Om jøder og tatere

Skift til: navigering, søgning
1.

Ingen jøde må sig her i riget ind begive, eller sig finde lade, uden kongens særdeles lejdebrev under tusinde rigsdalers straf af hver person, som uden forskreven lejdebrev betrædes.

2.

Hvo som nogen jøde angiver og kongens amtmand anviser, skal have derfor hver gang et halvt hundred rigsdaler.

3.

Tatere, som omløbe og besvige folk med deres bedrageri, løgn, tyveri og trolddom, skulle af stedets øvrighed pågribes, hvor de kunne befindes, og alt hvis de have med at fare dem fratages, og deres anførere på livet straffes, og de andre inden vis tid at rømme riget fra næste steder de kunne udkomme, og hvis de efter den tid spørges, eller overkommes, kunne her i riget, da som deres anførere at straffes på livet, og hvo dem huser, eller herberger, bøde til sit herskab for hver nat og for hver person, som den der huser fredløse.