegne befale.

7.

Når nogen præst forårsages ved skrivelse at rådføre sig med superintendenten, da skal degnen, eller substitutten, bære samme skrivelse til næste præst, som med sin degn, eller substitut, skal fremsende den til sin nabo, og så fremdeles, indtil brevet til superintendenten fremkommer.

I lige måde forholdes med beskeden, eller rådførsel, fra superintendentenpræstens angivelse tilbage på sine steder igen. Det skal og på samme måde holdes, når superintendenten på sit embeds vegne skriver, enten provster, eller præster til.

8.

Sædedegnene må ej uden herredet forrejse uden præstens videnskab og forlov.

9.

Degnenelandsbyerne skulle over alt være bosiddende hos sognene, og nyde de degneboliger, som af alders tid have været degnene tillagte, med al deres rette tillæg, og hvor ingen degnebolig været haver, skal dem af kirkerne og deres patroner og forsvar forskaffes bekvemme boliger i sognet.

Hvilke degnene selv skulle holde ved lige og forbedre.

Men ellers nyde dem fri for landgilde, ægt og arbejde.

10.

De skulle nyde af bønderne deres offer på de tre store fester, til bryllupper, barnedåb, og barselkvinders kirkegang, så og den sædvanlig småredsel, brød, kage, flæsk, gås, eg, som bønderne hidindtil givet have.

Item deres degnetraver, hvor degnetraver have været hidindtil givne, som skal være den tredjedel så meget, som præsten bekommer til tiende af alle slags korn.

Hvilke degnetraver skulle degnen på ageren leveres. Hvor hidindtil brugeligt har været, at degnen i staden for degnetraver har bekommet korn i skæppen, der bør det herefter derved at forblive.

Dog at det ikke overgår førnævnte proportion.

11.

Af kirkerne bekomme degnene intet til løn.

12.

Der skal ingen substitutter være på landsbyerne, uden de, som de bosiddende degne for deres alderdoms, svagheds, eller anden lovlig årsags, skyld med præstens og provstens samtykke tage for dem selv, og selv lønne.

13.

Degnene skulle over alt, enten der er jus patronatus til kirken, eller ej, årlig give en vis pension til skolerne, enten i korn, eller penge, som skal være den femte part af deres korn-indkomst. Dem, som ikke hidindtil penseret have, skal patroni og kirkernes forsvar taksere, som dem billigt synes efter lejligheden med provstens og bispens betænkende.

Dog at pensionen ej overgår den femte part af korn-indkomsten, som forskrevet står.

14.

De skulle i rette tide levere pensionerne til rectores scholarum, som skulle uddele dem ærlig til dem, som de tilkomme, enten lærere, eller discipler, og gøre regnskab derfor for skolens inspectoribus, superintendenterne, provsterne, sognepræsterne, borgmester og råd.

15.

Degnene i købstæderne skulle nyde den indkomst, som de af alders tid nydt have.