Redigerer Hvorledes man skal søge efter sine stjålne ejendele

Mister en [[mand]] sine [[ejendel]]e, da skal han følge efter til den [[by]], hvor han mener, at hans [[ejendele]] er kommet hen, og lyse for alle [[granderne]] efter det, han har mistet.

[[Indrømmer]] nogen [[mand]], (at han har) de [[ejendel]]e, og siger, af hvem han har fået dem, da er han fritaget for [[tyvsnavn]], hvis den, han fik dem af, tilstår.

Men hvis en [[vejfarende]] [[mand]], som han ikke kendte, lagde eller efterlod de [[ejendel]]e i hans [[hus]] eller overgav ham dem til [[opbevaring]], da er han [[pligtig]] at [[bevise]] med tolv [[mænds]] [[ed]], at han ikke er [[tyv]] og ikke [[tyv]]s [[medvider]] og aldrig har lagt skjul på, (at han havde) de [[ejendele]].
Dog er den, der har [[gods]]et i hænde, [[pligtig]] at være [[borge]]n for de [[ejendel]]e til det næste [[ting]], og på det [[ting]] [[udtage]]s [[pålidelig]]e [[tinghøring]]er til at påse, at den, der har [[ejendelene]] i hænde, overgiver dem, og [[sagsøgeren]] modtager dem, for da kan den, der lagde [[ejendel]]ene ind til [[opbevaring]], ikke rejse [[sag]] imod ham.

Men kommer den, der lagde [[ejendelene]] ind til [[opbevaring]], senere og rejser [[krav]] om dem, da skal de samme [[tinghøring]]er, som tog dem ud, sørge for, at de bliver [[tilbagelevere]]t, og parterne skal derefter forfølge [[sagen]] som [[ret]] er.
<noinclude>
{{JLdoku|96.|Hvor man skulle lede efter sine stjålne koster|42|262|56|184}}</noinclude>