Redigerer Høgsbro Hovedgård

'''Høgsbrogård''', Høgsbrovej 44, [[Hviding sogn]].

=== 1263 [[Johann Hvitting]] ===
Var [[drost]] eller jysk foged for [[hertug]] [[Erik 2. af Sønderjylland]], da han 1263 skal have oprettet [[Flensborg Gråbrødrekloster]], formentlig med hjælp af [[gråbrødre]] fra det i 1232 oprettede [[franciskaner]]kloster i Ribe.

Boede måske her.

=== Slægten Skram ===
Lage Degn, der ejede gods i [[Emmerlev sogn]] og skrev sig til Hviding, og Jon Jonsen Little, der ejede meget gods i Hviding og V. Vedsted, var begge af slægten Skram og kan have ejet Høgsbro.

=== 1425 [[Lage Klausen]] ===
Nævnt 1425-1431 til Hviding. [http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,335778]

Havde vist ingen livsarvinger.

=== 1427 [[Klaus Svendsen Rosenkrantz]] ===
Søn af Svend Jensen af [[Rejsby]] og Else Lagesdatter, der var datter af [[Lage Lagesen Lille Skram]], [[Vesterbæk]].
Fætter til [[Lage Klausen]].

Nævnt 1427-1452 i Hviding. Førte våben med romber i skråbjælke (jvf. Rosenkrantz-våbenet med skaktavlet skråbjælke).
*[[Ludvig Clausen Rosenkrantz]]

=== 1473 [[Ludvig Clausen Rosenkrantz]] ===
Muligvis ikke søn [[Klaus Svendsen]], men af Claus Pedersen Rosenkrantz og Øllegård (Jonsdatter), der var datter af Jon Jonsen Little (eller Jon Pedersen Skram). [http://skeel.info/getperson.php?personID=I13152&tree=ks]

Nævnt 1469-1483. Ejede vistnok [[Kogsbøl]] og skrev sig 1473 til Hviding.
*[[Niels Ludvigsen Rosenkrantz]]

=== 1543 [[Niels Ludvigsen Rosenkrantz]] (-1549) ===
Gift med Anne Hansdatter Breide (-1551), datter af Hans Breide og Tale Emmikesdatter Emmiksen, Hejls Vargård. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I13127&tree=ks]

Nævnt 1543 til Høgsbrogård.

Anne døde i Haderslev.
*[[Ludvig Nielsen Rosenkrantz]]

=== 1549 [[Ludvig Nielsen Rosenkrantz]] (-1591) ===
Skrev sig til Høgsbro. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I11813&tree=ks]

I 1500-tallet tilhørte skoven Staverskov, dels Høgsbro og dels [[Vesterbæk]].

==== 1591 [[Johanne Rosenkrantz]], f. Pedersdatter Galskyt (-1607) ====
Datter af [[Peder Thomesen Galskyt]] og [[Bege Clausdatter Emmiksen]], [[Sønderskov]].

Gift med [[Ludvig Nielsen Rosenkrantz]] og som enke gift 1594 med enkemanden [[Christoffer Bendixen Rosenkrantz]].

=== 1594 [[wp:Christoffer Bendixen Rosenkrantz|Christoffer Bendixen Rosenkrantz]] (-1610) ===
Søn af Bendix Iversen Rosenkrantz og Anne Carstensdatter Grib, [[Kogsbølgård]], som han 1575 overtog sammen med broderen [[Carsten Bendixen Rosenkrantz]] og fra 1604 alene. [http://runeberg.org/dbl/14/0198.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I11814&tree=ks]

Gift med Appolonia Karberg og som enkemand gift med Johanne Galskyt, hvorved han fik Høgsbrogård. Ved skifte med svigermoderen [[Bege Galskyt]] (-1613) fik han sammen med svigerinden Anne Galskyt (1549-1600) [[Hundsbæk]] og [[Sønderskov]] i 'hånd og besiddelse', men solgte 1600 [[Sønderskov]] med udstedelse af et [[skadesløsbrev]].

I 1603 lånte han Christen Juel (-1608) på [[Donslund]] 1.000 daler og udstedte til enken et nyt gældsbrev, hvor han rettede beløbet til 5.000 daler. Samme år overfaldt han hustruen til den nye ejer af [[Sønderskov]] fordi ejeren ikke havde betalt ham efter [[skadesløsbrev]]et, men blev på [[Slavs Herred]]s ting tilkendt ejendomsretten til [[Donslund]].

Enken på [[Donslund]] stævnede ham og på herredagen 1609 i [[Horsens]] erklæredes gældsbrevet falsk og skadesløsbrevet viste sig ikke at være forsynet med det rette danske Rosenkrantzers våben, hvorefter [[Christoffer Rosenkranz]] arresteredes og førtes til  [[Christian 4.]] på [[Skanderborg Slot]] og videre til fængslet på [[Københavns Slot]]. Der fradømtes han på herredagen 17. marts 1710 sin hals og ære og halshuggedes ugen efter på slotspladsen. Han er afbildet på [[Wilhelm Marstrand]]s maleri i [[Roskilde Domkirke]].

=== 1610 [[Kreditor]]erne ===

=== 1613 [[wp:de:Gerhard Rantzau|Gert Henriksen Rantzau]] (1558-1627) ===
Også kaldet Gerhard og 'von'  eller 'zu' [[Rantzau (adelsslægt)#Familiestruktur|Rantzau]], ligesom flere andre af slægten. Var 4. søn af [[Henrik Rantzau]] og Christina von Halle til [[Breitenburg]]. Faderen var ældste søn af feltherren [[Johan Rantzau]], amtmand på [[Segeberg]] fra 1554 og [[statholder]] i hertugdømmerne 1556-1598. [http://runeberg.org/dbl/13/0433.html] [http://runeberg.org/dbl/13/0439.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I6145&tree=ks]  [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I741&tree=2]

Gift 1590 med Thale Tagesdatter Thott (1550-1611), der var enke efter lensmanden Arild Axelsen Urup på [[Helsingborg]] og datter af høvedsmanden [[Tage Ottesen Thott til Næs]], [[Eriksholm (Skåne)|Eriksholm]] og [[Sirekøbing]] i [[Skåne]]. Barnløst. Som enkemand gift 1613 med Dorothea Brockdorff (1596-1630), datter af landdrost og domprovst Ditlev Brockdorff (1577-1639) til Vindeby. 1 søn og 6 yngre døtre.

Sendtes som ung til opdragelse hos faderens veninde [[Margaretha von der Marck-Arenberg|Margrethe]] af [[Arenberg]]s hof, og foretog 1578-1580 en rejse til bl.a. [[Jerusalem]], hvor han førte nøjagtig dagbog. Besøgte som lensmand ofte [[Tycho Brahe]] i [[Stjerneborg]] på [[Hven]]. Forlenet 1584-1590 med [[Kronborg]] og 1587-1588 med [[Helsingborg]], 1588 med [[Lofoten]] og [[Vesterålen]], 1590 amtmand i [[Flensborg]], fra 1593 amtmand i Haderslev og fra 1600 [[statholder]] i hertugdømmerne. Gik 1602 i [[Morits af Nederlandene]]s tjeneste og deltog ligesom broderen Breide Rantzau i [[Kalmarkrigen]]. [http://runeberg.org/dbl/13/0404.html]

Arvede 1599 [[Breitenburg]] efter faderen og havde som slesvigsk hovedgods [[Lindeved]]. Overtog desuden 1599: Tyrstrupgård og Sødringholm, 1601 [[Klægsbøl]], 1613: Schrevenborn, [[Kogsbøl]] for 18.000 daler, [[Vesterbæk]] for 7.200 daler, Høgsbro (vistnok med [[Jedsted Mølle]]) for 7.000 daler, Freienwillen og Morsum (på [[Nordstrand]]), 1616 [[Herningsholm]] og [[Gjesingholm]], 1622 Rostorf, 1625 [[Demstrup (Råby Sogn)|Demstrup]].

Var på kongens befaling stærkt optaget af inddigningsprojekter på Slesvigs vestkyst. Organiserede rustningen af hertugdømmerne ved [[kejserkrigen]]s udbrud, opildnede tropperne i [[Rendsborg]], men nåede ikke at møde fjenden.
Begravet i [[Kiel]].
*[[Christian Gertsen Rantzau]]

=== 1627 [[wp:Christian Rantzau (f. 1614)|Christian Gertsen Rantzau]] (1614-1663) ===
Født på Haderslevhus. Arvede 1627 fra faderen bl.a. slottet [[Schloss Rantzau (Rantzau)|Rantzau]] ved [[Pløn]], [[Schloss Breitenburg|Breitenburg]] ved [[Itzehoe]] (ødelagt under [[Kejserkrigen]]), Lindeved, og på [[Randers]]egnen [[Gjesingholm]] og [[Demstrup]]. Gift 1636 med Dorothea Ditlevsdatter von Rantzau (1619-1662), datter af Ditlev von Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt. Modtog i tilgift slottet [[Schloss Friedrichsruh (Drage)|Drage]] nord for [[Itzehoe]] fra svigerfaderen, der var amtmand over Steinburg Amt, landdrost og domprovst i Hamborg.  [http://runeberg.org/dbl/13/0426.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I1974&tree=ks] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I743&tree=2]

Genrejste  [[Schloss Breitenburg|Breitenburg]] som herresæde, dog med mindre pragt end før. Blev ca. 1639 amtmand i [[Rendsborg]] og senere kgl. landråd. Ledede aug. 1644 som officer angrebet på [[Riberhus]] og senere [[Haderslevhus]], som var besat af svenske styrker, og hædredes i Ribe by for sejren, men begge slotte tilbageerobredes af [[oberst]] Helmuth Wrangel, hvorfor Christian Rantzau blev inddraget i en [[rigsret]]ssag. 
Fik 1645 [[Tranekær Len]] og [[Langeland]] i pant for 50.000 rd., som han havde lånt kong [[Christian 4.]]

Udnævntes 1648 af [[Frederik 3.]] som [[statholder]] for hertugdømmerne og købte den gamle borg [[Schlossinsel (Barmstedt)|Barmstedt]], der 1650 blev sæde for grevskabet [[Grafschaft Rantzau|Rantzau]], da Christian Rantzau udnævntes som tyske [[rigsgreve]]. Hertugen fik til gengæld bl.a. slottet [[Schloss Rantzau (Rantzau)|Rantzau]], men solgte det til et andet medlem af Rantzau-familien, og [[Kogsbøl]]. Christian Rantzau købte 1655 slottet [[Schloss Rantzau (Rantzau)|Rantzau]] tilbage for 64.500 rigsdaler.

Havde et køligt forhold til datterens ægteskab med [[Frederik Ahlefeldt]], som var yndling af dronning [[Sophie Amalie]]. Frarådede krigserklæringen juni 1657 mod [[Sverige]] i [[første Karl Gustav-krig]] men blev, måneden efter, dronningens udsending til hendes bror [[Christian Ludwig (Braunschweig-Lüneburg)|Christian Ludwig]] af Braunschweig-Lüneburg, i et mislykket forsøg på at bevæge ham til et forbund. Opnåede kongelig tilladelse til at rejse til [[Italien]] efter [[anden Karl Gustav-krig]]s udbrud, men benyttede sig ikke af den.

Udnævntes 1661 som [[Frederik 3.]]'s premierminister (overstatholder) i [[enevælde]]ns statskollegium. Var 1661 med til at dømme [[Kai Lykke]] skyldig i majestætsfornærmelse med den strengeste straf og 1662 [[Corfitz Ulfeldt]] skyldig i landsforræderi.

Død 1663 i København og bisat året efter i [[Kiel]].
* Margrethe Dorthea von Rantzau (1641-1665), g. 1656 med [[Frederik Ahlefeldt]] (1623-1686), fra [[Søgård (Kliplev Sogn)|Søgård]], som efter svigerfaderens død efterfulgte ham som amtmand og statholder i hertugdømmerne, blev 1676 storkansler og boede mest på [[Gråsten Slot]]
* [[Detlef Christiansen Rantzau]]

=== 1663 [[Detlef Christiansen Rantzau]] (1644-1697) ===
Også kaldet Ditlev. Gift 1664 med Catharine Hedvig Brockdorff (1645-1689), datter af Ditlev Brockdorff til [[Gut Rixdorf|Rixdorf]] og Øllegaard Catharine von Rantzau. Catharine Hedvig var berømt for sin sjældne dannelse og ånd, samt for sin skønhed og ynde, og hun skal have stået i forhold med rigskansler [[Peder Schumacher Griffenfeld]]. [http://runeberg.org/dbl/13/0428.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I1976&tree=ks]

Som enkemand gift 1690 med Dorothea Margrethe Benedicte von Ahlefeldt (1664-1696).

Overtog efter faderens død [[grafschaft Rantzau|rigsgrevskabet Rantzau]] og de øvrige godser [[Schloss Breitenburg|Breitenburg]], [[Schloss Friedrichsruh (Drage)|Drage]], Neudorf, Erfrade og [[Lindeved]] med Høgsbro. Samtidig udnævntes han til landråd og vicestatholder i hertugdømmerne. Oprettede 1674 grevskabet [[Løvenholm]].
Blev 1670 oberst og senere chef for 2 holstenske rytterregimenter, som han 1676 afgav og blev statholder i hertugdømmerne. 
* [[Christian Detlef Rantzau]]
* [[Catharina Hedevig Rantzau]]
* [[Wilhelm Adolph Rantzau]]

=== 1697 [[wp:de:Christian Detlef zu Rantzau|Christian Detlef Rantzau]] (1670-1721) ===
Blev i en ung alder trolovet med en datter af [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]. [http://runeberg.org/dbl/13/0417.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I13940&tree=ks]

Overtog ved faderens død grevskaberne [[Grafschaft Rantzau|Rantzau]] og [[Løvenholm]], men ville hverken ægte sin trolovede eller betale hende erstatning for ophævelsen, 30.000 specier, som aftalt mellem fædrene. Kongen inddrog derfor år 1700 grevskabet [[Løvenholm]]. Christian Ditlev tilbød kongen af Preussen sit grevskab mod at få hævn over Danmark, og appellerede den danske konges dom til den kejserlige kammerret, men idømtes herfor af kongen en bøde på 20.000 rd.

Undersåtterne i grevskabet [[Grafschaft Rantzau|Rantzau]] gjorde 1705 oprør og søgte støtte hos hertug [[Karl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp|Karl Frederik]] af Gottorp, der besatte grevskabet indtil 1709.

Sad 1715-1720 til fange i fæstningerne [[Zitadelle Spandau|Spandau]], Speitz og [[Klaipėda|Memel]] pga. anklage om [[homoseksualitet]] og gæld til kong [[Frederik Vilhelm 1. af Preussen]].

Hjemvendte til slottet i [[Schlossinsel (Barmstedt)|Barmstedt]] og hyrede en bevæbnet garde på 50 mand fra Hamborg, men blev 11. nov. 1721 dræbt ved snigmord på en sneppejagt nær slottet. Var ugift.

=== 1711 [[wp:de:Wilhelm Adolf zu Rantzau|Wilhelm Adolph Rantzau]] (1688-1734) ===
Gift 1711 med Charlotte Lovisa Christina von Sayn-Wittgenstein (1680-1746). Barnløst. [http://runeberg.org/dbl/13/0481.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I16624&tree=ks]

Førte en langvarig strid med broderen om arverettigheder. Tilkendtes 1711 Lindeved af den slesvigske landsret og 1712 ½-delen af [[Schloss Friedrichsruh (Drage)|Drage]] og Neuendorf, med sidstnævnte dom appelleredes af broderen.

Ville efter broderens død afkræve kongen sine arverettigheder, men blev på rejsen informeret om anklagen for mord mod broderen, og vendte om. Blev 23. maj 1723 i nærheden af [[Pinneberg]] arresteret for mordet og kong [[Frederik 4.]] konfiskerede grevskabet og godserne i [[Schloss Friedrichsruh (Drage)|Drage]], [[Schloss Breitenburg|Breitenburg]] og [[Schloss Rantzau (Rantzau)|Rantzau]].

Idømtes 9. april 1726 livsvarigt fængsel og førtes til [[Akershus]] i [[Oslo]], hvor han døde 1734. 

===== [[Mathias Jensen]] =====
Var af [[Wilhelm Adolph Rantzau]] ansat som [[foged]] på Høgsbrogård, som han 1728 måtte forlade, efter domfældelsen.

=== 1734 [[Catharina Hedevig von Castell-Rüdenhausen]], f. Rantzau (1683-1743) ===
Gift 1699 med Johann Friedrich von Castell-Rüdenhausen (1675-1747), som døde i [[Hamborg]]. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I5880&tree=ks]

Overtog måske 1734, efter broderens død, Lindeved med bl.a. Høgsbro.

Gården var da lagt under Rantzauernes gods [[Lindeved]] ved [[Flensborg]].
* [[Friderica Eleonora von Castell-Rüdenhausen]] (1701-1760), g. 1721 med Carl Friedrich Gottlieb von Castell-Remlingen

=== 1743 [[Friderica Eleonora von Castell-Remlingen]], f. von Castell-Rüdenhausen (1701-1760) ===
Enke efter grev Carl Frederik Theofilius von Castell-Remlingen (1679-1743), der var polsk generalmajor og kommissær i [[Leipzig]]. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I5882&tree=ks]
*[[Adolph Friedrich Gottlieb von Castell-Remlingen]]

==== [[Jacob Bjørn]] ====
Var formentlig fæster af hovedparcellen. Efter hans konkurs og død blev fæstet overladt til [[Hans Petersen Krog]].

==== [[Hans Petersen Krog]] ====
Fra Brøns. Solgte 1748 fæstet på auktion.

==== 1748 [[Andres Andresen]] Schmidt ====
Anders eller Andreas. Smed fra [[Brøns]].

Overtog fæstet af formentlig hovedparcellen, ved auktionen 1748.
*[[Peder Andresen]]
*[[Laurids Andersen]]

=== 1757 [[Adolph Friedrich Gottlieb von Castell-Remlingen]] (1735-1762) ===
Overtog vel 1757 [[Lindeved]] med Høgsbro, eller 1760 ved moderens død. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I9326&tree=ks]

Rigsgreve.

==== 1762 [[Christine Sophie von Castell-Remlingen]], f. Holstein-Holsteinborg (1740-1772) ====
Datter af grev Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg og Lucia Henriette Blome, [[Holsteinborg Gods]] ved [[Skælskør]].
[http://skeel.info/getperson.php?personID=I8363&tree=ks]

Gift 1757 med grev [[Adolph Friedrich Gottlieb von Castell-Remlingen]] og som enke gift 1769 med [[kammerherre]] [[Gustav Gotthard von Blücher]].

=== 1769 [[Gustav Gotthard von Blücher]] (1737-1808) ===
Søn af ritmester Christian Friedrich von Blücher og Dorothea Maria von Zülow, [[Rostock]]. [http://runeberg.org/dbl/2/0449.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I8364&tree=ks]

Kom som ung til Danmark, var 1756 [[fændrik]] i fodgarden, kaptajn 1762 og deltog på fransk side i [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvårskrigen]]s sidste slag. Blev hjemme igen major og kammerherre.

Nedlagde 1770 [[hovedgård]]en og solgte størstedelen af jorden til bønderne på egnen. [[Jedsted Mølle]], der havde været bestyret under Høgsbrogård, solgtes 10. nov. 1770 til Peder Christensen.

Blev 1770 landfoged i [[Bredsted]] og 1783-1799 amtmand for [[Bredsted Amt]]. 

Solgte 1794 [[Lindeved]] til kongen.

Levede sine sidste år i [[Gentofte]].
*Elisabeth Henriette Sophie v. Blücher (1770-1807), g. med Joachim Frederik Bernstorff (1771–1835), blev 1816 dansk gesandt i [[Wien]] [http://runeberg.org/dbl/2/0157.html]

=== 1771 [[Peder Andresen]] ===
Købte 1771 stamparcellen.

=== 1774 [[Laurids Andersen]] (1734-1805) ===
Bror til [[Peder Andersen]]. Gift med Karen Nielsdatter, datter af Niels Pedersen Thygesen og Maren Hansdatter, [[Gesing]]. [http://www.sm1.dk/schmidt/fam15146.htm]
*[[Peder Lauritzen]]

=== 1805 [[Peder Lauritzen]] (1776-1848) ===
Gift 1810 med Mette Marie Pedersdatter (1790-1825), datter af Peder Lassen Beyer og Mette Cathrine Andersdatter, [[Hjemsted]] ved [[Skærbæk]]. [http://www.sm1.dk/schmidt/fam25372.htm]
* [[Karen Thyssen]] (1811-1877), g. 1835 med [[Niels Jensen Beyer]]
* Mette Kathrine Pedersdatter (1815-)
* Anne Marie Pedersdatter (1825-)

=== 1835 [[Niels Jensen Beyer]] (1802-1860) ===
Søn af Mads Jessen og Johanne Nielsdatter, [[Kærbølling (Rejsby Sogn)|Kærbølling]].
[http://www.sm1.dk/schmidt/fam25371.htm]
*Mette Marie Bejer (1836-1906), g. med [[Carl Peter Hostrup]]

=== 1863 [[Carl Peter Hostrup]] (1838-) ===
Søn af hufner Christian Chr. Hostrup og Engel Hedewig Iwersen Schmidt, [[Jejsing]] i [[Hostrup Sogn (Tønder Kommune)|Hostrup sogn]] ved Tønder.

Levede 1895, men er ikke fundet død i kirkebogen.
* [[Niels Beier Hostrup]]

=== 1895 [[Niels Beier Hostrup]] (1866-1942) ===
Gift 1895 med Else Marie Vodder (1864-1943), datter af Hans Nielsen Vodder og Dorthea Hansen, [[Råhede]].

Tilkøbte jord så gårdens tilliggende 1914 var ca. 250 ha. Var i tysk tid medlem af Haderslev Kredsdag og efter [[Genforeningen]] i kort tid medlem af Haderslev Amtsråd og derefter Tønder Amtsråd indtil 1935. Var bl.a. formand for Hvidding Sparekasse og blev 1924 [[ridder af Dannebrog]].
* [[Carl Hostrup]]
* Marie Hostrup, g. med Aksel Troelsen. Overtog 1930 en stor parcel fra gården.
* Hans Hostrup, boede ved Hviding Station
* Dorthea Hostrup, g. med købmand Anners Jensen, Hviding

=== 1930 [[Carl Hostrup]] (1896-1966)===
Gift med Jenny Hjort (-1970).

Oplevede 1930'ernes landbrugskrise, der kostede jord og besætning.

Byggede aftægtshus på gårdens grund.
* Niels Beier Hostrup, som var [[mongol]] og blev passet hjemme indtil moderens død, derefter Ribelund
* Else Hostrup, g. Hollensted, København

=== 1958 [[Georg Morthorst Jensen]] ===
Havde 1951-1958 Gørding Præstegård i forpagtning. Overtog Høgsbrogård med 57 hektar for 135.000 kr.
*[[Svend Aage Morthorst]]

=== 2005 [[Georg Morthorst Jensen]] og [[Svend Aage Morthorst]] ===
Svend Aage er lærer og bor i landstingsmand Hans Jefsen Christensens aftægtshus i nabolaget. [http://www.graenseforeningen.dk/artikel/21384]

== Noter ==
* Hans Hostrup: ''En sønderjydes [[erindring]]er'' (1970)
* Dagbladet [[By og Land]] 12. feb. 1986: ''Høgsbrogård i [[Hviding sogn]]'', af [[H. P. Jensen]]
* [[H. P. Jensen]]: ''Fra Vesterkanten'', s. 50-54, ''Høgsbrogård i Hvidding sogn'' (1989)
* ''Historisk Samfund for [[Ribe Amt]]'' 1996, s. 57.
* Troels Lund: ''Om dommen over Christoffer Rosenkrands''. 'Historisk Tidskrift'. [http://tidsskrift.dk/visning.jsp?id=79070]

[[kategori:Høgsbrogård| ]]
[[kategori:Hviding Sogn]]
[[kategori:Gods]]
[[kategori:Hovedgård]]