Rysensten Herregård

(Omdirigeret fra Niels B. Breinholt)
Skift til: navigering, søgning

Rysensteen, Bøvlingvej 40, Bøvlingbjerg ved Lemvig.

Bøvling Len[redigér]

Lenet hørte under Ribe Bispestol indtil reformationen 1536, da det blev et kongeligt len. Slottet, der bestod af 4 bindingsværkshuse, lå dengang nærmere avlsgården og var mindre beskyttet mod oversvømmelser.

Efter lensmandens ansøgning 1635 byggedes på det nuværende sted 1638 en 4-længet hovedbygning med tårn. Efter Torstenson-krigens hærgen påbegyndtes 1646 en større ombygning, der gav herregården dets nuværende udseende. [1] [2]

1671 Rysensteen[redigér]

Bøvling Slot kaldtes fra 1671 Rysensteen.

1664 Henrik Johansen Rüse (1624-1679)[redigér]

Søn af Johan Rüse og Euphemia van Katwijk, Ruinen ved Hoogeveen, provinsen Drenthe i Holland. Faderen var sognepræst og af huguenotfamilie fra Østfrankrig. [3]

Hollandsk bygmester, der stod for for moderniseringen af Københavns befæstning og kastel, modtod slottet med 2.500 td. hartkorn som betaling af Frederik 3.

Adlet 1664, friherre 1671 og 1. juli 1672 baron til Rusenstein med alt gods, der var vokset til at omfatte 3.500 td. hartkorn.

Død og begravet i Sauwerd ved Groningen.

1679 Christian Ovesen Juel (1651-1690)[redigér]

Søn af Ove Juul og Kirsten Fredriksdatter Urne, til bl.a. Lundbæk ved Nibe. Var forlovet med en datter af Christoffer Gabel, men forlovelsen ophævedes. [4] [5]

Ophøjet 1679 til friherre af Rysensteen. Arvede 1686 Lundbæk. Oberst. Død i Dublin, begravet i Bøvling Kirke.

1690 Jeanne Marie Rüse (1660-1712)[redigér]

Født i Sauwerd. Gift 1675 med major Poul Rantzau (1648-1675) til Rodstenseje og som enke gift 1678 med Christian Ovesen Juel og som enke gift 1693 med generalmajor Gregers Då (1658-1712) til Hald Hovedgård. Gregers faldt i slaget ved Gadebusch.

1694 Ove Henrik Juel (1685-1749)[redigér]

Gift 1703 med Ida Anne Rantzau (1681-1736), datter af grev Otto Rantzau og Sophie Amalie Krag til Asdal ved Hirtshals og Rosenvold ved Juelsminde. [6]

Hans Pedersen Leth (1675-) nævntes som forpagter. [7]

1749 Otto Henrik Juel (-1769)[redigér]

Gift 1735 med Sophie Bille. Barnløs.

1769 Christian Frederik Juel (1716-1782)[redigér]

Gift med Vilhelmeine von Brøndsdorff (1736-1766), datter af major Christian Brønsdorff. Soom enkemand gift 1768 med Marie Elisabeth von Arenstorff (1743-1771), datter af Andreas von Arenstorff til Visborggård og Havnø ved Hadsund. Som enkemand gift 1778 med Christiane Dorothea von Mohrsen (1750-1789). [8]

1782 Ove Henrik Juel (1771-1836)[redigér]

Gift 1792 med Juliane Marie von Bülow (1773-1852), dattr af gehejmeråd og staldmester Hans Heinrich von Bülow og Marie Henriette de Lasson, København. [9]

Solgte 1797 Rysensten og oprettede et fideikommis for pengene.

  • Sophie Charlotte Juel (1801-1848), g. 1829 med Ove Christian Ludvig Emerentius Gyldenkrone, Vilhelmsborg.

Rasmus Christian Winther (1757-1834)[redigér]

Forpagtede Rysensten indtil 1795, da han købte Bækmark i Flynder sogn, solgte den 1800 og flyttede til Vestervig sogn.

Født i Borup sogn ved Randers. Gift 1786 med Kirstina Svendsdatter Bondrup (1767-1850) fra Fur. Olufsen Winther

  • Søren Christian Winther, imigrerede i sine unge år til Sankt Croix, hvorfra han 1824 ankom til Vestervig.

1798 Peter Severin von Fønss (1764-1824) og Ulrik Christian von Schmidten (1761-1828)[redigér]

Peter Fønss var søn af kancelliråd Hans Fønss og Else Thrane, Løvenholm ved Auning på Norddjursland. Gift 1788 med Nicoline Anne Marie Ring (1770-), datter af major Jørgen Martinus Ring. Peter Fønns blev 1800 direktør for Estvadgård Kloster og 1805 amtmand over Randers Amt. Ejede Tustrup, Julianeholm, Løvenholm, Hevringholm og Vosnæsgård, men blev 1818 suspenderet. [10] [11] [12]

Ulrik Christian von Schmidten var gift med en datter af Poul Marcussen til Agerbøl. Ejede også Julianelyst og Urup ved Østbirk, Gettrup ved Hals, Tiselholt ved Gudme og Lundbygård ved Vordingborg. Ulriks 2 døtre var hver gift med brødre til generalguvernør Peter von Scholten, Dansk Vestindien. [13] [14]

1809 Peder Andreasen Høegh (1769-1836)[redigér]

Født i Sevel. Gift 1799 i Dybe med Else Christensen Liisbye (1764-1845) fra Fjaltring.

Boede først i Sahl og senest 1805 i Trans sogn.

Ejede også Rammegård i Ramme sogn, hvor han døde. Enken døde i Ferring. [15]

  • Andreas Henrik Høegh (1800-1854), g. med Termine Øllgård Andrup, men skilt i starten af 1830'erne. Ejer af Vejbjerggård, Humlum.
  • Ane Cathrine Høegh, g. med sognepræst Andreas Peter Johan Teilmann, Bøvling-Flynder
  • Peder Høegh (1805-), møller i Vestermølle, Ramme sogn
  • Christianne Amalia Høegh (1806-), g. med Niels Mathias Petersen
  • Hans Chr. Høegh (1807-), overtog Rammegård.

1833 Niels Mathias Petersen (1794-)[redigér]

  • ? Peder Høegh Pedersen (1834-), havde gården 'Vester Rysensten'

1856 H. og M. Toldorph & Co.[redigér]

Indtil ca. 1865.

1867 J. C. Jørgensen[redigér]

1896 Konsortium[redigér]

1902 Niels Buch Breinholt (1832-1917)[redigér]

Søn af proprietær og kreaturhandler Niels Munk Breinholt og Ingeborg Buch, Sønder Vinkel ved Lemvig. [16] [17] [18]

Gift 1858 med Anna Jakobine Knudsen (1839-1917), datter af landstingsmand Knud Lausten Knudsen og Gyde Marie Ocksen, Trøjborg.

Ejede 1854 Vandborg Vestergård, senere tillige af Møllegård i Vandborg sogn, Mellem Mølle i Ramme sogn og Rysensteen.

Var 1858-1864 medlem af Ringkøbing Amtsråd og fra 1870 landstingsmand for først Højre og siden de Frikonservative.

Må ikke forveksles med fætteren Niels Christensen Breinholt (1819-1906), som 1855-1875 ejede Spøttrup.

1907 Ole Futtrup Christensen[redigér]

1912 Konsortium[redigér]

1913 P. A. Bugge[redigér]

1917 Christian Rahbek[redigér]

Overtog Rysensten med 190 tdl. ager, 40 tdl. eng og 10 tdl. skov/have.

1931 Anders Vendelbo Rahbek[redigér]

Foretog 1940 en gennemgribende resturering.

1965 Erik Vendelbo Rahbek[redigér]

Omlagde sidst i 1970'erne gårdens produktion til udelukkende svineproduktion.

1993 Familien Schliemann[redigér]

2004 Susanne Wibholm[redigér]