Vilslev-Hunderup Pastorat

(Omdirigeret fra Claus Gjørding)
Skift til: navigering, søgning

Pastoratet oprettedes 1672 ved Vilslev Pastorats annektion af Hunderup, der siden 1509 havde hørt under Hunderup-Bramming Pastorat. [1] [2] [3] [4]

Christen Olesen Lønne (-1679)[redigér]

Søn af Oluf/Ole Pedersen og Kirsten Christensdatter Høst, faderen var fra 1611 præst i Lønne og fra 1638 hospitalspræst ved Ribe Hospital.

Student 1647 fra Ribe.

Sang 25. marts 1660 sin første messe i Vilslev Kirke.

Var underlig og drikfældig.

1679 Hans Mortensen Friis (1651-1708)[redigér]

Født 1650 eller 1651. Søn af borgmester Morten Larsen Hillerup og Ingeborg Christensdatter Friis, Ribe. [5] [6] [7] [8]

Begik 1673 lejermåls forseelse mod Else Baggesdatter (1657-1716), men blev frifundet for skrifte og samme år gift med hende. Hun var født i København og datter af købmand Bagge Lauritsen, senere rådmand i Ålborg, fra sit 3. år opfostret hos moderens forældre Casten Olufsen og Ide Grefve, Ribe. Fik 12 sønner og 5 døtre. [9]

Student 1670 fra Ribe.

Kapellan fra 1675. Provst 1694 i Gørding, fra 1699 tillige for Malt Herred.

'Opførte sig ej alt for vel' og idømtes af Højesteret en bøde på 100 rd. for at chikanere Niels Kristensen i Jedsted Mølle.

Enken Elses gravplade fra 1716 er bevaret.

  • Else Hansdatter Friis (1675-1742), g. 1709 med Christen Barchman, beslægtet i 3. led. [10]
  • Morten Hansen Friis (1677-1705), vistnok præst i Thorstrup
  • Ingeborg Hansdatter Friis (1681-1729), g. 1699 med Iver Gregersen Krabbe, præst i Åstrup-Starup, og som enke g. 1726 med Lorentz Kaaberholm
  • Hans Hansen Friis (1686-1747), præst i Grimstrup-Årre
  • Carsten Hansen Friis (1693-1753), provst over Hindsted Herred

1708 Christen Barchman (1677-1746)[redigér]

Vistnok født i Kolding 1677, hvor kirkebogen er svær at læse. Også skrevet Kristoffer og Christian. Søn af Antonius Barchmann og Ingeborg Lauritsdatter Friis, faderen var regimentsskriver i Riberhus Amt. [11] [12]

Præst fra 1708. [13]

En staldbygning bestående af 16 fag bindingsværk ved præstegården ødelagdes 30. april 1725 af en hvirvelvind, og genopbyggedes.

Broderen Anders Barchman (1673-1738), som tidligere boede i Portugal og Spanien, opholdte sig sine sidste 12 år i præstegården, efter hvem forfærdigedes et særligt gravtræ på kirkegården.

Skulle 1729 efterfølges af sin senere svigersøn og dømtes 1730 til at betale en mulkt på 100 rd. [14] [15]

Tildeltes 1744 en årlig pension på 100 rd. [16]

Afstod efter hustruens død embedet til svigersønnen og købte 1745 Sønderris for 620 rd., hvor han døde.

1743 Lauritz Hansen Gram (1701-1775)[redigér]

Også kaldet Lars. Søn af sognepræst Hans Nielsen Gram, Bjergby ved Hjørring. Halvbror til filolog og professor Hans Gram. [17] [18]

Var fra 1723 subrektor i Ribe, fra 1733 præst i Hornslet. [19]

Efterfølgende præst i Emmerlev, Sorø og i Stege. [20]

1744 Knud Jørgensen Lang (1718-1781)[redigér]

Søn af sognepræst Jørgen Knudsen Lang og Sophie Poulsdatter Stauning, Dejbjerg-Herning. Opkaldt efter farfaderen, der var byfoged i Lemvig og herredsfoged i Skodborg Herred. Morfaderen Poul Pedersen var præst i Stauning og provst over Bølling Herred. Søsteren Kirstine Sophie Lang blev gift 1743 med pastor Peder Nielsen Thun, Hjortlund-Kalvslund. [21] [22]

Gift 1744 med Anna Maria Nielsdatter Henriksen Bagger (1720-), datter af Niels Henriksen, Sværupgård, Vigerslev på Nordfyn.

Undervistes af faderens degn Peder Winther og blev 1735 student fra Ribe Latinskole, hvor han 1738 ansattes til underviser.

Enken levede 1787.

De 2 sønner, som efterfulgte, blev ved dobbeltbryllup 1777 gift med døtre af sognepræst Johannes Tobias Bøtcher, Jerne-Guldager.

1777 Jørgen Knudsen Lang (1746-1787)[redigér]

Gift 1777 med Johanne Johansdatter Bøtcher (1750-). [23]

Student 1765 fra Ribe. Adjungeret præst 1777. Provst. [24]

Fik 1786 bevilling på sagsanlæg mod adskillige efter stævnemål. [25] [26]

1787 Niels Knudsen Lang (1749-1821)[redigér]

Gift 1777 med Ingeborg Johansdatter Bøtcher (1752-1779). Som enkemand gift 1796 med Anne Sofie Nissen som døde før 1801. [27] [28]

Student 1768 fra Ribe. Efterfulgte 1776 sin senere svigerfar som adjungeret præst i Jerne-Guldager. [29]

1821 Hans Olesen Hjerrild (1754-1827)[redigér]

Søn af præsten Ole Hjerrild og Johanne Katrine Houch. Gift 1788 med Maren Guldager fra Varde. [30] [31]

Student fra Ribe 1770. Efterfulgte 1788 faderen som præst i Øse-Næsbjerg. [32]

1827 Morten Thomasen Næblerød (1780-1835)[redigér]

Også kaldet Martin. Søn af fæstegårdmand Thomas Mortensen og Anna Lauritsdatter, Næblerød, Haldagerlille ved Næstved.

Gift med Christine Hedvig Bilsted (1783-1849), datter af Jacob Bilsted og Karen Rothe.

Student fra Roskilde. Kapellan 1809 i Udby på Sjælland. Præst 1812 i Rind.

Provst 1828. Var meget duelig og nidkær. [33]

1835 Johannes Willadsen Angel (1778-1859)[redigér]

Søn af smed Willads Johansen og Johanne Marie Thygesdatter, Ribe.

Student fra Ribe 1798, lærer i København og fra 1814 adjunkt i Ribe. Fra 1819 præst i Hjortlund-Kalvslund.

Død i Vilslev. [34]

1852 Hans Nicolai Tranberg Friis (1800-)[redigér]

Søn af herredsskriver Gabriel Michael Friis og Frederikke Tranberg, Endrup Mølle. Gift 1827 med Sophie Amalie de Teilmann (1803-1877), datter af Tøger Reenberg de Teilmann, Endrupholm. [35] [36]

Student 1819 fra Ribe. Blev 1826 præst i Jernved og 1836 i Brøns. [37]

Flyttede til Ribe.

  • Gabriel Michael Friis (1832-1900), læge i Tønder. [38]

1874 Hans Jørgen Jacob Sørensen (1818-1892)[redigér]

Søn af provst Søren Sørensen, Onegerde og Else Matthea Petersen, Viðoy, Færøerne, senere Snoldelev-Tune ved Roskilde. [39]

Gift 1847 med Dorthea Mundine Schow (1819-1904), datter af forpagter Henrik Stampe Schow, Gerdrup, Eggeslevmagle ved Skælskør.

Student fra Roskilde, fra 1847 præst på Sandoy, 1852 lagtingsmand, og 1860 præst i V. Vedsted. Flere gange konstitueret provst i andres fravær.

Døde pludselig i Skanderborg og begravet der af sønnen.

1891 Nis Jochumsen Høyer (1840-1919)[redigér]

Søn af gårdejer Jørgen Mortensen Høyer og Karen Toft, Haverslund, Øster Løgum.

Gift 1873 med Anne Magdalene Høyer (1847-), datter af sognefoged og gårdejer Boy Lauritzen Høyer og Anne Hansdatter, vistnok Ø. Lindet.

Student i Haderslev. Skolebestyrer 1873 Århus, sognepræst 1881 i Kvong-Lyne.

Død i Ribe.

1913 Chresten Pedersen[redigér]

1930 Sverre Traasdahl Møller (1900-1932)[redigér]

Vistnok søn af Jacob Christian Møller (1828-1910) og Anna C. Traasdahl, Vejbjerggård, Humlum sogn. [40] [41]

1932 Ingvard Andreas Nielsen[redigér]

Kan ikke være født 1912 og søn af Niels Andreas Nielsen, Esbjerg, gift 1933 med Martha Emma Hermine, og død i København. [42]

1973 Jens Jensen Munk-Christensen (1929-)[redigér]

1984 Jens Daniel Bitsch-Larsen (1913-)[redigér]

Søn af sognepræst Kristian Larsen og organist Ane Birgitte Bitsch, Vinding ved Vejle. [43]

Præst 1952-1983 ved Ribe Sankt Katharine Kirke.

1985 Arendse Elisabeth Fabricius Dyssel (1943)[redigér]

Blev 1984 cand.theol. fra Københavns Universitet.

Fra 1996 feltpræst af reserven. Udgav 2004 'For fredens skyld' - indtryk fra Bosnien. [44] [45] (ISBN 87-989852-0-5)

Udgav 2009 'Et blad fra himlen. 16 eventyr om tro og håb'- Illustreret af Britta Nordvig Routhier, sproglig bearbejdelse ved Lise Bostrup. Tekstudvalg og forord ved Arendse Dyssel, efterskrifter ved henh. Johan de Mylius og Johannes Møllehave. 151 sider, Forlaget Bostrup (www.lisebostrup.dk). 2009. ISBN 9788792000576

Udgav 2016 'Slægt skal følge slægters gang' - ISBN: 978-1535467872

2013 Ole Madsen (1984-)[redigér]

Blev 2012 cand.theol. fra Århus Universitet.