Om sørettens sagers udførelse

Skift til: navigering, søgning
1.

Alle sager, som af denne søhandel deres oprindelse have, eller og af denne søret dependere, skulle enten de angå indenlandske, eller udenlandske imellem hinanden, straks af enhver steds ordinære dommere foretages, og inden trende solemærker efter lovlig medfart og denne søret påkendes, og hvis nogen ikke skulle have den videnskab at kunne selv udføre sin sag, da skal øvrigheden på stedet, når han det begærer, straks forordne ham en ærlig og lovkyndig mand, som ham i sin sag for billig betaling kunne betjene.

2.

Indfalder tvistighed imellem dem, som inden skibsborde er, når nogen skade er tilføjet skib, eller gods, formedelst nogen officers, eller gemene, forseelse, og de, der vidne skulle, ikke kan afbi den ordinære tid, som de, hvilke det pågælder, kan personlig, eller ved deres fuldmægtige, være til genmæle, da må vidner edelig føres til tinge, eller for byfogeden i hans hus i trende dannemænds overværelse, på det sandheden kan komme for dagen, hvilket siden skal stå for fulde, med mindre nogen til sin befrielse straks på stedet, hvorved ulykken sket er, sig har forsynet med nøjagtig bevis, og attest taget hos næste steds øvrighed, at skaden ikke skete af nogens forsømmelse, eller forseelse, hvor da øvrigheden på stedet alvorlig skal formane de vedkommende, at de den bare sandhed udsige, og der hos på det flittigste erkyndige sig om sagens beskaffenhed samt hvad vind og vejr på de tider har været, og hvorledes sejladsen er holden, hvilket alt sammen i samme tingsvidne, eller dokument, udførlig skal indføres, hvorimod siden ikke lettelig må føres andre vidner.