Redigerer Len og stamhuse i Jylland

__toc__
Den, der har endog blot et ubetydeligt kendskab til [[Danmark]]s [[topografi]], vil have lagt mærke til det iøjnefaldende forhold, at [[len]] og [[stamhus]]e er fordelte på en højst ulige måde over landet, idet der hersker stor [[fattigdom]] på dem længst mod vest, mens de mod øst - på øerne - optræder i rigelig mængde, skønt også der ujævnt.
*Mens [[Jylland]] således kun har 2 [[grevskab]]er ([[Frijsenborg]] og [[Lindenborg Gods|Lindenborg]]) og kun 1 [[baroni]] ([[Vilhelmsborg]]) på sine halvfemte hundrede kvadratmil, har [[Fyn]] på halvhundrede 5 af hine og lige så mange af disse, og på [[Lolland]], der ikke engang er halv så stort som [[Fyn]], findes ikke mindre end 6 [[grevskab]]er og 3 [[baroni]]er.
*Går vi over til vor største [[ø]], [[Sjælland]], træffer vi vel ikke flere [[grevskab]]er og [[baroni]]er der end på [[Lolland]] - nemlig kun 4 af førstnævnte og 5 af sidstnævnte, altså i alt 9 - men i forhold til, hvad der findes i det tre gange så store [[Jylland]] er det jo dog ret betydeligt.
Øerne er altså i det hele taget særdeles rigeligt forsynede med [[len]] i forhold til [[Jylland]], og hvad [[stamhus]]e angår gør noget lignende sig gældende om end i noget mindre grad; skønt [[Jylland]] i alt har 12, foruden nogle få [[fideikommis]][[gods]]er, har det dog knap så mange som det lille [[Fyn]].

Dette forhold skyldes naturligvis ikke blot [[tilfældighed]]er, selv om tilfældet måske nok har nogen skyld i det; det står ganske utvivlsomt i forbindelse med, at landets tyngepunkt i det hele taget er flyttet østpå, med at [[hovedstad]]en og [[regering]]ens [[sæde]] findes på [[Sjælland]]. 

Vi ved jo alle, at det er noget forholdsvis nyt, at [[Danmark]]s [[konge]] næsten hele året rundt residerer i eller ved [[København]], at endnu [[Christian 4.]] og alle [[konge]]rne før ham såvel i [[middelalderen]] som i den nyere tid hyppigt skiftede opholdssted. [[Idelig]] så man dengang [[konge]]n med sit [[pragtfuld]]e følge drage til [[hest]] gennem landet og den store skare af tjenende ånder samt hoffets bagage transporteres fra sted til sted på de usle bøndervogne, der kun langsomt kunne komme frem ad de [[jammerlig]]e veje, der snoede sig gennem landet over mark og [[hede]], gennem [[skov]] og krat, fra by til by. Hoffet holdtes på et af de mange [[slot]]te, hvor [[konge]]n fandt for godt at slå sig ned, snart i øst og snart i vest; der var nok at vælge imellem.
*Øst for sundet var først [[Helsingborg]], senere [[Malmøhus]] i høj kurs.
*På [[Sjælland]] lå [[Vordingborg]], hvor Valdemar’erne så ofte holdt til; fra midten af det 15. århundrede stilledes det i skygge af [[Københavns Slot]]; [[Frederiksborg]] blev senere et meget yndet sted og [[Antvorskov]] brugtes ofte som station på vejen mod vest.
*Navnlig i [[middelalderen]] var [[konge]]rne hyppige gæster på de [[fyn]]ske [[slot]]te [[Nyborg]], [[Næsbyhoved Slot|Næsbyhoved]] og [[Hindsgavl]], der var bekvemme herberger på vejen fra [[Sjælland]] til [[Jylland]], hvor [[Koldinghus]] og [[Skanderborg]] ofte var de jagtelskende kongers opholdssted, og hvor der forøvrigt var [[slot]]te nok at vælge imellem, så at sige lige fra [[Skagen]] til [[Kongeåen]]. 

Da [[konge]]rne fra midten af det 17. århundrede blev næsten fast bosiddende i [[København]], bevirkede det ganske naturligt, at landets [[aristokrati]] efterhånden [[koncentrere]]de sig mere og mere omkring denne by, at det mere end hidtil blev tilbøjeligt til at samle sine [[gods]]er så nær som muligt ved [[hovedstad]]en og at forsvinde fra landets afsides kroge. Øerne bliver det høje [[aristokrati]]s eldorado, [[Jylland]] ligger for afsides og forlades derfor lidt efter lidt. Tidligere trivedes [[højadel]]en lige godt overalt; hver landsdel prægedes så at sige af sine [[adel]]sslægter, der jo ganske vist ikke var stavnsbundne til en bestemt [[egn]] men som dog ofte var meget nøje knyttet til en bestemt [[provins]], hvor de [[generation]] efter [[generation]] levede, virkede og døde på de samme godser.
*De [[skånsk]]e [[provins]]er havde Ulfstanderne på [[Glimmingehus|Glimminge]] og Skabersø, Braherne på [[Vittskövle Slot|Vidskøfle]] og [[Knudstrup (Skåne)|Knudstrup]], ''de prægtige Thotter'' på Næs og [[Lillø Slot|Lillø]].
*[[Sjælland]] havde de talrige Biller på [[Allindemaglegård|Allindemagle]] og [[Svanholm Gods|Svanholm]], de gamle Lunger på Højstrup.
*''De stolte Gøyer'' var længe nøje knyttede til Kelstrup og [[Krenkerup]] på [[Lolland]], og på [[Fyn]] sad Skinkeler, Rønnover og Friiser.
*Nogle af landets stolteste [[slægt]]er husede [[Jylland]]; der var den voldsomme familie Brok, som i århundreder boede på [[Gl. Estrup]], Banner, som holdt til oppe i [[Vendsyssel]], Gyldenstjerne på Ågård og Tim - bl.a. den Per, der sa' pyt til [[konge]]n - , og der var Skeelerne og Rosenkrantzerne, som endnu blomstrer i de samme egne, hvor de havde rod for mange hundrede år siden. 

Overalt, hvor de omrejsende [[konge]]r drog hen, traf de altså medlemmer af den [[stand]], som ikke blot stod [[hof]]fet nærmest, men af hvilken også [[kongemagt]]ens [[repræsentant]]er udgik. Som [[lensmænd]] sad jo disse [[mægtig]]e mænd rundt omkring på de [[kongelig]]e [[slot]]te, hvor de modtog ''hans nåde'' som gæst, når han drog gennem landet; om dagen var de på [[jagt]] med ham eller sad i hans råd, om aftenen [[pokulere]]de de, til de faldt under bordet. Men [[enevælde]]n forandrede også dette forhold, [[len]]ene til amter, [[lensmænd]]ene [[erstatte]]des af [[amtmænd]] og [[amtskriver]]e, af hvilke de sidste næsten altid var [[borgerlig]]e personer og de første vel meget ofte [[adelig]]e men dog ingenlunde altid. De gamle [[adel]]sslægter havde ikke blot i [[krig]]en lidt store tab, de trængtes også fra højre og venstre af indvandrede [[adelig]]e og indfødte [[borgerlig]]e personer, der dels tog mange af deres [[gods]]er i [[besiddelse]], dels trængte dem ud af de indbringende [[embede]]r. Og de mænd af [[højadel]]en, der før havde været [[konge]]ns hovmestre, måtte nu fornedre sig til at være hans ydmyge [[tjener]]e; ville de ikke det, måtte de forsvinde; der var altid andre, der var villige til at træde i deres sted; var de ikke fornemme nok, kunne de blive det ved [[konge]]ns nåde; han kunne jo adle dem, der ikke var [[adelig]]e, man kunne give dem høj rang gennem embeder og titler. Og nu - kort tid efter at [[København]] virkelig var blevet landets residensstad - kom dertil, at man for at høre til [[højadel]]en måtte være [[greve]] eller [[baron]]. Det var noget nyt. [[Greve]]r havde man kendt før - f. eks. [[Corfitz Ulfeldt]] - men ikke danske [[greve]]r. Ulfeldt var jo tysk [[rigsgreve]]. Men den 25. maj 1671 udfærdigede [[konge]]n [[greve]]rnes og [[friherre]]rnes [[privilegie]]r, og dermed var der for fremtiden skabt en dyb kløft mellem den ganske almindelige [[adel]] og den nye [[højadel]]. De [[adelig]]e [[privilegie]]r led derved vel ikke direkte noget skår, men [[greve]]rne og [[friherre]]rne fik dog større [[privilegie]]r, blandt hvilke ikke de mindste var dem, der knyttede sig til de af dem oprettede [[grevskab]]er og [[baroni]]er; det tillodes nemlig dem, som det behagede [[konge]]n ''til [[greve]]lig ære og værdighed at ophøje'', da der ''til sådan ære og værdighed med [[sømmelighed]] at bære udfordres stor middel og formue'' at oprette [[grevskab]]er, og ''i [[henseende]] til den depense og omkostning, som [[greve]]rne til deres [[stand]] at føre, [[konge]]n og det kgl. hof til større lustre, dagligen må gøre'', skulle ikke blot den [[greve]]lig residens men også 300 tdr. hartkorn at det tilliggende [[bøndergods]] være fri for al [[kontribution]] og pålæg, [[prinsessestyr]] undtagen. [[Grevskab]]erne skulle være på mindst 2.500 tdr. hartkorn.
<ref>
Det må erindres, at her er tale om gammelt hartkorn efter [[Frederik 3.]]'s matrikel. Efter [[Christian 5.]]'s matrikel vil det i [[Jylland]]s mindre frodige egne vist omtrent svare til 1.600-1.700 tdr. [[Baroni]]ernes 1.000 tdr. svarer altså til 650-700 tdr. i senere tid. 
</ref>
Havde en [[greve]] ikke oprettet noget [[grevskab]], skulle hans ældste søn have ret til [[forlods]] af hans bo at udtage så meget hartkorn, som der hørte til et [[grevskab]], eller 120.000 rdlr. til at købe gods for; det var jo på de tider, da en tønde hartkorn kun var halvhundrede rdlr. værd. [[Baroni]]erne, der kun skulle være på 1.000 tdr. hartkorn, fik kun [[skattefrihed]] for 100 tdr. [[bøndergods]], og den ældste søn fik der kun ret til eventuelt at udtage 50.000 rdlr. [[forlods]] af sin faders bo. I øvrigt knyttede der sig såvel til [[grevskab]]er som til [[baroni]]er eller [[friherskab]]er mange særlige [[rettigheder]]; de kunne ikke udlægges for gæld og overhovedet kun forbrydes ved crimen laesae majestatis; besidderne fungerede som [[amtmænd]] i deres [[len]], havde jus vocandi til [[præstekald]], udnævnte [[birkedommer]]e, hvis [[dom]]me kun kunne [[appellere]]s ''immediate til [[højesteret]]'', selv kunne de kun indstævnes direkte for samme høje ret osv. osv. Det var hverken få eller små [[privilegie]]r, og de [[pligt]]er, der påhvilede [[lensherre]]rne, kunne ikke siges at danne nogen særlig modvægt mod dem; men tiderne var besværlige og vedblev at være det langt frem i tiden. Man må derfor ingenlunde tro, at det at være [[lensgreve]] eller [[lensbaron]] betød det samme som at sidde på den grønne gren og lade fem være lige. Dertil kom - og det var det værste - at disse store [[gods]]komplekser, sammensatte af [[privat]]e [[ejendom]]me, ved [[slægt]]ens uddøen ville tilfalde [[konge]]n; desuden var [[privilegie]]rne ikke altid at stole på, da [[lovgivning]]en undertiden i enkelte tilfælde suspenderede dele af dem (f. eks. forordningen 29. sep. 1710 om kornskat). 

Den gamle danske [[adel]] var, trods alt, hvad den i de senere år havde forbrudt mod land og rige, trods alle de tab, den havde lidt ved sin letsindighed og de uheldige [[krig]]e, trods det, at mange af de [[gods]]er, den tidligere i kraft af sine [[privilegie]]r havde haft eneret til, nu ved tidernes ugunst var vandret over på fremmede hænder, dog stadig stolt af sin store fortid og lidet tilbøjelig til at kaste sig i støvet for [[trone]]ns fod, selv om adskillige af dens medlemmer havde forstået at bøje sig for nødvendigheden og havde indordnet sig under de nye forhold. Den så derfor skævt til disse nye [[greve]]r og [[friherre]]r, og det var utvivlsomt ret gængse [[adel]]sanskuelser, der kom til orde gennem den bidende satire ''[[greve]]ns og [[friherre]]ns komedie'' fra 1675, i hvis 1. akts 3. scene der forekommer følgende samtale: 

:Mette: ''En [[greve]], en [[friherre]] kan man gøre af hvad slags folk, man vil, en bankerotters søn, en [[kræmmer]]s søn, en [[kromand]]s, en [[kedelsmed]]s, en [[glarmester]]s, en kuplers, en skinders, en gilders, en bissekræmmers, en ...''
:Peder: ''Her op i [[djævel]]ens skind, ellers får vi [[bøddel]]ens og [[rakker]]ens med. ''
:Mette: ''Ja, men deraf kan du ikke gøre en [[herremand]]; der skal så mange forfædres [[våben]] på begge sider, og både på fædrene og mødrene må de have været uden berygtelse, at man kan ikke sige dem den ringeste klik på; hvor kan man da komme så let til at være [[herremand]] som [[greve]] eller [[friherre]]?''

Det ses let, at ''[[herremand]]'' her ikke er taget i betydning af en mand, der ejer en [[herregård]]; nej, en [[herremand]], det er en mand, der i de gode gamle tider, før 1660, var berettiget til at eje [[herregård]], en født [[adelsmand]], helst med 16 aner eller flere; [[brevadel]] kendtes jo også nok før 1660, men den regner [[satire]]ns forfatter [[Mogens Skeel]] ikke med; hans egen [[æt]] var jo århundreder gammel, så gammel, at ingen kunne sige, hvorfra den egentlig stammede, og det samme var jo tilfældet med de fleste betydelige [[adel]]sslægter. 

Uden at man just helt kan godkende de ord, den [[adelig]]e [[forfatter]] har lagt Mette i munden, må man dog indrømme, at der er noget sandt i dem. En [[kendsgerning]] er det jo også, at en af dem, der først blev ophævet i [[greve]]standen, var Griffenfeld, altså en vintappers søn, og to af de først udnævnte [[baron]]er, brødrene Marselis til [[Marselisborg]] og [[Vilhelmsborg]], var sønner af en [[købmand]], ganske vist en [[købmand]], der var blevet adlet, men det gjorde ikke sønnerne stort bedre i en Skeels øjne. 

Blandt de ældste [[greve]]r og [[friherre]]r var der dog også en del, der var af gammel dansk [[adel]]. Landets ældste og største [[grevskab]] er som bekendt oprettet af [[Mogens Friis]], og til nogle af de ældste [[friherskab]]er knytter sig navnene Trolle, Friis, Holck og Juel. Men en af landets rigeste og mest ansete [[slægt]]er, nemlig Skeelerne, som senere i [[Jylland]] oprettede et [[grevskab]] og fire [[stamhus]]e, holdt sig foreløbig tilbage. 

En god halv snes år efter, at [[Christian 5.]] ved [[oprettelse]]n af [[grevskab]]er og [[friherskab]]er havde skaffet sig og hoffet ''større lustre'' gav han ved [[Danske Lov]]s 5-2-65 ''enhver privilegeret'', altså alle [[adel]]spersoner og dem, der ved [[kongelig]] benådning var blevet ligestillede med [[adelig]]e, ret til af deres [[sædegård]]e og gods at oprette [[stamhus]]e, der skulde være på mindst 400 tdr. hartkorn. Der var til disse ikke knyttet særlige forrettigheder undtaget den, at der ikke måtte ske indførsel i dem, ligesom de ikke måtte sælges eller afhændes. Den, der oprettede et sådant [[stamhus]], kunne tage bestemmelse angående [[succession]]en. Den væsentligste fordel ved at oprette et [[stamhus]] bestod altså i, at man derved kunne sikre en enkelt linje af sin [[slægt]] et godt udkomme og derved en anselig [[social]] stilling gennem tiderne. Tilladelsen blev benyttet af mange. [[Stamhus]]e i snesevis opstod i den følgende tid, men erfaring viste efterhånden, at deres stabilitet ikke var stor; en mængde af dem bestod kun en forholdsvis kort tid, omtrent to tredjedele af de jyske [[stamhus]]e er for længst forsvundne, [[bøndergods]]et er spredt for alle vinde, [[hovedgård]]ene udparcellerede. [[Grevskab]]erne gik det i øvrigt ikke stort bedre, [[baroni]]erne langt værre. Den gamle historie om, at hvad den ene [[generation]] samler, nyder den anden og øder den tredje, synes derved at bekræftes. 

Efter disse almindelige [[bemærkning]]er skal vi gå over til at se, hvorledes [[Jylland]] fik sin rigelige andel af [[len]] og [[stamhus]]e. For at lette oversigten skal først nedenfor meddelelsen [[fortegnelse]] over [[grevskab]]er, [[baroni]]er og [[stamhus]]e m. m., indenfor hver art opstillet [[kronologi]]sk efter erektionstiden. [[Fortegnelse]]n er i det væsentlige udarbejdet efter [[Viborg]] [[landsting]]s [[skøde- og pantebøger]], men hvor disse ikke giver de ønskede oplysninger, er trykte [[kilde]]r
<ref>
De trykte kilder er ofte i modstrid med hinanden, og ingen af dem synes at være fuldt pålidelige.
</ref>
taget til hjælp; af sådanne må særlig nævnes:
*de af W. v. Benzon i '' 'Magasin til den danske [[adel]]s historie' '' I meddelte '' 'Efterretninger om [[majorat]]er i [[Danmark]] af [[fideikommis]]kapitaler, [[stamhus]]e, [[friherskab]]er og [[grevskab]]er 1823' ''
*'' 'Prospekter af danske [[herregård]]e' '' ved F. Richardt og T. A. Becker I-XX (1844-68)
*'' 'De danske [[majorat]]er' '' af F. Krogh (1868)
*3. udgave af [[Jens Peter Trap|Trap]]s '' 'Danmark' '', afsnittet ''[[Majorat]]er, [[fideikommis]]ser og familielegater''
*på side 125 ff. af Hiort-Lorenzen og Ellen Rosendahl: '' 'Repertorium over legater og milde stiftelser i [[Danmark]]' '' VI (1904)
*det nysudkomne værk '' 'Danske [[len]]' '' af [[Louis Bobé|Bobé]], Graae og West, der dog kun omhandler de endnu bestående [[grevskab]]er og [[baroni]]er
*samt endelig Hof- og statskalenderen.
*Det lille [[Gustav Bang]]ske skandskrift '' 'Danske [[len]] og [[stamhus]]e' '' (1906) kan der i denne forbindelse helt ses bort fra; det har i det ovennævnte arbejde af dr. [[Louis Bobé|Bobé]] m. fl. fået den afklapsning, det særlig har fortjent (s. III ff.). 

I [[fortegnelse]]n er medtaget alle de [[len]] og [[stamhus]]e, der er eller har været i [[Jylland]], men [[oplysning]]erne gør i øvrigt mindst af alt [[fordring]] på fuldstændighed i andre [[henseende]]r, da det kun har været hensigten så kort og knapt som muligt at meddele det væsentligste. Således er forsætlig de avls- og [[ladegård]]e, der var inkorporerede i flere af [[len]]ene og enkelte af [[stamhus]]ene, i reglen ikke nævnte, hvorimod så vidt muligt alle de gårde, der havde [[sædegård]]sprivilegier, er medtagne. Hvor hartkornet anføres, forstås dermed den samlede sum - afrundet til hele tønder - af [[hovedgård]]stakst, tiender og gods, f. s. v. andet ikke er bemærket, men i øvrigt var dette jo, som det fremgår af [[fortegnelse]]n, ofte meget varierende, dels fordi det stod [[besidder]]ne frit for at forøge deres [[len]] og [[stamhus]]e med mere gods, dels fordi det i reglen ikke var vanskeligt at få [[konge]]ns [[tilladelse]] til at foretage mindre forandringer og omlægninger. - De, hvis navn er sat med spærret skrift, består endnu.

==1. [[Grevskab]]er==
*'''[[Frijsenborg]]''', oprettet 6/4 1672 for [[rentemester]] [[Mogens Friis]] af [[Jernit]] ([[Frijsenborg]]), [[Tulstrup Sogn (Århus Kommune)|Tulstrup]], [[Lyngballegård]], [[Østergård (Tulstrup Sogn)|Østergård]] i [[Vellev sogn]] og [[Hagsholm]], hvortil senere, vist 1704, kom Friisendal, 1736 [[Favrskov]] (317 tdr. htk.), 1802 [[Søbygård (Favrskov Kommune)|Søbygård]] (vist ca. 600 tdr. htk.), 1844 [[Boller]] og [[Møgelkær]] (1767 tdr. htk.). Desuden var Kollerup 1760-1802 nøje knyttet til [[grevskab]]et ifølge [[grev]] [[Christian Friis]]'es [[testamentarisk]]e [[bestemmelse]] af 17/7 1760. <br> Hartkorn 1672: 3.001 tdr. (gl. matr.) <ref> Ved gl. matr. forstås her [[Frederik 3.]]s matrikel (landgildematriklen), der 1688 afløstes af [[Christian 5.]]'s matrikel (landmålingsmatriklen), der stod i kraft til 1844, da den 'nye matrikel' indførtes. </ref> 1846: 6.677 tdr., 1914: 2.197 tdr. 
*'''[[Løvenholm]]''', opr. 1/5 1674 for [[statholder]] Ditlev Rantzau af Gesingholm ([[Løvenholm]]), [[Demstrup (Råby Sogn)|Demstrup]], [[Sødringholm]], [[Eskær]] i [[Salling]] (solgt 1681) og Skovgård i [[Tørrild Herred]] (solgt ifølge bevilling af 19/9 1732). <br> Hartkorn 1732: 1.643 tdr., 1738: 1826 tdr.; Skovgård var ved salget 139 tdr. Nedlagt efter bevill. af 2/12 1741.
*'''[[Schackenborg]]''', opr. 23/6 1676 for [[stiftamtmand]] [[Otto Didrik Schack]] af [[Møgeltønder]]. <br> Hartkorn 1676: 2.202 tdr. (gl. matr.), 1846: 2.186 tdr. foruden [[tiende]]r. Ligger efter fredslutningen 1864 næsten helt udenfor [[Jylland]]s grænser. 
*'''[[Scheel]]''', opr. 1/10 1725 for [[major]] Kristen Jørgensen Skeel (Scheel) af [[Sostrup]] ([[Scheel]], senere [[Benzon]]), hvori indbefattet [[Stensmark]] og Debildhede, [[Skærvad]], Ørbækgård og [[Skjern]]. <br> Hartkorn 1726: 2.523 tdr. Nedlagt efter bevill. af 5/6 1807.
*'''[[Lindenborg Gods|Lindenborg]]''', opr. 18/6 1781 for [[gehejmeråd]] [[Heinrich Carl von Schimmelmann|Heinrich Carl Schimmelmann]] af [[Lindenborg Gods|Lindenborg]], [[Tulsted]], Tustrup, Toruphedegård og [[Vildmosegård]], hvortil 1800 kom [[Gudumlund Hovedgård|Gudumlund]] (630 tdr. htk.). <br> Hartkorn 1781: 1.692 tdr., 1846: 2.012 tdr., 1914: 819 tdr. 
*'''[[Det grevelige Rantzauske Forlods]]''', opr. 10/9 1756 for vicestatholder [[Christian Rantzau]] af [[Rosenvold]], [[Asdal Hovedgård|Asdal]] og halvdelen af [[Hammelmose]]. De to sidste solgtes efter bevill. af 1/2 1793, men 1828 henlagdes Skovgårde på [[Fyn]] til forlodset. <br> Hartkorn 1756: 1.285 tdr., 1846: 394 tdr., 1914: 196 tdr.

==2. [[Friherskab]]er==
*'''[[Frisenvold]]''', opr. 6/4 1672 for [[grev]] [[Mogens Friis]] af Torup ([[Frisenvold]]) og formentlig Løjstrup. <br> Hartkorn 1672: 1.012 tdr. (gl. matr.). Nedlagt 1683.
*'''[[Rysensteen|Ryssensten]]''', opr. 1/7 1672 for [[generalmajor]] [[Henrik Ruse]] af [[Bøvling Slot|Bøvling]] ([[Rysensteen]]) og halvdelen af Store Ørs. <br> Hartkorn 1672: 3.500 tdr. (gl. matr.), ved kgl. bevill. af 15/12 1679 nedsat til 1.500 (gl. matr.), 1768 og 1797: 1.442 tdr. Nedlagt efter bevill. af 5/5 1797. 
*'''[[Vilhelmsborg]]''', opr. 18/9 1673 for [[Vilhelm Güldencrone|Vilhelm Marselis]] [[baron]] [[Gyldenkrone]] af Skumstrup ([[Vilhelmsborg]]). <br> Hartkorn 1673: 995 tdr. (gl. matr.), 1846: 873 tdr., 1914: 87 tdr. 
*'''[[Marselisborg]]''', opr. 23/a 1680 for [[Constantin Marselis]] af [[Havreballegård]]. <br> Hartkorn 1680: 1.000 tdr. (gl. matr.), 1699: 801 tdr., 1747: 943 tdr. Nedlagt efter bevill. af 17/1 1805. 
*'''[[Lindenborg Gods|Lindenborg]]''', opr. 31/1 1681 for [[Sophie Amalie Lindenov]], [[enke]] efter [[Claus Daa]], af Dasborg ([[Lindenborg Gods|Lindenborg]]). <br> Hartkorn 1681: 693 tdr. (gl. matr.), efter nedlæggelsen (1757): 895 tdr. Nedlagt efter bevill. af 8/10 1751 og; 17/3 1753. <ref> Oprettedes påny 1764 af [[Heinrich Carl von Schimmelmann|Schimmelmann]]; indgik 1781 i [[grevskab]]et [[Lindenborg Gods|Lindenborg]]. </ref>
*'''[[Høegholm]]''', opr. 30/3 1681 for Iver Juul Høeg af [[Bjørnholm]] ([[Høegholm]]), Lykkesholm og Fævejle. <br> Hartkorn efter nedlæggelsen (1760): 937 tdr. Nedlagt efter bevill. af 16/2 1748. 
*'''[[Villestrup]]''', opr. 7/3 1757 for [[amtmand]] [[Werner Rosenkrantz]]. <br> Hartkorn 1757: 619 tdr. Nedlagt efter bevill. af 14/5 1811.

==3. [[Stamhus]]e==
*'''[[Fussingø]]''', opr. 3/7 1688 (kgl. konfirm. 14/7 s. år) af [[stiftamtmand]] Mogens Kristensen Skeel. <br> Hartkorn 1688: 840 tdr.; 1803: 937 tdr., 1846: 900 tdr., 1914: 686 tdr. 
*'''[[Hevringholm]]''', opr. 1695 af [[oberst]] Hans Friis, forøget 1726 med [[Tustrup (Hørning Sogn)|Tustrup]] i [[Hørning Sogn (Randers Kommune)|Hørning sogn]] og Essenbæk ladegård. <br> Hartkorn 1697: 435 tdr., ved salget 1783: 1255 tdr. Nedlagt efter bevill. af 30/10 1782. 
*'''[[Lerkenfeldt]]''', opr. 17/12 1695 af [[landsdommer]] Peder Lerche. <br>Hartkorn 1695: vist 300 tdr. Nedlagt efter bevill. af 6/12 og 29/12 1743.
*'''[[Birkelse Hovedgård|Birkelse]]''', opr. 27/10 1696 (kgl. konf. 1/l2 s. år) af [[amtmand]] Otte Ottesen Skeel. Bestod af [[Birkelse Hovedgård|Birkelse]], Rævskærgård, [[Hjermeslevgård]] og halvdelen af [[Hammelmose]], hvortil 1794 lagdes den anden halvdel af samme. <br> Hartkorn 1794: 1292 tdr. foruden [[Hammelmose]] gård og gods, 1846: 1608 tdr., 1914: 427 tdr. 
*'''[[Gammel Estrup]]''', opr. 28/5 1697 (kgl. konf. 13/3 1700) af Benedikte Margrethe Brockdorff, enke efter [[kammerjunker]] Jørgen Kristensen Skeel. <br> Hartkorn 1697: 1629 tdr., 1846: 1484 tdr., 1914:312 tdr. 
*'''[[Holbækgård]]''', opr. 12/10 1700 (kgl. konf. 6/11 s. år) af [[Berte Skeel|Berte Kristensdatter Skeel]], enke efter [[generalløjtnant]] [[Niels Rosenkrantz (officer)|Niels Rosenkrantz]]. <br> Hartkorn 1700: 439 tdr., 1727: 479 tdr. Nedlagt efter bevill. af 29/9 1727. 
*'''[[Constantinsborg]]''', opr. 9/2 1703 (kgl. konf. 20/2 s. år) af Sofie Elisabet Charisius, enke efter [[baron]] [[Constantin Marselis]]. Bestod af Stadsgård, der fik navnet [[Constantinsborg]] <br> Hartkorn 1703: 688 tdr., 1759: 821 tdr. Nedlagt efter bevill. af 26/10 1796.
*'''[[Kærbygård (Kasted Sogn)|Kærbygård]]''', opr. 3/12 1705 (kgl. konf. 9/1 1706) og 22/10 1708 (kgl. konf. 5/1 1709) af Otte Bjelke. <br> Hartkorn 1708 og ved salget 1751: 242 tdr. Nedlagt efter bevill. af 29/5 1750. 
*'''[[Lundenæs]]''', opr. 20/1 1710 (kgl. konf. 10/4 1711) af [[landråd]] Jokum Verner v. Bülow. <br> Hartkorn ved salget 1772: 2.625 tdr. Nedlagt efter bevill. af 16/4 1771. 
*'''[[Skærsø (herregård)|Skærsø]]''', opr. 10/4 1722 af [[Christian Benzon]]. <br> Hartkorn 1722: 496 tdr., 1805: 498 tdr. Nedlagt efter bevill. af 20/6 1806. 
*'''[[Kølbygård]]''', opr. 20/8 1726 (kgl. konf. 26/8 s. år) af [[justitsråd]] [[Enevold Berregaard|Envold Nielsen Berregaard]], forøget 1741 med Vesløsgård. <br> Hartkorn 1726: 500 tdr., forøgelsen 1741: 349 tdr., samlet hartkorn 1777: 961 tdr. Nedlagt efter bevill. af 3/11 1797.
*'''[[Vestervig Kloster]]''', opr. 28/2 1731 (kgl. konf. 4/5 s. år) af [[kammerassessor]] Peder Nielsen Mollerup, forøget 1763 med Ørum. <br> Hartkorn 1731: 596 tdr., forøgelsen 1763: 296 tdr. Nedlagt efter bevill. af 9/11 1798, Ørum var allerede frasolgt efter bevill. af 30/5 1788. 
*'''[[Frisenvold]]''', opr. 6/8 1731 af Christian Ditlev greve Reventlow. Bestod af [[Frisenvold]], Løjstrup og [[Kalø Hovedgård|Kalø]], forøgedes 1744 med Brusgård. <br> Hartkorn 1731: 2049 tdr., forøgelsen 1744: 362 tdr. Nedlagt efter bevill. af 16/2 1798.
*'''[[Rosenholm Slot|Rosenholm]]''', opr. 6/7 1744 af [[gehejmeråd]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]]. <br> Hartkorn 1744: 667 tdr., 1832: 685 tdr., 1846: 620 tdr., 1914: 207 tdr. 
*'''[[Stensballegård]]''', opr. 3/11 1748 af [[baronesse]]rne Vibeke Katrine og Charlotte Amalie Krag. Bestod af [[Stensballegård]], Værholm og øen [[Endelave]]; denne solgt efter bevill. af 13/4 1787. <br> Hartkorn 1748: 601 tdr., 1846: 479 tdr., 1914: 227 tdr.
*'''[[Rathlousdal]]''', opr. 7/8 1749 af [[gehejmeråd]] Christian Rathlou. Bestod af [[Rathlousdal]] og [[Gersdorffslund]]. <br> Hartkorn 1749: 793 tdr., for 1771 forøget til 1.002 tdr., var 1846: 1.186 tdr., 1914: 349 tdr. 
*'''[[Store Restrup Herregård|Store Restrup]]''', opr. 12/3 1756 af [[Christian Frederik von Levetzau|Christian Frederik greve Levetzau]]. Bestod af [[Store Restrup Herregård|Store Restrup]], [[Torstedlund]], Albæk, Astrup og Overklit; de to sidste (453 tdr. htk.) udgik i henh. til kgl. bevill. af 27/1 1779 og erstattedes med [[Nørlund Slot|Nørlund]] (502 tdr. htk.). <br> Hartkorn 1756: 2.206 tdr., 1811: 2.235 tdr. Nedlagt efter bevill. af 21/5 1811.
*'''[[Lønborggård]]''', opr. 31/8 1757 af [[kancelliråd]] Kristen Hansen. Bestod af [[Lønborggård]] og Skrumsager, hvilken sidste (366 tdr. htk.) efter bevill. af 20/12 1805 ombyttedes med Lundenæs (396 tdr. htk.). <br> Hartkorn 1757: 639 tdr. Nedlagt efter bevill. af 28/9 1813. 
*('''[[Krogsgård]]''' i [[Skads Herred]], opr. 1/8 1759 af [[justitsråd]] Jørgen Jakobsen Bruun til [[stamhus]] (430 tdr. htk.), men efter hans [[arving]]ers ønske ophævedes det af [[konge]]n 14/3 1760.) 
*'''[[Mattrup]]''', opr. 3/11 1759 (kgl. konf. 11/7 1766) af [[justitsråd]] Emanuel Thygesen. Bestod af [[Mattrup]], Mindstrup og fra 1762 Skovgård i [[Tørrild Herred]]. De to sidste (213 tdr. htk.) ombyttedes efter bevill. af 19/1 1798 med Våbensholm og Nedenskov-Vilholt (230 tdr. htk.), 1821 forøget med en del [[tiende]]r og gods (444 tdr. htk.). <br> Hartkorn 1759: 828 tdr. Nedlagt 1828. 
*'''[[Tjele Gods|Tjele]]''', opr. 15/11 1759 (kgl. konf. 11/1 1760) af [[generalmajor]] Christian Ditlev v. Lüttichau. Bestod af [[Tjele]] og Vingegård. <br> Hartkorn 1759: 629 tdr., 1846: 622 tdr., 1914: 240 tdr. 
*'''[[Bidstrup]]''', opr. 9/4 1763 (kgl. konf. 22/7 s. år) af [[etatsråd]] [[Gerhard Hansen de Lichtenberg|Gert de Lichtenberg]]. <br> Hartkorn 1763: 663 tdr., 1846: 704 tdr., 1914: 186 tdr. 
*('''[[Aggersborggård|Aggersborg]]''', opr. 23/3 1767 af [[kancelliråd]] Kristen Madsen Speitzer til [[stamhus]] (610 tdr. htk.), men [[erektion]]en blev omstødt af [[højesteret]] 15/3 1779.) 
*'''[[Ausumgård]]''', opr. 1/9 1777 (kgl. konf. 2/1 1778) af [[konsistorialråd]] Thomas Just Jermiin. <br> Hartkorn 1777: 642 tdr., 1846: 764 tdr., 1914: 292 tdr. 
*'''[[Tirsbæk]]''', opr. 22/4 1782 (kgl. konf. 20/11 s. år) af [[kammerherre]] Christian Benzon. <br> Hartkorn 1782: 520 tdr. Nedlagt efter bevill. af 21/12 1792. 
*'''[[Todbøl]]''', opr. 31/10 1782 (kgl. konf. 22/1 1783) af [[kommerceråd]] Niels Andersen Sommer, forøget 1793 ifølge kgl. bevill. af 13/7 1792 med Boddum Bisgård (218 tdr. htk.) og 1796 med en del tiender (96 tdr. htk.) efter bevilling af 12/12 1794. <br> Hartkorn 1782: 561 tdr. Nedlagt efter bevill. af 8/6 1799.
*'''[[Stenalt]]''', opr. 29/1 1787 (kgl. konf. 27/4 s. år) af Frederik Christian greve Schack, forøget ifølge bevill. af n/en/e 1802 med Estruplund (238 tdr.). <br> Hartkorn 1787: 633 tdr. Nedlagt efter bevill. af 27/12 1805. 
*'''[[Nørholm]]''', opr. 2/2 1790 (kgl. konf. 8/3 s. år) af etatsråd Andreas Charles Teilman. Bestod af [[Nørholm]], Agerkrog og Lunderup. <br> Hartkorn 1790: 878 tdr., 1846: 967 tdr., 1914 171 tdr. 
*('''[[Ulstrup Slot|Ulstrup]]''' i [[Middelsom Herred]], opr. 12/2 1794 af Karoline Eleonora Agnes Raben, enke efter Kristen greve Scheel, til [[stamhus]] (547 tdr. htk.), men 26/2 1798 tilbagekaldte hun denne disposition). 
*'''[[Sæbygård (Volstrup Sogn)|Sæbygård]]''', opr. 30/3 1797 (kgl. konf. 9/3 1798) af [[oberst]] Otte Arenfeldt. Bestod af [[Sæbygård (Volstrup Sogn)|Sæbygård]] og Stenshede (Ottestrup). <br> Hartkorn 1797: 610 tdr., 1846: 539 tdr., 1914: 68 tdr. 
*'''[[Benzon]]''', opr. 5/11 1829 (ifølge bevill. af 26/9 s. år) af [[ritmester]] Jakob Benzon. Bestod af [[Scheel]] ([[Benzon]]), [[Stensmark]], Debildhede, [[Skærvad]] og Ørbækgård, men i 1839 og 1840 frasolgtes de 4 sidstnævnte m. m. (1.084 tdr. htk. foruden nogle tiender). <br> Hartkorn 1829: 1833 tdr., 1846: 537 tdr., 1914: 361 tdr. 
*'''[[Rugård (Rosmus Sogn)|Rugård]]''' (565 tdr. htk.) hørte 1782-1787 under [[stamhus]]et Katrinebjerg ([[Sjælland]]). 
*'''[[Barritskov]]''' (373 tdr. htk.) hører fra 1804 under [[stamhuset Rosenkrantz]] ([[Ryegård]] på [[Sjælland]]).

==4. [[Fideikommis]]godser==
*'''[[Herschendsgave]]''', opr. 14/6 1788 til et familie- eller slægthus af Peder Herschend ifølge kgl. bevill. af 11/4 samme år. <br> Hartkorn 1788: 150 tdr., 1846: 156 tdr., 1914: 124 tdr. 
*'''[[Clausholm]]''', opr. 4/8 1810 af [[gehejmeråd]] Hans Heinrich Friccius v. Schilden-Huitfeldt til et [[fideikommis]]. <br> Hartkorn 1810: 620 tdr., 1846: 637 tdr., 1914: 247 tdr. 
*'''[[wp:Overgård|Overgård]]''' i [[Gjerlev Herred]], opr. 14/10 1835 af [[kammerherre]] Frederik v. Arenstorff til et [[fideikommis]]. <br> Hartkorn 1835: 176 tdr., 1846 og 1900: 141 tdr. Nedlagt 1910.

==5. [[Klostre]] m. m.==
*'''Tarupgård''' hørte 1698-1806 til den Tarupgårdske [[stiftelse]]. 
*'''[[Hansted Hospital|Hanstedgård]]''' er fra 1705 et [[hospital]]. 
*'''[[Støvringgård]]''' er fra 1735 et [[jomfrukloster]]. 
*'''Estvadgård''' var 1745-1804 et [[jomfrukloster]].

== ==
Endnu skal med hensyn til disse fortegnelser bemærkes, at denne fortsæt ikke er taget hensyn til, at enkelte [[len]] er ''erigerede'' flere gange - f. eks. [[Marselisborg]] 1680, 1699 og 1772, [[Løvenholm]] 1674 og 1732 - da det nærmest kun har formel betydning, eller gjort rede for [[fideikommis]]kapitaler, der er opstået ved salg af [[len]] og [[stamhus]]e, lige så lidt som for sådanne kapitaler, hvoraf [[stamhus]]e og [[fideikommis]]godser er anskaffede, da det, der her interesserer os, kun er at skaffe rede på, hvilke godser, der har været bundne af [[majorat]]sbånd af en eller anden art samt forskellige forhold, der står i forbindelse hermed.

Et flygtigt blik på fortegnelsen vil vise os, at der i [[Jylland]] i tidernes løb har været 5 eller - om man vil - 6 [[grevskab]]er ([[det grevelige Rantzauske Forlods]] medregnet), 7 [[baroni]]er, 34 [[stamhus]]e og [[fideikommis]]godser, hvoraf 3 ([[Aggersborg]], [[Krogsgård]] og Ulstrup) dog dødfødte, samt dele af 2 [[stamhus]]e, og endelig 4 klostre og lign. Ca. 100 [[herregård]]e (gårde med [[sædegård]]sprivilegier) har i kortere eller længere tid været inkorporerede i disse forskellige [[majorat]]er. - Tilbage er nu 2 eller - [[det grevelige Rantzauske Forlods|det Rantzauske Forlods]] medregnet - 3 [[grevskab]]er (idet [[Schackenborg]] jo vel består, men ikke længer findes i [[Nørrejylland]]), 1 [[baroni]], 14 [[stamhus]]e og [[fideikommis]]godser samt en del af 1 ([[Barritskov]] under Rosenkrantz), i kloster og i hospital, tilsammen bestående af 38 [[herregård]]e samt adskillige nyoprettede hoved- og avlsgårde. 

I betragtning af den uvilje, der, som vi ovenfor har set, fandtes hos en del af den gamle danske [[adel]] mod det nye [[greve]]- og [[friherre]]væsen, vækker det lidt forundring at se, at af de tre [[grevskab]]er og seks [[friherskab]]er, der blev oprettede i [[Jylland]] inden udgangen af det 17. århundreder skylder henholdsvis to og tre personer af gammel dansk [[adel]] deres tilværelse, idet en Friis oprettede et [[grevskab]] og et [[friherskab]], en Rantzau et [[grevskab]] og endelig en Lindenov og en Høeg hver et [[friherskab]]. Samtidig oprettedes et [[grevskab]] af en indvandret, [[naturalisere]]t [[adelsmand]] (Schack) og tre [[friherskab]]er af nybagt brevadel (Ruse, Marselis, Gyldenkrone), der ikke havde mange forfædres [[våben]] på begge sider«, således som Mette ovenfor har formuleret fordringen til ''en [[herremand]]''.

Dette forhold behøver dog ikke at vække vor forundring, for dels var der jo ikke få af den gamle [[adel]], der straks kom i nøje forhold til de [[enevældig]]e konger, og det var ingenlunde af de ringeste, en [[Hannibal Sehested]], en Peder Reedtz, [[Niels Trolle]], [[Gunde Rosenkrantz]], [[Henrik Bielke (rigsadmiral)|Henrik Bielke]] og mange andre <ref>jvf. de første sider i ''Den civile [[centraladministration]]s embedsetat 1660-1848''</ref>, dels kunne man kanske til en vis grad bortforklare fænomenet ved at pege på, at [[Mogens Friis]], der i øvrigt hørte til den ganske vist gamle men ikke meget ansete familie Friis fra [[Vadskærgård]] (1 egern), notorisk var en af landets rigeste mænd, daglig færdedes om [[konge]]n og vel vanskeligt kunne holde sig tilbage ved denne lejlighed - selv om han havde ønsket det - så meget mere, som han på grund af visse misligheder
<ref> Jvfr. ''Kronens skøder'' 11. 531. </ref>
kunne have god grund til at holde sig nær til [[majestæt]]en, at Ditlev Rantzau var [[holsten]]er og som søn af en tysk [[rigsgreve]] antagelig ikke har følt sig frastødt af de nye moder, at [[Sophie Amalie Lindenov]] var en forfængelig ung enke af alt andet end strenge grundsætninger - rygtet havde meget travlt med hende - og endelig at Iver Juul Høeg var en ung mand (29 år) og gift med en søster til to af Griffenfeldts intime veninder (Birgitte og Mette Trolle), af hvilke den ene 1672 var blevet [[friherre]]inde. Ingen af de fire kan derfor siges at stå som fuldgyldig [[repræsentant]] for den selvbevidste gamle danske [[højadel]]s anskuelser. Forholdet stillede sig ikke væsentlig anderledes på øerne. Der oprettedes der i samme tidsrum tre [[grevskab]]er og ni [[friherskab]]er, af hvilke henholdsvis et og fem var knyttede til gode gamle danske [[adel]]snavne (Ahlefeldt, Trolle, Holck, Juel, 2 Putbus'er); vil man end ikke tage ovennævnte friherinde Birgitte Trolle til [[Brahetrolleborg]] som bevis for dansk [[adel]]s tilslutning til de nye moder og vil man end fremhæve, at [[Frederik Ahlefeldt]] i forvejen var [[tysk]] [[rigsgreve]], at Ejler Holck var en nær ven af Griffenfeldt og hoffet, at i det mindste den ene Putbus i forvejen var romersk [[friherre]] og at [[Jens Juel]] var blandt de danske [[adel]]smænd, der straks havde sluttet sig til den [[enevældig]]e [[konge]], kan man dog umuligt se bort fra, at halvdelen af de [[len]], der oprettedes i [[Danmark]] inden udgangen af det 17. århundrede, var oprettede for og af mænd af gammeldansk [[adel]]. På den anden side kunne den omstændighed, at den anden halvdel var knyttet til indvandret [[naturalisere]]t eller nybagt [[brevadel]], siges at vise tydeligere end meget andet, i hvor høj grad den danske [[adel]] i løbet af forholdsvis kort tid var blevet fortrængt fra sine [[gods]]er, da jo de fleste [[len]] er oprettede af gamle [[adelig]]e [[herregård]]e med deres tilliggende gods; dog må det ikke overses, at det også for en stor del var [[krongods]], der til dækning af rigets gæld var blevet udlagt til [[kreditor]]erne, hvoraf de nye [[len]] bestod; dette gælder f. eks. i høj grad [[Schackenborg]], [[Frisenvold]], [[Ryssensten]] og [[Marselisborg]] i [[Jylland]], [[Langeland]] og [[Samsø]] for øernes vedkommende. Blandt de gamle jyske herresæder, der ved denne tid blev belagt med [[majorat]]sbånd, kunne man fremhæve Gesingholm ([[Løvenholm]]), hvis anselige hovedbygning endnu står som et minde om [[slægt]]en Banner, der længe ejede denne gård, Hvidernes og Rosenkrantzernes navnkundige [[ejendom]] [[Bjørnholm]] ([[Høegholm]]) og den gamle bispegård Næs ([[Lindenborg Gods|Lindenborg]]) med en betydelig bygning fra [[Frederik 2.]]’s tid. 

Som vi har set, opstod der i [[Jylland]] fra 1671 til århundredets udgang tre [[grevskab]]er og seks [[friherskab]]er. Hele det næste århundrede bragte kun to nye [[grevskab]]er - foruden [[det grevelige Rantzauske Forlods]] - og et [[friherskab]], og i det 19. århundrede kom der intet nyt [[len]] til. Det sidste i [[Jylland]] oprettede [[len]] ([[Lindenborg Gods|Lindenborg]]) er altså fra 1781; det er oprettet 68 år, før [[Junigrundloven]]s § 98 satte en stopper for slige udemokratiske handlinger. 

Af de ny tilkomne [[grevskab]]er skyldte det ældste (fra 1725) den rige Kristen Skeel sin tilblivelse. ''Forladende sin families principper'' - som det siges - dannede han [[grevskab]]et af en række godser, der strakte sig fra Grenå til hen imod [[Viborg]]. Blandt disse var den store gård Søstrup (135 tdr. htk.), der havde - og endnu har - en prægtig [[hovedbygning]], opført ca. 1600 af Jakob Seefeld. Da den under navnet Scheel blev hovedsæde i det nye [[grevskab]], havde den i mere end hundrede år været i familien Skeels [[besiddelse]]. Det var en båndlæggelse af en klækkelig portion af denne set store, godsrige families [[ejendom]]me, af hvilke i øvrigt allerede en stor del tidligere var benyttede til oprettelse af store [[stamhus]]e, hvorom senere. Det andet [[grevskab]], [[Lindenborg Gods|Lindenborg]], oprettedes (1781) af den bekendte [[greve]] [[Heinrich Carl von Schimmelmann|H. C. Schimmelmann]] ved en udvidelse af det nedlagte [[baroni]] af samme navn, og [[friherskab]]et [[Villestrup]] af [[gehejmeråd]] Verner Rosenkrantz, hvis ældgamle [[slægt]] allerede tidligere havde afsat flere [[friherre]]lige skud. Rosenkrantz havde tilgiftet sig [[Villestrup]], som tidligere i et par århundreder havde tilhørt den ansete familie Juul. Et medlem af denne havde kort tid efter [[Reformationen]] ude i en lille sø bygget gården således, som den endnu står. 

I [[Jylland]] har der altså i alt fra tid til anden været 5 (6) [[grevskab]]er og 7 [[friherskab]]er; nu er der, bortset fra, at [[Schackenborg]] vel endnu består - men udenfor landets grænser - og fra at en lille rest af [[Det grevelige Rantzauske Forlods|det Rantzauske Forlods]] ([[Rosenvold]]) endnu er i behold, af al denne [[herlighed]] kun 2 [[grevskab]]er og 1 [[friherskab]] tilbage. Alt det øvrige var forsvundet allerede inden 1811, da [[Villestrup]] blev nedlagt. Dette tyder just ikke på, at de bånd, der unddrager de under et [[len]] samlede [[gods]]er fra den almindelige omsætning, har været af nogen særdeles solid [[beskaffenhed]]. De nedlagte [[grevskab]]er ([[Løvenholm]], Scheel) og [[baroni]]er ([[Frisenvold]], [[Ryssensten]], [[Marselisborg]], [[Lindenborg Gods|Lindenborg]], [[Høegholm]], [[Villestrup]]) har gennemsnitlig kun bestået i 75 år. Hvor mange almindelige, løse og ledige [[herregård]]e har ikke i lige så lang tid eller længere været bevarede i samme [[slægt]]. [[Boller]] og [[Møgelkær]] tilhørte Friiserne et par hundrede år, før de lagdes ind under [[grevskab]]et, [[Lundbæk]] gik for nogle få år siden ud af familien Juuls eje efter at have tilhørt den i 300 år, [[Gjessinggård]] har i snart 200 år været knyttet til familien Folsach, [[Jensgård]] fra 1748 til familien Glud, [[Vadskærgård]] fra 1807 til familien Agger, [[Lerkenfeldt]] i 125 år til familien Kjeldsen, [[Vosnæsgård]], Isgård og Kvelstrup ejedes i omtrent 100 år af familien Gersdorff osv. 

Der knyttede sig også til flere af disse [[len]] en temmelig krank skæbne. [[Løvenholm]] blev taget i [[besiddelse]] af [[konge]]n 1726, da [[lensgreve]]n Wilhelm Adolf Rantzau var sigtet for medskyldighed i mordet på sin bror, den forrige [[lensgreve]]; Scheel blev sat overstyr af den for sin ødselhed almindelig kendte [[grev]] [[Jørgen Scheel]]; [[Frisenvold]] måtte [[grev]] [[Mogens Friis]]es [[arving]]er 1683 overdrage til [[konge]]n ''til fyldestgørelse for de fordringer, som kronen har på [[grev]] Friises [[arving]]er, på grund af de misligheder, som har fundet sted ved hans forretninger og på anden måde''; [[Lindenborg Gods|Lindenborg]] tilfaldt ifølge erektionspatentet allerede 1688 [[grev]] [[Christian Gyldenløve]] ved friherinde Lindenovs barnløse død; den første [[friherre]] til [[Høegholm]] døde allerede 1683, hans barnløse søn Niels Trolle Høeg 1700, og dermed kom også dette [[friherskab]] til [[grev]] [[Christian Gyldenløve]], dog således, at erektors [[enke]] nød indtægterne af det, så længe hun levede. Gyldenløves sønnesøn [[grev]] [[Frederik Christian Danneskiold-Samsøe]] fik ikke blot begge disse [[friherskab]]er, men blev også af Christian VI forlenet med det inddragne [[grevskab]] [[Løvenholm]]; han havde således to [[grevskab]]er og to [[baroni]]er, men ved midten af det 17. århundrede erhvervede han kgl. bevilling på at sælge de tre jyske [[len]], dog således, at de alle bevarede deres [[frihed]]s hartkorn så længe en Danneskjold-Samsøe var i live; det var en begunstigelse, som i betydelig grad forøgede deres salgsværdi. 

Af de nu nedlagte [[baroni]]er holdt [[Ryssensten]], [[Marselisborg]] og [[Villestrup]] sig længst, henholdsvis til 1797, 1805 og 1811. Det førstnævnte havde da bestået 125 år, det sidstnævnte kun godt halvhundrede. De faldt alle som ofre for den vilde godsspekulation, der rasede i årene omkring 1800, og blev alle erstattede med [[fideikommis]]kapitaler, der i øjeblikket så imponerende nok ud, men tiden har dog tilstrækkelig godtgjort, at der gjordes meget dårlige forretninger med dem.

Endnu ved den tid, da de ældste [[grevskab]]er og [[friherskab]]er oprettedes, var de fornemste [[adel]]sslægter rigt repræsenterede i [[Jylland]]s vestligste egne. [[Voldberg]] ejedes af en Rantzau, [[Nørre Vosborg]] af en Bjelke, [[Sønder Vosborg]] af en Juel, Tim af en Sehested osv., men at vinden allerede blæste stærkt mod øst kunne ses af, at kun få af disse fornemme folk havde fast bopæl på disse afsides liggende gårde. De ejede dem, men de beboede dem ikke. Derfor ville også en [[greve]] eller en [[baron]] i disse egne blive som en trane i spurvedans; milevidt ville de ikke kunne finde ligemænd. Det er derfor højst naturligt, at der kun har eksisteret et [[grevskab]] ([[Schackenborg]]) og et [[baroni]] ([[Ryssensten]]) i disse afsides egne, eller - rettere sagt - det er næsten mærkeligt, at der overhovedet er opstået noget [[len]] her og endnu mærkeligere, at de, der opstod, holdt sig i en lang årrække; [[grevskab]]et består endnu, [[Ryssensten]] nedlagdes - som nylig anført - år 1797 uden nogensinde at have været fast [[residens]] for [[baron]]erne; de holdt i reglen til på [[Lundbæk]] ved [[Nibe]]. Alle de andre jyske [[len]] opstod i de mere smilende og [[frodig]]e egne mod øst, men selv der fandt det høje [[aristokrati]] ikke de rette vilkår; afstanden fra [[hovedstad]]en var for stor, det var for langt fra nådens sol, for langt fra det sted, hvor så mange af dets medlemmer havde deres gerning, fordi de indtog vigtige embedsstillinger i [[centraladministration]]en eller ved hoffet, så blev også det østlige [[Jylland]] forladt og øerne taget i [[besiddelse]]. Disses endnu bestående 15 [[grevskab]]er og 13 [[baroni]]er vidner om, at disse egne bød de rette betingelser. 

[[Jylland]] beklager sig sikkert ikke over tabet af disse [[herlighed]]er, der naturligvis mere var [[herlighed]]er for indehaverne end for den store befolkning; den lever sit liv videre under andre former og tror i det mindste selv, at den under disse er lykkeligere. Hvis det er rigtigt, at lykken består i at tro, man er lykkelig, har den altså vundet ved forandringen. Glemmes bør det dog ikke, at adskillige af [[len]]enes indehavere var mænd med hjertet på rette sted og at flere af dem virkede med [[nidkærhed]] og [[omhu]] for deres [[gods]]ers og undergivnes trivsel; man behøver i denne forbindelse blot at minde om [[grev]] H. E. Schimmelmann.

== ==
[[Grevskab]]er og [[friherskab]]er var for [[Christian 5.]]’s tid noget ganske ukendt her i landet, og det samme må siges at gælde [[stamhus]]ene, selv om der var gjort forsøg på oprettelsen af et sådant allerede midt i det foregående århundrede.
<ref> Se Engelstofts afhandling i ''Samlinger til [[Fyn]]s historie og [[topografi]]'' 111, side 117 ff.
</ref>
Forsøget var glippet og sikkert også for længst glemt, da det 1683 blev tilladt ''enhver privilegeret'' at gøre det om igen. Og det blev gjort, og denne gang lykkedes det godt. Der hvilede ikke det odiøse skær over [[stamhus]]ene som over [[len]]ene, i hvert fald ikke i den gamle danske [[adel]]s øjne. Ganske vist satte de jo skel mellem privilegerede og ikke privilegerede, men det skel var her i landet omtrent så gammelt som Metusalem og måtte nødvendigvis af [[adel]]en anses som fuldt ud berettiget. At der blandt de privilegerede var opkomlinger af den tarveligste art var naturligvis efter den rettroende gamle fødselsadels mening en [[vederstyggelighed]], men derved var jo intet at gøre. Den livsglade og hovmodige unge [[enevælde]]s mange fejltrin kunne man ærgre sig over, gøre en vis passiv modstand imod og så vidt muligt holde sig på afstand fra, men nar den endelig bød noget, man kunne bruge, hvorfor så ikke bruge det? Der kunne for de gamle [[adel]]sslægter være al mulig grund til at gribe den lejlighed, der her tilbød sig, til at sikre sig [[besiddelse]]n af en del af de [[herregård]]e og det gods, de endnu sad inde med før kastede de et blik tilbage på den snes år, der var forløbet siden [[enevælde]]ns indførelse, måtte de få et levende indtryk af, hvordan de nye tider havde tæret på deres velstand; overalt havde [[borgerlig]]e og mænd af den nye brevadel revet til sig af det gods, der fordum var reserveret den gode gamle [[adel]]. Uden at komme ind på spørgsmålet om, hvad der skal forstås ved gammel dansk [[adel]] - et spørgsmål, der tidligere er blevet stærkt debatteret, om ikke uddebatteret - og uden at fordybe os i minutiøse undersøgelser om, hvilke gårde der var gamle [[adelig]]e [[sædegård]]e, kan man som et resultat, der i hvert fald på det nærmeste træffer sandheden, slå fast, at af [[Jylland]]s når op imod 400 [[herregård]]e var ca. en tredjedel vandret over på fremmedes hænder, på privilegeredes og uprivilegeredes. Tallet kan ikke bestemt opgøres, dels fordi enkelte gårdes historie er dunkel omkring året 1683, dels fordi nogle var delte mellem flere ejere, således at en god gammel [[adelsmand]] havde en part af en gård, mens en [[borgerlig]] [[kreditor]] havde overtaget en del af den. I [[Thisted Amt]] var over halvdelen af [[herregård]]ene vandrede over til den ny tids mænd, i [[Ålborg Amt]] næsten halvdelen, i [[Viborg]] og [[Vejle amt]]er en tredjedel osv. Mærkelig nok var [[Hjørring Amt]] et af dem, hvor bevægelsen var mindst kendelig; der sad mænd af den gamle [[adel]] endnu inde med de fem sjettedele af gårdene. 

De nye [[slægt]]er, der nu befolkede omtrent en tredjedel af [[Jylland]]s [[herregård]]e, var for en ret anselig dels vedkommende [[borgerlig]]e, så [[borgerlig]]e, at de endnu intet [[slægt]]snavn havde, men adskillige var, som anført, ny [[adel]] (Benzon, Lerche, Müller, Linde osv.), [[adel]], som endnu ingen nævneværdig berøring havde med de gamle [[æt]]ter, og som til dels aldrig fik det, men dog altså familier, der dels i kraft af deres dygtighed, dels formedelst deres [[rigdom]]me og [[kongelig]] [[gunst]] havde hævet sig op over deres tidligere standsfæller og efterhånden yderligere fortrængte den gamle [[adel]]s mænd fra deres fædrene jord. 

At den i [[Danske Lov]] givne tilladelse til at oprette [[stamhus]]e i ret rigelig grad benyttedes af de gamle [[slægt]]er kan ikke undre, når henses til en snes års bitre erfaringer, men mange var i øvrigt så forgældede, at de ikke kunne gribe denne lejlighed til at få fast hold for sig og efterkommere i de herligheder, der endnu var tilbage. Men adskillige af dem, der var rige på ubehæftet [[gods]], greb lejligheden. Det er betegnende, at just [[Mogens Skeel]], han, der i ''grevens og [[friherre]]ns komedie'' havde gennemheglet de i hans øjne så tarvelige [[lensgreve]]r og do. [[baron]]er, var den første, der oprettede et [[stamhus]] i [[Jylland]], nemlig af sin [[slægt]]s gamle gård [[Fussingø]] (1688), og at just medlemmer af samme familie i de nærmest følgende år (1696 og 1697) oprettede de to store [[stamhus]]e [[Stamhuset Birkelse|Birkelse]] og [[Gammel Estrup]], af hvilke det første dannedes af tre [[herregård]]e, Skeelerne i ny tid havde erhvervet - blandt hvilke den meget store [[Hjermeslevgård]] - i forbindelse med halvdelen af [[Hammelmose]], der fra reformationstiden havde været knyttet til [[slægt]]en, det andet af den prægtige store gård [[Gammel Estrup]] med en lige så smuk som storladen bygning fra [[adel]]svældens bedste tid. Dette sidste [[stamhus]] havde så mange tønder hartkorn, at der var mere end nok til halvandet [[baroni]], og hint havde i hvert fald mere, end der behøvedes til ét. Foruden disse tre dannedes i året 1700 - ligeledes af gammelt Skeelsk gods - det mindre [[stamhus]] [[Holbækgård]] af den ældgamle [[herregård]] af samme navn, der ligger på den halvø, der sydfra skyder sig ud mellem [[Kattegat]] og [[Randers Fjord]] og ifølge traditionen skal have tilhørt kammersvend [[Rane Jonsen]]. 

En mere uforbeholden tilslutning til [[stamhus]]ideen kunne næppe tænkes; i løbet af godt en halv snes år båndlagdes på den måde vist mindst 4.000 tdr. hartkorn af det gamle og nye Skeelske gods i [[Jylland]], og 1725 kom hertil [[grevskab]]et Scheel med sine fulde 2.500 tdr. hartkorn. Dette er for mere end hundrede år siden gået ud af [[slægt]]ens eje, men endnu er den knyttet til [[Birkelse Hovedgård|Birkelse]] og [[Gammel Estrup]]. 

Det af Skeelerne givne eksempel fulgtes snart af en del af deres standsfæller om end i mere beskeden målestok, fordi godset ikke var i så rigt mål for hånden, eller fordi det var behæftet og derfor ikke kunne bruges til dette øjemed. Således blev Rosenkrantzernes gamle stamsæde [[Hevringholm]] 1695 oprettet til et [[stamhus]] af [[oberst]] Hans Friis (med skaktavl), og Otte Bjelke oprettede 1705 det lille [[stamhus]] [[Kærbygård (Kasted Sogn)|Kærbygård]] ved [[Århus]] af knap halvtredjehundrede tønder hartkorn, hvilket jo var en hel del mindre end, hvad loven foreskrev, men slige små brud på lovens bestemmelser så [[enevælde]]n let gennem fingre med. Langt senere (1744) blev Rosenkrantzernes gamle gård [[Rosenholm Slot|Rosenholm]], bekendt af den lærde [[Holger Rosenkrantz]]es virksomhed og af sin prægtige bygning, oprettet til [[stamhus]] af hans sønnesøn, [[gehejmeråd]] [[Iver Rosenkrantz (gehejmeråd)|Iver Rosenkrantz]]. Senere endnu kom enkelte andre til, f. eks. [[Stensballegård]] og [[Sæbygård (Volstrup Sogn)|Sæbygård]]. Hvert af disse [[stamhus]]e bestod af to [[herregård]]e og var godt 600 tdr. htk. De blev oprettede henholdsvis 1748 og 1797 af to ugifte døtre af [[baron]] Frederik Krag og af [[oberst]] Otto Arenfeldt. 

Også den nye [[brevadel]] kom efterhånden med. Begyndelsen gjordes af [[landsdommer]] Peder Lerche, som hørte til den velkendte [[slægt]] af dette navn og 1679 havde fået et [[våbenbrev]], da han 1695 oprettede [[Stamhuset Lerchenfeldt]]. [[Herregård]]en af dette navn, som den fik ved kgl. bevilling af 1681, havde tidligere heddet Bonderup, og således hed den altså endnu, da Peder Lerche to år førhen erhvervede den ved indførsel hos sin [[debitor]], den forgældede guldmager [[Valdemar Daa]], en mand, der havde været på den grønne gren, men ''han blev en [[fattig]] mand, ikke alene ved sit skibsbyggeri men ved sit alkymistiske væsen, da han så længe gjorde guld, til gård og gods ([[Borreby Slot|Borreby]] på [[Sjælland]]) i en forgyldt røg gik op igennem hans skorsten og selv med en kæp i hånden gik fra [[Borreby Slot|Borreby]] til [[Smidstrup]], hvor han lejede sig en liden hytte'', som P. Friis Edvarsen siger i sin ''Underretning om [[Skælskør]] købstad'' (s. 198). 

Atten år senere oprettede [[baronesse]] Marselis, af den 1659 adlede [[slægt]] Charisius, den gamle [[herregård]] Stadsgård ved [[Brabrand Sø]] til et [[stamhus]], som hun efter sin afdøde mand kaldte [[Constantinsborg]], og 1722 blev [[herregård]]en [[Skærsø (herregård)|Skærsø]] nord for [[Ebeltoft]], hvortil Gøyernes berømte navn gennem en lang årrække havde været knyttet, oprettet til et [[stamhus]] af [[Christian Benzon]], hvis far 1679 havde fået et [[våbenbrev]]. Endvidere blev [[stamhuset Bidstrup]] 1763 oprettet af den hovedrige [[Horsens]]købmand [[Gert de Lichtenberg]], adlet 1739, der fra tid til anden ejede en halv snes jyske [[herregård]]e, gjorde meget for de disse underlagte kirkers prydelse og i sin fødeby opførte det smukke palæ, som star den dag i dag (''den Lichtenbergske gård'' i [[Horsens]]); i øvrigt en mand, der havde adskillige gode egenskaber, som ikke altid fandtes hos det høje [[aristokrati]]. Endelig var det to nybagte adelsmænd, der i sidste fjerdedel af det 18. århundrede oprettede de to vestjyske [[stamhus]]e [[Ausumgård]] (1777) og [[Nørholm]] (1790) der begge ligesom [[Bidstrup]] består endnu. 

Alle de ovennævnte havde en del års adelsskab på bagen, da de oprettede deres [[stamhus]], eller var end også børn af deres adelsskabs første indehaver. En enkelt var der, som var meget hurtigere i vendingen; han havde kun en dag været [[adelsmand]], da han oprettede sit [[stamhus]]. Det var en præstesøn fra Gøl, Enevold Nielsen Bjerregård, en fremadstræbende og utvivlsomt også en dygtig mand. Han var lige blevet [[myndig]], da han 1679 blev rådmand i [[Thisted]] og ægtede enken Anne Søe, der ifølge folketroen stod i ledtog med den onde, skønt hun ikke vides at have foretaget sig noget uskikkeligt;
<ref> M. Aaberg i ''Hist. årbog for [[Thisted Amt]]'' 1910 s. 109.</ref>
to år efter blev han borgmester sammesteds og det følgende år ligeledes byfoged. En del penge satte ham i stand til at forstrække omegnens forgældede små adelsmænd med lån, og det førte ham ind på godserhvervelse; fra tid til anden ejede han flere [[herregård]]e eller [[herregård]]sparter, og 1688 skaffede han sig en kgl. bevilling på at nyde disse med [[adelig]]e [[privilegie]]r og på at have rang med [[adel]]en; endelig blev han 1721 [[justitsråd]], blev adlet 19. august 1726 og oprettede som nævnt dagen efter et [[stamhus]] af den gamle [[herregård]] Kølbygård, senere forøget med Globernes og Krabbernes endnu ældre herresæde Vesløsgård til et stort godskompleks på ca. 1.000 tdr. hartkorn, men nedlagt efter kgl. bevilling af 1797. Hans [[slægt]] uddøde for en halv snes år siden. 

Som bekendt havde den danske [[adel]] indtil [[enevælde]]ns tid eneret til [[besiddelse]]n af alt [[adelig]]t gods; kom en [[borgerlig]] i [[besiddelse]] af noget af det ved udlæg for gæld eller ved [[giftermål]], var han forpligtet til snarest at afhænde det til en [[adelsmand]]. Men allerede 1661 fik [[København]]s indbyggere ret til at eje og beholde [[adelig]]t [[jordegods]] med samme [[frihed]] som [[adel]]en, i de nærmest følgende fik adskillige [[borgerlig]]e personer ved særlig [[kongelig]] benådning lignende ret, og ved en [[forordning]] af 1682 fik alle og enhver ret til at besidde sådant [[gods]]. I [[Christian 5.]]s danske lov gentages denne bestemmelse, men som ovenfor nævnt, fik kun de privilegerede lov til af deres [[gods]] at oprette [[stamhus]]e. Denne indskrænkning betød dog ikke meget, da det var let for en bemidlet mand at få sig en smuk titel. Penge kunne dengang ligesom nu gøre underværker, og lidt protektion var heller ikke vanskelig at opnå, nar man kunne krumme sin ryg. Det var og blev dog et rent særsyn at en [[borgerlig]] [[slægt]] ejede et [[stamhus]], for de, der ikke havde [[adelsbrev]]et i lommen allerede på den tid, da [[stamhus]]et oprettedes, sørgede i reglen for snarest at få det bragt i orden, så snart [[stamhus]]et var en kendsgerning. Således gjorde f. eks. familierne Mollerup og Thygesen. 

Måske var det [[Berregaard]]s eksempel, der stod Peder Nielsen Mollerup i hovedet, da han 1731 oprettede [[Vestervig Kloster]] til et [[stamhus]], det første, der er oprettet af en mand, som hverken var eller blev ophøjet i adelsstanden; han bragte det kun til at blive [[kommerceassessor]], en titel, der ikke kunne bringe ham højt på rangstigen, men da han var bondesøn, var det jo endda ikke så galt. Han var i øvrigt en mand, der havde ført en temmelig omtumlet tilværelse, indtil han blev forpagter på [[Vestervig Kloster]], som han senere (1698) blev ejer af. Han var en stor pengepuger og sikkerlig ikke nogen tiltalende person, men dog turde det bidrag til hans karakteristik, der findes i disse samlingers 3. række 111, hvori han kaldes ''den gamle tyran'' og hvor der tales om hans ''talrige misgerninger'', være noget for skarpt skåret af forfatteren, der ikke kan frikendes for at have trakteret den gamle [[kommerceassessor]] med omtrent lige så stor hårdhed, som denne skal have anvendt overfor sine undergivne. Mollerup blev som sagt ikke selv adlet - måske har hans ''talrige misgerninger'' gjort ham uskikket til denne ære - men få måneder efter [[stamhus]]ets oprettelse udfærdigedes adelspatent for hans to sønner med navnet Molderup (Moldrup). Senere øgedes dette [[stamhus]] betydeligt, da det ældgamle [[kongelig]]e [[slot]] [[Frisenvold|Ørum]] 1763 lagdes ind under det, men tynget af en svær gæld blev det nedlagt 1798, efter at Ørum allerede en halv snes år før var blevet bortsolgt til dækning af en del af gælden.

Det er ikke hensigten her nærmere at omtale alle de [[stamhus]]e, der er oprettede i [[Jylland]] af ikke-adelige personer; kun skal det endnu nævnes, at ingen af dem opfyldte deres hensigt, der jo var langt frem i tiden at give en gren af [[slægt]]en et så forsvarligt rygstød, at den kunne indtage en fremskudt social stilling i samfundet. Det af te- og porcellænshandler i [[København]], senere [[kancelliråd]] Kristen Hansen 1757 oprettede [[stamhus]] [[Lønborggård]] gik senere ved [[giftermål]] over til familierne Jermiin og Benzon, men nedlagdes efter bevilling af 1813; [[stamhus]]et [[Mattrup]], som blev oprettet 1759 af bondevennen [[amtsforvalter]] [[justitsråd]] Emanuel Thygesen, hvis [[slægt]] senere adledes, måtte 1828 sælges for at skaffe dækning for svære skatterestancer, og [[stamhus]]et Todbøl bestod kun fra 1782 til 1799. Dette sidste var oprettet af den 83-årige [[kommerceråd]] Niels Andersen Sommer, forhenværende [[købmand]] i [[Thisted]] og ''en kivagtig mand imod sin præst''. Han havde arvet gården efter sin søn [[løjtnant]] Anders Sommer, der ''ikke var en vanartet søn'' af sin nævnte far. Ved [[giftermål]] kom [[stamhus]]et meget snart til [[amtmand]] Peter Severin Fønss til [[Løvenholm]], der 1793 forøgede det med den komplette [[hovedgård]] Boddum Bisgård - samtidig med at noget fjerntliggende gods bortsolgtes - og tre år efter med omtrent 100 tdr. htk. [[tiende]]r, men derefter - som den meget ivrige godsslagter han var - allerede 1799 erhvervede kgl. bevilling på at sælge hele [[herlighed]]en, på at skille [[hovedgård]]ene af med deres gods og på at udparcellere Todbøl i ikke mindre end 78 parceller. Således spredtes alle disse avner for vinden, hvilket næppe ville have glædet den gamle kommerceråd, hvis han havde haft lejlighed til at se det.

En endnu kortere eksistens end [[stamhus]]et Todbøl havde de to af [[justitsråd]] Jørgen Bruun og [[kancelliråd]] Kristen Speitzer henholdsvis 1759 og 1767 oprettede [[stamhus]]e [[Krogsgård]] og [[Aggersborg]]; den ovenfor meddelte fortegnelse viser, at ingen af dem nåede ud over den spædeste alder. 

Der er i visse henseender mere liv over [[stamhus]]ene end over [[len]]ene; de frembyder mere variation, indehaves af mere forskelligartede væsner, er mere forskellige i størrelse og undergår flere forandringer. De befolkes så at sige af både [[adel]] - oven i købet [[højadel]] - [[gejstlig]]hed, borger og bonde. På [[Store Restrup Herregård|Store Restrup]] sad [[lensgreve]] [[Christian Frederik von Levetzau|Christian Frederik Levetzau]], på [[Ausumgård]] sognepræst [konsistorialråd]] Thomas Just Jermiin, på [[Lønborggård]] tehandler [[kancelliråd]] Kristen Hansen og på [[Vestervig Kloster]] den forhenværende bondedreng [[kommerceassessor]] Peder Mollerup. Det største [[stamhus]] var [[Lundenæs]]; det var større end et [[grevskab]] (2.625 tdr. htk.) og strakte sig lige fra [[Limfjorden]] til egnen omkring [[Varde]]; omtrent lige så stort var [[Frisenvold]], hvoraf der kunne have været dannet to [[baroni]]er, og [[Store Restrup Herregård|Store Restrup]] var ikke meget mindre. [[Hevringholm]], [[Birkelse Hovedgård|Birkelse]] og [[Rathlousdal]] var hvert isser større end et [[baroni]], og [[Kølbygård]], [[Stenalt]] og flere var nær derop imod. I øvrigt var næsten alle [[stamhus]]ene noget større end [[lovgivning]]en fordrede, hvorimod både [[grevskab]]er og [[baroni]]er ofte var mindre, hvilket - som sagt - for en væsentlig del skyldtes den omstændighed, at deres hartkorn blev nedsat ved [[Christian 5.]]'s matrikulering. 

[[Stamhus]]ene havde ligesom [[len]]ene en naturlig tilbøjelighed til at samle sig i det østlige [[Jylland]], men dog ikke i så udpræget en grad. 2 lå i [[Vendsyssel]] ([[Sæbygård (Volstrup Sogn)|Sæbygård]] og [[Birkelse Hovedgård|Birkelse]]) eller, om man vil, 3 (det kasserede [[Aggersborg]] medregnet), 3 lå i [[Thy]] ([[Kølbygård]], [[Todbøl]] og [[Vestervig Kloster]]), 4 i [[Vestjylland]] ([[Ausumgård]], Lundenæs, [[Lønborggård]] og [[Nørholm]]), hvor også [[Krogsgård]], som det aldrig blev til alvor med, fandtes. Alle de øvrige, hvilket vil sige 20 af 31, var samlede i det østlige [[Jylland]] mellem [[Vejle Fjord]] og den smalle del af [[Limfjorden]]; nogle af disse skød sig ret langt frem mod vest ([[Tjele]], [[Lerkenfeldt]], [[Mattrup]]), men de fleste lå ret kompakt i egnen [[Århus]]-[[Randers]]-[[Grenå]], hvor de havde lejret sig mellem skove og søer, ved brede engdrag og fede agre. 

Af [[Jylland]]s 31 [[stamhus]]e emu kun de 12 tilbage: tallet var hele tiden temmelig varierende, fordi der idelig fandt nedlæggelser og nyoprettelser sted. Fra 6 i året 1700 steg det til 9 i 1720 og 12 i 1740; 1760 og 1780 stod det på 18, var 1800 gået ned på 16, og tyve år senere på 12. Antallet af underlagte gårde svingede endnu stærkere. Under de 6 [[stamhus]]e, der bestod i året 1700, lå 8 [[sædegård]]e, under de 12, der bestod 1740, lå 18; da [[stamhus]]enes antal 1780 var 18, omfattede de 37 gårde, og 1820 lå 23 gårde under 12 [[stamhus]]e. 

Antallet såvel af bestående [[stamhus]]e som af de dem underlagte [[herregård]]e kulminerede omkring året 1780. I de nærmest følgende år fandt mange nedlæggelser sted, navnlig dog i tiden 1796 til 1806 (i alt 8), men det kommer ikke stærkt frem ved betragtningen af de ovenfor anførte tal, fordi hele 6 [[stamhus]]e oprettedes i tiden fra 1780 til 1800. Efter 1797 er der i [[Jylland]] kun oprettet et [[stamhus]] ([[Benzon]] 1829), men nedlagt 9, blandt hvilke nogle af de største ([[Frisenvold]] 1798, [[Store Restrup Herregård|Store Restrup]] 1811, [[Mattrup]] 1828).  

Meget nær ved [[stamhus]]ene står de såkaldte [[fideikommis]]godser. Af dem har [[Jylland]] i alt kun haft tre, det større [[Clausholm]], i hartkorn som et jævnt godt [[stamhus]], de to mindre [[Herschendsgave]] og [[Overgård]], der hvert var på omtrent halvandet hundrede tønder htk. Af disse nedlagdes sidstnævnte 1910.

== ==
Efter [[Grundloven]]s givelse er intet [[len]] eller [[stamhus]] blevet nedlagt i [[Jylland]], hvilket utvivlsomt står i forbindelse med, at sådannes oprettelse blev hindret ved dens § 98. Så længe oprettelse var tilladt, behøvede man ikke at være ængstelig ved at nedlægge, men var oprettelse først forbudt, gav man ved [[nedlæggelse]] slip på et uerstatteligt gode i øvrigt havde som bekendt grundloven også bestemt, at det ved lov skulle ordnes, hvorledes de bestående [[len]], [[stamhus]]e og [[fideikommis]]godser kunne overgå til fri [[ejendom]], men endnu er dette ''løfte'' ikke blevet indfriet; 1909 nedsattes der dog en kommission til at forberede sagen, og den afgav 1912 betænkning; det er derfor muligt, at det nu snart bliver til alvor. Imidlertid har [[lovgivning]]en allerede [[mægtig]]t bidraget til at løse det bundne [[gods]], navnlig loven af 21. juni 1854 om afhændelse af [[bøndergods]], loven af 19. februar 1861 om nogle forandringer i fæstelovgivningen og [[lov]]en af 15. maj 1903, hvorefter enhver [[tiende]] skal afløses. Disse tre love er karakteristiske for de tider, der har undfanget dem, idet de to første brugte lokkemidler og den sidste tvang. Virkningerne af dem ses af, at ifølge hof- og statskalenderne havde samtlige [[len]], [[stamhus]]e og [[fideikommis]]godser i [[Jylland]] 1914 tilsammen kun 7.196 tdr. htk., mens de i 1846 havde 21.300 tdr. Omkring 1770 skønnes de at have haft ca. 32.000 tdr. Nedgangen må altså nærmest [[karakterisere]]s som rivende. 

At den unge [[enevælde]] ønskede at omgive sig med glans og pragt var naturligt og stemmende med tidens tankegang, og at den søgte gennem [[lovgivning]]en at skaffe visse dertil egnede [[slægt]]er midler til at sikre sig en i det ydre glimrende position var derfor rimeligt. Vor tid må nødvendigvis have en anden opfattelse, og der ville vist vanskeligt nu findes nogen, der fandt det tidssvarende at oprette nye [[len]] med store [[privilegie]]r, selv om der også påhvilede dem visse [[pligt]]er. Snarere turde der være delte meninger med hensyn til [[stamhus]]ene. Men begge dele står nu engang på grund af de demokratiske [[doktrin]]ers rige vækst og de [[nationaløkonomi]]ske principper, der for tiden er fremherskende, for fald og iler mod deres undergang. Man må blot håbe, at de, der engang skal fælde den endelige [[dom]] over dem for at opfylde [[Grundloven]]s [[løfteparagraf]], må have en varsom hånd, så at de ikke slår alt for meget i stykker ved samme lejlighed. De bør ikke glemme, at alt gammelt - når det da ikke aldeles ubestrideligt er af det onde - bør behandles med en vis veneration og med visse hensyn, de bor ikke kun tænke på at udstykke [[ejendom]]mene for at skaffe plads til flere mennesker og forøge produktionen. Der er andet end husmænd og [[korn]] og [[flæsk]] og [[smør]], der har værdi her i livet, og dertil hører både [[herregård]]enes minderige [[bygning]]er, skønne [[have]]r og [[prægtig]]e [[skov]]e. Den, der har gjort sig den ulejlighed at se lidt mere af sit [[fædreland]] end just den plet, hvor han bor, vil kende det af egen erfaring, og han vil vide, at nogle af landets mest seværdige steder just er [[hovedsæde]]rne i de nu så efterstræbte [[grevskab]]er, [[baroni]]er og [[stamhus]]e. Man tænke blot på, hvad [[Fyn]] og [[Lolland]] rummer i den [[henseende]], men også [[Jylland]] har adskilligt, som det vel er værd at værne om: [[Rosenholm Slot|Rosenholm]], [[Clausholm]], [[Gammel Estrup]], Benzon osv. Af hensyn dertil kan man ikke opgive tanken om disses nedlæggelse, hvis den ellers findes i høj grad [[formålstjenlig]], men man kan drage omsorg for, at det ikke alt sammen går i [[skuddermudder]] efter [[nedlæggelse]]n. Det tilstræbte fremskridt ville være et tilbageskridt, hvis alle de smukke [[have]]r og [[park]]er blev til [[kålgård]]e, og alle de herlige gamle [[slot]]te forsvandt for at give plads for stinkende [[svineslagteri]]er og støjende [[andelsmejeri]]er. Den ulykke ville være større end den smule skade det muligvis kan gøre, at staten reserverer nogle tusind tønder hartkorn til [[slægt]]er, der efter nutids forhold intet særligt krav har på dens bevågenhed, fordi de har svigtet fædrenes traditioner eller er blevet overflødige på grund af forandrede tids [[omstændighed]]er. [[Lovgivning]]smagten har hidtil i høj grad forsømt vore [[fortidsminde]]r og derved pådraget sig et meget alvorligt ansvar overfor nutid og fremtid; den skulle nødigt sætte kronen på værket ved at medvirke til, at en hel række af landets ældste og smukkeste [[bygningsværk]]er udsættes for at gå til grunde. 

Forudsat, at det overhovedet er rigtigt, nar man nu til dags så stærkt fremhæver betydningen af, at alle jorder er fri [[ejendom]], der er genstand for omsætning, vil det dog for [[Jylland]]s vedkommende betyde såre lidt, at de til de derværende [[len]] og [[stamhus]]e bundne fri og ufri jorder, hvis samlede hartkorn - tiendehartkornet altså undtaget, og det forsvinder jo i øvrigt nu ifølge loven af 1903 - kun udgør omkring 4.000 tdr. - d: 2-32-3 % af samtlige jyske [[ejendom]]me - overgår til fri [[ejendom]]; tilbage bliver endda adskillig bunden jord, statsejendomme, embeds- og tjensteboliger (ca. 1.500 tdr. htk.) og muligvis [[kloster]]- og [[hospital]]sgods m. m. Den dag turde komme, da den [[nationaløkonomi]]ske vind blæser fra en anden kant, så at man ønsker at samle, hvad man har splittet. Som bekendt afløstes tiden omkring år 1800, da [[udstykning]]sraseriet gik over alle bredder, da større og mindre gårde så at sige pulveriseredes, 
<ref>For blot at nævne et par eksempler: 1800 blev det tilladt at udstykke Søndervang (60½ td. htk.) i 219 [[parcel]]ler, hvoraf [[hovedparcel]]len blev 12½ td. htk.; 1804 at udstykke Todbøl (26) i 78 parceller, hvoraf to [[hovedparcel]]ler (henholdsvis 5½ og 5); 1805 Kærgårdsholm (67½) i 324 parceller, hvoraf [[hovedparcel]]len blev 12½. Tages de tre gårde samlede, blev der til rest til 617 parceller 118½ td. htk. - At de gamle [[hovedbygning]]er til disse [[herregård]]e er forsvundne, siger sig selv; derved skete der nu ikke så stor en ulykke, men det må jo vel huskes, at det skyldes et rent tilfælde, at det ikke er gået på samme måde med [[Spøttrup]], [[Vorgård]], [[Katholm]] og mange andre. 
</ref>
af en tid, da man igen sammenlagde og oprettede en række større landbrug. Mange af vor tids ''hovedgårde'' - gårde på over 12 tdr. htk. - stammer fra den tid. - Og nu foregår der igen en intensiv [[udstykning]]sproces under [[lovgivning]]ens virksomme understøttelse og opmuntring, omend under iagttagelse af en vis forsigtighed. Kanske kommer igen den dag, da staten anvender store summer på at få oprettet store moderne [[landbrug]] og - [[stamhus]]e.

==Noter==
* Historie/Jyske Samlinger, bind 4., række 3 (1917 - 1919), [[S. Nygaard]]: ''Len og [[stamhus]]e i [[Jylland]]'' [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_4rk_0003-PDF/ho_4rk_0003_75569.pdf] [http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?id=75569]
<references/>

[[Kategori:Len| ]]
[[Kategori:Jylland]]
[[Kategori:Topografi]]