Redigerer Seemgård 1888 Jørgen F. Riis auktion

1888 d. 14. april eftermiddag kl. 3 blev [[auktionsretten]] sat og holdt på [[herredskontoret]] af den [[ordentlige]] [[auktionsforvalter]] og -skriver, med de undertegnede [[vidner]], hvor da foretoges:

: 1<sup><u>ste</u></sup> [[auktion]] over den [[Jørgen F. Riis]] [[tilhørende]] [[ejendom]] '[[Seemgård]]'.

For [[auktionsrekvirent]]en [[Jakob Riis]], mødte [[overretssagfører]] [[Christian Vittussen Ferslev|Ferslev]], som fremlagde: [[auktionsplakat]], 3 [[eksemplarer]] af [[Berlingske Tidende]] № 71, 72 og 73 fra 23., 24. og 26. marts d. år, 3 do. af [[Ribe Stiftstidende]] № 72, 73 og 74 fra 24., 26. og 27. s. [[måned]], [[konditioner]], pantebogsattest, [[vurderingsforretning]], samt aktbeskrivelse af [[udlægsforretning]]en af 9. marts d. år i henhold til hvilke [[dokumenter]] han [[begærede]] [[auktionen]] fremmet.

[[Forpagter]] Møller var mødt og sammen med ham [[sagfører]] Nielsen, der fremlagde ''[[skriftlig]] [[protest]]'' imod, at [[besætningen]] og [[inventaret]] på [[Seemgård]] [[sælges]] på anden måde end at hans [[mandant]]s [[fordring]] på 2.214 kr. fyldestgøres forud.
Komp. fremviste i den [[anledning]] den i det fremlagte ommeldte [[taksationsforretning]] tillige med [[forpagtningskontrakten]] med [[gårdmand]] Riis.
Idet han [[derhos]] måtte oplyse, at kobesætningen, der ved hans [[tiltrædelse]] af [[forpagtningen]] kun talte 17 stk. til en [[værdi]] af 2.320 kr., nu bestod af 24 stk. til [[værdi]] 3.440 kr. af hvilke han i afvigte [[efterår]] ved et [[marked]] i [[Varde]] havde indkøbt 9 stk., som endnu alle findes på [[ejendommens]], mens 1 stk. af den oprindelige [[besætning]] er bortsolgt.
Endvidere måtte komp. oplyse, at [[svinebesætning]]en, der ved [[tiltrædelsen]] af [[forpagtning]]en bestod af 8 stk. ansatte til en efter den [[tid]] temmelig høj [[pris]] af 405 kr., nu var forøget til 26 stk., der i [[betragtning]] af de for tiden dårlige priser dog var ansatte til en [[værdi]] af 791 kr.
Det ville således heraf ses, at den i sin [[tid]] modtagne [[besætning]] var væsentlig forøget, foruden at den på andre punkter var forbedret, og komp. måtte derfor [[hæfte]] [[forpagter]] Møllers [[ret]] efter den nedlagte ''[[protest]]''.

[[Christian Vittussen Ferslev|Ferslev]] [[bemærkede]], at [[udlægshaveren]] og [[auktionsrekvirent]]en [[Jakob Riis]] ifølge sin [[panteobligation]] af 18. læst 19. oktober f. år havde [[pant]] i den til [[auktion]] stillede [[ejendom]] med alt dens [[tilliggende]] og [[tilhørende]], [[besætning]] og [[inventarium]], [[avl]], [[afgrøde]] etc. næstefter et [[beløb]] af 95.459 kr., mens [[forpagtningskontrakten]] med hr. [[A. Th. Møller]] er [[tinglæst]] som [[hæftelse]] på den bortforpagtede [[ejendom]] næstefter 100.000 kr., altså med [[prioritet]] efter [[Jakob Riis]]' [[pantefordring]].
I [[forpagtningskontrakten]] hedder det for øvrigt kun i § 16, at den bliver at [[tinglæse]] på den bortforpagtede [[ejendom]] som [[hæftelse]] dennes [[folio]] i panteregisteret næstefter en [[pantegæld]] af 100.000 kr.’ altså omfatter [[pantet]] end ikke [[besætning]] og [[inventar]].
[[Kontrakten]] er ikke indført i navneregisteret.
Ifølge [[kontraktens]] [[indhold]] er [[forpagtningskontrakten]] forbrudt for [[forpagteren]], bl.a. når denne ikke erlægger forpagtningsafgiften inden udgangen af den juni eller december [[måned]], hvor den forfalder.
[[Afgiften]] er ikke erlagt inden udgangen af dec. [[måned]] 1887, og [[forpagtningen]] altså forbrudt for [[forpagteren]].
Det følger af det gensidigt bebyrdende kontraktforholds [[natur]] og er yderligere til overflod [[udtrykkelig]] udtalt i den omhandlede [[kontrakt]], at når den ene af [[parterne]] [[misligholder]] sine [[forpligtelse]] efter [[kontrakten]], har han forbrudt [[enhver]] [[ret]] efter denne, og [[forpagter]] Møller har altså ingen som helst [[ret]] efter [[forpagtningskontrakten]], men i hvert [[tilfælde]] stifter [[forpagtningskontrakten]] kun [[ret]] og [[pligt]] mellem [[parterne]] efter [[kontrakten]], altså her mellem [[J. F. Riis]] og [[A. Th. Møller]].
Den [[panthaver]], der har [[prioritet]] forud for en anden [[panthaver]], [[afficere]]r selvfølgelig i sin rets nydelse med [[hensyn]] til [[pantefordring]]en, ikke af [[hensyn]] til den [[sekundær]]e [[panthaver]].
[[Udlægshaver]] [[Jakob Riis]] har på [[lovlig]] måde gjort [[udlæg]] i sit [[pant]] og har på [[lovlig]] måde ladet sig dette [[overdrage]] til brugelighed.
Forholdet mellem [[forpagteren]] og [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] er ham [[uvedkommende]].
Har [[forpagteren]] noget [[krav]] på [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]], må han gøre det gældende mod denne, og har han nogen pantesikkerhed for sådant [[krav]], må han holde sig til den [[panteret]] han har, men det er givet at hans [[panteret]] står tilbage for [[Jakob Riis]].
Hvis han ud af [[pantet]] kan [[fordre]] dækning for den af ham opstillede [[fordring]] kan han altså i hvert fald kun få sådan dækning, efter at de bedre prioriterede panthavere derunder [[Jakob Riis]] er fyldestgjorte.
Om [[forpagteren]] forinden [[Jakob Riis]] blev indsat i pantets [[besiddelse]] havde nogen [[retentionsret]] mht. enkelte dele af [[besætningen]] eller [[inventaret]], vedkommer ikke denne [[sag]], men må for øvrigt bestemt benægtes.
Efter at [[forpagter]] ikke længere har [[besiddelsen]] af [[besætning]] og [[inventarium]], er spørgsmålet om [[retentionsret]]ten jo i hvert [[tilfælde]] falden bort, eftersom [[retentionsret]]ten er uadskillelig knyttet til [[besiddelsen]] af de genstande, der skulle retineres.
[[Forpagteren]]s [[krav]] på [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]], om har et sådant, hvad komp. altså benægter, kan således i ingen [[henseende]] [[hindre]] den bedre [[berettigede]] [[prioritetshaver]] i hans [[lovlige]] [[retsforfølgning]] mht. hans [[pant]], og den af [[forpagter]] Møller nedlagte ''[[protest]]'' er således [[fuldstændig]] ubegrundet.
Dette er så meget mere klart, som [[forpagteren]] ved [[forpagtning]]ens [[tiltrædelse]] ikke blev [[ejer]] af [[gårdens]] [[besætning]] og [[inventarium]] og heller ikke senere er blevet det, men kun ved [[kontrakten]] har fået [[eventuel]] [[ret]] til at [[kræve]] [[godtgørelse]] af [[ejeren]], for mulige forbedringer af [[besætningen]] og [[inventaret]] i forpagtningstiden, ligesom han på den anden side i [[tilfælde]] af [[forringelse]] skal tilsvare [[ejeren]] [[erstatning]].
I øvrigt erkender komp. ikke i nogen måde [[rigtigheden]] af erstatningsfordringen, for så vidt dens størrelse angår.
Den skete [[vurdering]] har [[Jakob Riis]] aldeles intet haft med at gøre, og den er ham derfor [[uvedkommende]].
Men komp. skulle dog gentagende hævde, at selvom [[forpagteren]] [[virkelig]] havde [[krav]] på bemeldte [[erstatning]], hvad han altså ifølge indholdet af [[forpagtningskontrakten]] nu ikke har, så var det i hvert fald et krav på [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]], på hvilket denne og ikke [[udlægshaveren]] er [[debitor]], og for hvilket [[forpagteren]], hvis han havde [[sikkerhed]] derfor i [[besætning]] og [[inventarium]], hvad altså heller ikke er tilfældet, først kunne søge dækning efter de bedre prioriterede.
Der indeholder i de fremlagte [[konditioner]] intet, der strider imod [[forpagteren]]s [[ret]], det hedder i [[konditionerne]], at den del af [[købesummen]], der måtte [[overstige]] [[auktionsrekvirent]]en og de tidligere [[prioritetshaver]]es [[tilgodehavende]], skal [[udbetales]] til [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] eller andre rette [[vedkommende]] uden [[ansvar]] for [[udlægshaveren]] eller komp.
Det er en [[selvfølge]], at der med føje kun kunne nedlægges ''[[protest]]'' imod [[auktionen]]s fremme, såfremt der i salgsvilkårene for [[auktionen]] indeholder noget, der strider imod den protesterendes [[ret]].
Men [[forpagter]] Møller har end ikke påstået, at der i de fremlagte [[konditioner]] indeholdes noget imod hans [[ret]] stridende [[bestemmelse]], ja han har end ikke set [[konditionerne]] forinden han nedlagde sin [[protest]], hvilket yderligere i høj grad viser det ubeføjede i denne af [[forpagteren]]s betydelige [[misforståelse]] af sin stilling.
Idet komp. i øvrigt forbeholdt sig [[enhver]] [[indsigelse]] mod det af [[forpagter]] Møller anførte, som han yderligere måtte finde [[anledning]] til, og i det han i videste omfang reserverede [[udlægshaveren]] [[Jakob Riis]]' [[ret]] til at gøre [[ansvar]] gældende mod [[forpagteren]] såvel i [[anledning]] af ethvert tab, som [[forpagteren]] ved sin utidige [[protest]] og auktioneres [[mulig]] derved stedfindende [[forhaling]], som i [[enhver]] anden [[henseende]] således med [[hensyn]] til [[forpagteren]]s udsættelse af [[ejendommen]], fastholdt han sin [[indsigelse]] imod, at [[protesten]] tages til følge.

[[Sagfører]] Nielsen måtte bestemt [[benægte]] at der forelå nogen som helst [[forbrydelse]] af [[forpagtningskontrakten]] fra hans attendants side. [[Gårdmand]] Riis har meddelt [[forpagteren]] [[henstand]] med erlæggelse af den i dec. [[måned]] 1887 forfaldne forpagtningsafgift til en [[tid]], der ligger senere end den [[dag]], hvorpå [[udlægsforretning]]en afholdtes.
Han måtte derfor bestemt hævde, at hans [[mandant]] i henhold til [[lov]] 25. nov. 1831 havde haft fuldstændigt krav på at forblive i [[forpagtningen]] og i [[besiddelsen]] af [[besætning]] og [[inventarium]], indtil han efter [[kontraktens]] [[indhold]] måtte frastå [[forpagtningen]].
Hans [[mandant]] havde altså haft en ubestridelig [[ret]] til ved den [[tid]], da der levnedes ham at komme i [[besiddelse]] af de formueværdier, han havde sat i [[Seemgård]]s [[besætning]].
Havde han ved [[salg]] nedbragt [[besætning]]ens [[værdi]] til samme størrelse, som den havde ved hans [[tiltrædelse]], havde han kun gjort hvad han havde ret til.
Men ved den [[omstændighed]], at han uden noget som helst [[varsel]] skal fravige [[besiddelsen]] af [[gården]] og [[besætningen]], vil man altså foruden at han er blevet berøvet hans næringsvej, gøre sin stilling fordelagtigere ved at [[nægte]] ham [[fyldestgørelse]] for det, der [[virkelig]] tilkommer ham.
At [[forpagteren]] såfremt han var forbleven i [[besiddelse]] af [[forpagtning]]en, ville have haft tilbageholdelsesret for det [[beløb]], der måtte [[tilkomme]] ham som omtalt, måtte anses for ubestrideligt.
At denne hans særligt [[privilegerede]] [[retsstilling]] ved den [[omstændighed]], at han imod lovens lydende, [[lov]] 25/11 1830, udsættes af [[forpagtningen]], skulle bringes ned til at være aldeles betydningsløs, er uantageligt og i højeste sted [[ubillig]]t.
Idet komp. måtte hævde hans førhen nedlagte [[påstand]], [[protesterede]] han imod, at [[modparten]]s [[anbringende]] tages til følge, og indlod (?) dermed [[spørgsmål]]et.

[[Christian Vittussen Ferslev|Ferslev]] [[bemærkede]], at for [[Jakob Riis]]’ [[vedkommende]] kunne der jo kun være [[spørgsmål]] om, hvorvidt han i forfølgelsen af sin [[pantefordring]] er gået udenfor de grænser, som [[loven]] og hans [[panteforskrivning]] sætter for bemeldte [[retsforfølgning]], men at disse grænser skulle være overskredne, er der og kan der heller ikke være [[tale]] om.
[[Jakob Riis]] har holdt sig til sit [[pant]], som omfatter [[gårdens]] [[besætning]] og [[inventarium]].
Dette tilhører [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] og ikke [[forpagteren]], og [[Jakob Riis]]' [[pantefordring]] er prioriteret forud for forpantningen, så at det [[krav]], denne måtte have på [[ejeren]] [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]], for så vidt det overhovedet er pantesikret i [[besætning]]en og [[inventaret]], i hvert [[tilfælde]] må stå tilbage for [[Jakob Riis]]’ [[fordring]].
Hvad der kunne være sket, dersom [[forpagteren]] havde [[protestere]]t imod, at [[Jakob Riis]] var blevet indsat i pantets [[besiddelse]], er det uden [[interesse]] at undersøge, eftersom ingen sådan ''[[protest]]'' er fremsat og heller ikke med [[retsvirkning]] kunne være fremsat.
[[Forpagteren]] var til stede under [[udlægsforretning]]en og indsættelsesforretningen og blev gjort bekendt med [[betydning]]en af det passerede, hvorimod han ingen [[indvending]] fremsatte, hvad ej heller kunne have nyttet noget.
Det benægtes, at [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] har givet [[forpagteren]] [[henstand]] med erlæggelsen af forpagtningsafgiften.
[[Forpagteren]] har gjort gældende overfor [[udlægshaveren]], at der var indrømmet ham sådan [[henstand]] til den 17. marts, men [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] har benægtet sådant overfor [[udlægshaveren]].
[[Jakob Riis]] har gjort [[udlæg]] i sit [[pant]] og taget det i [[besiddelse]].
Han har ikke gjort [[udlæg]] i noget, der ikke hørte til hans [[pant]].
Han [[sælger]] nu sit [[pant]] og ikke andet og navnlig intet [[forpagteren]] [[tilhørende]] og de [[betingelser]] han stiller for [[salget]], er de lovforeskrevne og indeholder intet, der [[præjudicere]]r [[forpagteren]]s [[panteret]], om han måtte have en sådan.
[[Forpagteren]] kan derfor ikke ved sin ''[[protest]]'' standse [[udlægshaveren]]s [[lovlige]] [[retsforfølgning]].
Komp. fastholdt derfor sit tidligere.
[[Sagfører]] Nielsen frafaldt, at det rejste [[spørgsmål]] afgøres ved [[kendelse]] i [[dag]], men forbeholdt sig på sin mandants vegne at fremkomme med den samme [[protest]] ved 2. [[auktion]], som [[nedlagt]] i [[dag]].
Komp havde endvidere på sin [[mandant]]s vegne intet imod, at 1. [[auktion]] fremmedes efter rekvirentens [[begæring]].

[[Auktionen]] blev derefter fremmet, men da ingen lysthavende var mødte, blev den [[straks]] sluttet som forgæves.

[[Auktionsretten]] hævet.
<center style='white-space:pre'>''[[Aug. Gjern]]''</center>
<center style='white-space:pre'>[[Vidner]]   '' Kinch   [[M. C. Pontoppidan]]''</center>


== ==
1888 d. 28. april eftermiddag kl. 3 blev [[auktionsretten]] sat og holdt på [[herredskontoret]] af den [[ordentlige]] [[auktionsdirektør]] med de underskrevne [[vidner]], hvor da foretoges:

: 2<sup><u>den</u></sup> [[auktion]] over den [[Jørgen F. Riis]] [[tilhørende]] [[ejendom]] '[[Seemgård]]'.

For auktionsrekv. mødte [[overretssagfører]] [[Christian Vittussen Ferslev|Ferslev]], som fremlagde de ved 1. [[auktion]] fremlagte [[dokumenter]] og [[begærede]] i henhold hertil [[auktionen]] fremmet.


(resten udeladt her)


== Noter ==
[[Auktionsprotokol]] 1882-1894.

__notoc__
[[kategori:Seemgård]]
[[kategori:Ribe Herreds Auktionsprotokol]]
[[kategori:Auktion]]
[[kategori:Protest]]
@@ Linje 72: / Linje 72: @@
 For auktionsrekv. mødte [[overretssagfører]] [[Christian Vittussen Ferslev|Ferslev]], som fremlagde de ved 1. [[auktion]] fremlagte [[dokumenter]] og [[begærede]] i henhold hertil [[auktionen]] fremmet.
-[[Forpagter]] Møller var mødt og sammen med ham [[sagfører]] Nielsen, der i et og alt henholdt sig til det tidligere anførte og indlod dermed [[spørgsmål]]et om ''[[protesten]]'' til [[rettens]] [[afgørelse]].
-Der blev derefter afsagt følgende '''''[[kendelse]]'''''.
+(resten udeladt her)
-Når den tidligere [[forpagter]] af [[Seemgård]] A. Møller har fremsat ''[[protest]]'' imod, at [[besætning]] og [[inventarium]] på [[Seemgård]] [[sælges]] på anden måde end at hans [[fordring]] på 2.214 kr. hidrørende fra bemeldte [[besætning]]s og [[inventarium]]s værdiforøgelse, fyldestgøres forud, da skønnes denne ''[[protest]]'', der navnlig støttes på den imellem [[forpagter]] [[Møller]] og [[ejeren]] af [[Seemgård]] [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] [[oprettede]] [[forpagtningskontrakt]], ikke kunne tages til følge, eftersom [[udlægshaver]]en og [[auktionsrekvirent]]en [[Jakob Riis]] ifølge sin [[panteobligation]] har [[pant]] i den til [[auktion]] stillede [[ejendom]] med [[besætning]] og [[inventarium]], forud for [[forpagter]] Møller og på [[lovlig]] måde har gjort [[udlæg]] i sit [[pant]], ligesom heller ikke auktionskonditionerne indeholder noget, som kan [[præjudicere]] Møllers [[fordring]], der imidlertid må blive et mellemværende mellem Møller og [[Jørgen F. Riis|J. F. Riis]] og [[auktionsrekvirent]]en [[uvedkommende]].
-<center>Thi [[eragte]]s.</center>
-Den til i [[dag]] berammede 2. [[auktion]] over [[Seemgård]] vil være at fremme på [[grundlag]] af de fremlagte [[betingelser]].
-[[Auktionen]] blev derefter fremmet, men da ingen lysthavende var mødte, blev den sluttet som forgæves.
-[[Auktionsretten]] hævet. ''[[Aug. Gjern]]
-(resten mangler affotografering)
 == Noter ==
@@ Linje 95: / Linje 84: @@
 [[kategori:Auktion]]
 [[kategori:Protest]]
-[[kategori:Kendelse]]