Zeppelin L 59 Otrantostrædet 7. april 1918

Version fra 13. aug 2015, 13:40 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
Luftskib L 59     ←     L 58     ←     Luftskib L 59 (LZ 104)     →     L 60
'Afrika-luftskibet'
Type Zeppelin W-klasse
Producent Luftschiffbau Zeppelin i Staaken
Ejer Reichsmarineamt (Kaiserliche Marine)
1. flyvning 25. oktober 1917
Lufthavn Jambol (Bulgarien)
Flyvninger 21.-25. november 1917 Afrika-fart
3./4. marts 1918 Syditalien (aflyst)
10./11. marts 1918 Napoli (Italien)
20.-22. marts 1918 Port Said (Egypten)
7. april 1918 Malta (ikke fuldført)
Hændelser 16. nov. 1917 ramt af artilleri ved Akhisar
21. dec. 1917 ombygning i Friedrichshafen
11. marts 1918 benzinudslip
Skæbne 7. april 1918 eksploderet over Otrantostrædet
Periode 3. november 1917 - 7. april 1918
Tur 2 - 18
Kommand. Ludwig Bockholt
1. officer Grussendorf
Heinrich Maas
Styrmand Emil Wald
Maskinme. Markholz
Højderor Nolte
Karl Savoye
Ror Fuchs
Bernhard Wiesemann
Maskinist Peter Bröcker
Conradt
Friedrich Engelke [1]
Bruno Heimann
Kurt Hocke
Ferdinand Holland
Heinrich Pabst
Gustav Proll
Berthold Schilling
Max Schmieder
Karl Schmitz
Telegrafist Heinrich Bott
Wilhelm Müller
Sejlmager Richard Schulz

Marineluftskib L 59 (LZ 104), kaldet Afrika-luftskibet, blev bygget i 1917 på Luftschiffbau Zeppelin i Staaken og stod næsten færdigt som V-klasse, da der besluttedes at forlænge det til W-klasse, som erstatning for det forulykkede luftskib L 57. Efter at have sat langdistancerekord på Afrika-turen, eksploderede det under uopklarede omstændigheder over Otrantostrædet og forsvandt sporløst.

Hemmelig Afrika-mission

I al hemmelighed byggede Luftschiffbau Zeppelin i Friedrichshafen verdens hidtil største luftskib med længden 226,5 meter, der tilhørte Zeppelin W-klassen og var en med 2 sektioner og 30 meter forlænget udgave af V-klassen. Luftskibet var omgærdet af stor hemmelighedskræmmeri, fordi det indgik i 'Unternehmen China Sache', en streng hemmelig mission med formål at støtte kolonien Tysk Østafrika (Tanzania), hvor en beskyttelsestrop ledet af Paul von Lettow-Vorbeck var trængt af engelsk-støttede oprørere. [2]

Til missionen udvalgtes kaptajnløjtnant Ludwig Bockholt som kommandant og han medbragte sin faste besætning fra L 23, som han fra 30. januar til 14. juni 1917 var stationeret med i Tønder. Egentlig heldigt nok for dem, for ulykkeligvis blev L 23 nedskudt allerede 21. august 1917 over Nordsøen vest for Stadil Fjord hvorved hele den ny besætning under ledelse af kommandant Dinter omkom.

Det såkaldte første Afrika-luftskib L 57 foretog i Friedrichshafen foretog 2 værkstedsflyvninger henholdsvis den 26. og 27. september 1917 under ledelse af kaptajn Bernhard Lau fra Luftschiffbau Zeppelin og kommandant Bockholt fra marinen, hvorefter luftskibet var klar til krigsmæssige prøvefarter.

Ulykken i Jüterbog 8. okt. 1917

Den 28. september overførte Bockholt zeppelineren til Jüterbog Luftskibshavn 50 km syd for Berlin.

Fuld læsset med ballast, brændstof og 14 tons gods forsøgte Bockholt den 7. oktober sin 4. prøvefart trods stormvejr. Kort efter start pressede en byge luftskibet mod jorden, hvorved de bagerste drivværker led skade og styringsindretningerne brækkede. Bockholt lod hurtigt sin besætning stige ud og styrede alene videre, men det relativt uerfarne mandskab på jorden kunne ikke holde zeppelineren, som fik snuden ødelagt mod en halport og forankringen ved bugen revet af, hvorefter den drev henover marken.

For at forhindre driften åbnede Bockholt gasventilerne og befalede efter at have forladt luftskibet, sine folk skyde hul på gascellerne med geværer. Ved denne unødige aktion udbrød der ild og zeppelineren udbrændte. Hele besætningen undslap uskadt, men af jordmandskabet døde en og 4 kvæstedes.

Trods kritik holdt admiralitetsrådet under ledelse af Alfred von Tirpitz hånden over kommandanten.

Afrikaluftskibet

Efter ulykken i Jüterbog bestilte Reichsmarineamtet i al hast 9. oktober et erstatningsluftskib ved Luftschiffbau Zeppelin og det besluttedes at forlænge et næsten færdigbygget luftskib i Staaken til samme størrelse og det ny Afrika-luftskib L 59 var således 25. oktober klar til tjeneste.

De fleste besætningsmedlemmer fra L 57 overflyttedes til L 59 og udførte fra Jambol Luftskibshavn i Bulgarien i dagene 21. til 25. november 1917 den berømte, men desværre afblæste Afrika-fart. Besætningen mistede livet 7. april 1918 ved luftskibets pludselige eksplosion og styrt over Otrantostrædet.

Afrikaturen fra Jambol.
Stiplet linje er hjemruten

Rigsmarineamtet bestilte 9. oktober et erstatningsluftskib ved Luftschiffbau Zeppelin og det besluttedes at forlænge det næsten færdigbyggede luftskib L 59 (konstruktionsnummer LZ 104) på Zeppelinværket i Staaken til samme størrelse. [3]

Allerede 25. oktober sattes L 59 i tjeneste og 3. til 4. november overførtes af Bockholt til basen i Jambol i den allierede centralmagt Bulgarien. Luftskibet udrustedes med en totallast på 50 ton, heriblandt 22 ton benzin, 11 ton våben, 9 ton vand og 2,6 ton medicinske medikamenter.

Afgang den 13. november aflystes pga. ugunstige vejrforhold. Næste forsøg måtte 16. november afbrydes efter allieret osmannisk beskydning over Akhisar (vestlige Tyrkiet), med gastab og dårligt vejr. Kystartilleriet var ikke informeret om den hemmelige mission.

Endelig 21. november lykkedes afgangen med rute over bl.a. det Ægæiske Hav, vestlige Ægypten og Sudan med destination von Lettow-Vorbecks beskyttelsestropper på Makonde-højlandet i det sydøstlige Tanzania. [4] Men med Khartoum fjernt i sigte opfangedes en skelsættende melding fra langbølgesenderen i Nauen ved Berlin, afsendt af admiralstaben.

Lettow-Vorbecks sidste støttepunkt Rewala er tabt. Hele Makonde-højlandet i engelsk besiddelse. Lettows delvis fanget. Resten i nord hårdt trængt. Vend straks om! "

Om morgenen den 25. november var luftskibet tilbage i Jambol efter knap 4 døgn og efter at have tilbagelagt verdensrekord-distancen 6.757 km. [5] [6] [7] [8]

10./11. marts 1918 Bombardement af Napoli

Afrikaluftskibet L 59

Anmodninger fra Bockholt om en ny Afrikafart afvistes og 21. december 1917 var L 59 tilbage i Friedrichshafen, hvor en ombygning til krigsindsats indledtes.

Tilbage på basen i Jambol, fulgte et angrebstogt 3./4. marts mod Syditalien, som Bockholt måtte afbryde på grund af vejrforholdene. Natten mellem 10./11. marts bombarderedes Napolis flådebase og gasværket i en nordlig bydel, foruden stålværkerne i Bagnoli og Pozzuoli vest for, uden at møde modstand. Der blev smidt 6,4 ton bomber. I bydelen Granili var 5 dræbte og 40 sårede og i området Posillipo mod vest 11 dræbte og 30 sårede. På vej hjem skete et farligt uheld ombord, hvor benzindampe bedøvede besætningen og motorerne faldt ud. Først efter 2 timer var de igang igen. [9] [10] [11]

20.-22. marts 1918 Bombardement af Port Said

På et angrebstogt 20. til 22. marts mod Port Said ved Suezkanalen mistedes orienteringen og da luftskibet om morgenen den 21. endelig nåede frem turde Bockholt ikke gå ned i lav højde for at opnå større træfsikkerhed, pga. beskydning. På hjemturen forhindrede tæt skydække igen angreb på fjendtlige objekter ved Kreta.

Døden over Otrantostrædet

Et angreb mod britiske støttepunkter på Malta var planlagt 7. april 1918, men ved passage over Otrantostrædet i sydenden af Adriaterhavet mellem Albanien og Italien blev den tyske ubåd SM UB-53 pludselig vidne til L 59's eksplosion og styrt kl. 20.34. [1]

Ubåden var samme dag stævnet ud fra basen i den dengang østrig-ungarske havneby Kotor i Montenegro, da det ved overfladesejlads opdagede et luftskib til agter. Det var ikke muligt at opnå radiokontakt fra ubåden og maskingeværskytter sattes i beredskab.

Kort efter observeredes fra ubåden i en anslået afstand på omkring 25 - 30 km mod syd højt på himlen to nært liggende brændpunkter som kort efter udviklede sig til en stor flamme og omridset af et luftskib kunne ses. Adskillige eksplosioner hørtes. Det brændende luftskib fløj langsomt videre og brast derefter sammen på midten og faldt til sidst som en brændende søjle i havet.

Da indså ubådschefen, at det måtte dreje sig om L 59 og man sejlede med største kraft til nedstyrtningsstedet, hvor der intet blev fundet, selv om eftersøgningsområdet udvidedes betragteligt.

Der var altså ingen overlevende og turen blev Bockholts 18. og sidste med det berømte luftskib. Af teorier til mulig årsag til nedstyrtningen nævnes en defekt benzinslange og skud fra forskellig side. Vraget af L 59 er vist aldrig lokaliseret, men i Jambol er opsat et mindesmærke. [12]

Eksterne links

Skabelon:Marineluftskib