Esbjerggård

(Omdirigeret fra Niels Jensen Spangsberg)
Skift til: navigering, søgning

Gården eksisterede indtil 1874 og lå i Exnersgade i Esbjerg. [1]

1502 Thomes Pers[redigér]

Nævnt 1502 i 'Eysbergh', vistnok som selvejer.

1536 Fæstegård under Riberhus Len (kronen)[redigér]

Gårdens jorder blev formentlig fæstegods under kronen som straf for bondeoprøret under Grevens Fejde i reformationstiden, mens bygningerne dog fortsat var i gårdmandens eje, som det var tilfældet i 1615.

1566 Svend Ipsen[redigér]

Nævnt som fæster i et pantebrev.

1581 Søren Svendsen[redigér]

Omtalt i en sag fra Tjæreborg Kirke som lensmandens fuldmægtig, kongens delefoged.

1604 Søren Jensen[redigér]

Boede 1604 i Esbjerg, men fæstebrevet ophævedes 1615 mod godtgørelse på 300 rd. for bygningerne.

Formentlig nævnt 1625 som fæster af ½-delen af Spangsbjerggård.

1615 Jon Gønge[redigér]

Lensmand Albret Skeel til Riberhus Len, måtte sørge for at finde en passende gård til kaptajnen i Christian 4.'s nyoprettede landmilits. Det blev Esbjerggård og lenets bønder måtte betale godtgørelsen på 300 rd.

1617 Hans Jørgensen (1590-)[redigér]

Nævnt som vurderingsmand i en troldomssag fra Alslev.

1630 Anna Hanskone[redigér]

Enken. [2]

Nævnt som fæster på Esbjerg 1630 og 1634, men 1637 og 1651 på Lykkegård og 1652 i Jerne.

1631 Hans Christensen[redigér]

Søn af fæster Christen Jensen, Lykkegård i Jerne sogn, der hørte under kronen.

Havde 1617-ca. 1650 Lykkegård i fæste, bortset fra 1632-1633, da han byttede med broderen Christen i Boldesager. Formentlig ham, der ifølge lensregnskabet 1631 fæstede Esbjerggård og betalte 100 rd., vistnok på vegne af svigermoderen. Nævnt 1640-1664 som sandemand.

Havde fra ca. 1650 en gård i Veldbæk, i 1664 sammen med sønnen Hans og da var den på 9-2-1½-½ hartkorn og under kronen.

Død i Veldbæk. Enken Kirsten blev 1669 lovet aftægt hos sønnen Hans i Veldbæk.

Anders Mogensen[redigér]

Kaptajn i militsen. Havde i nogle år Esbjerggård som vederlag og tog 1649 sin afsked.

1649 Niels Hansen (1595-1654)[redigér]

Broderen Joen Hansen var fæster i Gesing og broderen Søren Hansen var fæster i Ravnsbjerg, under Krogsgård. [3]

Gift med Maren Christensdatter (-1637) og som enkemand gift med Dorthe Christensdatter.

Boede tidligere i Sjælborg og var 1637 fæster eller forpagter af Sønderris, men flyttede nok derfra efter 1648, da en ny ejer tog ophold der.

Ifølge synsforretning 1649 bestod gården af 19 fag salshus, 15 fag ladehus, 16 fag vesterhus og 9 fag østerhus, og var temmelig forfalden.

1654 Dorthe Christensdatter (-1700)[redigér]

Datter af Christen Pedersen i Sjælborg, der 1621 blev herredsskriver for Slavs Herred med bopæl i Risbøl ved Hovborg og hvis gravsten er bevaret i Vorbasse Kirke. [4]

Gift 1637 med Niels Hansen og som enke gift med Peder Sørensen.

  • Christen Nielsen (-1659), efterlod ved sin død 45 sletdaler, som deltes mellem hans søskende og stedsøskende

1654 Peder Sørensen (-1690)[redigér]

Måske søn af Søren Jensen, som 1615 måtte flytte fra gården. Ejede et bol ved Spangsbjerg Mølle, som han muligvis havde overtaget fra faderen. Må være gift med enken mellem 1654-1660. [5]

I 1660 vurderedes gårdens bygninger til godt 30 sletdaler. I 1664 sattes gården til 9-2-0-0 hartkorn og var under kronen. Gården nævntes også 1678 i ekstraskatteregnskabet og 1680 blev den udlagt til ryttergods.

1686 Christen Pedersen Esbjerg (1661-1741)[redigér]

Gift ca. 1685 med Anne Christensdatter (1666-1737). [6]

Nævnt 1686 sammen med faderen på gården ved et syn af ryttergodset og nævnt 1688 med 10-4-3-2 ny hartkorn i fæste. Arvede faderens bol ved Spangsbjerg Mølle, som han 1710 solgte til Maturin Castensen.

Havde 10 børn, hvoraf mindst 7 blev voksne.

  • Niels Christensen Esbjerg (1685-1734), g. ca. 1708 med Maren Nielsdatter (-1749), enke efter fæsteren Jens Mortensen af en gård i Andrup, og havde 1709 overtaget halvdelen af gården der, sammen med svogeren Hans Lassen. Døde uden livsarvinger.
  • Dorthe Christensdatter (1697-173l), g. 1726 med Jens Nielsen, Veldbæk, han blev senere gift med en søster til svogeren Niels Jensen Spangsberg
  • Peder Christensen (1704-1757), se nedenfor
  • Mette Christensdatter (1708-1795), g. 1733 med Niels Jensen Spangsberg

1719 Fæstegård under forskellige ejere[redigér]

Kronen solgte 1719 på en stor auktion sit gods i Riberhus Amt.

1719 Ulrik Jørgensen Kaas (1677-1746)[redigér]

Admiral og ejer af Ølufgård.

1742 Maturin Castensen[redigér]

Sognepræst og provst i Jerne.

Købte 153 td. hartkorn af Ølufgårds bøndergods i 1742.

1748 Hans Hansen Kragh (-1750)[redigér]

Muligvis fra Varde. Gift med Margrethe Sofie Pahl (1706-1753). [7]

Blev 1739 hospitalsforstanderRibe Hospital.

Købte 1747 Ormsiggård i Forum og 1748 Esbjerggård af boet efter Maturin Castensen. [8]

Enken gift med Jens Ambrosii Nyborg.

  • Anne Margrethe Krag (1743-1829), g. med Nicolaj Lauridsen Bech, Hjemsted

1750 Niels Hansen Friis (-1779)[redigér]

Sognepræsten i Nordby.

1779 Hans Ditlev Friis[redigér]

Sognepræsten i Nordby. Solgte 1780 vistnok begge 2 Esbjerggårde.

1734 Dobbelt fæstegård, 1780 i selveje, 1820 adskilt[redigér]

Fæstegården bestod fra 1734 af 2 halvdele.

Ifølge en vurdering fra 1795 bestod Jens Nielsens ene halvdel af et 13 fag stråtækt salshus, heraf 7 fag tavlmur, resten lervægge, de 9 fag indrettet til beboelse, 4 fag kostald og høgulv, vest i gården lå et sidehus på 12 fag med klinede vægge med lidt sten imellem, indrettet til foderlo, hestestald, fåresti, fæhus samt vognport, desuden et ladehus mod nord på 12 fag, med tærskelo og korngulv.

Den anden halvdel vurderedes til 250 rd., havde 1 fag mere tavlmur, og havde indbygget 2 skabe (alkover?), men ladehuset var mindre, l0 fag. Denne halvdel udflyttede 1820.

Efter anlægslovens vedtagelse i april 1868 afsluttedes ekspropriationsforretningen 13. juli 1868, hvor staten erhvervede 33¼ td. land, med 19½ td. land fra den ene Esbjerggård, knap 8 td. fra den anden og 6 td. land fra gæstgiver Morten Spangsberg, Strandby Kro. Arealet afgrænsedes langs Englandsgade, Havnegade og og Højgade.

Søndre Esbjerggård (Gammelgård)[redigér]

Den oprindelige Esbjerggård, også kaldet Gammelgård, lå hvor der nu er jobcenter i Exnersgade, og ses på et kort fra ekspropriationen i 1868 og landinspektør Wilkens gadeplan fra 1870, men blev nedrevet 1874.

1734 Niels Jensen Spangsberg (1706-1780)[redigér]

Søn af Jens Christensen Spangsberg og Mette Sørensdatter i Spangsbjerg. Gift 1733 med Mette Christensdatter (1708-1795), datter af Christen Pedersen Esbjerg. [9]

Nævnt som fæster af gården fra 1734 sammen med svogeren, med hver sin ½-part.

1780 Christen Jørgensen (1717-1793)[redigér]

Søn af Jørgen Pedersen og Else Hansdatter Spangsberg i Novrup. [10] [11]

Gift 1740 med Appelone Pedersdatter (1720-1741), datter af Peder Christensen Spangsberg i Strandby. Som enkemand gift 1741 med Anne Christensdatter (1717-1793) fra Uglvig.

Fæstede svigerfaderens gård i Strandby, mod aftægt, men efter sin 1. kones død i barselseng, solgte svigerfaderen 1741 gården til Maturin Castensen, som må have solgt den til Morten Spangsberg, der 1784 solgte den til Christen Jørgensen, som i mellemtiden fortsat havde været fæster. Købte 1780 den ene af Esbjerggårdene af sognepræst Hans Ditlev Friis.

1793 Christen Christensen (1758-1822)[redigér]

Gift 1793 med Mette Sørensdatter (1772-1856) fra Uglvig. [12]

Arvede efter faderen, men boede vist ikke på gården og solgte den 1798 til svogeren.

Død i Strandby.

1798 Jens Nielsen (1748-1822)[redigér]

Gift 1771 med Edel Christensdatter (1748-1779) og som enkemand gift 1781 med Johanne Madsdatter (1749-1809) fra Lykkegård. [13]

Fæstede gården af svigerfaderen Christen Jørgensen, men 27. nov. 1780 afbrændte salshuset. og købte den 1798 med 5-2-1-2½ hartkorn for 290 rd.

1807 Niels Jensen (1773-1829)[redigér]

Gift 1824 med Lisbeth Hansdatter (1792-1862) fra Kvaglund. [14]

1834 Christen Pedersen (1812-1860)[redigér]

Søn af gårdmand Peder Christensen og Karen Pedersdatter i Uglvig. [15]

Var gårdmand i Esbjerg 1834, ved indgåelsen af ægteskabet.

1860 Appellone Madsdatter (1813-1879)[redigér]

'Abelone' var datter af Mads Jensen og Johanne Pedersdatter i Veldbæk. Enken indgik 1866 aftægtskontrakt med sønnen. [16]

1866 Peder Christensen (1842-1923)[redigér]

Gift 1869 med Marie Gejsing (1845-1938). [17]

Byggede 1869 'Nygård' på hjørnet af Torvegade/Nygårdsvej med 100 td. land. Flyttede senere til Hygum. Nygård købtes 1875 af et konsortium, senere af landinspektør Jens Peter Madsen og 1894 igen af et konsortium, som udstykkede den til byggegrunde og efter brand få år senere blev den nedbrudt.

1868 Albert Ludvig Gebhart (1837-)[redigér]

Også kaldet 'Louis'. Født i Berlin, men var ellers slagter i Kolding.

Indgik 15. maj 1868 for godt 10.000 kr. købekontrakt om 62 td. land og købte senere mere, så han havde over 100 td. land, der strakte sig over det meste af området mellem Kongensgade og Borgergade / Kirkegade og baneterrænet og desuden det meste af Torvet og Torvegade op til Nygårdsvej.

Gik 1877 konkurs efter at have anlagt eksportstald og købt et dampskib til Englands-eksporten. Forlod 1880 byen, men havde i 1890'erne en strid med et konsortium ledet af Th. Dahl, der uretmæssigt havde solgt noget af hans jord i Englandsgade til slagteriet.

Nordre Esbjerggård[redigér]

Halvparten af dobbeltgården, var en årrække fæstet af den ene af svogrene, og købtes vel af Søren Madsen Lykke til selveje, ligesom den anden part omkring 1780.

Det må være Mads Lykke Sørensen, som efter 1820 lod bygge nye gårdsbygninger på hjørnet af nuværende Exnersgade og Ribegade, hvorefter de 2 parter var helt adskilte. Den ny nordre gård med større gårdsbygninger end den gamle gård, ses på de omtalte kort og på et foto, men blev nedrevet omkring Niels Christensen Esbjerg's død 1895.

1734 Peder Christensen (1704-1757)[redigér]

Overtog vistnok 1734 fæste af halvparten efter faderen Christen Pedersen Esbjerg.

Gift 1738 med Kirsten Jensdatter.

1757 Kirsten Jensdatter (1717-1807)[redigér]

Fra Spangsbjerg.

1778 Søren Madsen Lykke (1751-1812)[redigér]

Søn af Mads Thomsen og Anne Sørensdatter, Lykkegård. [18]

1812 Mads Lykke Sørensen (1782-1838)[redigér]

Må have arvet gården 1812 og stået for adskillelsen og udflytningen mod nord efter 1820. [19] [20]

1838 Maren Nielsdatter (1787-1865)[redigér]

Datter af Niels Madsen og Edel Sørensdatter i Veldbæk. [21] [22]

Enken beholdte gården indtil 1848 hun solgte, men sad der vist som aftægtskone indtil sin død.

  • Søren Madsen (1820-1900), gårdmand i Toftnæs

1848 Niels Christensen Esbjerg (1819-1895)[redigér]

Søn af gårdmand Christen Nielsen og Anne Sørensdatter, Måde. [23]

Gift 1844 med Karen Jensdatter (1820-1862), datter af gårdmand Jens Pedersen, Måde. Som enkemand gift 1862 med Kirsten Christensdatter (1831-1907).

Var 1845 lejer af gården hos tanten og købte den vist 1848 for 1.860 kr.

Købte 1864 Niels Barkentins teglværk, og var medejer af Jerne Mølle og nogle småbåde, der mest sejlede varer til Fanø. Begyndte 1869 med at sælge byggegrunde til 'Varde-købmænd' og havde ved sin død frasolgt 130 grunde for ca. 150.000 kr.

Af børneflokken nåede 10 børn at blive voksne, deriblandt sønnerne:

  • 1. Christen Esbjerg (1845-1912)
  • 1. Jens Esbjerg (1846-1922)
  • 1. Mads Esbjerg (1848-1897)
  • 1. Niels Peder Esbjerg (1855-1916)
  • 1. Søren Esbjerg (1858-1934)
  • 2. Kristian Karl Esbjerg (1871-1946)