Nørre Vosborg Hovedgård

(Omdirigeret fra Jens Hermansen Juel)
Skift til: navigering, søgning

Vembvej 35, Ulfborg sogn. [1] [2] [3] [4]

Indholdsfortegnelse

Vosborg[redigér]

Kaldtes også 'Oseborg' og lå på den sydlige side af Storåens gamle udløb i Nissum Fjord indtil 1532, hvor også Sønder Vosborg lå ca. 1551-1593.

Kronen[redigér]

Tilhørte 1299 Erik Menved.

1340 Niels Bugge (1300-1358)[redigér]

Søn af Bugge Nielsen til Hegnet. Gift med Lisbeth Palnesdatter Juul, datter af marsk Palne Jonsen Juul og Elne Nielsdatter Lendi af Troldorp, som enkemand gift med Ingeborg Vendelbo. [5] [6] [7]

Skal omkring 1340 have grundlagt Vostrup som sin rette fædrende borg.

Ejede bl.a. også Hald, Støvringgård, Lundholm ved Skagen og muligvis Estrup og Spøttrup. Dræbt i Middelfart ved nytårstid 1359.

1358 Ingeborg Bugge, f. Petersdatter Vendelbo[redigér]

Niels Bugges enke holdt først skifte efter ham 1388. [8]

1388 Niels Vendelbo[redigér]

1390 Christen Vendelbo[redigér]

Marsk. [9] [10]

1399 Preben Podebusk[redigér]

Enkemand fra Egholm på Sjælland. [11] [12]

Levede endnu 1425 og enken Ingeborg muligvis endnu 1459.

1430 Claus Podebusk (-1477)[redigér]

Gift med Jytte Eversdatter Moltke. [13] [14]

Døde midt i 1470'erne.

1477 Predbjørn Clausen Podebusk (1460-1541)[redigér]

Nævntes 1. gang 1477 'af Osborg'. [15] [16]

Gift med Vibeke Rosenkrantz (-1506), datter af Erik Ottesen Rosenkrantz til Bidstrup og som enkemand med Anne Mouritsdatter Gyldenstierne.

Rigsråd.

  • 1. Anne Predbjørnsdatter Podebusk (-1542?), g. med Holger Ulfstand til Skabersø

Anne Podebusk, f. Mouritsdatter Gyldenstierne (-1545)[redigér]

Gift med den rige Oluf Stigsen Krognos til Krapperup og Bollerup og som enke med Predbjørn Podebusk. [17] [18]

Til Ågård og Bregentved.

Skiftet efter Predbjørn Podebusks og Annes død 1545 afholdtes først 1548, hvorved Vosborg tilfaldt svigersønnen Knud Henriksen Gyldenstjerne og barnebarnet Gregers Holgersen Ulfstand i fællesskab. De delte 1551 Vosborg i Nørre Vosborg og Sønder Vosborg, men beholdt i fællesskab enge, fædrift og fiskeri.

1551 Nørre Vosborg[redigér]

Opført 1 km. nordøst for den oprindelige Vosborg efter dens ødelæggelse under stormfloden 1532.

1545 Knud Henriksen Gyldenstjerne (-1568)[redigér]

Den sidste katolske biskop i Fyns Stift. [19] [20]

Afkøbte 1550 Oluf Munk til Tvis Kloster hans gods i Ulfborg sogn, bl.a. Skærum Møllegård ved Storå og Skærum Kapel, der senere blev nedbrudt og hvis tømmer i dag indgår i Nørre Vosborgs østre fløj.

1568 Jytte Gyldenstjerne, f. Predbjørnsdatter Podebusk (-1573)[redigér]

Gift ca. 1529 med rigsråd Niels Lavesen Brock (-1534) til Gammel Estrup, som faldt i slaget ved Svenstrup. Som enke gift med biskop Knud Henriksen Gyldenstjerne.

1573 Predbjørn Knudsen Gyldenstjerne (1548-1616)[redigér]

Gift med Birgitte Rosensparre og som enkemand gift 1589 med Mette Eriksdatter Hardenberg (-1629) fra Skovsbo ved Kerteminde, som de arvede 1609. [21]

Rigsråd fra 1596.

Ansatte 1604 Hans Iversen Wandal som hovmester for sine 3 sønner. De foretog 1607-1613 en 7-årig Europarejse. Wandal udnævntes 1617 af kongen som biskop i Viborg.

Bisat med sine 2 hustruer i Ulfborg Kirke. Mette Hardenberg tilbragte sine sidste år på Skovsbo.

1616 Knud Predbjørnsen Gyldenstjerne (1591-1638)[redigér]

Måtte tynget af gæld sælge. [22]

1626 Jens Hermansen Juel (1580-1634)[redigér]

Født i Refstrup, vistnok Sønder Lem sogn. Til Kjeldgård. [23]

Blev 1616 rigsråd og 1618 statholder i Norge, hvor han stillede sig i spidsen for et kompagni, der 1627 overdrog den nystartede sølvmine i Kongsberg til kongen. Blev 1629 forlenet med Ålborghus og 1631 i stedet med Bøvling.

1634 Ide Juel, f. Hansdatter Lange (-1649)[redigér]

Gift 1610 med Jens Hermansen Juel. Enken ejede 1638 desuden Åbjerg, Udstrup og Stenumgård, ialt 1.494 td. hartkorn.

Skal 1642 have opført bindingsværks-længen og genopførte ladegården efter lynnedslag 1647.

Omkom ved en ulykke.

1649 Ove Bjelke (1611-1674)[redigér]

Kansler i Norge.

Gift 1642 med Maren Juel (-1643), som enkemand gift 1647 med Regitze Gjedde (1629–1657) og som enkemand gift 1660 med Hedvig Lindenow (1635–1678).

1674 Joachim Frederik Vind (-1687)[redigér]

Fra Gundestrup i Skåne.

Solgte et par måneder før sin død til ejeren af Sønder Vosborg.

1551 Sønder Vosborg[redigér]

Opført samme sted som det oprindelige Vosborg, eller måske snarere på dens ladegårds plads.

1545 Gregers Holgersen Ulfstand[redigér]

Søn af Anne Predbjørnsdatter Podebusk og Holger Ulfstand til Skabersø i Skåne.

1594 Sønder Vosborg[redigér]

Efter ødelæggelserne under stormfloden ved juletid 1593 flyttedes Sønder Vosborg ca. 1 km mod øst.

1799 Proprietærgård[redigér]

Herregården nedlagdes 1799.

1687 Herman Frans von Swanewedel (-1697)[redigér]

Var ejer af Sønder Vosborg og fra 1687 Nr. Vosborg, ialt 455 td. hartkorn. [24]

Oberst og generalmajor, deltog i Skånske Krig.

1697 Christence von Swanewedel, f. Dyre (-1705)[redigér]

Enken fik eftergivet 300 rd. i skat. [25]

Arvingerne satte Nr. Vosborg på Auktion, men beholdte Sønder Vosborg.

  • Katr. Marg. Schwanewede, fik 1705 tilladelse til på auktion at sælge sin ⅓ af Sønder Vosborg. [26]
1700 Simon Andersen[redigér]

Forpagter.

1706 Niels de Leth (-1711)[redigér]

Købte Nørre Vosborg med 200 td. på auktion.

Adlet 1708.

1711 Maren de Leth, f. de Linde (-1755)[redigér]

Datter af den rige Christen de Linde.

Niels de Leths enke.

1745 Henrik Johan de Leth (1702-1754)[redigér]

Opdyrkede kær og hede, og anlagde teglværk, men kaldtes en 'bondeplager'. [27]

1754 Sophie Kirstine de Leth, f. de Linde (1715-1787)[redigér]

Gift 1730 med sin fætter Henrik Johan de Leth. [28]

1757 Christen Linde de Leth (1731-1778)[redigér]

Gift med Marie. [29]

Blev 1761 landsdommer og senere byfoged i Holstebro og herredsfoged i de 2 tilliggende herreder.

Styrtede 1778 af hesten på vej hjem fra Holstebro og døde.

1778 Henrik Johan de Leth[redigér]

1779 Christen Linde Friedenreich (-1786)[redigér]

Ejede desuden Sønder Vosborg og 4 andre hoved- og avlsgårde, på ialt 1.550 td. hartkorn.

Ugift. Efter hans død solgtes det hele for ialt 170.000 rd.

1787 Peder Tang (-1826)[redigér]

Søn af Laust Christensen og Maren Pedersdatter Tang. Gift 1766 med Mette Bagges Kjær (1742-1767), hvis smukke brudekjole er bevaret. Mette døde 2 uger efter sønnens fødsel af barselsfeber og blev begravet under gulvet i Ringkøbing Kirke. [30]

Peder Tangs far Laust Christensen, der var fæster under Nørre Vosborg på gården Nørtang i Ulfborg sogn, måtte 1750 pga. stavnsbåndet købe fripas for 100 rd. og en eng, så sønnen kunne gå i købmandslære i Ringkøbing.

Købesum 77.000 rd. for Nørre og Sønder Vosborg.

Iværksatte omfattende restaurerings- og byggeaktiviteter på Nørre Vosborg. Nedrev 1788 ladegården fra 1647, der var blevet meget brøstfældig, og genopførte den i anselig størrelse, som den ses endnu. Byggede 1790 porttårnet.

Broderen Søren Lauridsen Tang (1743-1795), der fra 1784 ejede Timgård, var 1787 også skrevet som ejer, men 1793 udstedte han en erklæring, at han aldrig havde eller havde haft del i Nr. Vosborg. [31]

1797 Niels Kiær Tang (1767-1814)[redigér]

Landvæsenskommissær og kammerråd.

1814 Marie Cathrine Tang, f. Meinert (1776-1855)[redigér]

Datter af Andreas Evald Meinert og Maren Kirstine Noe. Gift med Niels Kiær Tang og som enke gift 1816 med enkemanden Conrad Daniel Koefoed. [32]

1816 Conrad Daniel Koefoed (1763-1831)[redigér]

Var stiftprovst og blev 1825 biskop i Ribe. [33] [34]

1824 Peder Tang, Christian Noe Tang og Andreas Evald Meinert Tang[redigér]

Brødrene overtog 1824 Nørre Vosborg, dog uden tiender og gods.

Til Peder Tang byggedes 1853 'Vosborglille'.

1826 Andreas Evald Meinert Tang (1803-1868)[redigér]

Købte 1826 sine brødre ud og af stedfaderen 80 td. hartkorn og 6 tiender, og andet gods der tidligere var solgt fra, således at gården 1834 igen var en komplet hovedgård, så længe han ejede den. [35]

Etatsråd. Foretog mange ombygninger og udvidelser af hovedbygningen.

1868 Marie Elisa Tang, f. Fenger (1807-1885)[redigér]

Datter af sæbefabrikant Johannes Fenger og Christine Lorenze Meinert. Gift 1837 med Andreas Evald Meinert Tang.

1877 Henrik Stampe Valeur (-1880)[redigér]

Bryggeriejer. Anlagde 20 ha. plantage nordøst for gården, ned mod Storåen.

1880 Christine Lorentze Stampe Valeur, f. Tang (-1923)[redigér]

Frasolgte 1905 Skærum Mølle og Vosborg teglværk.

1923 Peter Niels Andreas Tang Barfoed og Anna Tang Barfod[redigér]

Søsterbørn til Christine Lorentze Tang, overtog som forskud på arv.

Anna var skoleinspektør og ugift.

1931 Peter Niels Andreas Tang Barfoed[redigér]

Fra 1931 eneejer.

1946 I. Lundgård og Th. Sørensen[redigér]

Ejendomshandlere. Udstykkede enkelte arealer.

1946 Janus Frederik Krarup (-1966)[redigér]

Oldebarn af Niels Kiær Tang.

Ejer af Nordfeld og overretssagfører.

Genrejste den søndre avlslænge efter brand 1949.

1966 Margrethe Krarup[redigér]

Enken.

1970 Henrik Haubroe (1915-)[redigér]

Uddannet speditør. Stiftede 1946 firmaet ArSiMa (Arbejds Sikkerheds Materiel) i København.

2004 Ejendomsselskabet Realea[redigér]

Jordtilliggende 216 ha.