Redigerer 1777 Ribe By

| forfatter = Nicolay Jonge

| forfatter = Nicolay Jonge

}}

}}

[[Ribe]], [[hovedstad]]en for [[Riberstift]], en vel bygget og anselig stor [[købstad]], beliggende på [[grænse]]rne imellem [[Nørrejylland|Nørre]]- og [[Sønderjylland]] ved den store [[Riberå]], af hvilken den så godt som er [[omgive]]n, og gennemskåren af [[å]]ens adskillige grene. Denne [[å]], så vidt den anrører byen, kaldes [[Nepså]] eller rettere [[Nebså]], af en [[borger]] ved navn Svend Neb, som i [[kong]] [[Hans af Danmark|Hans]]es tid anlagde en [[vandmølle]], kaldet efter [[møller]]en Nebsmølle, og [[strøm]]men kaldet Nebsstrøm. [[Stad]]ens [[beliggenhed]] er under 55 grader 20 minutter [[latitude]], og 24 grader 42 minutter [[longitude]].

[[Ribe]], [[hovedstad]]en for [[Riberstift]], en vel bygget og anselig stor [[købstad]], beliggende på [[grænse]]rne imellem [[Nørrejylland|Nørre]]- og [[Sønderjylland]] ved den store [[Riberå]], af hvilken den så godt som er [[omgive]]n, og gennemskåren af [[å]]ens adskillige grene. Denne [[å]], så vidt den anrører byen, kaldes [[Nepså]] eller rettere [[Nebså]], af en [[borger]] ved navn Svend Neb, som i [[kong]] [[Hans af Danmark|Hans]]es tid anlagde en [[vandmølle]], kaldet efter [[møller]]en Nebsmølle, og [[strøm]]men kaldet Nebsstrøm. [[Stad]]ens [[beliggenhed]] er under 55 grader 20 minutter [[latitude]], og 24 grader 42 minutter [[longitude]].

[[Stad]]ens [[ælde]] er vist over 800 år, thi den [[dansk]]e [[skribent]] [[Adam af Bremen]] melder om [[Ribe]], at den allerede længe før hans tid, og altså i det 10. [[århundrede]], har været en berømt og blomstrende [[søstad]], hvorfra man gik til søs til [[Tyskland]], [[Holland]] og [[England]]. Andre påstå med stor grund, efter den [[skribent]] Remberts, [[ærkebiskop]] i [[Hamborg]], hans [[beretning]], at [[Ribe]] er bygget mod slutningen af det ottende [[århundrede]]. Efter dr. [[P. Terpager]]s [[beretning]], har byen allerførst været anlagt en halv [[mil]] nærmere [[hav]]et ved [[Sønderfarup]], hvor [[ruderi]] ses og stedet kaldes endnu Gammelribe; men formedelst [[oversvømmelse]] af havet er den [[forflytte]]t længere op mod øst. [[Stad]]ens ældste [[købstad]]sprivilegier er ved tidens [[ælde]] forkomne; men det ældste, som endnu haves i behold, er udgivet af [[kong]] [[Valdemar Sejr|Valdemar den anden]]. Man finder, at [[Ribe]] har i de ældre tider været [[befæste]]t efter de tiders måde år 1201, 1269, og at [[slig]]e [[fæstning]]er år 1306 skulle [[nedbryde]]s.

[[Stad]]ens [[ælde]] er vist over 800 år, thi den [[dansk]]e [[skribent]] [[Adam af Bremen]] melder om [[Ribe]], at den allerede længe før hans tid, og altså i det 10. [[århundrede]], har været en berømt og blomstrende [[søstad]], hvorfra man gik til søs til [[Tyskland]], [[Holland]] og [[England]]. Andre påstå med stor grund, efter den [[skribent]] Remberts, [[ærkebiskop]] i [[Hamborg]], hans [[beretning]], at [[Ribe]] er bygget mod slutningen af det ottende [[århundrede]]. Efter dr. [[P. Terpager]]s [[beretning]], har byen allerførst været anlagt en halv [[mil]] nærmere [[hav]]et ved [[Sønderfarup]], hvor [[ruderi]] ses og stedet kaldes endnu Gammelribe; men formedelst [[oversvømmelse]] af havet er den [[forflytte]]t længere op mod øst. [[Stad]]ens ældste [[købstad]]sprivilegier er ved tidens [[ælde]] forkomne; men det ældste, som endnu haves i behold, er udgivet af [[kong]] [[Valdemar Sejr|Valdemar den anden]]. Man finder, at [[Ribe]] har i de ældre tider været [[befæste]]t efter de tiders måde år 1201, 1269, og at [[slig]]e [[fæstning]]er år 1306 skulle [[nedbryde]]s.

Ligeledes blev i [[kong]] [[Frederik 2.]]'s tid pålagt alle [[købstæder]] i [[Jylland]] og [[Fyn]], at give en vis sum penge, kaldet Riberskat, som skulde anvendes til at [[befæste]] [[Ribe]]. Men alle disse [[fæstningsværk]]er er nu borte.

Ligeledes blev i [[kong]] [[Frederik 2.]]'s tid pålagt alle [[købstæder]] i [[Jylland]] og [[Fyn]], at give en vis sum penge, kaldet Riberskat, som skulde anvendes til at [[befæste]] [[Ribe]]. Men alle disse [[fæstningsværk]]er er nu borte.

Til at beskytte byen og dens [[handel]] imod [[sørøver]]e og [[fjendtlig]]e anfald, var vest for byen ved [[åen]] anlagt år 1115 det gamle og [[berømt]]e [[Riberhus]], som var et [[slot]], stærk [[befæste]]t med høje mure, dybe grave og stærke [[vold]]e. Af samme [[slot]] har hele [[amt]]et sit navn, og kaldes endnu [[Riberhusamt]]. Vel blev det adskillige gange i [[fjendtlig]]e tider indtaget, men dog vundet ved storm tilbage. Men år 1659 blev det i [[krig]]ens tid ganske ruineret, og efter den tid er de øde [[bygning]]er aldeles nedrevne, så at intet nu kendes deraf, uden alene [[vold]]e og grave.

Til at beskytte byen og dens [[handel]] imod [[sørøver]]e og [[fjendtlig]]e anfald, var vest for byen ved [[åen]] anlagt år 1115 det gamle og [[berømt]]e [[Riberhus]], som var et [[slot]], stærk [[befæste]]t med høje mure, dybe grave og stærke [[vold]]e. Af samme [[slot]] har hele [[amt]]et sit navn, og kaldes endnu [[Riberhusamt]]. Vel blev det adskillige gange i [[fjendtlig]]e tider indtaget, men dog vundet ved storm tilbage. Men år 1659 blev det i [[krig]]ens tid ganske ruineret, og efter den tid er de øde [[bygning]]er aldeles nedrevne, så at intet nu kendes deraf, uden alene [[vold]]e og grave.

[[Stad]]en har to '''''[[port]]e''''', nemlig: Nørreport og Sønderport, som nogle mener at være en levning af den gamle [[fæstningsmur]].

[[Stad]]en har to '''''[[port]]e''''', nemlig: Nørreport og Sønderport, som nogle mener at være en levning af den gamle [[fæstningsmur]].

Fordi at byen både omringes og gennemskæres af [[å]]ens vande, så findes følgende '''''[[bro]]er''''', som må [[vedligeholde]]s af byen med stor [[bekostning]], nemlig:

Fordi at byen både omringes og gennemskæres af [[å]]ens vande, så findes følgende '''''[[bro]]er''''', som må [[vedligeholde]]s af byen med stor [[bekostning]], nemlig:

Byen har tre '''''[[vandmølle]]r''''', nemlig: Ydermølle, Midtmølle og en [[Stampemølle]].

Byen har tre '''''[[vandmølle]]r''''', nemlig: Ydermølle, Midtmølle og en [[Stampemølle]].

Dernæst et stort firkantet [[torv]] midt i byen ved [[domkirke]]n, på samme [[torv]] står [[kag]]et og [[pæl]]en for [[delinkvent]]ere; der er og en [[offentlig]] [[brønd]], kaldet Kagkilde.

Dernæst et stort firkantet [[torv]] midt i byen ved [[domkirke]]n, på samme [[torv]] står [[kag]]et og [[pæl]]en for [[delinkvent]]ere; der er og en [[offentlig]] [[brønd]], kaldet Kagkilde.

Her findes to '''''[[sognekirke]]r''''', nemlig [[domkirke]]n, som også kaldes [[vor Fruekirke]], bygget på det højeste sted i byen, hvilket kaldes [[Liljebjerget]]. <ref>Efter [[Arild Huitfeldt]]s ord pag. 258 skal [[Ribe Domkirke|Riberdomkirke]] være den ældste af alle [[kirke]]r i [[rige]]t, såfremt [[Leofdag]], den første [[biskop]] i [[Riberstift]], som levede i [[kong]] [[Harald Blåtand]]s tid, har [[stift]]et den, andre derimod vil bevise, at [[domkirke]]n er bygget i begyndelsen af det tolvte [[århundrede]] af [[biskop]] [[Thoro]].</ref> Udi denne nye [[domkirke]] blev [[kong]] [[Erik Emune|Æmun]] [[begrave]]t. [[Kirke]]n er bygget af [[kvadersten]]e med to høje [[tårn]]e, som oven på er ganske platte. Indvendig er [[kirke]]n [[anseelig]] stor og overmåde smuk; den er 100 alene lang, 50 alene bred, og 45 alen høj.

Her findes to '''''[[sognekirke]]r''''', nemlig [[domkirke]]n, som også kaldes [[vor Fruekirke]], bygget på det højeste sted i byen, hvilket kaldes [[Liljebjerget]]. <ref>Efter [[Arild Huitfeldt]]s ord pag. 258 skal [[Ribe Domkirke|Riberdomkirke]] være den ældste af alle [[kirke]]r i [[rige]]t, såfremt [[Leofdag]], den første [[biskop]] i [[Riberstift]], som levede i [[kong]] [[Harald Blåtand]]s tid, har [[stift]]et den, andre derimod vil bevise, at [[domkirke]]n er bygget i begyndelsen af det tolvte [[århundrede]] af [[biskop]] [[Thoro]].</ref> Udi denne nye [[domkirke]] blev [[kong]] [[Erik Emune|Æmun]] [[begrave]]t. [[Kirke]]n er bygget af [[kvadersten]]e med to høje [[tårn]]e, som oven på er ganske platte. Indvendig er [[kirke]]n [[anseelig]] stor og overmåde smuk; den er 100 alene lang, 50 alene bred, og 45 alen høj.

[[Højkirke]]ns seks store [[hvælving]]er hviler på tolv af [[hugge]]de sten opførte [[pille]]r, men i lavkirken. både den søndre og nordre, er mange flere mindre [[hvælving]]er og [[pille]]r. Især beundres den store [[kuppel]] eller [[hvælving]] over [[kor]]et, som et [[kunststykke]]. Ved siden af [[kor]]et er [[Domkapitel|Domkapitlet]], hvor nu holdes [[Riber]] [[Landemode]] og [[Tamperret]]ten.

[[Højkirke]]ns seks store [[hvælving]]er hviler på tolv af [[hugge]]de sten opførte [[pille]]r, men i lavkirken. både den søndre og nordre, er mange flere mindre [[hvælving]]er og [[pille]]r. Især beundres den store [[kuppel]] eller [[hvælving]] over [[kor]]et, som et [[kunststykke]]. Ved siden af [[kor]]et er [[Domkapitel|Domkapitlet]], hvor nu holdes [[Riber]] [[Landemode]] og [[Tamperret]]ten.

Udi [[domkirke]]n har i de [[katolsk]]e tider været en mængde af [[kapel]]ler og [[altre]]. [[Tvende]] [[konge]]r, nemlig førbemeldte [[kong]] [[Erik Emune]] og [[kong]] [[Christoffer 1.]], ligger begravet i [[domkirke]]n. Ligeledes er her at se det prægtige [[monument]] over [[Albert Skeel]], og det [[greve]]lige Schackske [[monument]]. <ref>De mangfoldige [[epitafium|epitafier]] her i [[domkirke]]n over [[adelig]]e, [[gejstlig]]e og [[borgerlig]]e personer kan læses i [[Peder Nielsen Terpager|Terpager]]s ''Inscript. Ripens.''</ref> Til [[domkirke]]n hører uden for [[stad]]en [[Riberladegård]], som var før en ufrie og ukomplet [[avlsgård]], og har i [[fordum]] tid været [[ladegård]] til [[Riberhusslot]], men er nu solgt til 45 beboere. Teglgården, [[Østervedsted]]by, [[Klåbygård]], [[Underbjerrum]].

Udi [[domkirke]]n har i de [[katolsk]]e tider været en mængde af [[kapel]]ler og [[altre]]. [[Tvende]] [[konge]]r, nemlig førbemeldte [[kong]] [[Erik Emune]] og [[kong]] [[Christoffer 1.]], ligger begravet i [[domkirke]]n. Ligeledes er her at se det prægtige [[monument]] over [[Albert Skeel]], og det [[greve]]lige Schackske [[monument]]. <ref>De mangfoldige [[epitafium|epitafier]] her i [[domkirke]]n over [[adelig]]e, [[gejstlig]]e og [[borgerlig]]e personer kan læses i [[Peder Nielsen Terpager|Terpager]]s ''Inscript. Ripens.''</ref> Til [[domkirke]]n hører uden for [[stad]]en [[Riberladegård]], som var før en ufrie og ukomplet [[avlsgård]], og har i [[fordum]] tid været [[ladegård]] til [[Riberhusslot]], men er nu solgt til 45 beboere. Teglgården, [[Østervedsted]]by, [[Klåbygård]], [[Underbjerrum]].

Den anden ''[[sognekirke]]'' i [[Ribe]] er [[Sankt Katharine Kirke, Ribe|St. Katharinækirke]], som og kaldes [[Sortebrødre]]kirke, fordi den var [[fordum]] [[klosterkirke]]n til [[Sortebrødre]]nes eller [[Dominikaner]]nes [[kloster]]. Denne kirke er 80 [[alen]] lang og 34 [[alen]] bred, og er [[formodentlig]] opbygget tillige med [[kloster]]et midt i det trettende [[århundrede]]. Til denne [[kirke]]s [[hovedreparation]] blev [[materiale]]rne af den forfaldne [[St. Peder]]s [[kirke]] brugt år 1673. Til [[Sankt Katharine Kirke|Katharinækirke]] hører uden for [[stad]]en [[Tved]]by, [[Tange]]by, [[Lustrup]]by, [[Lustrup]]mølle, [[Damhus]].

Den anden ''[[sognekirke]]'' i [[Ribe]] er [[Sankt Katharine Kirke, Ribe|St. Katharinækirke]], som og kaldes [[Sortebrødre]]kirke, fordi den var [[fordum]] [[klosterkirke]]n til [[Sortebrødre]]nes eller [[Dominikaner]]nes [[kloster]]. Denne kirke er 80 [[alen]] lang og 34 [[alen]] bred, og er [[formodentlig]] opbygget tillige med [[kloster]]et midt i det trettende [[århundrede]]. Til denne [[kirke]]s [[hovedreparation]] blev [[materiale]]rne af den forfaldne [[St. Peder]]s [[kirke]] brugt år 1673. Til [[Sankt Katharine Kirke|Katharinækirke]] hører uden for [[stad]]en [[Tved]]by, [[Tange]]by, [[Lustrup]]by, [[Lustrup]]mølle, [[Damhus]].

Før [[reformationen]] har der i [[Ribe]] været mange '''''[[kirke]]r og [[kapel]]ler''''', som nu er afbrudte, såsom: [[St. Peder]]s [[kirke]], [[St. Nikolai]] [[kirke]], [[St. Mikkel]]s [[kirke]], [[St. Klemen]]s [[kirke]], [[St. Hans]] [[kirke]]; den [[hellig]]e [[grav]]s [[kirke]], [[St. Jørgen]]s [[kapel]], [[St. Bartholomæi]] [[kirke]], [[Gråbrødre]] [[kirke]], den [[hellig]]e [[ånd]]s [[kirke]].

Før [[reformationen]] har der i [[Ribe]] været mange '''''[[kirke]]r og [[kapel]]ler''''', som nu er afbrudte, såsom: [[St. Peder]]s [[kirke]], [[St. Nikolai]] [[kirke]], [[St. Mikkel]]s [[kirke]], [[St. Klemen]]s [[kirke]], [[St. Hans]] [[kirke]]; den [[hellig]]e [[grav]]s [[kirke]], [[St. Jørgen]]s [[kapel]], [[St. Bartholomæi]] [[kirke]], [[Gråbrødre]] [[kirke]], den [[hellig]]e [[ånd]]s [[kirke]].

Ligeledes har her været en del '''''klostre''''', nemlig: Vor Fruekloster eller [[kannik]]ernes [[kollegium]], [[St. Nikolai]] [[kloster]] eller Frueklosteret, [[Gråbrødre]] [[kloster]], hvilket var [[Franciskaner]]munkenes eller [[Mindrebrødre|Minoriternes]] [[kloster]]; [[Sortebrødre]] [[kloster]], hvilket var [[Dominikanerne]]s eller Prædikebrødrenes [[kloster]]; [[St. Hans]] [[kloster]]; den [[Helligånd]]s gård eller [[Helligånd]]s hus i [[Ribe]] var både [[kloster]] og [[hospital]] tillige; [[St. Jørgen]]sgård var et [[hospital]] for [[smitsom]]me syge.

Ligeledes har her været en del '''''klostre''''', nemlig: Vor Fruekloster eller [[kannik]]ernes [[kollegium]], [[St. Nikolai]] [[kloster]] eller Frueklosteret, [[Gråbrødre]] [[kloster]], hvilket var [[Franciskaner]]munkenes eller [[Mindrebrødre|Minoriternes]] [[kloster]]; [[Sortebrødre]] [[kloster]], hvilket var [[Dominikanerne]]s eller Prædikebrødrenes [[kloster]]; [[St. Hans]] [[kloster]]; den [[Helligånd]]s gård eller [[Helligånd]]s hus i [[Ribe]] var både [[kloster]] og [[hospital]] tillige; [[St. Jørgen]]sgård var et [[hospital]] for [[smitsom]]me syge.

Til disse [[stiftelse]]r må også henføres de mange '''''[[gilde]]r''''', som [[fordum]] holdtes i [[Ribe]], nemlig: [[St. Antonii]] [[gilde]]; [[St. Knud]]s [[gilde]]; [[Kalent]] [[gilde]]; Helligkorses [[gilde]]; [[St. Giertrud]]s [[gilde]]; [[St. Hans]] [[gilde]]; [[St. Nikolai]]- eller [[Pebling]]e [[gilde]]; [[St. Peder]]s [[gilde]]; Præste [[gilde]]; Vikarier [[gilde]]; [[St. Karen]]s [[gilde]].

Til disse [[stiftelse]]r må også henføres de mange '''''[[gilde]]r''''', som [[fordum]] holdtes i [[Ribe]], nemlig: [[St. Antonii]] [[gilde]]; [[St. Knud]]s [[gilde]]; [[Kalent]] [[gilde]]; Helligkorses [[gilde]]; [[St. Giertrud]]s [[gilde]]; [[St. Hans]] [[gilde]]; [[St. Nikolai]]- eller [[Pebling]]e [[gilde]]; [[St. Peder]]s [[gilde]]; Præste [[gilde]]; Vikarier [[gilde]]; [[St. Karen]]s [[gilde]].

Den '''''[[latin]]ske [[skole]]''''', oprettet af [[kong]] [[Christian 3.]] år 1558, hvis nye [[grundmur]]ede [[skolebygning]] blev opført og [[indvie]]t år 1727 af [[rektor]] og [[magister]] [[Christian Falster]] i [[biskop]] [[Lauritz Thura]]s tid, har en [[rektor]], [[konrektor]] og 3 [[hører]]e, er forsynet med skønne [[legat]]er og [[donation]]er.  Udi [[Ribe]] bor [[stiftamtmand]]en og [[biskop]]pen over [[Ribe Stift]]. Her er et skønt [[hospital]] for 70 [[lem]]mer, som nyde hver ugentlig 28 [[skilling]] og fri [[brændsel]], det har sin egen [[præst]], og har [[anseelig]]e [[indkomst]]er og [[ejendomme]]. Desuden er her også til [[fattig]]es nytte gæsteboder og [[almisse]]boder.

Den '''''[[latin]]ske [[skole]]''''', oprettet af [[kong]] [[Christian 3.]] år 1558, hvis nye [[grundmur]]ede [[skolebygning]] blev opført og [[indvie]]t år 1727 af [[rektor]] og [[magister]] [[Christian Falster]] i [[biskop]] [[Lauritz Thura]]s tid, har en [[rektor]], [[konrektor]] og 3 [[hører]]e, er forsynet med skønne [[legat]]er og [[donation]]er.  Udi [[Ribe]] bor [[stiftamtmand]]en og [[biskop]]pen over [[Ribe Stift]]. Her er et skønt [[hospital]] for 70 [[lem]]mer, som nyde hver ugentlig 28 [[skilling]] og fri [[brændsel]], det har sin egen [[præst]], og har [[anseelig]]e [[indkomst]]er og [[ejendomme]]. Desuden er her også til [[fattig]]es nytte gæsteboder og [[almisse]]boder.

[[Stad]]ens '''''[[rådhus]]''''', indrettet år 1709, hvor [[rådstueret]]ten holdes om mandagen og tirsdagen, men [[byting]]et om tirsdagen og [[birketing]]et om onsdagen, [[rådstueret]]ten fik af kong [[Frederik 2.]] år 1586 [[landstingsret]], så at [[magistrat]]ens [[dom]]me [[indstævne]]s lige til [[Højesteret]]. I historien har [[Riber Ret]] [[fordum]] været meget bekendt, [[formodentlig]] fordi den har været hård, og [[øvrighed]]en har holdt strengt derover, thi i de gamle viser hedder det: De komme ikke alle for [[Riber Ret]], som er modne nok til at hænge etc. De danske [[konge]]r har i [[Ribe]] [[fordum]] haft et [[anseelig]]t [[møntsted]], hvor mange [[mønt]]er både af [[guld]] og [[sølv]] er møntede, især i [[kong]] [[Frederik 1.]]'s og [[kong]] [[Christian 3.]]'s tid. <ref>Som findes anført i Loretzens ''Musæum Regium'', p. 697: og [[P. Terpager]]s ''Ripæ Cimbr.'' p. 704.</ref> Der findes også ældre mønter, som her er slagne. Man vil ligeledes mene, at det ældste [[bogtrykkeri]] i [[Danmark]] er anlagt i [[Ribe]] på [[Liljebjerget]] få år efter [[reformationen]], hvor adskillige bøger er trykte år 1591 og 1592.

[[Stad]]ens '''''[[rådhus]]''''', indrettet år 1709, hvor [[rådstueret]]ten holdes om mandagen og tirsdagen, men [[byting]]et om tirsdagen og [[birketing]]et om onsdagen, [[rådstueret]]ten fik af kong [[Frederik 2.]] år 1586 [[landstingsret]], så at [[magistrat]]ens [[dom]]me [[indstævne]]s lige til [[Højesteret]]. I historien har [[Riber Ret]] [[fordum]] været meget bekendt, [[formodentlig]] fordi den har været hård, og [[øvrighed]]en har holdt strengt derover, thi i de gamle viser hedder det: De komme ikke alle for [[Riber Ret]], som er modne nok til at hænge etc. De danske [[konge]]r har i [[Ribe]] [[fordum]] haft et [[anseelig]]t [[møntsted]], hvor mange [[mønt]]er både af [[guld]] og [[sølv]] er møntede, især i [[kong]] [[Frederik 1.]]'s og [[kong]] [[Christian 3.]]'s tid. <ref>Som findes anført i Loretzens ''Musæum Regium'', p. 697: og [[P. Terpager]]s ''Ripæ Cimbr.'' p. 704.</ref> Der findes også ældre mønter, som her er slagne. Man vil ligeledes mene, at det ældste [[bogtrykkeri]] i [[Danmark]] er anlagt i [[Ribe]] på [[Liljebjerget]] få år efter [[reformationen]], hvor adskillige bøger er trykte år 1591 og 1592.

Byens '''''[[magistrat]]''''' er en [[præsident]], en [[borgmester]] og to [[rådmænd]], så og en by- og [[rådstueskriver]].

Byens '''''[[magistrat]]''''' er en [[præsident]], en [[borgmester]] og to [[rådmænd]], så og en by- og [[rådstueskriver]].

Byens [[jord]]e eller [[ejendomme]] af [[ager]] og [[eng]] er anslagne i [[hartkorn]] for 247 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 alb. [[agermark]] og [[eng]]ene, som mest er [[marsk]]enge, dog nogle [[geest]]enge, tilhører dels byens kasse, dels [[indvåner]]ne, dels [[stiftelse]]r og [[embede]]r.

Byens [[jord]]e eller [[ejendomme]] af [[ager]] og [[eng]] er anslagne i [[hartkorn]] for 247 tdr. 1 skp. 2 fjk. 1 alb. [[agermark]] og [[eng]]ene, som mest er [[marsk]]enge, dog nogle [[geest]]enge, tilhører dels byens kasse, dels [[indvåner]]ne, dels [[stiftelse]]r og [[embede]]r.

I [[fordum]] tid har her i [[Ribe]] været [[ypperlig]]t '''''[[fiskeri]]''''', som nu formedelst [[å]]ens tilstoppelse aftager, dog [[fiske]]s her [[gedde]]r, [[aborre]]r, [[ål]] og regenaugen, så også [[laks]].

I [[fordum]] tid har her i [[Ribe]] været [[ypperlig]]t '''''[[fiskeri]]''''', som nu formedelst [[å]]ens tilstoppelse aftager, dog [[fiske]]s her [[gedde]]r, [[aborre]]r, [[ål]] og regenaugen, så også [[laks]].

De så kaldte Ribeskuller eller Riber-[[flynder]]e er ikke af byens eget [[fiskeri]], men fra [[Fanø]] og [[Mandø]], hvor de [[fiske]]s og tilberedes, og derefter, bringes til [[Ribe]] at sælges.

De så kaldte Ribeskuller eller Riber-[[flynder]]e er ikke af byens eget [[fiskeri]], men fra [[Fanø]] og [[Mandø]], hvor de [[fiske]]s og tilberedes, og derefter, bringes til [[Ribe]] at sælges.

Her har også tilforn været en anseelig '''''[[handel]]''''' med [[heste]], [[øksne]], [[korn]] og [[fødevare]]r, så længe [[å]]en var så dyb, at [[søfart]]en var i god stand, da [[hollænder]]ne og andre [[udenlandsk]]e købmænd kom ofte til [[Ribe]], men nu er [[handel]]en ej af nogen vigtig betydning, thi byen er omringet med [[Haderslevhusamt]], hvor [[handel]]en på [[landsby]]erne er [[almindelig]]. Den [[å]], som går fra søen af op til byen, har i gamle dage været så dyb, at store [[skib]]e har kunnet sejle lige ind i byen; men nu er åen så forstoppet, at i [[ebbetid]]en kan kun en [[båd]] eller [[pram]] gå, og må ligge seks timer på grund, indtil [[flodtid]]en kommer.

Her har også tilforn været en anseelig '''''[[handel]]''''' med [[heste]], [[øksne]], [[korn]] og [[fødevare]]r, så længe [[å]]en var så dyb, at [[søfart]]en var i god stand, da [[hollænder]]ne og andre [[udenlandsk]]e købmænd kom ofte til [[Ribe]], men nu er [[handel]]en ej af nogen vigtig betydning, thi byen er omringet med [[Haderslevhusamt]], hvor [[handel]]en på [[landsby]]erne er [[almindelig]]. Den [[å]], som går fra søen af op til byen, har i gamle dage været så dyb, at store [[skib]]e har kunnet sejle lige ind i byen; men nu er åen så forstoppet, at i [[ebbetid]]en kan kun en [[båd]] eller [[pram]] gå, og må ligge seks timer på grund, indtil [[flodtid]]en kommer.

Derfor må [[skib]]ene, som indkommer fra [[Riberdyb]], ligge over en [[mil]] fra byen for [[anker]] ved et sted, kaldet [[Under Bjerrum]], hvorfra de losses ved [[pram]]me. Udi [[Ribe]] er et [[kongelig]]t [[toldkammer]], hvor [[øksne]]- og [[hest]]etolden erlægges, da mange [[øksne]] igennem byen uddrives til [[Hamborg]], men sjælden nu [[udskibe]]s.

Derfor må [[skib]]ene, som indkommer fra [[Riberdyb]], ligge over en [[mil]] fra byen for [[anker]] ved et sted, kaldet [[Under Bjerrum]], hvorfra de losses ved [[pram]]me. Udi [[Ribe]] er et [[kongelig]]t [[toldkammer]], hvor [[øksne]]- og [[hest]]etolden erlægges, da mange [[øksne]] igennem byen uddrives til [[Hamborg]], men sjælden nu [[udskibe]]s.

[[Stad]]en har ofte været hjemsøgt af '''''[[ildebrand]] og [[vandflod]]''''', da den høje flod har gjort stor skade både i og uden byen, og [[indbygger]]ne derved bestedte i stor angst og fare.

[[Stad]]en har ofte været hjemsøgt af '''''[[ildebrand]] og [[vandflod]]''''', da den høje flod har gjort stor skade både i og uden byen, og [[indbygger]]ne derved bestedte i stor angst og fare.

Den [[Hamborg]]er ridende '''''[[post]]''''' kommer til [[Ribe]] fra [[København]] og [[Hamborg]] hver mandags- og torsdagsaften, og derpå afgår videre til [[Varde]] og [[Nykøbing]], hvorfra han kommer igen til [[Ribe]] hver onsdags- og lørdagsmorgen, og afgår således fra [[Ribe]] til [[København]] og [[Hamborg]] samme dags formiddag klokken 10 slet.

Den [[Hamborg]]er ridende '''''[[post]]''''' kommer til [[Ribe]] fra [[København]] og [[Hamborg]] hver mandags- og torsdagsaften, og derpå afgår videre til [[Varde]] og [[Nykøbing]], hvorfra han kommer igen til [[Ribe]] hver onsdags- og lørdagsmorgen, og afgår således fra [[Ribe]] til [[København]] og [[Hamborg]] samme dags formiddag klokken 10 slet.

Hver tirsdag holdes '''''[[torvedag]]'''''. Desuden seks årlige '''''[[marked]]er''''', nemlig den 19.  marts [[hestemarked]] i 3 dage, den 15. maj med [[kram]]- og [[trævare]], den 26. juli ligeledes med [[kram]]- og [[trævare]]; den 17. juli [[hestemarked]] i 3 dage, den 5. september [[kram]]- og [[trævare]]; og den 16. oktober med [[heste]] og [[kvæg]] i 3 dage.

Hver tirsdag holdes '''''[[torvedag]]'''''. Desuden seks årlige '''''[[marked]]er''''', nemlig den 19.  marts [[hestemarked]] i 3 dage, den 15. maj med [[kram]]- og [[trævare]], den 26. juli ligeledes med [[kram]]- og [[trævare]]; den 17. juli [[hestemarked]] i 3 dage, den 5. september [[kram]]- og [[trævare]]; og den 16. oktober med [[heste]] og [[kvæg]] i 3 dage.