1777 Skodborg Herred

Skift til: navigering, søgning
Vandfuld Herred Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Skodborg Herred i Bøvling Amt [1]
Ulfborg Herred

Skodborgherred er af samme beskaffenhed, i henseende til korns og kreaturenes godhed. Det grænser mod norden til Limfjorden, mod sønden til Nørnissumfjord eller Norfjord, mod østen til Hjermherred og mod vesten til Vandfuldherred.

Det indbefatter ét købstadsogn i købstaden Lemvig, og seksten landsbykirkesogne, hvilke er:

Vi mærker nu hvert sogn især, nemlig:

Det kirkesogn i den købstad Lemvig[redigér]

Lemvig er en smuk lille søkøbstad, beliggende i en dyb dal ved en vig af Limfjorden, som går op til og forbi Lemsogn, og kaldes Lemvig. Byen er omringet på de tre sider, mod østen, sønden og vesten, med en kæde af høje bakker og bjerge, som betager al udsigt ud til landet på de kanter. Men på den nordre side har byen en dejlig prospekt ud over Limfjorden, da byen har både god sejlads og godt fiskeri her i fjorden.

Byen ligger under 56 grad 45 minut. latitud, og 24 grad 16 min. long., samt 18 mil fra Ålborg, 12 mil fra Viborg, 24 mil fra Ribe. Byen har overflødighed på fersk sø og rindende vand; thi sydøst fra byen i dalen ligger en fersk og fiskerig sø, som indsluttes af bakkerne. Fra søen løber en strøm eller å tæt østen ved byen ud i Limfjorden, hvori også fanges adskillige fisk.

Byens ældste købstadsprivilegier er brændte i byens ildebrand, så at de ældste som nu haves er af år 1545. Byens huse er byggede så tæt ned ved fjorden, at vandet, når det er højt, står tæt op til dem. Byens kirke, vor Fruekirke kaldet, er en stor og smuk korskirke, men ligger meget dybt, hvorudover begravelserne om vinteren stå halv fulde af vand. Byen har et hospital til 6 lemmer, stiftet år 1634, og dets nye bygning opført år 1749. Ved den nordre side af byens torv ligger rådhuset, eller nu tinghuset kaldet, hvis grundmurede bygning er opført år 1755. Byens magistrat er en byfoged, som tillige er herredsfoged i Skodborgherred, og holder byting om fredagen, men herredsting om torsdagen.

Til og fra byen falder besværlige onde veje formedelst de store bakker omkring byen. Men ellers har byen god næring af skibsfart og fiskeri. Den gode egn i de tvende bekendte herreder, nemlig Vandfuld- og Skodborgherreder, som byen ligger ved, forårsager god afsættelse med heste, stude, køer, får, svin, smør etc., som afgår til Hamborg, Norge, København. En stor hindring i sejladsen til byen for skibe er Løgstørs høje grunde, hvor varer og ladninger må udlosses, og føres over på fladbundede kåge, hvilket forårsager bekostning, megen besværlighed og tidsspilde, indtil skibene blive så lette, at de kan flyde over de flade grunde og lave vande. Man fanger her alle slags fisk, såvel i havet som i Limfjorden. Her er en skøn sigte- og grubenmølle. Byens agre og eng er 68 tdr. hartkorn.

Torvedag holdes hver tirsdag; men ellers holdes her fem årlige markeder, nemlig den 7. marts med heste, og 13. marts med heste og kvæg i to dage; ligeledes den 22. maj og 24. juli. Krammarked holdes næste tirsdag før Bartholomæidag og den 9. oktober med heste og kvæg.

Posten, som medbringer breve fra Hamborg og København, kommer om fredagen, og går bort igen samme dag. Den post, som medbringer breve fra Ribe, Varde og Ringkøbing, kommer og går ligeledes om fredagen.

Lemsogn[redigér]

som og kaldes Nørrelem, er annekset til Lemvigkøbstadsogn. Dertil hører:

Bøvlingsogn[redigér]

hvis kirke, beliggende længst vester i sognet, er anselig, og har et højt tårn med et spir i midten, og fire mindre spir i hjørnerne, består af

Udi dette sogn er stor mangel på tørveskær

Flyndersogn[redigér]

er annekset til Bøvlingsogn, og består af

  • Flyndergårde
  • Bekmark, en herregård, som vel er fri, men nu ukomplet, da det meste hartkorn er bortsolgt fra gården, som ligger i en frugtbar egn, dens fri hovedgårdstakst er 34 tdr. 6 skp. 1 fjk. 1 alb., mølleskyld 2 skp. 2 alb., bøndergods 59 tdr. 7 skp. 1 fjk., 1 alb.
  • Vangård
  • Bekmarksbro
  • Ilkier
  • Fåregård
  • Rakjergård
  • Store- og Lillesindbek
  • Hende
  • Grønkjergård
  • Store- og Lillefoelbek
  • Bieret
  • Ringhøj
  • Pangtoft
  • Vejen
  • Agergård
  • Hiorthede
  • Kjergård
  • Lilleørs
  • Mosbek
  • Pindstrupboel
  • Sandbek
  • Køigård
  • Kirkegård
  • Galmstrup
  • Bandal
  • Øgendal
  • Stie
  • Bak
  • Stensbak
  • Møllegård
  • Flyndermølle
  • Vibholt
  • Brandborg
  • Kåberup
  • Lillevibholt
  • Rutenborg
  • Potager
  • Mosegård
  • Stavnstrup
  • Krogsgård, en ukomplet sædegård, hvilken er lagt som en ladegård ind under den herregård Holmgård i Møborgsogn, dens fri hovedgårdstakst er 10 tdr. 5 skp. 2 alb.

Lomborgsogn[redigér]

som i forrige tider er kaldet Langbjergsogn af sin beliggenhed, hvorudover den bekendte danske professor astronomiæ Christen Sørensen Longomontanus, som var en bondesøn fra dette sogn, gav sig det latinske tilnavn. Dette sogn består af enlige gårde og steder, som er:

  • Brogård
  • Krabsmark
  • Mulesgård
  • ved kirken
  • under Bjerget
  • Nørrekjergård
  • Årmosgård
  • Hvasesgård
  • Mosengård
  • Møldamsbjerg
  • Vingelby
  • Søndervingelby
  • Østerbjerg
  • Tverhulhus
  • Storebjerg
  • Lundsby, hvor nogle gårde ligge sammen
  • Nederravnsbekgård
  • Nørrehedegård
  • Sønderhedegård
  • Sønderravnsbek
  • Østerkronborg
  • Vesterkronborg, ved enden af Kronhede, som ligger til dette sogn
  • Østermøllested
  • Mølgård
  • Moltrupgård
  • Gladbjerggård
  • heden
  • Døigård
  • Risbekgård
  • Østefjellergård
  • Mellemfjellergård
  • Vesierfjellergård
  • Sønderfjellergård
  • Præstegården
  • Drøfdal

Romsogn[redigér]

er annekset til Lomborgkirke, og ligger på Romhede, som man kan tydelig se at have været i fordum tid dyrker under ploven, og da haft mange beboere, og været større i omkreds, eftersom både kirken og kirkegården er meget større, end som behøvedes til dette lille sogn, der nu kun består af enlige gårde, undtagen Romsby, hvor nogle få gårde ligge sammen

Tørringsogn[redigér]

består også af mest gårde, nemlig:

  • Præstegården, som i fordum tid har heddet Hestdal, og ligger i en dyb dal
  • Halgård
  • Søegård
  • Dalgård
  • Lillemågård
  • Tøringbjerg
  • Boler
  • Begsgård
  • Lindskrog
  • Gamsmark
  • Sigsboel
  • Vejgård
  • Vedkier
  • Sigbjerggård
  • Æskebekgård
  • Kjergård
  • Nørrekokholm
  • Sønderkokholm
  • Kalløseby, hvor nogle få gårde ligger sammen
  • Balleby, hvor få gårde ligge samlede
  • Storegård
  • Polborgby
  • Grandsgård
  • Høgelundsboel
  • Lovmandsgård
  • Humersgård
  • Dusgård
  • Farbekgård
  • Sudergård
  • Agergård
  • Lykkegård
  • Storemågård
  • Vadskjærgård, en herregård, som har fået sit navn af sin beliggenhed hos et vad og et kær; dens fri hovedgårdstakst er 20 tdr. 6 skp. 3 fjk. 1 alb., bøndergods 325 tdr. 2 skp. ½ alb., mølleskyld 4 tdr. 6 skp. 2 fjk., tiender 29 tdr.

Heldumsogn[redigér]

er annekset til Tørringkirke. Til sognet hører:

  • Ballegård
  • Nørrevinkel, en stor bondegård på 12 tdr. hartkorn
  • Søndervinkel
  • Anneksgården
  • Østergård
  • Markboel

I sognet er en stor bakke, Kongsborg kaldet

Gudumsogn[redigér]

dertil hører Gudumkloster, en fri, men nu ukomplet herregård, som før Reformationen har været et nonnekloster med en priorinde, men, efter Reformationen, da klosteret med andre gejstlige godser blev sekulariseret, hjemfaldt det til kongen og kronen, og blev et kongeligt len; siden har kongen solgt det til partikulære ejere. Gården er nu ved auktion skilt ved sit fulde hartkorn. Det fjerde hus på borggården er indrettet til sognekirke, og indviet år 1560, efter at klosterkirken afbrændte år 1559. Gårdens fri hovedgårdstakst er 22 tdr. 5 skp. 2 fjk. 2 alb.

Til gården hører en stor hede, kaldet Gudumklosters hede, hvor man midt i samme Gudumshede finder utallige høje, hvori skal efter fortælling ligge begravet alle de, som faldt i feltslaget, der skal her have stået imellem de danske og engelske, hvis anfører ligger begravet i den største høj, kaldet Angelands- eller Amlandshøj; ligesom også den hosliggende mosehede Angelandsmose. Om dette er allerede meldt ved Dybesogn i Vandfuldherred. Gudumpræstegård er prægtig opbygget som en herregård med en smuk have hos.

Bag præstegården ligger en stor høj, Robjerg kaldet, hvor kong Roe skal ligge begravet

  • Krøkier
  • Vium
  • Krogsgård
  • Skovgård
  • Østerlind
  • Vesterlind
  • Skov
  • Degneboligen
  • Østertang
  • Meltang
  • Søndertang
  • Hedegård
  • Haverskov
  • Fiskbekby
  • Højbjerg
  • Østerbirum
  • Nørretang
  • Borre
  • Serup
  • Alsbjerg
  • Hvistendahl
  • Hornshøj
  • Stafsboel
  • Nørrebredal
  • Sønderbredal
  • Kremshale
  • Gammeltoft
  • Hestebekby
  • Sibberkier
  • Ørevejle
  • Krog
  • Møllegård
  • Gudumklostermølle
  • Skodborgby
  • Remer
  • Østergård
  • Tredbjergby
  • Tredbjerggård
  • Snukier
  • Mellembirum
  • Tangsgård
  • Lillebirum
  • Åmølle
  • Storebirum

På markerne her i sognet findes en stor mængde af hedenske gravhøje.

Fabjergsogn[redigér]

er annekset til Gudumkirke. Til dette sogn hører:

  • Sønderbygård
  • Fabjergmølle
  • Kogesboel
  • Nørgård
  • Bloksgård
  • Prestmark
  • Kjergård
  • Hverveltoft
  • Brunshus
  • Nilsmølle
  • Sanden
  • Fabjergdal
  • Hyldgård
  • Degnebolig
  • Fruebøl
  • Tinggård
  • Sønderboring
  • Qvisgård
  • Avensborg
  • Vintersgård
  • Katterupgård
  • Korslund
  • Toften og Bole
  • Østerboel
  • Kiær
  • Pigsboel
  • Bjerget
  • Vesterdal
  • Storevesterdal
  • Lillevesterdal
  • Ængelund
  • Agergård
  • Brokensgård
  • Naversboel
  • Melboring
  • Svensensgård
  • Søegård
  • Lundsby
  • Prebensgård
  • Pindboel
  • Balletoft
  • Ørevishus
  • Haverballe
  • Heden
  • Rottergård
  • Nørreboring

Nørnissumsogn[redigér]

ligger ved Limfjorden, og består af

  • Nørnissumby
  • Sønderbyskovgård
  • Kongensgård, en fri, men nu ukomplet herregård, thi bøndergodset er ved auktion bortsolgt fra gården, og nu adsplittet. Gården ligger ved Limfjorden, dens fri hovedgårdstakst er 21 tdr. 6 skp. 2 fjk., 1 alb.
  • Kierhøjhus
  • Hyldgård
  • Nissumbjerggård
  • Agergård
  • Storekamstrup
  • Nørrebyskovgård
  • Ganterøgård
  • Ædalboel
  • Kalborggård
  • Smertlundboel
  • Lillekamstpupgård
  • Ardalgård
  • Lindsboel
  • Hundskiær
  • Pilegård
  • Broksgård
  • Nørballegård
  • Vesterstokholmgård
  • Studsgård
  • Sønderballegård
  • Præstegården
  • Smidsboel
  • Grumisgård
  • Brusgård
  • Lilleborumgård
  • Storedborum
  • Farborg
  • Halsboel
  • Tvidsboel
  • Grylgård
  • Søndertobro
  • Høisgård
  • Nørretobro
  • Østerstokholm
  • Stovelbek
  • Åbenrå
  • Gribsgård
  • Østerboel
  • Vesterboel
  • Skafsgård
  • Blæsbjerg
  • Lundgård
  • Ausgård

Resensogn[redigér]

ligger ved Limfjorden, og består af

  • Resenby
  • Kokholm
  • Kiersgårdsig
  • Matterup
  • Budsgård
  • Pilgård
  • Præstegården
  • Øregård
  • Drøsvad
  • lille Ælbek
  • store Ælbek
  • Langergård
  • Damsgård
  • Bjerregård
  • Hafgård
  • Dalgård
  • heden Hedegård
  • Katsig
  • Lillehumellund
  • Kårborg
  • Moe
  • Nakholm
  • Toftum
  • Hek
  • Rotborg
  • Dusdeie
  • Maslund
  • Æsthauge

Humlumsogn[redigér]

er annekset til Resenkirke. Dertil hører:

I dette sogn var fordum den bekendte Humlehavn ved Limfjorden, hvor kong Knud den Hellige forsamlede en del af den danske flåde og krigsfolk, som skulle gå til England.

Møborgsogn[redigér]

består af adspredte gårde og enlige steder. Dertil hører:

  • Holmgård, en skøn herregård, hvortil er godt fiskeri både i den sø, Ulsøe kaldet, så og i åen og i fiskedamme. Under denne herregård bruges Krogsgård som en ladegård, der ligger i Flyndersogn, dens fri hovedgårdstakst er 34 tdr. 2 skp. 3 fjk. 1 alb., mølleskyld 5 tdr. 2 skp. 2 fjk. 2 alb., bøndergods 225 tdr. 5 skp. l fjk. 1 alb., tiender 20. tdr.
  • Præstegården
  • Østerby
  • Krebsgård
  • Torpby
  • Åbjerg
  • Kulsbek
  • Stenbro
  • Kjergård
  • Snarengård
  • Norenberg
  • Overgård
  • Heden
  • Vesterbosen
  • Østerbosen
  • Kattenhøj
  • Søehus
  • Mobjergå
  • Hylkedal
  • Lundgård
  • Skrædergården
  • Mose
  • Amstrup
  • Vesterskovgård
  • Østerskovgård
  • Dride

Neessogn[redigér]

er annekset til Møborgkirke, og har lidt år 1721 skade af vandflod. Til sognet hører:

  • Neesby
  • Skalstrupby
  • Ulsund, en herregård, beliggende ved en å, kaldet Ulsund eller Uldsund, og af andre Ulfsund, hvilken å falder ud i Bøvlingfjord, så at her haves skønt fiskeri af aborrer, gedder, helt og flyndere; denne herregård har ofte lidt skade af vandflod år 1701, da den allerførst fik moderation i sine skatter: siden har den atter lidt skade af havets indbrud, og år 1765 blev den befriet fra at svare kongelige skatter af 21 tdr. 2 skp. 3 fjk. 2 alb. bøndergods-hartkorn, dog med vilkår, at ejeren skulde inden seks års forløb tilkøbe sig det manglende hartkorn. Gårdens fri hovedgårdstakst er 27 tdr. 4 skp. 2 fjk. 2 alb., bøndergods 210 tdr. 1 fjk. l alb., tiender 6 tdr.
  • Nøragergård
  • Gotterupboel
  • Lillebjerregård
  • Kørdigeboel
  • Vesternees
  • Nørresakskier
  • Søndersakskier
  • Brunsled
  • Lillesandbekboel
  • Moesboel
  • Bakenboel
  • Hvidhuseboel
  • Hedenbole
  • Kirkeby
  • Jørgensgård
  • Fjordsidegård
  • Ballesiggård
  • Skovhedegård
  • Gråkjergård
  • Skovhedehuse
  • Kimenhuse
  • Frølesgård
  • Hangård
  • Nørbygård
  • Hårpøtgård
  • Sandbekgård
  • Ørnskovboel
  • Knebersholmboel
  • Grønnemøldam i Ulsundby

Venøesogn[redigér]

består af den ø Venøe, som også kaldes Vennerland, er en liden omflydt ø, beliggende i Limfjorden tæt ved Ottesund, imellem Thy, Salling og Harsyssel. Denne ø har sin egen kirke og sin egen sognepræst. Indbyggernes beste næring er fiskeri i Limfjorden. På øen ligger

  • Vennerby
  • Sønderbyskov
  • Vejsbjerg
  • Nørrebyskov

Harboøresogn[redigér]

er annekset til Engbergkirke i Vandfuldherred. Dette Harboøresogn er mere end halvanden mil i længden, og grænser næst ind til Aggersogn i Ålborgstift udi Thyland i Refsherred. Dette sogn ligger ved den nordre ende af Vandfuldherred, imellem Vesterhavet på den vestlige side og Limfjorden på den østlige side, så at halen af Limfjorden strækker sig lige til Ferringsand.

Dette sogn har ofte været undergivet store farligheder, både af sandflugt, der ødelægger beboernes ager og eng, så og af vandflod, da to forfærdelige havgange, nemlig julenat år 1717, og nytårsdag år 1720, oversvømmede landet, så at det stod i yderste fare for rent at undergå og bortskæres af bølgernes stærke magt. En stor vandflod år 1760 jævnede sandbakkerne ved havet. Imellem klitterne eller sandbakkerne have indbyggerne deres huse, men leve i største frygt og fare i storm og uvejr om vinteren for vandflod. Her vokser en mængde marskhø; men de have nu næsten slet intet af agerdyrkning, men holde nogle få får, og i øvrigt leve af fiskeri, såvel i havet som i Limfjorden. På havbredden ud til Vesterhavet findes en stor del rav- eller bernsten, som flyde op.

Sognet består af

  • Lilleøre
  • Vejelby
  • Vristsandholm
  • Kirkefården
  • Stavsholmgårde
  • Køn
  • Nørrelangøre
  • Langerhus og Tørfiskerhuse

Udi matriklen findes endnu disse følgende: Brusgård, Falkesgård, Kolsgård, Havnhus, Sandgård, Agerhus, Nørmark, Flyholm; men de må formodentlig af sandflugt eller vandflod være nu ødelagte.