Øluf Hovedgård

(Omdirigeret fra Birgitte Sofie Kaas)
Skift til: navigering, søgning

Ølufgård, Ølufgårdsvej 33, V. Nebel sogn ved Esbjerg. [1] [2]

Kronen[redigér]

Det ældste der vides om Øluf By er vistnok, at her lå 3 gårde, som hørte under Kronen.

1583 Niels Pedersen Glambek (-1593)[redigér]

Søn af Peder Christensen Glambek (-1554) og Gunder Olufsdatter Staverskov, til Stubberup, Højen sogn. Gift med Mette. [3]

Oprettede hovedgården Ølufgård 1583 ved at mageskifte Stubberup til Kronen, for at få de 3 gårde i Øluf By, som derved nedlagdes.

Stolestaderne i Vester Nebel Kirke opsattes 1585 og en herskabsstol, der før stod i tårnrummet men nu står forrest i søndre stolerad, bærer hans navn. Begravet enten i en gravkrypt under koret eller i en åben begravelse i tårnrummet, sidstnævnte fjernedes 1850. [4]

1593 Fasti Olufsen Staverskov Glambek (-1607)[redigér]

Brorsøn til Niels Pedersen Glambek og søn af Oluf Pedersen Staverskov (Glambek) og Anne Bang. Denne del af Glambek-familien brugte mest navnet Staverskov. Faderen var ridefoged på Riberhus og havde Donneruplund (vistnok i Klovborg sogn) og Hennegård. [5]

Død i Åbjerg, Brenderup sogn på Fyn.

1607 Christence Staverskov Glambek, f. Mogensdatter Krag (-1657)[redigér]

Datter af Mogens Nielsen Krag og Sophie Nielsdatter Juel til bl.a. Agerkrog og Sønderris.

Fasti Olufsen Staverskovs enke bekostede 1616 altertavlen og 1654 prædikestolen til Vester Nebel Kirke. Havde vistnok Ølufgård igen efter sønnernes død, indtil 1637.

1625 Oluf Fastisen Staverskov Glambek (-1626)[redigér]

Mageskiftede 1625 med Christen Krag, måske mentes moderen, med faldt i Slaget ved Lutter am Barenberg. [6]

1637 Sofie Fastisdatter Staverskov Glambek, g. Kruse og Udsen[redigér]

Gift 1625 med enkemanden Otte Kruse (-1628) til Balle (muligvis ved Bredsten), der 1. gang var gift med Magdalene Tygesdatter Krabbe. [7]

Havde Donneruplund ved Give, da hun som enke blev gift 1635 med enkemanden Laurids Ebbesen Udsen (1559-1646) til Tulstrup ved Hammel, lensmand 1602 til Københavns Slot, 1608 til Skanderborg Slot. Havde også en overgang bl. a. Lyngballegård og Ristrup ved Sabro. [8] [9]

Laurids måtte løskøbe sig under Kejserkrigen for 7.000 rd. Han døde på Saltø ved Næstved og bisattes i Århus Domkirke i sit gravkapel med sine 3 hustrur. Sofie Staverskov broderede i sin lange enkestand et smukt bevaret tæppe med adelsvåben og levede endnu 1668. Gravkapellet åbnedes 1998. [10] [11]

1664 Margrethe Sehested, f. Redtz[redigér]

Enke efter Malthe Sehested til Rydhave i Ryde sogn ved Holstebro.

Niels Nielsen (1636-1708)[redigér]

Ejeren af Endrupholm forpagtede Ølufgård.

1697 Jørgen Grubbe Kaas (1643-1711)[redigér]

Amtmand over Bøvling Amt. [12]

1707 var Mogens Christensen (-1738) forpagter. Ejede senere Sønderris.

1711 Birgitte Sofie Kaas, f. Maltesdatter Sehested (1644-1721)[redigér]

Enken havde også Vinderup Hovgård og Rydbjerggård. Bortforpagtede. [13]

1719 Ulrik Jørgensen Kaas (1677-1746)[redigér]

Gift 1715 med Sofie Rubring (-1724) og som enkemand gift 1726 med Mette Sørensdatter Mathiesen (1694-1770), datter af klokker Søren Matthiesen ved Trinitatis Kirke (København). [14]

Modtog ved overtagelsen 1719 eller 1720 et stort pantebrev af søhelten Peter Wessel Tordenskiold. Boede på Ølufgård med sin 1. kone, men ikke med den sidste.

Ølufgård sattes 1741 på auktion af Peter Wessel Tordenskiolds arvinger.

Blev senere admiral. Stiftamtmand i Bergens Stift. Begravet i Herlev Kirke.

1741 Søren Christensen Rygård (-1768)[redigér]

Ejer af Hesselmed.

1742 Jens Nielsen Windfeld (1694-1770)[redigér]

Søn af Niels Hansen Windfeld og Ursula Jensdatter, Kærbøl. Gift 1725 med Ingeborg Lauridsdatter, datter af Laurids Frandsen og Edel Termansdatter, Darum. [15]

Forpagtede Ølufgård fra ca. 1736 og købte den 1742.

1755 Henrich Ernst Sørensen Bjerrum Schølvad (1719-1789)[redigér]

Søn af herredsfoged Søren Clemmensen Bjerrum, Skølvadgård, Jernved.

Var 1745-1774 herredsfoged i Gørding-Malt-Skads Herreder.

Efter hans død 1789 afholdtes auktion, hvor fæstegodset frasolgtes til de respektive fæstere.

1789 Peder Jakob Hygom (1753-)[redigér]

Søn af justitsråd Jacob Pedersen Hygom, Hanstedgård og Sneumgård. Gift med Mette Marie Bechmann (1760-). [16]

Ejede indtil 1784 Timgård. Købte på auktionen 1789 selve Ølufgård med afbyggersteder.

Kancelliråd. Fik 1791 tilladelse til udparcellering af hovedgårdsjorden til forskellige fæstere og til oprettelse af nye gårde.

1796 Carl Christian Vilhelm von Irminger (1745-1797)[redigér]

Ritmester, svoger til Peder Jakob Hygom. [17]

1797 Cathrine Velleja Irminger, f. Hygom (1751-)[redigér]

Datter af Jacob Pedersen Hygom, Sneumgård. Enke efter Carl Christian Vilhelm von Irminger

1799 Christen Fabricius (1750-1804)[redigér]

Forvalter for enken og gift 1799 med hende.

1800 Hans Ibsen Windfeld (1748-1816)[redigér]

Gift 1786 med Mette Hansdatter (1756-1837). [18] [19]

Beboede Lundgård, Nørre Farup og købte 1800 Ølufgård med tilbageværende 9 td. hartkorn. Lod ca. 1805 bygge stuehuset, som stod indtil 1955.

1807 Hans Hansen Vindfeld (1776-1826)[redigér]

Født på Lundgård, Nørre Farup. Forpagtede 1800 Ølufgård af faderen og købte den 1807.

Gift 1803 med Anne Christensdatter Lykke Spangsberg (1786-1812), datter af Christen Lykke Spangsberg, Sønderris.

1825 Hans Hansen Windfeld (1806-1873)[redigér]

Proprietær. [20] [21] [22]

1873 Sidsel Marie Windfeld, f. Møller (1806-1891)[redigér]

Datter af Christian Møller og Ane Kirstine Breinholt, Kabbel, Nørlem sogn ved Lemvig. Gift 1828. [23] [24]

Enken ansatte sønnen Christen som bestyrer og var fra 1880 hans husbestyrerinde indtil hun gik på aftægt 1886.

1878 Christen Hansen Windfeld (1840-1924)[redigér]

Bestyrede Ølufgård for moderen fra faderens død og efter overtagelsen 1878 var hun husbestyrerinde indtil hun 1886 gik på aftægt. Repræsentant for Brandforsikringen Jylland fra 1881 til dens nedlæggelse 1900. Valgt 1885 som medlem af Ribe Amtsråd. Modtog 1900 dannebrogskorset. [25]

Flyttede 1910 til Frederiksberg og solgte Ølufgård 1911 til et udstykningskonsortium.

1911 Udstykningskonsortium[redigér]

Udstykningskonsortiet frasolgte jord til oprettelse af Ny Ølufgård og 5 statshusmandsbrug. Tilbage til Ølufgård var ca. 140 td. land.

1912 Laust Hansen (1872-1929)[redigér]

Søn af gårdmand Hans Nielsen og Else Marie Lauridsen, Hissellund, Gørding sogn. Gift med Jensine Lauridsen (1864-1939) fra Vilslev sogn.

Boede først i Nørre Tange ved Gørding. Rev 1919 de gamle avlsbygninger ned og byggede nye udlænger.

  • Hans Nielsen Hansen, Forumgård
  • Laurids Peter Hansen, Forum Vestergård

1929 Ny ejer[redigér]

1936 Kristen Kristensen og Henny[redigér]

Gift 1937. Byggede nye avlsbygning og byggede 1955 nyt stuehus.

1992 Graves Lauridsen[redigér]