Viborg Domkirke

(Omdirigeret fra Christian Michael Rottbøll)
Skift til: navigering, søgning

Indholdsfortegnelse

Katolske[redigér]

Biskopper. [1]

1060 Heribert[redigér]

[2] [3]

1090 Eskil (-1132)[redigér]

Var forinden kannik i Lund. [4] [5]

Dræbt foran alteret i Asmild Kirke om morgenen 20. okt. 1132 eller 1133.

Svend (-1153)[redigér]

Søn af den jyske stormand Svend Thrugotsen og bror til ærkebiskop Asser, hos hvem han blev kannik. [6] [7]

Påbegyndte byggeriet af domkirken.

Drog med sin hidtil verdslige bror Eskil på pilgrimsfærd til det hellige land, hvor de begge døde og blev begravet i PaternosterkirkenOliebjerget.

1153 Niels (-1191)[redigér]

Fuldendte domkirken. [8] [9]

1222 Gunner (1152-1251)[redigér]

Studerede i Paris. Blev 1208 munk under cistercienserordenen, 1216 abbed i Øm Kloster og som 70-årig biskop i Viborg. Se 'Viborgbispen Gunners levned'. [10] [11] [12]

Hentede 1229 Valdemar den unges brud prinsesse Eleonora i Portugal, i den forbindelse rostes Gunner for sin mildhed. [13] [14]

Samtykkede 1241 Jyske Lov og menes at være hovedkraften bag udformningen af dens vedtægter og forord: 'Med lov skal land bygges'.

1367 Jacob (-1396)[redigér]

Menes at være af slægten Moltke, men kan ifølge sit segl også være af slægten Krag. Var oprindeligt munk. [15] [16]

Havde residens lige nord for Asmild Klosterkirke, men skænkedes 1393 af Margrete 1. borgen Hald, som efter mordet på Niels Bugge 1359 var kommet i Valdemar Atterdags besiddelse, hvorefter Hald blev bispegård.

Nedlagde 1396 sit embede, men kan have levet længere.

1396 Lave Stigsen Glob (-1429)[redigér]

Udnævnt 1396 til biskop af pave Bonifatius IX som 'Laoni Stigoti'. [17] [18]

Solgte 1404 en begravelsesplads i domkirken til Johan Henneke Skarpenberg mod at få Spøttrup, som forblev under bispestolen indtil reformationen. Gav 1422 Laurids Lunov livbrev som bispelensmand på Klarupgård, og senest 1427. [19]

Må vel være død 1429.

1429 Herman Rynkeby (-1437)[redigér]

Var 1408 præst i Helsingborg, senest 1420 provst i Odense, og udnævntes 1429 til biskop. [20] [21] [22]

1437 Thorlav Olavsson (-1455)[redigér]

Skrives også Thorleiv/Thorluf. Var af norsk herkomst. [23]

Erik af Pommern gjorde ham til provst ved apostelkirken på Holmen i Bergen og forsøgte 1434 at indsætte ham som ærkebiskop i Uppsala, men kun lige ankommet til byen tvang Engelbrechts-oprøret ham til igen at forlade Sverige. Var de næste år kongens sendebud til både Sverige og Norge.

Indsattes til biskop i Viborg den sidste vinter inden Erik af Pommern blev fordrevet. Indførte 1440 en fuldstændig omordning af domkapitlet.

Fulgte Christian 1. til hans kroning 1450 i Bergen og opnåede i den anledning den ledige bispestol i Bjørgvin Stift.

Blev sammen med den af kongen afsatte høvedsmand Olav Nilsson fra Bergenhus myrdet af hanseaterne 1. sep. 1455 ved afbrændingen af Munkeliv KlosterNordnes i Bergen. Drabsmændene blev 1486 aftvunget en bod på 8.000 danske mark af Thorlavs arvinger Gunde Nielsen Munks sønner Niels Malthe og Thorluf fra Havbrogård i Vesthimmerland, det er ikke helt klart hvordan de var i familie. [24] [25]

1452 Knud Mikkelsen (-1478)[redigér]

Var formentlig fra Århus. [26] [27]

Studerede 1421 i Rostock, tog 1425 magistergrad i Erfurt, var formentlig med 1432 ved fredsforhandlingerne med hansestæderne i Horsens og var igen 1434-35 i Erfurt som rektor.

Var fra senest 1440 dekan i København, blev optaget i rigsrådet og sendtes adskillige gange af Christoffer af Bayern og Christian 1. som gesandt til udlandet.

Skrev latinske 'gloser' til Jyske Lov, det første eksempel på en videnskabelig behandling af en dansk lovtekst.

Resignerede 1478, men kan have levet længere.

1478 Niels Pedersen Glob (-1498)[redigér]

Søn af Peder Mogensen Glob (Due) og Johanne Nielsdatter Skobe (Glob), Galtrup på Mors. [28] [29] [30]

Var 1465 dronningens kapellan og 1469 bachelor i Rostock.

Nævntes bl.a. flere gange som kongens sendebud, til Hamborg, Lybæk og Sverige.

Begravet i domkirken. [31]

1520 Jørgen Andersen Friis (1494-1547)[redigér]

Søn af Anders Nielsen Friis, Haraldskær. [32] [33]

Blev som kgl. skriver 1518 i Stockholm overfaldet af nogle borgere og berøvet sine penge, hvilket Christian 2. brugte som påskud til at opsige våbenstilstanden med Sten Sture den yngre.

Var 1519 provst i Bogense, opkrævede 1520 som kgl. sekretær landehjælpen i Jylland, udnævntes samme år som domprovst i Viborg og efter det Stockholmske Blodbad i november, udnævnt som biskop i Viborg ved årsskiftet, trods modstand fra kapitlet og at halv-storebroderen Niels Andersen Friis havde søgt samme stilling.

I den tumulte tid kom han 1521 i strid om Marie Kloster i Ålborg med lensmand og tolder Hans Bartholomæussen. Afholdte dec. 1522 i bispegården møder for de jyske rigsråder, som besluttede Christian 2.'s fald, og tog stor del deri. [34]

Købte 1536 Krastrup mellem Nibe-Løgstør.

1536 Evangelisk-lutherske[redigér]

1537 Jacob Schiønning[redigér]

Var 1536 domprovst og vistnok 1537 biskop.

Boede på det nedlagte Viborg Sortebrødrekloster. [35]

1549 Kjeld Juel (-1571)[redigér]

Stammede muligvis fra Skive. Gift med Anne Jensdatter (1533-1592), datter af Jens Hansen og Maren Knudsdatter Brynild, faderen var magister og præst ved domkirken. [36] [37] [38] [39]

Var elev på Viborg Skole, muligvis skoleholder 1542, men fra 1544 lektor.

Valgtes 1549 til biskop af stiftets provster. Tog sig med iver af skolerne i sit stift, især Viborg Skole, som han gav love. Forholdt sig strengt til kirkeordinansens bestemmelser og tvang de ugifte præster til at gifte sig med deres husholdersker. I 1554 lagdes Ålborg fra Viborg Stift ind under Vendelbo Stift, det senere Ålborg Stift.

Enken gift med Jørgen Hvass og senere med borgmester Morten Mortensen Hvas, Viborg.

1571 Peder Thøgersen Løvenbalk (1532-1595)[redigér]

Søn af Thøger Jensen Løvenbalk og Anne Pedersdatter, stedsøn til borgmester Morten Hvas, præster ved Sortebrødre Kirke i Viborg. [40] [41] [42] [43] [44] [45] [46] [47] [48] [49] [50] [51]

Gift 1558 med Margrethe Jensdatter (-1603), datter af Jens Hansen, sognepræst ved domkirken, og svoger til biskop Kjeld Juel.

Afløste 1558 svigerfaderen som sognepræst ved domkirken og blev 1562 rektor Viborg Katedralskole.

Enken gift 1598 med landstingshører og borgmester Gunde Christensen Grøn Skriver, Viborg.

1595 Niels Lauridsen Arctander (1561-1616)[redigér]

Søn af Laurids Nielsen og Magdalene Sigvardsdatter, faderen var præst i Kvernes og Stjørdal og ærkedegn i Trondhjem, morfaderen præst i Verdal. [52] [53] [54] [55] [56]

Blev 1578 student i Trondhjem og understøttedes da af farbroderen senere borgmester Peder Nielsen. Studerede fra 1583 i Marburg, hvorfra hans afrejse fremskyndedes af pesten. Blev 1585 slotspræst på Københavns Slot. Udgav 1588 et skrift om guds enighed og hellige trefoldighed.

Udnævnt 1595 af regeringsrådet til biskop. Skrev salmen 'Det er guds vilje og hans bud', trykt i Kingos salmebog.

1617 Hans Iversen Wandal (1579-1641)[redigér]

Søn af købmand og kæmner Iver Hansen Wandal og Susanne Jensdatter Grundet, Ribe. Farfaderen Hans Wandal (1490-1541) var den første evangeliske biskop i Ribe. Gift 1616 med Margrethe Johansdatter (1599-1647), datter af købmand og rådmand Johan Borchardsen, Odense. [57] [58] [59] [60] [61] [62] [63] [64] [65] [66] [67]

Studerede mere end 7 år i udlandet, bl.a. 2 år i Strasbourg, hvor han tog magistergrad og i Tübingen. Blev 1613 sognepræst i Gråbrødre Klosterkirke (Odense) og afgav som sådan vidnesbyrd i sagen om den fynske biskop Hans Knudsen Vejle's afsættelse.

Måtte under Kejserkrigen 1627-1628 tage ophold udenfor stiftet.

1642 Frans Nielsen Rosenberg (1593-1658)[redigér]

Søn af købmand Niels Jensen Rosenberg og Karen Thøgersdatter, Ålborg. [68] [69] [70] [71] [72]

Gift med Anne Hansdatter, datter af kannik Hans Ottesen, Lund. Som enkemand gift 1644 med Anne Poulsdatter Grum Aastrup, datter af Poul Mortensen Grum Aastrup, der var rektor ved Ribe Katedralskole og biskop i Lund. [73] [74]

1661 Peder Villadsen Brøns (1610-1673)[redigér]

Søn af Villads Nielsen Brøns, som var rektor ved Viborg Katedralskole og lektor ved domkirken. Moderen Margrethe Pedersdatter Løvenbalk var datter af biskop Peder Thøgersen Løvenbalk. Gift 1649 med Dorethe Nielsdatter Aurilesius, datter af Niels Pedersen Aurilesius, der var orientalist og professor i teologi. [76] [77]

Blev 1640 præst ved Sankt Mikkels Kirke i Slagelse og 1654 provst for Slagelse Herred.

Var ved det store stændermøde efteråret 1660 i København den sjællandske præstestands deputerede og den gejstlige stands sekretær, og bidrog dermed væsentlig til at stemme sine standsfæller for den vidtgående forandring i statsforfatningen (arveligt monarki og overgang fra len til amter) og hørte til den lille kreds af indviede, der i forbindelse med kongens kammersekretær Christoffer Gabel lagde planer for indførelsen af den kongelige enevælde. Belønnedes for sin iver med valget som biskop.

1673 Søren Sørensen Glud (1621-1693)[redigér]

Søn af provst Søren Andersen Jelling og Maren Sørensdatter, Glud. [81] [82] [83] [84] [85] [86]

Gift 1649 med Kirsten Clausdatter Førd (-1660), enke efter sognepræst Laurits Villumsen, Høje Tåstrup, hvis embede han året inden tiltrådte. Som enkemand gift 1661 med Ide Christine Moth (-1689), datter af kongelig livlæge Poul Moth og søster til senere grevinde , der fra omkring Christian 5. tiltrædelse 1670 blev hans elskerinde. [87] [88]

Svigerinden Sophie Amalie Moth blev fra 1670 den unge konge Christian 5.'s elskerinde og forbindelsen udvirkede, at den ellers ukendte præst udnævntes til biskop og at han 1679 adledes.

Havde en del bryderier med satirikeren Jacob Worm, der 1677-1680 var præst ved Gråbrødre Kirke i Viborg, indtil han forvistes til Trankebar. Deltog i revisionen af Danske Lov 1683 om religionen og gejstligheden.

1693 Henrik Tomesen Gerner (1629-1700)[redigér]

Søn af Thomas Gerner og Karen Henriksdatter, faderen var bl.a. ansat i Rentekammeret. Gift med Dorthea Jensdatter Bircherod (1636–1705), datter af sognepræst Jens Hermansen, Birkerød og søster til professor Jens Bircherod. [92] [93] [94] [95]

Studerede fra 1654 i Oxford, Leiden og Utrecht, blev 1656 hjælpepræst i Birkerød og efterfulgte året efter svigerfaderen som sognepræst.

Under svenskernes besættelse vinteren 1658 udplyndret 6 gange. Deltog på Frederik 3.'s befaling i forbindelse med engelske officerer i sammensværgelsen og det mislykkede forsøg på at befri Kronborg. Blev fanget, lå på pinebænken i 6 timer og dømtes til døden, der skulle eksekveres 19. aug. 1658. Men med Frederik 3.'s mellemkomst benådet og efter 43 ugers tilfangetagelse, heraf 18 uger i lænker, løskøbt, lænkerne er ophængt i Birkerød Kirke. [96]

Sad efter trængslerne i gode kår og udgav bl.a. digte om fædrelandet. Deltog i tidens debat om dansk retskrivning, ønskede for eks. at skrive 'og' på den gamle måde 'oc'. [97] [98] [99] [100]

Tog 1680 magistergrad og blev 1690 provst for Lynge-Kronborg Herred.

1700 Bartholomæus Pedersen Deichman (1671-1731)[redigér]

Søn af vinhandler og byfoged Peder Deichman og Else Pedersdatter, København. Farfaderen var borgmester i Malmø Gift 1699 med Else Rosenmeyer (1669–1745), datter af købmand og godsejer Carl Rosenmeyer og Anna Pedersdatter. [104] [105] [106] [107] [108] [109]

Studerede 1 år i Leipzig og Jena, tog eksamen i København, var i 3 år feltpræst for danske hjælpetropper for den engelsk konge Vilhelm af Oranien og deltog som sådan vistnok i slaget ved Neerwinden i Belgien. Hofpræst for prins Carl på udlandsrejse i 3 år til bl.a. Montpellier og Italien. Kortvarigt stiftsprovst i Odense og biskop i Oldenborg.

Efterfølgende biskop i Oslo, hvor han gennemførte salg af Norges kirker, men afsattes 1730 efter Frederik 4.'s død.

Enkebispindens stue på Borgestad gård med originale tapeter er bevaret.

1713 Caspar Casparsen Wildhagen (1664-1720)[redigér]

Søn af overtoldbetjent og rådmand Caspar Wildhagen og Margrethe Jessen, Trondhjem. [111]

Gift 1686 med Sophie Cathrine Quislin (-1701), datter af slotspræst Quislin på Akershus, og var fra 1684 hans kapellan. Som enkemand gift 1703 med 1703 Anna Margrethe Dittmer, datter af rådmand Dittmer i Glückstadt.

Var fra 1693 præst i Glückstadt og strededes der med kollegaen Nic. Sibbern angående læren om den evige salighed, hvorom Wildhagen 1706 udgav et skrift. Blev 1710 tysk hofpræst i København og skriftefader for Frederik 4.'s elskerinde Charlotte Helene von Schindel.

Enken flyttede tilbage til København.

1720 Søren Jacobsen Lintrup (1669-1731)[redigér]

Søn af provst Jacob Sørensen, Lintrup. Gift med Marie Randulf (-1754), datter af biskop Niels Randulf og Mette Pedersdatter, Bergen (Bjørgvin Stift). [112] [113] [114] [115]

Studerede i København hos hofpræst H. G. Masius, udgav bl.a. et lærd skrift mod de katolske og reformerte, men måtte 1691 kortvarig i fængsel for overmodigt at have talt nedsættende om professorerne. [116]

Tog 1696 magistergrad og blev rektor i Bergen indtil byens store brand 1702, hvor hele hans bogsamling gik tabt. Derefter provst ved Kommunitetet og Regensen i København, og 1716 teologisk professor.

Efterfølgende konfessionarius for Frederik 4. og stod 1726 for indvielsen af Fredensborg Slotskirke.

1725 Johannes Iversen Trellund (1669-1735)[redigér]

Søn af handelsmanden Iver Jensen Trellund og Catharine Mølmann, København. Gift 1711 med Catharina Treschow (-1727), datter af admiralitetsråd Gerhard Treschow, Oslo. [118] [119] [120] [121] [122]

Tog 1692 teologisk eksamen hos hofpræst H. G. Masius, som de følgende 5 år planlagte hans rejser til tyske, hollandske og engelske universiteter. Blev 1699 teologisk lektor i Oslo og 1701 feltprovst ved de danske lejetropper i Italien, havde orlov med et længere ophold i Rom. Fra 1707 stiftsprovst i Oslo og 1711 teologisk professor i København.

Tiden som biskop i Viborg var vanskelig og 1726 brændte en stor del af Viborg med domkirken, bispegården og en stor del af hans store bibliotek.

Oprettede et legat, bl.a. til fordel for universitetsbiblioteket til anskaffelse af teologiske og filologiske værker.

  • Anna Catharina Trellund (1716-1741), g. 1733 med Christian Moth, Kvistrup ved Struer.
  • Edvard Trellund (-1746), landsdommer
  • Elisabeth Sofie Trellund (1727-)

1735 Andreas Pedersen Wøldike (1687-1770)[redigér]

Søn af Peder Wøldike og Cathrine Magdalene Buch, Sommersted, hvor både faderen og morfaderen var præster. Gift 1712 med Anna Maria Christophersdatter Kruse (1688-1748), datter af skrædder Christopher Hansen og Elisabeth Johansdatter Kruse, RudkøbingLangeland. [123] [124]

Studerede fra 1705 i Wittenberg, tog 1708 eksamen i København, blev 1709 kapellan ved den tyske menighed i Helsingør og efter pesten 1711 præst ved Sankt Olai Kirke (Helsingør).

Blev 1733 præst ved Holmens Kirke, men havde med tysk som modersmål ikke let ved at udtrykke sig på dansk, og blev efter Christian 6.'s ønske forflyttet 1735 til Viborg som biskop.

1770 Christian Michael Rottbøll (1729-1780)[redigér]

Søn af ridefoged Christian Mikkelsen Rottbøll og Margrethe Cathrine Friis, Hørbygård ved Holbæk, opkaldt efter faderen, der døde 2 måneder før hans fødsel. Gift 1760 med Christiane Helvig von Brix (1731-1792), datter af Markus Brixen og Marie Elisabeth Tirtz, faderen var kaptajn ved garnisonsregimentet i Århus. Bror til læge og botaniker Christen Friis Rottbøll. [126] [127] [128]

Blev 1760 præst og provst i Sorø, men forflyttedes samme år til vor Frue Kirke (Århus). Der var han provst og bistod stiftsprovsten, hvis embede han kort tid overtog, inden han 1766 forflyttedes til Trinitatis Kirke (København) som sognepræst. Der tog han teologisk doktorgrad og var den første til at lade dispositionerne til sine søndagsprædikener trykke.

Han styrede Viborg Stifts kirke- og skolevæsen med venlig og myndig imødekommenhed. Var ven med historikeren Peter Frederik Suhm og korporlig meget kraftig.

1781 Peder Jacobsen Tetens • (1728-1805)[redigér]

1805 Jens Rasmussen Bloch (1761-1830)[redigér]

Søn af skibsfører Rasmus Bloch og Anne Christine Lassen, f. Banner, Hals i Vendsyssel. Gift 1798 med den unge Christine Meincke (1782-1824), datter af skibsreder Henrich Meincke og Louise Wiide, Trondhjem. [131] [132] [133] [134] [135] [136] [137]

Studerede bl.a. 1786-1788 i Gøttingen og tog magistergrad i filologi. Blev præst i Stigs Bjergby i Nordvestsjælland. Tog 1795 teologisk doktorgrad og blev samme år præst ved Holmens Kirke og senere provst. Blev 1804 biskop over Kristiansands Stift.

Var lille i størrelse, men førte et gæstfrit hus og rostes for sin milde, velvillige tænkemåde.

1830 Nicolaj Esmark Øllgaard (1775-1863)[redigér]

Søn af Niels Rasmussen Øllgaard, Sneumgård.

Gift 1811 med enken Juliane Marie Charlotte Louise Frederikke Bie (1778-1858), datter af den samfundskritiske forfatter Jacob Christian Bie og Mette Margrethe Lemmel. Forældrene var fra Trondhjem. Juliane fødtes vistnok på en skibsrejse undervejs til Trankebar, hvortil faderen forvistes. I kolonien Frederiksnagore i Bengalen, hvor en farbror var chef, blev Juliane gift med guvernør Christoffer Hansen (-1794), men allerede som 16-årig enke. [140] [141] [142] [143] [144]

Studerede efter teologisk embedseksamen i Kiel og Gøttingen, blev 1801 præst ved Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen, 1805 feltprovst, 1808 præst ved Københavns Kastel, 1811 amtsprovst for Frederiksborg Amt og præst ved Asminderød Kirke og Fredensborg Slotskirke, og 1824 præst ved Trinitatis Kirke (København).

Var 1832 med til at udarbejde anordningen om stænderforsamlingerne og var selv 1836-1842 medlem af den nørrejyske stænderforsamling.

Udgav Peter Thun Foersoms digte.

  • Niels Rasmussen Øllgaard (1812-1900), Mørkøv
  • Dorothea Christine Øllgaard (1815-1888), g. med oberst Christian Wilhelm Meyer. [145]

1854 Hardenack Otto Conrad Laub (1805-1882)[redigér]

Søn af sognepræst Hieronymus Laub og Louise Frederikke Zinck, Frørup ved Nyborg, opkaldt efter morfaderen syngemester og salmekomponist Hardenack Otto Conrad Zinck. Faderen var en nær ven af Sjællands biskop J.P. Mynster. [146] [147] [148] [149] [150] [151] [152]

Gift 1835 med Susanne Charlotte Hedevig Johanne Tostrup (1807-1854), datter af stiftsprovst Hans Peder Tostrup og Magdalene Cathrine Trojel, Odense og Sakskøbing. Havde efter hendes død som husholderske broderens enke Severine Laub. [153]

Blev 1834 præst i Ryslinge og fra 1845 Brahetrolleborg-Krarup.

I 1862 måtte domkirken lukkes pga. revner og året efter nedrives. Ved geninvielsen sep. 1876 af den nyopførte domkirke, led biskop Laub af en stærk nervesygdom og var fraværende og efter sin fratræden henlevede han sine sidste år i København.

  • Louise Magdalene Laub (1842-1915), g. 1867 med Georg Sophus Frederik Schepelern, præst ved Trinitatis Kirke og provst ved Holmens Kirke. Han udgav 1886 'En Livsskildring i Breve', om svigerfaderens levned. [154] [155] [156]
  • Arngoth Dorothea Petronelle Christense Laub (1848-), g. 1874 med maskinfabrikant Axel Wanscher (1848-1877), sønnen Vilhelm Wanscher var kunsthistoriker

1878 Hans Jørgen Swane (1821-1903)[redigér]

Søn af mægler Lars Swane og Julie Annette Clausen. Gift 1850 med Julie Annette Clausen (1795–1887) fra Asmild. Var halvfætter til B.S. Ingeman. [157]

Var 1846-1848 i Italien og bl.a. Rom. Fra 1849 adjunkt på Sorø Akademi og 1857 sognepræst for Hjermind-Lee-Hjorthede i Midtjylland, hvor H.C. Andersen 1859 skrev 'Jylland mellem tvende have', på besøg i i Hjermind Præstegård. Blev desuden 1860 provst for Middelsom Herred. [158]

Blev 1868 provst for Skippinge Herred og præst i Føllenslev-Særslev i Nordvestsjælland, men 1871 i stedet stiftsprovst i Viborg og præst for Asmild-Tapdrup.

1901 Alfred Sveistrup Poulsen (1854-1921)[redigér]

Søn af manufakturhandler Janus Christian Poulsen og Hanne Lemmine Marie Sveistrup, Roskilde. Gift 1881 med Karen Marie Gude (1853-1929), datter af domprovst Ludvig Gude, Roskilde. [159] [160] [161] [162] [163]

Foretog en 2-årig studierejse til bl.a. Rom, Neuchâtel, Erlangen og Leipzig, blev 1880 præst ved Sankt Hans Hospital i Roskilde, 1883 slotspræst ved Christiansborg Slotskirke, og 1896 domprovst i Roskilde.

1921 Johannes Gøtzsche (1866-1938)[redigér]

Søn af biskop Carl Viggo Gøtzsche, Ribe Domkirke. [166] [167] [168]

Gift 1892 med Ebba Emilie Gotfredine Kragh (1863-1899), datter af overkanonér Jens Emil Theodor Kragh og Trine Gotfredine Rødtjer. Som enkemand gift 1909 med Karen Amalie Augusta von Schleppegrell (1877-), datter af overførster Vilhelm August von Schleppegrell og Augusta Kragh, Vallø.

Var lærer og kateket forskellige steder, fra 1900 præst i Herning 1911 tillige provst, 1920 provst for Tørninglen Provsti og præst i Rødding.

Var indremissionsk ligesom faderen.

1936 Axel Malmstrøm (1888-1951)[redigér]

Søn af grosserer Jens Haagen Malmstrøm og Agnes Kierkemann, København. Gift 1916 med Hedevig Jahnsen (1889-1969), datter af P. Jahnsen og Marie Mortensen, faderen var hovedkasserer ved de Danske Sukkerfabrikker. [171]

Fra 1916 præst i Assing, 1922 sekretær ved Missionshuset Bethesda i København, 1925 kapellan ved Københavns Domkirke.

1951 Christian Møinichen Baun (1898-1972)[redigér]

Søn af slagter og gårdejer Søren Madsen Baun og Marie Rudolph, Taps. Gift 1924 med Marie Cathrine Mygind (1898-), datter af førstelærer Peter Nielsen Mygind, Hjortlund ved Ribe. [172] [173] [174]

Blev 1924 præst i Dybe-Ramme ved Lemvig, 1928 hjælpepræst ved Hans Egedes Kirke (København), 1931 generalsekretær for KFUM og KFUK, 1940 præst for Sankt Mortens Sogn, Randers og 1945 stiftsprovst i Viborg.

1968 Johannes W. Jacobsen (1915-2003)[redigér]

Søn af instrumentmager William Jacobsen og Ingeborg Andersen, København. Gift 1941 med Rigmor Margrethe Palmelund (1915-2002), datter af købmand N. H. Palmelund og Jørgine Pedersen, Frederiksberg. [175] [176]

Blev 1941 hjælpepræst ved Esajas KirkeØsterbro, 1947 præst i Mosbjerg-Bindslev i Vendsyssel og 1961 forstander for DiakonissestiftelsenFrederiksberg.

Flyttede som pensionist tilbage til Sjælland. [177]

1985 Georg Seeberg Geil (1930-1996)[redigér]

Fra Frederiksberg. Gift med Reidun Günther (1931-2008) fra Norge. [178]

Blev 1956 hjælpepræst i Christians Sogn, Fredericia, 1960 præst i Løsning-Korning, 1966 Gammel Haderslev Sogn, 1973 Sankt Pauls Sogn, Århus og 1976 domprovst i Ålborg.

Udgav 1984 erindringsbogen 'Grønt var min farmors græs'. [179]

1996 Karsten Hansen Nissen (1946-)[redigér]

Fra Haderslev. Gift 1967 med Aase Bech Nissen. [180] [181]

Blev 1971 cand.theol. og tilknyttet Kirkernes Verdensråd i Genève, året efter adjunkt ved Århus Universitet, 1974 præst i Assing, 1978 forstander for Diakonhøjskolen i Århus og 1986 domprovst i Viborg.