Redigerer 1777 Nørrejylland

{{header
| titel= [[Danmark]]sbeskrivelse
| forrige= [[1777 Jylland|Jylland]]
| afsnit= '''[[Nørre-Jylland]]''' [http://www.h58.dk/Jonge_dk/Jylland.pdf]
| næste= [[1777 Ålborg Stift|Ålborg Stift]] 
| år = [[:kategori:1777|1777]]
| forfatter= Nicolay Jonge
}}
__toc__

[[Nørre-Jylland]], som gemenlig kaldes kun [[Jylland]], er omgivet på de tre sider med den åbne sø, nemlig med [[Kattegat]] og [[Nordsøen]] eller [[Vesterhavet]]; men på den fjerde side er [[Jylland]] landfast med [[hertugdømmet Slesvig]], hvorfra [[Jylland]] skilles ved Kolding-Å og Skodborg-Å.
[[Jylland]] ligger på [[globus]] under den 55 grad 20 minutter, og 57 grad 12 minutter [[latitude]]. og imellem den 23 grad 55 minutter og 26 grad 45 minutter [[longitude]].
[[Jylland]] er af alle de [[provins]]er, som hører under [[Danmark]]s krone, både det største og mest importante landskab.

Det regnes at være i længden fra [[Ribe]] til [[Skagen]] 38 [[mil]] langt; men bredden ulige fra 15 til 22 [[mil]] bredt.
Udi havet omkring [[Jylland]] er nogle farlige grunde og sandbanker, som de sejlende have vel at tage sig vare for ej at komme for nær, for ej at lide skibbrud og strande der.
Disse farlige grunde er bekendte under følgende navne:
#det store jyske Rif i [[Vesterhavet]]
#der lille jyske Rif eller Rifshorn, ved [[Varde]]
#Bulbergs-Rif, ved Hanherred i [[Vendsyssel]]
#Skagens-Rif, kaldet [[Skagerrak]], ved [[Skagen]]
#Lesøe-Rif, ved den [[ø]] Lesøe
#Anholts-Rif, ved den [[ø]] Anholt
#Nidingen, en farlig klippe i havet, ikke langt fra Lesøe.
Grunden og jordsmonnet i [[Jylland]] er meget ulige; thi midt igennem landet, fra [[Ribe]] til [[Viborg]] og hen imod [[Ålborg]], er store [[hede]]r af nogle [[mil]]s bredde, så at ryggen af [[Nørre-Jylland]] er hedeland, bevokset med [[lyng]], og såre liden [[græsning]] eller enge.
Af disse [[hede]]r er nogle i kong [[Frederik 5.]]’s tid optagne til bebyggelse.
Derimod fra [[Kolding]] omkring [[Fredericia]], [[Vejle]], Stiernholms, [[Horsens]], Skanderborg-Amt, langs ned til [[Århus]], Kalløe, Amt, [[Randers]] og [[Mariager]] er de ypperligste frugtbare egne, hvorfra alle slags kornvarer årlig udskibes til [[Norge]], [[Sverige]], [[Holland]] og [[England]]; ja også anseelige pengesummer komme årlig ind i landet for solgte staldstude, [[heste]] og [[svin]], så at man med rette kan kalde [[Jylland]] et flæske- og rugbrød-land.
På den vestlige side af landet fra [[Ribe]] til [[Lemvig]] falder skønne marskenge.
På adskillige steder ved [[Vesterhavet]], særdeles i Thyland og ned ad mod søkanten, har sandflugten tilføjet landet ubodelig skade; thi sandet har oversvømmet agre og enge, tilstoppet de løbende vande, opfyldt søer og kilder, og ødelagt byer og kirker, så og truet med større ødelæggelse; dog er sandflugten nogenledes standset, ved at besåe samme med marregræs, ligesom på den flyvende sand i [[Sjælland]].

Ved strandbredderne ved [[Vesterhavet]] opsankes bernsten eller rav.
Man finder kalkbjerge eller limstensgruber ved Dagberg og Mønsted i Halds-Amt, to [[mil]] fra Alheden, og ved [[Mariager]]kanten, hvor kalkstenen brændes og er anlagte store kalkbrænderier; og bruger man [[lyng]] til kalkovnene af mangel på anden [[brændsel]].
På vesterkanten af [[Jylland]] er [[skov]]ene borte lige til Sallingland, hvor endnu findes nogen [[skov]].
Ligeså fattes [[skov]] i [[Thy]]e og på [[Mors]], så og i en del af [[Vendsyssel]], men nogle steder i [[Vendsyssel]] er endnu skønne [[skov]]e. Derimod på østerkanten af [[Jylland]] fra [[Kolding]], [[Fredericia]], [[Vejle]], [[Horsens]], [[Skanderborg]], [[Århus]], [[Randers]] og [[Mariager]], er ypperlige tykke [[skov]]e af [[eg]], [[bøg]], Elle, og andre slags [[træ]]er.

Af [[fjord]]e er [[Limfjorden]] den største og vigtigste i [[Jylland]], ja vel med al rette kan siges at være den største og bedste [[fjord]] i hele Europa; thi [[Limfjorden]] er 20 [[mil]] lang, og gåer ind i [[Jylland]] fra [[Kattegat]] på den østre side af Hals-Skandse imellem [[Vendsyssel]] og [[Himmersyssel]], langt op i [[Viborg]]- og Riber-Stifter, stødende med den venstre gren næsten op imod [[Viborg]], og med den højre gren lige til den smalle landhage ved [[Harboøre]] langs med [[Vesterhavet]]; hvilken landhage eller Isthmus gør [[Thy]] og [[Vendsyssel]] landfast til [[Hardsyssel]] og de andre jyske [[provins]]er, eller øvrige [[stift]]er.
I begyndelsen ved Hals er [[Limfjorden]] ikkun en halv mil bred, men siden udbreder den sig således, at der findes i [[Limfjorden]] den store [[ø]] [[Mors]] eller [[Morsø]], dernæst en del mindre [[ø]]er, nemlig [[Egholm]], [[Giøl]], [[Øland]], [[Livøe]], [[Furland]], [[Rotholm]], [[Vennøe]], [[Jegindøe]] eller [[Jegenøe]].
Her i [[Limfjorden]] er skøn [[sejlads]], thi man sejler til og fra seks [[købstæder]] med store og små [[skib]]e; men Løgstør høje grunde hindrer meget de [[søfarende]], at ikke store [[skib]]e kan komme derover.
Dernæst er [[Limfjorden]] overmåde fiskerig på sild, [[ål]], helt, smelt, [[gedde]]r, [[aborre]]r etc. i den allerstørste overflødighed. 

De [[fjord]]e, [[vig]]e og [[skib]]shavne på den østre side af [[Jylland]], hvori er [[sejlads]], er disse: Kolding-Fjord; Vejle-Fjord; Horsens-Fjord; Æbeltoft-Vig; Helgenæs-Vig; Kalløe-Vig; Randers-Fjord; Mariager-Fjord; Hobro-Fjord. 

De [[fjord]]e, [[vig]]e og [[havn]]e på den vestlige side af [[Jylland]], hvori er [[sejlads]], er disse: Riber-Fjord; Varde-Fjord; Ringkiøbings- eller Stavning-Fjord, som har sit indløb ved Nyeminde-Gab; Nissum-Fjord, som løber ind ved Thorsminde Hiettinge-Havn eller Grådyb; Listev-Dyb; Rygårdstrands-Fjord. 

Følgende sunde eller færgesteder, hvor man sætttes over [[fjord]]ene fra en landside over til en anden, er bekendte: Ålborg-Sund eller Sundbye-Færge; Agger-Sund; Fægge-Sund; Had Sund; Hiarnøe-Sund; Hvalp-Sund; Kolling-Sund; Ørre Sund; Salling-Sund; Sebber-Sund; Stensballe-Sund; Vil Sund; Virk-Sund, etc. hvilke ligge dels i [[Limfjorden]], dels andre steder.

Af [[å]]er og [[strøm]]me er adskillige i [[Jylland]] at mærke, nemlig:
#Guden-Åe, som er den fornemste; thi den har sit udløb fra de ferske søer i Skanderborg-Amt, forbi [[Silkeborg]] og [[Skanderborg]] lige ned til den købstad [[Randers]], hvor den er sejlbar for købmands [[skib]]e, og der får navn af Randers-Fjord; hvorpå bemeldte Guden-Åe falder tre [[mil]] derfra igiennem [[fjord]]en ud i [[Kattegat]].
#Skodborg-Åe, som også kaldes [[Kongeåen]], gør grænseskellet imellem [[Nørre-Jylland]] og [[Sønder-Jylland]], eller [[hertugdømmet Slesvig]].
#Diurs-Åe eller Dyrs-Åe, gør [[grænseskel]] imellem Nørre-Herred og Sønder-Herred i Kalløe-Amt, og løber ud i havet ved Grenå. Samme å har i fordum tid været sejlbar, og i historien bekendt af adskillige søslag, som der har stået imellem de danske og norske.
#Skive-Åe, er sejlbar for små [[skib]]e, og ved [[købstad]]en [[Skive]] falder ud i [[Limfjorden]]. Denne Skiveåe kommer fra Karup i Lysgård-Herred ved Alheden, hvor den kaldes Karup-Åe, og skiller [[Århusstift]] fra [[Viborgstift]].
#Skiern-Åe, som også kaldes Lønborg-Åe, er i sin Munding næsten en halv mil bred, men har lave vande, og falder ud i [[Vesterhavet]] ved Lundenæs.
#[[Nips-Åe]] eller [[Nebs-Åe]] ved [[Ribe]], har tilforn været sejlbar, men er det nu ej længer for store [[skib]]e, formedelst Forstoppelse af Sand.
#Varde-Åe ved [[købstad]]en [[Varde]], har ligeledes tilforn været dybere og bekvemmere til [[sejlads]], men nu ej, formedelst indflydende Strandsand, som gør den usejlbar.
#Med Holstebroe-Åe, som i fordum tid har også været sejlbar, har det nu selv samme [[beskaffenhed]].
#Snerum-Åe, er så dyb i udløbet ved [[Darum]] og [[Tierborg]], at den dog endnu kan tage imod mådelige fartøjer; samme Snerum-Åe ligger i Skads-Herred i [[Riberstift]].
#Kolding-Åe eller Truts-Åe, løber i Kolding-Fjord.
#Vejle-Åe løber ud i Vejle-Fjord. Nogle mene, at de to største floder eller åer, nemlig Guden-Åe og Skjern-Åe, kunde ved en gravet kanal forenes sammen, så at der kunde blive [[sejlads]] tværs igennem [[Jylland]] fra Østerhavet eller [[Kattegat]]tet til [[Vesterhavet]], til fordel for handelen og indvånerne.

Af fiskerige ferske søer er især at mærke: den store Fiil-Søe, beliggende i [[Riberstift]] ej langt fra [[Varde]], holder 5 til 6 [[mil]] i sin omkreds. Viborg-Søe; Hald-Søe; Sunds-Søe; Lange-Søe; Ans-Søe; Lille-Søe; Juel-Søe; Knus-Søe; Mos-Søe; Hampen-Søe; Skanderborg-Søe etc.

Af bække, som, have sit af- og tilløb til de ferske søer, er her, mangfoldige, både store og små, men den betydeligste er Tirsbek, fordi den driver adskillige værker.

Overalt i [[Jylland]] findes skønne kilder, endogså på de store heder, hvor man har gravet brønde.

[[Jylland]] haver den største overflødighed såvel på sø- og hav-fisk, som også af fiske i ferske vande, søer, åer og damme af alle slags fisk, man vil opregne.
Men de betydeligste fiskerier er trende, nemlig: laksefiskeri, ålefiskeri og sildefiskeri; men af de øvrige sorter fisk, som skal være i tallet 72, er disse de almindeligste, nemlig: [[ørred]]er, [[gedde]]r, [[brasen]], [[makrel]], [[aborre]]r, skaller, helt, smelt, horker, suder, [[flynder]]e, rokker, langer, koller, kabliau, torsk, hummer, [[krebs]], krabber, taskekrabber, rejer, etc.
Ligeledes [[karpe]]r og [[karusse]]r.
På nogle af sandgrundene ved [[Nørre-Jylland]]s vestlige side findes [[østers]]; ligeledes ved [[Jylland]]s østlige side ved [[Amromøe]].
Dog siges de fladstrandske [[østers]] at være de allerstørste, men dog tillige gode af smag.

Man finder i [[Jylland]], ligesom i de andre danske [[provins]]er, af stort vildt, både hjorte, hinder og rådyr.
Nogle få vildsvin findes hist og her; men harer og [[ræv]]e i største mængde. Ulve findes nu meget sjælden i [[hede]]rne, da de næsten er ødelagte.
Man finder her grævlinger eller brokke, oddere, ildere, væsler eller lækatte, egern, af hvilke findes sorte i [[Vendsyssel]].

Af fuglevildt forefalder agerhøns, brokfugle, pomeransfugle, bekkasiner, snepper, kramsfugle, adskillige slags trækfugle, vildgæs, vildænder; men især på [[hede]]rne skydes de skønne urhøns eller orrer, og urhaner, som er særdeles lækre i smagen.

De jyske øksne eller [[stud]]e holdes for at overgå alle andre [[provins]]ers [[stud]]e, fordi kødet i saftighed og trådens finhed skal have et besynderligt fortrin, til at gennemtrænges af saltet.
Af den årsag er den stærke opdræt eller tillæg af [[stud]]e i [[Jylland]], hvilke, når de på store [[herregård]]e er opstaldede og fedede, sælges til de holstenske, hollandske og brabrandske øksenhandlere, indbringe både kongen i sin told, og vedkommende sælgere anselige summer penge i landet; thi man har tilforn drevet et hundrede tusinde stykker øksen ud af landet, især til [[Holsten]] og der fedes i marsklandene, da samme jyske oksekød føres tilbage ind i [[Danmark]], under navn af hamborgerkød.
Staldrettighed til at opstalde [[stud]]e er et af de privilegier, som de store jyske [[herregård]]e have, da nogle af dem kan stalde 200 [[stud]]e og derover; men andre et mindre antal.
De [[herregård]]e, som ingen frihed have til at stalde, kaldes i den [[henseende]] ikkun fødegårde, da de i nogle år føde de unge [[stud]]e, som siden opstaldes på de såkaldte [[staldgård]]e.
Af slige staldstude drives også årlig nogle tusinde over til slagterne i [[København]].
Man har også på [[herregård]]ene hollænderier, til at forsyne [[købstæder]]ne med godt [[smør]].

De jyske heste er meget berømte udenlands, thi de overgår alle europæiske heste i størrelse, smuk skabning og styrke, så at hestehandelen, når den har været i pris, har ligeledes indbragt anselige penge i landet.
De bedste heste falde i [[Thy]], [[Vendsyssel]], [[Salling]] og [[Hardsyssel]].
Af disse heste udgår årlig et stort og betydeligt antal til fremmede lande, foruden de, som komme til de andre danske [[provins]]er.

En mængde [[svin]] tillægges i [[Vendsyssel]], hvoraf et [[svin]] af halvandet års alder, vel fedt, vejer 6 til 8 lispund flæsk; men en stor del magre [[svin]] udføres årlig til [[Holsten]] og [[Hamborg]].
På vesterkanten i [[Jylland]] haves nogle store og langagtige [[svin]], som i to års alder kan veje 14 til 18 lispund flæsk; men man holder ej flæsket deraf så godt som af de mindre.

Den jyske [[rug]], især fra de rette rugegne, overgår andre [[provins]]ers [[rug]], thi den er renere og større i kærnen; så at en tønde af den bedste jyske [[rug]] vejer meget mere end en tønde sjællands [[rug]], og giver hvidere brød.
Af [[rug]] udskibes 50 tusinde tønder årlig til [[Norge]], foruden en god del [[rug]]mel, som er malet og sendes til [[København]] og andetsteds at sælges.

Af uldne strømper, som bindes i Hamrum-Herred og nogle andre egne, så og af nattrøjer, huer, vanter etc. forfærdiges årlig for 16 til 20 tusinde [[rigsdaler]].
Af disse varer udsendes en stor del til de jyske hosekræmmere i [[København]], men langt større kvantitet udsendes årlig til [[Holland]], [[Polen]], [[Pommern]] og andetsteds.

Ligeledes er træskomageriet i [[Jylland]] ej heller af ringe betydenhed; thi af jyske træsko udføres en stor del vidt og bredt omkring, hele [[skibsladning]]er til andre [[provins]]er og stæder.

Men af det jyske lerkar-arbejde, som kaldes sorte jydepotter, nemlig sorte gryder, potter, pander, skåle, etc. udføres en ubeskrivelig mængde, ikke alene til [[København]] og indenrigske [[provins]]er, men især til [[Tyskland]], [[Holland]] og [[Østersøen]], især til [[Lifland]], da man holder det slags kar for de bedste, til at koge alle slags mad udi.

Af fødevarer går mange [[skibsladning]]er ud fra [[Jylland]]s [[købstæder]], såsom smør, ost, hvoraf Thybo-ost bær prisen, tælle, saltet kød, røget og saltet flæsk, men i særdeleshed sendes nogle tusinde tønder saltet [[ål]] til østersøiske stæder; ligeledes spegesild, vindtørre og røgede sild, [[laks]], [[flynder]]e, saltet [[torsk]], kabliau.
Dernæst udføres andre jyske produkter, såsom [[svin]]ebørster, ko- og hestehuder, kalve-, fåre-, lamme- og hareskind, Randers handsker, sengefjer, pennefjer, hvilket sidste slags sendes præparerede tilbage til [[Danmark]], under navn af hollandske pennefjer.

== <center>9 [[Syssel|sysler]]</center> ==
[[Jylland]] har i de ældgamle tider været inddelt i ni sysler, hvis navne have været disse:
*1. [[Almindsyssel]], 2. [[Jellingsyssel]], 3. [[Ommersyssel]], 4. [[Åboesyssel]], 5. [[Lovsyssel]], 6. [[Harsyssel]], 7. [[Sallingsyssel]], 8. [[Himmersyssel]], 9. [[Vendsyssel]].

Men denne inddeling er nu ej længere i brug, da [[Jylland]] er nu ordentlig inddelt efter sine [[stift]]er.

== <center>4 [[stift]]er ([[stiftamt]]er)</center> ==
[[Jylland]]s hovedinddeling er udi fire [[stift]]er eller [[stift]]s-[[amtmandskab]]er, hvilke bærer navn efter de fire hovedstæder i [[Jylland]], nemlig:
*1. [[Ålborgstift]], som fordum kaldtes [[Børglumstift]] eller [[Vendelbostift]], 2. [[Riberstift]], 3. [[Viborgstift]], 4. [[Århusstift]].

Hvert [[stift]] har i det [[verdslig]]e sin [[stiftsbefalingsmand]], som også kaldes [[stiftamtmand]] og i det [[gejstlig]]e sin [[superintendent]] eller [[biskop]].
Hvert [[stift]] er inddelt i visse [[amt]]er, af hvilke et hvert [[amt]] har en [[amtmand]], som skal se lovene efterlevede på landet og en [[amtsforvalter]], som oppebærer de [[kongelig]]e [[indtægt]]er.
To eller flere [[amt]]er er ofte samlede under én [[amtmand]] og én [[kongelig]] [[amtstue]].
[[Købstæder]]ne udi hvert [[stift]] står under [[stiftsbefalingsmand]]en.
Hver [[købstad]] har sin [[magistrat]], deriblandt har de to [[købstæder]] [[Ribe]] og [[Fredericia]], hver sin [[præsident]], men de andre [[købstæder]] har [[borgmester]] og rådmænd, eller og alene en [[byfoged]], ligesom de er store til.

Vi ville nu noget nøjere anføre hvert [[stift]]s [[verdslig]]e og [[gejstlig]]e [[jurisdiktion]] i [[Jylland]].

== <center> opsummering </center> ==
[[Jylland]] indeholder efter anførte [[inddeling]]:
*4 [[stift]]er, 21 [[amt]]er, 25 [[købstæder]], uberegnet de små [[flække]]r, nemlig [[Hjerting]], [[Løgstør]], [[Hals]] og [[Fladstrand]],
*dernæst 81 [[herred]]er, dog er de af [[Sønder-Jylland]] som hører ind til [[Riberstift]], ej indberegnede derunder.
*så og 1.018 [[kirkesogn]]e,
*tre [[grevskab]]er: [[Frisenborg]], [[Skeel]] og [[Skakkenborg]],
*fem [[baroni]]er: [[Ryssensteen]], [[Lindensborg]], [[Marselisborg]], [[Vilhelmsborg]] og [[Høgholm]],
*frie og [[komplet]]te [[herregård]]e 335, af hvilke nogle er oprettede til [[stamhus]]e, men mange flere ufrie og af [[hartkorn]] ukomplette,
*[[bøndergods]]et, som [[kontribuere]]nde efter matriklen, er over 162.473 tdr. [[hartkorn]], foruden det frie [[hartkorn]] ved [[herregård]]e og [[præstegård]]e, som er 27.754 tdr., nemlig 24.412 tdr. [[ager]] og [[eng]] frie [[hartkorn]], 1.347 tdr. [[mølleskyld]] og [[skovskyld]] frie [[hartkorn]], og 1.251 tdr. [[tiende]]r fri [[hartkorn]], hvilket ved [[landmåling]]ens tid år 1683 er befundet, da den nye [[matrikel]] blev anlagt

Vi beskriver nu hvert [[stift]] i særdeleshed.

[[Kategori:1777]]
[[kategori:Nørrejylland]]