Tim Hovedgård

(Omdirigeret fra Frans Rantzau de Linde)
Skift til: navigering, søgning

Timgård, Tim Kirkevej 13, Tim sogn mellem Ringkøbing og Ulfborg.

[1] [2] [3]

Conradus Frands (-1291)[redigér]

Gravsten i Tim Kirkes våbenhus. [4]

1310 Niels Eriksen Gyldenstjerne (-1320)[redigér]

Søn af Erik Knudsen Gyldenstjerne og Gert Engelsdatter af Drefeld. Nævnt 1310.

Ifølge gravsten i Tim Kirkes våbenhus fra ca. 1320 gift med Mette Lantved af slægten Banner.

Skal have været gift med Ellen/Edel Pedersdatter Saltensee (1280-), der også var gift ca. 1305 med væbner Peder Skram (1285-1320) til Mattrup ved Klovborg og med Ugod Torstensen Rotfeld (-før 1370) til Bratskov ved Brovst. [5] [6]

Erik Nielsen Gyldenstjerne[redigér]

Marsken omtaltes endnu 1360 til Ågård ved Fjerritslev og havde vel også Timgård.

Gift med Cæcilie Pedersdatter Vendelbo (1315-). [7]

Niels Eriksen Gyldenstjerne (-1388)[redigér]

Til Ågård og Store Restrup mellem Nibe og Ålborg. Havde vel også Timgård.

Gift med Christina til V. Assels og DueholmMors. Hun var vist enke 1388.

Gyldenstierne-slægten delte sig i 3 linjer. [8]

Erik Nielsen Gyldenstjerne (1382-1455)[redigér]

Gift ca. 1415 med Gørvel Andersdatter Lunge, datter af Anders Olufsen Lunge til Toksværd ved Præstø. [11] [12] [13]

Var 1409-1443 lensmand på Riberhus og fra 1444 Ålborghus. Rigshofmester.

Havde også Demstrup ved Randers Fjord, Estvadgård ved Skive og muligvis Moesgård ved Århus 1425-1455 efter faderen.

1455 Niels Eriksen Gyldenstjerne (-1484)[redigér]

Gift med Mette Jensdatter Banner. [16]

Ejede også Landting, Ejsing sogn ved Vinderup og Lyngbygård ved Kristianstad i Skåne. [17]

1486 Peder Nielsen Gyldenstjerne (-1509)[redigér]

Overtog ved skifte 1486 Timgård og gods i Hjerm Herred. [18] [19]

Gift med Regitze Bille, datter af Torbern Bille og Sidsel Lunge, SøholmStevns.

Muligvis død 1492.

1509 Knud Pedersen Gyldenstjerne (1480-1552)[redigér]

Blev 1517 lensmand til Ålholm, men anklagedes for at have været sin fætter Torben Oxe behjælpelig ved det formodede giftmord på Dyveke Sigbrittsdatter og faldt i Christian 2.'s unåde.

Gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand (-1575), datter af Jens Holgersen Ufstand (-1523), Glimmingehus ved Simrishamn og arvede derved Lyngbygård i Skåne, som var afbrændt. [20]

Var 1523-1531 og lensmand på Kalundborg Slot og fra 1531 Nykøbing SlotFalster. Var 1532 med til at føre Christian 2. til Sønderborg Slot og viste da sin råhed. Blev 1536 igen lensmand på Kalundborg Slot og fik 1549 opsynet med Christian 2. Lod mor Sigbrit's ligsten opstille i porten på Timgård, den er nu på Nationalmuseet.

1552 Peder Knudsen Gyldenstjerne (1533-1594)[redigér]

Opdraget sammen med Frederik 2. af Hans Svaning. [21] [22] [23]

Fik 1560 Hind Herred og Ulfborg Herred i forlening og beholdt dem til sin død. Blev 1572 også lensmand til Båhus nord for Gøteborg og byttede 1576 det til Vestervig Kloster.

Var ritmester under Den Nordiske Syvårskrig og deltog bl.a. i slaget ved Svarterå og i Daniel Rantzaus vinterfelttog. Hjembragte fra en svensk kirke den klokke, der nu sidder i Tim Kirkes tårn.

Blev 1575 rigsmarsk.

Lod i 1580'erne på voldstedet med dobbelte voldgrave opføre et firefløjet renæssanceanlæg med 3 tårne, vistnok af sten fra Vestervig Kloster.

Pyt!, sagde Per til kongen (Christian 4.) under en væddeløbskørsel på Timgård. Var ugift.

1594 Axel Knudsen Gyldenstjerne (1542-1603)[redigér]

Gift 1571 med Karine Knudsdatter Gyldenstjerne (1542-1596), datter af biskop Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Podebusk, Gammel EstrupDjursland. [24] [25] [26]

Arvede 1573 Irup i Thy efter svigermoderen og 1575 Lyngbygård i Skåne.

Forlenet 1571 til Ø Nonnekloster ved Brovst, 1572 til Voergård ved Dronninglund, senere Landskrone Len og Villand Herred i Skåne og blev 1588 statholder i Norge og lensmand på Akershus.

Død på Gotland, på vej hjem fra Moskva, begravet i Visby.

1603 Knud Axelsen Gyldenstjerne (1573-1636)[redigér]

Gift 1602 i Trondhjem med Øllegård Huitfeldt (1582-1619) til Mullerup på Sydfyn, datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis. [27] [28]

Var 1612 med på en ekspedition ved Varberg, hvor han brændte 3 sogne og en herregård. Blev samme år lensmand til Hald Hovedgård, som han havde til sin død, bortset fra 1627-1629, da han var flygtet til København.

Arvede også Lyngbygård i Skåne, hvor han var født.

Epitafium i Tim Kirke, førhen i et nu nedlagt gravkapel mod syd.

Mogens Clausen Sehested (-1657)[redigér]

Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke, Riberhus. [29] [30]

Ejede Mullerup.

1657 Niels Mogensen Sehested (1634-1681)[redigér]

Gift med Christense Henriksdatter Lindenov.

Peder Mathiesen var 1665-1666 forpagter af Timgård, fra 1668 på Lundenæs og Brejninggård. [32]

Var fra 1678 amtmand over Lundenæs og Bøvling Amter.

1681 Jens Mogensen Sehested (1640-1685)[redigér]

Oberst. [33]

1685 Sophie Sehested, f. Gyldenstjerne (1655-1730)[redigér]

Datter af Erik Hardenberg Henrikssen Gyldenstjerne og Brita Fredriksdotter Reedz, Holmgård, Moberg. Jens Mogensen Sehesteds enke. [34]

1722 Niels Jensen Sehested (1685-1745)[redigér]

Havde Timgård senest 1722. [35] [36]

Mogens Kristensen Thim var 1731 forpagter. [37]

1745 Elisabeth Sehested, f. Andersdatter Skeel (1696-1760)[redigér]

Datter af Anders Skeel (1665-1702) og Sophie Amalie Vind (1668-1743), Mullerup på Sydfyn. Gift 1718 med Niels Jensen Sehested. 14 børn. Som enke gift 1747 med enkemanden Casper Wessel (1693-1768).

Overtog 1730 Broholm ved Gudme, hvor familien boede.

1752 Holger Nielsen Sehested (1735-1811)[redigér]

Gift 1755 med Edel Margarethe Christoffersdatter von Gersdorff (1734-1778), ældste datter af Christoph Frederik von Gersdorff og Margrethe Rosenørn til Kjærgård. [38] [39] [40]

Ejede 1752-1756 Timgård, Billesbølle i Fjelsted sogn på Vestfyn, 1766-1768 Jungetgård i Salling, 1780-1792 Herningsholm, Vennergård og Bjerre (vistnok Åle sogn).

Var 1752 elev på Sorø Akademi og hofjunker. Blev senere assessor i Hofretten, etatsråd, og kammerherre. Død i Åle sogn.

Peder Sørensen (1705-1760) var ridefoged og birkedommer, men men fortsatte efter 1756 kun som birkedommer. [41]

1756 Frans Rantzau de Linde (1681-1765)[redigér]

Søn af storgodsejeren Christen de Linde og Dorothea Nielsdatter, Holstebro, adlet 1704. Gift med Helene von Bassen (-1715).[42] [43] [44] [45] [46]

Ejede Pallisbjerg, Staby sogn efter faderen. [47]

  • Elisabeth Dorothea de Linde (1714-1770), g. 1734 med Christian Daniel Friedenreich
  • Lars Christensen (1736-1785), vistnok hans uægte barn med tjenestepigen Kristine Jepsdatter, hun blev siden gift med en gårdmand. Lars blev sognedegn i Staby, g. 1777 med Mariane Eriksdatter Nørgård og efterlod bl.a. sønnen Frants Rantzau (1783-1814), guldsmed i Holstebro.

1756 Christian Daniel Friedenreich (1711-1780)[redigér]

Søn af Janus Friedenreich (-1755) og Anna Margrethe de Linde, Palstrup.

Franz de Friedenreich (1736-1780)[redigér]

Major. Ejede også Palstrup og Herningsholm. Vistnok død i Vrads. [48]

1777 Jacob Pedersen Hygom (1724-1781)[redigér]

Ejede 1764-1770 Sneumgård. Købesum 24.000 rd. Var også forstander på Hanstedgård ved Horsens og justitsråd.[49]

Peder Jakob Hygom (1753-)[redigér]

Fik 1784 bevilling på 6 broer ved Timgård. [50]

Ejede 1789-1796 Ølufgård. Kancelliråd. [51]

1784 Søren Lauridsen Tang (1743-1795)[redigér]

En ud af 12 børn af fæsteren på Nørtang i Ulfborg sogn, Laust Christensen og Maren Pedersdatter Tang. [52]

Overtog 1784 eller 1785. Købesum 28.000 rd. Købmand i Ringkøbing og kancelliråd.

Købte 1786 Nørre Vosborg for 77.000 rd. sammen med broderen købmand Peder Tang, der 1789 blev eneejer. [53]

Var 1787 ugift. Arvingerne solgte 1797.

1797 Hans Hansen (1738-)[redigér]

Søn af Hans Hansen og Anna Pedersdatter. Gift med Cathrine Windfeld (1750-), datter af Jep Windfeldt. [54]

Købesum 41.200 rd.

Oprettede 1799 arvedisposition om 10.000 rd. for børnene. [55]

  • Marie Cathrine Hansdatter, Vinderslevgård?
  • Hans Hansen (1773-)
  • Apelone Hansdatter (1774-), Langballe
  • Bartrum Hansen (1778-)

1798 Hans Jacob Lindahl (1763-)[redigér]

Landvæsenskommissær og byfoged i Lemvig, hvor han boede 1801. Blev skilt 1796 fra Charlotte Amalia Wismond.

Købesum 58.000 rd. I 1801 beboedes hovedgården af landrytter Ole Peiter Godsksen (1773-).

Frasolgte 1806 en stor del af godset til fæsterne, der blev selvejere, og lod den gamle hovedbygning nedrive.

Lars Lassen[redigér]

Var vistnok landkommissær 1818. [56]

1829 Bertel Rindum Strandbygård (1774-)[redigér]

Vistnok søn af købmand Jens Bjerg Rindum og Anne Cathrine Olufsdatter, Sønder Holmgård i Sønder Lem sogn. Hun blev som enke gift 1782 med købmand Niels Lauridsen Rindum, Ringkøbing, men var enke igen 1801 og da var Bertel Rindum ugift og 27 år. [57] [58]

Strandbygårdslægten ejede senest 1834 Svendsholm i Staby sogn. En anden Bertel Rindom Strandbygaard (1808-), g. med Mette Lægård, var gårdejer i Vedersø Kirkeby.

1829 August Otto la Cour (1795-)[redigér]

Boede 1820 på Svendsholm i Staby sogn, omkring 1827 på Øgelstrup ved Ulfborg og ejede mindst 1829-1840 Timgård. [59]

  • Christiane Dorthea la Cour (1818-1900), g. 1845 med Niels Peter la Cour (1812-1856), Stensmark ved Grenå.
  • Christine Cathrine la Cour (1820-1902), g. 1845 med Johannes Georg la Cour (1815-1856), sognepræst på Helgenæs
  • Louise Nielsine la Cour (1827-1917), g. 1858 med Gomme Frederik Brandt (1814-1868), præst 1847 i Henne og Lønne, 1856 i Storring, Stær og Galten.
  • Niels Peter Georg la Cour (1834-1909), g. 1862 med Christine Char­lotte la Cour. Oberst. Bosat bl. a. i Århus.
  • Janus Andreas Bartholin la Cour (1837-1909), landskabsmaler, ugift. [60] [61] [62]

Andreas Carl Koefoed (1795-1879)[redigér]

Søn af Conrad Daniel Koefod og Sophie Dorothea Fridsch, Ribe. Gift 1821 med Ingeborg Lassen (1799-1882), datter af overkrigskommissær Henning Gynther Lassen og Maria Borgen. Mindst 4 børn. [63]

Svigerfaderen ejede 1804 Østergård i Salling, 1806 Lindholm, en parcel af Timgård vest for Tim by, 1807 Skrumsager som udparcelleredes, og 1809 Åbjerg ved Vedersø Kirke.

Ejede i det mindste 1834-1840 'hovedgården' Lindholm, inden han overtog Timgård. Justitsråd. Landvæsenskommisær. Boede sidst på gården Aldershvile overfor Ringkøbing Mølle.

  • Conrad Koefod (1822-)
  • Henning Gynther Koefod (1823-1901)
  • Jens Katborg (1843-1922), uægte barn med tjenestepigen Anna Margrethe Jensen. [64]

1865 Søren Hansen Nørgaard (1819-1899)[redigér]

Søn af gårdejer Hans Nørgård og Karen, Nørgård i Ulfborg sogn. [65]

Ejede først Muldbjerg mølle i Hover sogn ved Spjald, da han senest 1865 købte Timgård.

Kaldtes 1890 proprietær.

1899 Anne Marie Hansen, f. Christiansen Weiss (1820-)[redigér]

Visnok datter af Niels Christiansen Weiss, No sogn.

Mindst 5 børn. Slægtsbog for efterkommerne.

Hans Nørgård Hansen (1859-)[redigér]

Var 1901 bestyrer og ugift, købte senere. [66]

1909 A. Madsen[redigér]

1954 H. H. Vounlund[redigér]

Hans Erik Danielsen[redigér]