Forskel mellem versioner af "Røj Hovedgård"

Skift til: navigering, søgning
 
(2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 23: Linje 23:
 
Købte 1664 selvejergården ''Røg'' og 1676 stenhuset Porsborg i Ribe.
 
Købte 1664 selvejergården ''Røg'' og 1676 stenhuset Porsborg i Ribe.
  
Mageskiftede 1668 vistnok gårdens [[herlighed]] tilbage til Kronen. Røjgård var 1682 på 7,67 td. hartkorn med dyrket areral 54,5 td. land.
+
Mageskiftede 1668 vistnok gårdens [[herlighed]] tilbage til Kronen. Røjgård var 1682 på 7,67 td. hartkorn med dyrket areal 54,5 td. land.
  
 
Havde 6.000 rigsdaler til gode i [[Lybæk]] og fik derfor jan. 1687 regeringens tilladelse til at inddrive lybsk ejendom i Danmark, men må være død samme år.
 
Havde 6.000 rigsdaler til gode i [[Lybæk]] og fik derfor jan. 1687 regeringens tilladelse til at inddrive lybsk ejendom i Danmark, men må være død samme år.
 
Hans navn var at se på Gesten Kirkes ligbåre, som han havde foræret kirken.
 
Hans navn var at se på Gesten Kirkes ligbåre, som han havde foræret kirken.
  
I 1685 var Oluf Bøgvad forpagter af Røjgård. Han mistænktes for at have påsat den ildebrand, der natten mellem 2. og 3. juli 1685 afbrændte Bølling by, men ikke den gård han selv ejede i Bølling, og sattes derfor i lænker fra hånd til fod i fængslet på Koldinghus. Han havde tidlige siddet i Blåtårn for en søn, som havde myrdet en herredsfoged og dennes datter, men skaffede ved branden alibi og løsladtes. Alle vidner var dog eninge om at branden var påsat.
+
I 1685 var Oluf Bøgvad forpagter af Røjgård. Han mistænktes for at have påsat den ildebrand, der natten mellem 2. og 3. juli 1685 afbrændte Bølling by, men ikke den gård han selv ejede i Bølling, og sattes derfor i lænker fra hånd til fod i fængslet på Koldinghus. Han havde tidlige siddet i Blåtårn for en søn, som havde myrdet en herredsfoged og dennes datter, men skaffede ved branden alibi og løsladtes. Alle vidner var dog enige om at branden var påsat.
 
* Anna Dorothea Wilhelmsdatter Brochmann (1664-1727), g. med Laurits Christensen Aagaard, kappelan ved [[Sankt Katharine Kirke]], 1690 præst i [[Hillerød]] og 1696 provst i [[Helsingør]]
 
* Anna Dorothea Wilhelmsdatter Brochmann (1664-1727), g. med Laurits Christensen Aagaard, kappelan ved [[Sankt Katharine Kirke]], 1690 præst i [[Hillerød]] og 1696 provst i [[Helsingør]]
 
* Magdalene Margrethe Brockman (1670-1722), g. 2. dec. 1688 i [[Ribe Domkirke]] med [[Jens Eriksen Kaas]].
 
* Magdalene Margrethe Brockman (1670-1722), g. 2. dec. 1688 i [[Ribe Domkirke]] med [[Jens Eriksen Kaas]].
Linje 52: Linje 52:
 
[//dis-danmark.dk/forum/read.php?1,86778,86871]
 
[//dis-danmark.dk/forum/read.php?1,86778,86871]
  
Gift 1753 med Regine Hansdatter Wøldike (1727-1811), datter af sognepræst Hans Pedersen Wøldike og Cathrine Dølner, [[Sankt Hans Kirke (Odense Kommune)|St. Hans Kirke]] i [[Odense]]. Regines bror [[Sebastian Hansen Wøldike]] ejede [[Visselbjerg]].
+
Gift 1753 med Regine Hansdatter Wøldike (1727-1811), datter af sognepræst Hans Pedersen Wøldike og Cathrine Dølner, [[Sankt Hans Kirke (Odense)|St. Hans Kirke]], [[Odense]]. Regines bror [[Sebastian Hansen Wøldike]] ejede [[Visselbjerg]].
  
 
Skal have faret på [[Vestindien]].
 
Skal have faret på [[Vestindien]].
Fik 1752 bevilling på krohold i Søgård, [[Gørlev sogn]] ved [[Høng]].
+
Fik 1752 bevilling på krohold i Søgård, [[Gørlev Sogn|Gørlev]] [[Vestsjælland]].
 
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383605&sort=e]
 
[//ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=383605&sort=e]
  

Nuværende version fra 13. jan 2014, 08:21

Røjgård, Egholtvej 38, Gesten sogn.

Kronen[redigér]

1573 Skodborghus[redigér]

Hørte 1573 til Skodborg Gods under Koldinghus, se lensmand Morten Svendsen Orning.

1664 Selvejergård[redigér]

Kronen udlagde 1664 Røjgård på 3½ td. hartkorn som selveje til rigsmarskal Körbitz.

1664 Johann Christoph von Körbitz (1612-1682)[redigér]

Søn af hofmester Hans Caspar von Körbitz og Marie von Loss, Meissen. Gift 1649 med enken efter hofmarskal Knud Ulfeldt (1600-1646) til Hellerup ved Ringe, Kirstine Hartvigsdatter Lützow (1615-1693), datter af hofmarskal Hartvig von Lützow til Thurow og Anna Hartvigsdatter von Schack. [1]

Rigsmarskal. Barnløs.

1664 Wilhelm Hermansen Brockmann (1630-1687)[redigér]

Vistnok fra Kiel og gift med Augusta i 1. ægteskab. Gift 18. okt. 1661 i Ribe med Margrethe Schack/Schade (1640-1712) [2] [3]

Købmand og amtsskriver i Ribe, 1677 borgmester. Vistnok også amtsforvalter 1654-1675.

Købte 1664 selvejergården Røg og 1676 stenhuset Porsborg i Ribe.

Mageskiftede 1668 vistnok gårdens herlighed tilbage til Kronen. Røjgård var 1682 på 7,67 td. hartkorn med dyrket areal 54,5 td. land.

Havde 6.000 rigsdaler til gode i Lybæk og fik derfor jan. 1687 regeringens tilladelse til at inddrive lybsk ejendom i Danmark, men må være død samme år. Hans navn var at se på Gesten Kirkes ligbåre, som han havde foræret kirken.

I 1685 var Oluf Bøgvad forpagter af Røjgård. Han mistænktes for at have påsat den ildebrand, der natten mellem 2. og 3. juli 1685 afbrændte Bølling by, men ikke den gård han selv ejede i Bølling, og sattes derfor i lænker fra hånd til fod i fængslet på Koldinghus. Han havde tidlige siddet i Blåtårn for en søn, som havde myrdet en herredsfoged og dennes datter, men skaffede ved branden alibi og løsladtes. Alle vidner var dog enige om at branden var påsat.

  • Anna Dorothea Wilhelmsdatter Brochmann (1664-1727), g. med Laurits Christensen Aagaard, kappelan ved Sankt Katharine Kirke, 1690 præst i Hillerød og 1696 provst i Helsingør
  • Magdalene Margrethe Brockman (1670-1722), g. 2. dec. 1688 i Ribe Domkirke med Jens Eriksen Kaas.
  • Martinette Vilhelmsdatter Brochmann (1673-1756), g. med Jørgen Jørgensen Hahn, rådmand i Odense
  • Wilhelm Brochmann, tobaksspinder i Ribe.

1687 Jens Eriksen Kaas (1637-1727)[redigér]

Ritmester. Ved vielsen 1688 var han 51 år og hun 18 år. [4]

Overtog efter svigerfaderens død. Kronen udlagde 1694 gården til ryttergods.

Hovedgården blev 1718 udlagt til græsning og høbjergning for rytterregimentets heste, og i stedet fik ritmesteren 5 gårde i Hyllerslev, Janderup Sogn. Boede i et 13 fag hus i Hyllerslev, som sønnen 1723 købte.

  • Jens Jensen Kaas (1699-1771), g. med enken Ingeborg Rasmusdatter (-1750) og som enkemand g. 1752 med Mette Michelsdatter (1712-1778). Vagtmester ved oberst Schindlers regiment (jysk-fynske dragonregiment) indtil dette ophævedes 1730.

1719 Kronen[redigér]

Købte 1719 gården med selvejerbonde-rettighed af Jens Eriksen Kaas og lod den nedbryde og marken udlægge til rytterheste at græsse. Tilbage til dem som passede hestene var kun det lille såkaldte 'Hyttehus', i nyere tid også kaldet 'Højhus'.

1765 Gregorius Jacobsen Tjørnelund (1721-1788)[redigér]

Søn af Jacob Jacobsen Tjørnelund og Dorothea Asmussen Schrøder, Soderup ved Tølløse. [5] [6] [7] [8]

Gift 1753 med Regine Hansdatter Wøldike (1727-1811), datter af sognepræst Hans Pedersen Wøldike og Cathrine Dølner, St. Hans Kirke, Odense. Regines bror Sebastian Hansen Wøldike ejede Visselbjerg.

Skal have faret på Vestindien. Fik 1752 bevilling på krohold i Søgård, GørlevVestsjælland. [9]

Ejede 1759 Strårupgård, Dalby ved Kolding.

Købte Røj Hovedgård 30. maj 1765 på auktion over Koldinghus Rytterdistrikts gods for 5.093 rd., uden bygninger, men med fæstegods, Egholt by, 8 gårde og 2 huse (8 og 36 tdr. hartkorn). Tjørnelund opførte straks bygninger, både selve Røjgård og andre steder på godset, hvoraf noget bortfæstedes og noget solgtes straks. [10]

På Røj rettighed hvilede 7 td. 5 skp., 1 fjk., 1 alb. hartkorn ufri hovedgårdstakst, og i stedet for præstegårdstiende 3 rd. 18⅔ sk. i refusion og ligedan istedet for kongetiende til hospitalet i Kolding, for højtidsoffer til præsten ligeså, til degnen 1 rd. for afgang i offer.

Beskyldtes 1778 for utilladelig brændevinsbrænding. [11] [12]

Flyttede formentlig 1784 til Torvegade 136, Kolding.

Arvingerne havde 1792 trætte med Peter Beyer. [13] [14]

Enken boede senere hos sønnen og svigerdatteren i Ravning. De kaldtes begge 'madame Tjørnelund'.

  • Hans Wøldick Tørnelund (1759-1805), g. med Sophie Beade Mathisen (1757-1820). Toldkontrollør, havde indtil 1791 et landbol i Foldingbro, ejede 1791-1797 et bol i Villebøl, og fæstede 1797 en gård i Ravning. [15]
  • Jacob Tjørnelund (1766-1844), g. 1790 med Dorthea Poulsdatter Bayer (1769-1821) fra Varde. Kaptajn i tolderkorpset, bosat i Tobøl og som enkemand i Føvling. [16]

1784 Mads Pedersen (1749-)[redigér]

Gift med Maren Christensdatter (1740-), som 1787 var 48 år og må have været enke efter en Søren. 4 døtre.

Fra Egholt. Købte 1784 gården Store Røj med 5 td. 1 fjk. 1 alb hartkorn. Egholt by og 2 td. 5 skp. var da fraskilt for salgssummen 2.096 rd.

Maren boede 1801 som enke på gården.

1787 Christian Knudsen (1754-)[redigér]

Gift med Zidsel Knudsdatter (1743-).

Nævnt 1787 på Røjgård med 5 børn.

  • Knud Christian Christiansen (1777-), ældste søn

1798 Jacob Christensen Roy (1765-)[redigér]

Var 1798 ejer af gården. Nævnt 1801 på 'Røggård'. Udparcellerede 5 td. hartkorn.

Flyttede til Søndersthoved (ved Give).

1803 Johan Schmidt[redigér]

Lod jordene inddele i 9 kobler på hver 20 td. land og måtte derfor rydde en del skov, hvor resten blev til en nørreskov og en sønderskov.

Dengang var vejen fra Ravnholt over Røjgårds marker endnu aflukket med en bom.

1816 Gottl. Anthon[redigér]

1823 Clavs H. Dierck[redigér]

Gik 1825 fallit.

1825 Hans Peter Nielsen[redigér]

Fra Smederøj. Købte gården på auktion for 2.220 rd. sølv.

1825 Peter Nielsen Wejrup (1792-)[redigér]

Gift med Ellen Kirstine Madsdatter (1783-). [17]

Købte gården for 2.100 rd. holstensk courant.

Sogneforstander (for Veerst sogn). [18]

1868 Peder Jørgensen[redigér]

1897 C. Bjerg[redigér]

1900 Kreditforeningen[redigér]

1901 Klaus Jepsen Skjøde (1869-)[redigér]

Søn af gårdmand Hans Jepsen Skjøde og Mette Marie Hansdatter, Veerst. Faderen og farbroderen Nis Skjøde drev på deres fædrene gård i Veerst fællesmejeri for Veerst, som i 1888 afløstes af andelsmejeriet Kronborg.

Klaus ejede 1897-1901 en gård i Veerst.

Hans Jepsen Skjøde[redigér]

Gift med Marie Kvist.

Købte 1935 Hesselmosegård i Almind sogn, men døde kort efter, 43 år gammel. [19]

Enken flyttede 1940 til Gesten.

Peter Gæmelke[redigér]

Noter[redigér]

  • Fra Røj og Ravnholt, af August F. Schmidt, 1930
  • Ritmester Jens Kaas i Personalhistorisk Tidsskrift 1953, af Arne Sundbo