Redigerer København 2. april 1801 slaget på Reden

Danmark-Norge var under [[Napoleonskrigene]] i december 1800 gået i [[væbnede neutralitetsforbund|væbnet neutralitetsforbund]] med [[Prøjsen]], [[Sverige]] og [[Rusland]], men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder [[zar]] [[Paul 1. af Rusland|Paul 1.]] i [[Sankt Petersborg]] 23. marts 1801 sendtes [[Royal Navy]] under ledelse af [[admiral]] [[Hyde Parker (1739-1807)|Hyde Parker]] til [[København]] for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med [[Horatio Nelson|lord Nelson]] udviklede sig til [[slaget på Reden]] og starten på [[Englandskrigene]].
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/With1797-1813.pdf Danske og Norske Sø-Heltes Bedrivter fra Aar 1797 til 1813], af [[J.P. With]] (1819)
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/bundesen.pdf Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801], af P.C. Bundesen (1901)
* [http://marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Jens S. Hansen og Hans C. Bjerg (1974)
* [http://books.google.com/books?id=lvkubJPAUdgC&printsec=frontcover The Battle of Copenhagen 1801], af [[Ole Feldbæk]] (2002). ISBN 9780850528756

* http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden
* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
* http://grifo.dk/slaegt_db.php?id=1113

* http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
* http://britishbattles.com/napoleonic-wars/battle-of-copenhagen
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
* http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
* http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen

== 2. april 1801 [[Slaget på Reden]] ==
[[Fil:Battle of Copenhagen (1801).jpg|thumb|[[Slaget på Reden|Slaget på]] [[Københavns Red]]]]

[[Royal Navy]] var 12. marts 1801 afsejlet fra [[Great Yarmouth]], rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg.
Via [[Hollænderdybet]] øst for [[Middelgrundsfortet|Middelgrunden]] fortsatte [[Horatio Nelson|Nelson]] og fulgte med strømmen ind i [[Kongedybet]] sydfra.

Københavns søforsvar lededes af [[Olfert Fischer]] og [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen Bille]], hvoraf dog kun førstnævntes styrker i [[Kongedybet]]s ydre løb syd for søfortet [[Trekroner (ø)|Trekroner]] var i kamp.

Her listes [[Flåden]]s [[orlogsskib]]e fra nord til syd i [[Kongedybet]], hvoraf de fleste ødelagdes eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeredes]]:

=== [[Trekroner (ø)|Trekroner]] ===
Søfortet [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.
* http://marinehist.dk/orlogsbib/Wismann.pdf

=== [[HDMS Hielperen|Hielperen]] ===
{{sk
| navn=Hielperen
| år=1787-1806
| værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], Kbh.
| kap=Peter C. Lilienskiold
| jma=9955
| orl=Hi%E6lperen
| three=18026
| død=5 (22 sårede)
| skip=1027 1
}}
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] blev bygget af [[Ernst Wilhelm Stibolt|Ernst W. Stibolt]] på [[Andreas Bodenhoff]]s værft på [[Christianshavn]], søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 [[mortér]]er.
Den normerede besætning var 269 mand.

Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).

Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.

I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord.
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218

=== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] ===
{{sk
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]]
| år=1787-1801
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Orlogsværftet]]
| kap=[[Albert de Thurah]]
| orl=Indf%F8dsretten
| three=772
| vragg=1725
| vw=Indfødsretten%20færdig.pdf
| wrs=6619
| {{gpss|13|55|43.5|12|40.4}}
| {{video|cT59T2wL7c|7Wk5sazRxR8}}
| død=29 ♥ 352 (43 sårede)
| skip=993 5
}}
[[Linjeskib]]et af 3. rang [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] blev fra 1784 bygget af [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til [[Flåden]].

Det var 2. april 1801 fast forankret som [[blokskib]] med en 394 mand besætning, men de britiske skibe fregatter Amazone, Blanche, Alemene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran det og beskød det langskibs, så det hurtigt sattes ud af spil.

Kaptajn [[Albert de Thurah]] omkom kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J. Schrødersee, som havde stået ved siden af [[Frederik 6.]] på batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle.
Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til [[Trekroner (ø)|Trekroner]]-fortet.
Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.

Briterne plyndrede det grundskudte skib, men lod kanoner, krudt og skarpt være. De lod det drive, men opgav at holde det flydende på pumperne og 4. april kl. 7 sank det ½ km nordøst for det senere byggede [[Middelgrundsfortet|Middelgrundsfort]] på 20 meter vand.

Et andet skib skal i 1807 være sunket i nærheden efter kollision med vraget.
Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846.
I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på [[Krigsmuseet|Tøjhusmuseet]].
En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.

=== [[HDMS Holsteen|Holsteen]] ===
{{sk
| navn=[[HDMS Holsteen|Holsteen]]
| efter=Holstein / [http://www.pbenyon.plus.com/18-1900/N/03178.html Nassau]
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]]
| år=1775-1814
| kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]]
| jma=3215
| nav=H/Holsten(1775).htm
| orl=Holsteen
| pb=H/02300.html
| three=765
| pri=Holsteen 13
| skip=854 2
| død=35 ♥ 350 (29 sårede)
}}
[[Linjeskib]]et Holsteen blev fra 1770 bygget af [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]], søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til Flåden.

Skibet var 1779-1780 med kaptajn [[Ulrik Christian Kaas|Ulrik C. Kaas]] en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]].

Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]].
Kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] overgav sig kl. 14.15-14.30.
Det fungerede også som [[Olfert Fischer]]s [[flagskib]] en overgang under slaget.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede.
Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i [[Chatham Dockyard|Chatham]] i [[Kent]] og 1805 til renovering på [[Blackwall Yard]] i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.
* [http://marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078

=== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] ===
{{sk
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
| år=1795-1801
| værft=E.W. Stibolt
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
| orl=S%F8ehesten
| three=18311
| død=25 ♥ 49 (22 sårede)
| skip=965 1
}}
Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene Ganges og Monarch.

Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden.

=== Charlotte Amalia ===
{{sk
| navn=Charlotte Amalia
| år=1780-1801
| kap=H.H. Kofoed
| bia=http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Museet-for-søfarts-billedarkiv/archive/Arkiv-103/000029350.jpg.info
| vragg=1715
| vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
| wrs=6609
| {{gpss|13|55|42.78|12|43.7}}
| {{video|RMo2dToafvA|nqaBBT8GOlY|unigJ4otEE8|VRuc1mmomdw}}
| død=19 ♥ 214 (61 sårede)
| skip=1023 2
}}
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).

Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Flåden.
Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner under ledelse af kaptajn H.H. Kofoed.

Angrebet af Monarch og Ganges, overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde.
De friske folk reddede sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]], hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.

Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund.

Vraget blev genfundet 2002 lidt nord for [[Flakfortet]], hvor ændrede strømforhold efter at byggeriet af [[Øresundsforbindelsen]] synes at have afdækket det formentlig tidligere sanddækkede vrag.
Nærved fandtes også et andet kanonvrag, som formentlig er Sværdfisken.
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801

=== Sjælland ===
{{sk
| navn=Sjælland
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
| år=1789-1801
| kap=[[Frederik Harboe]]
| ili=sjaelland?id=7131
| orl=S%E6lland
| three=699
| vragg=1999
| vw=Sjælland%20ny%202.pdf
| wrs=6878
| {{gpss|13|55|58.6|12|33.54}}
| {{video|yFqcbvQOMRA}}
| død=40 ♥ 476 (140 sårede)
| skip=713 2
}}
[[Linjeskib]]et Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.

Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]], som sønderslog det med 27 grundskud.
Kaptajn [[Frederik Harboe]] forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.

Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand.

Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
* http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html
* http://vikkelsoejorgen.dk/28942309
* http://runeberg.org/dbl/8/0076.html

=== Aggershus ===
{{sk
| navn=Aggershus
| år=1786-1801
| kap=T. Fassing
| nav=A/Aggershus(1786).htm
| three=17820
| død=22 ♥ 184 (58 sårede)
}}
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing eller Fasting blev beskudt af Elephanten og Glatton.

Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af skibet Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget.

=== Flådebatteri № 1 ===
{{sk
| navn=Flådebatteri № 1
| år=1787-1809
| kap=[[Peter Willemoes]]
| three=17954
| død=29 ♥ 96 (20 sårede)
}}
Flådebatteri № 1 med 20-24 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]] blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephanten, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.

KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.

=== Elven ===
{{sk
| navn=Elven
| år=1800-1807
| kap=[[Hans Holsten]]
| pb=E/01589.html
| three=7643
| død=9 ♥ 71 (7 sårede)
}}
Den lille fregat Elven var udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner (og vistnok 4 mindre) under ledelse af kaptajnløjtnant baron [[Hans Holsten]].
Blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.

Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i [[Trekroner (ø)|Trekroner]]s havn.

=== Dannebrog ===
{{sk
| navn=Dannebrog
| år=1774-1801
| three=764
| kap=Ferdinand Braun
| three=764
| skip=947 6
| død=58 ♥ 278 (59 kvæstede)
}}
[[Linjeskib]]et Dannebrog med 2 dæk, 60 kanoner og 559 mand med kaptajn Ferdinand A. Braun.

Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og [[flagskib]] med [[Olfert Fischer]] og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrevet af de britiske linjeskibe Elephant (med [[Horatio Nelson|Nelson]]), Glatton og Ganges.

Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af Glatton, hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen.
Senere angreb også skibene Edgard og [[HMS Defiance (1783)|Defiance]].
Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.
* http://skippere.dk/index.php?site=relation2&&var=1051
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Ferdinand_Braun
* http://lexopen.dk/biografi/fe/Ferdinand%20Albrecht%20Braun.html

=== Haien ===
{{sk
| navn=Haien
| år=1793-1801
| kap=F.N. Müller
| three=18045
| skip=705 1
| død=13 ♥ 157 (3 sårede)
}}
Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant F.N. Müller blev bl.a. angrebet af Glatton.
Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.

Afbrændtes.

=== [[Cronborg]] ===
{{sk
| navn=[[Cronborg]]
| år=1781-1801
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]]
| kap=[[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]]
| jma=9690
| orl=Cronborg
| three=17866
| vragg=1652
| vw=CRONBORG.pdf
| wrs=91549
| {{gpss|13|55|40.25|12|41.88}}
| død=31 ♥ 184
| skip=690 2
}}
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til [[Flåden]].

Det fungerede 2 april som [[blokskib]] med 22-26 kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent, hvorved bl.a. kaptajn [[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]] faldt.

Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]].

=== Sværdfisken ===
{{sk
| navn=Sværdfisken
| år=1764-1801
| kap=S.S. Sommerfeldt
| orl=Sv%E6rdfisken
| three=18307
| vw=Sværdfisken%201764%20-%201801%20MD.pdf
| {{video|pMPdKbWfQ78}}
| død=32 ♥ 138 (18 sårede)
}}
Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af Edgard og Ganges.

Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.

=== Jylland ===
{{sk
| år=1762-1801
| navn=Jylland
| kap=E.O. Brandt
| orl=Jylland
| three=759
| wrs=92397
| skip=602 5
| død=99 døde eller sårede
}}
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Brandt.

Angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner.
Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon.
Kaptajn Brandt ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen.
Skibet blev plyndret og afbrændt.

=== Nyborg ===
{{sk
| navn=Nyborg
| år=1787-1801
| kap=C.A. Rothe
| three=18186
| skip=922 4
| død=28 ♥ 185 (40 sårede)
}}
Skøtprammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel.

Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb.

=== Rendsborg ===
{{sk
| navn=Rendsborg
| år=1786-1801
| kap=C.T. Egede
| orl=Rendsborg
| død=28 ♥ 176 (43 sårede)
}}
Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 kanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.

I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen.
Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.

Skibet blev afbrændt af fjenden.
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede

=== Wagrien ===
{{sk
| navn=Wagrien
| år=1775-1801
| kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]]
| wrs=6556
| død=69 ♥ 217 (48 sårede)
| skip=847 3
}}
Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48-52 kanoner under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], som [[blokskib]].

Sønderskudt af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 18-kanoners brigger, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.

Afbrændt af briterne.

=== Prøvesteen ===
{{sk
| før=[[«Christian den Syvende» (1767)|Christian den Syvende]]
| navn=Prøvesteen
| år=1767-1801
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]], Kbh.
| kap=[[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]]
| orl=Christian+den+Syvende
| three=654
| vragg=1608
| wrs=6507
| {{gpss|11|55|37.85|12|54.8|s=e}}
| skip=905 5
| død=62 ♥ 451 (40 sårede)
}}
Et stort 2. rangs [[linjeskib]], som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester [[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]] på [[Orlogsværftet]], søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge [[Christian 7.]].
Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.

I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen).

Det kommanderedes 2. april 1801 af [[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]] og med [[Michael Bille]] som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgard, Russel, [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og Polyphemus, samt fregatten Desire og en 18-kanoners brig.
I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt.
Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det.
Skibet afbrændtes og sank til sidst ud for [[Malmø]].

== 11 [[kanonbåd]]e ==
Foruden de 18 skibe var 11 danske [[kanonbåd]]e mere eller mindre delagtige i slaget:
* Aalborg (løjtnant Wilde)
* Arendahl (løjtnant Lerche)
* Christiansand (løjtnant E. Grove)
* Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
* Nakskov (løjtnant Lous)
* Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
* Odense (løjtnant Hohlenberg)
* Stege (løjtnant L. Fabricius)
* Stavern (løjtnant Juul)
* Flensborg (løjtnant van Deurs)
* Langesund (løjtnant Erichsen)

[[kategori:København| 1801-04-02]]
[[kategori:Søfart under englandskrigene| 1801-04-02]]