Redigerer Topografi 1864 Roager Sogn

[[Generalstab]]ens Kort 'Raadager Sogn'. Omgivet af [[Seem]], [[Spandet]], [[Vodder]], [[Hviding]] og [[Vester-Vedsted sogn]]e.
[[Kirke]]n midt i [[sogn]]et, 1½ mil syd sydøst for [[Ribe]] og 2¾ mil nord nordvest for [[Løgumkloster]].

[[Areal]]et, ca. 4.464 tdr. land, hvoraf den [[slesvigsk]]e del er ca. 3.798 og den [[kongerigsk]]e 666 tdr. land, er fladt, med lidt [[hede]] i [[sogn]]ets udkanter; [[jordsmon]]net er af lermuldet og sandmuldet [[beskaffenhed]]. I [[sogn]]ets sydlige del findes gode [[eng]]e, hvorigennem løber 2 mindre [[vandløb]], der forenede danner Rejsby-Å.

[[Sogn]]ets [[kongerigsk]]e dels [[hartkorn]] er 29⅞ td. [[ager]] og [[eng]].

'''I [[sogn]]et''':
#I den [[slesvigsk]]e del: af byerne [[Roager]]-[[Kirkeby]], [[kirke]], [[præstegård]], [[skole]], [[kro]], hvori [[Hviding Herred]]s tingstue, 10 [[gård]]e og 7 [[hus]]e, [[Roager]], [[skole]], [[kro]], [[teglværk]], 15 [[gård]]e og 23 [[hus]]e, [[Øster-Åbølling]] 11 [[gård]]e og 13 [[hus]]e, og hele [[Vesterbæk]], 5 [[gård]]e og 8 [[hus]]e; [[gård]]en Stavidskov. Ialt 41 [[gård]]e og 51 [[hus]]e. (Således opgivet 1859, i 1861: 42 [[gård]]e og 56 [[hus]]e.)
#I den [[kongerigsk]]e del: af byerne [[Roager]]-[[Kirkeby]] 1 [[gård]] og 2 [[hus]]e, [[Roager]] 4 [[gård]]e og 5 [[hus]]e og [[Øster-Åbølling]] 1 [[gård]]. Ialt 6 [[gård]]e og 7 [[hus]]e samt 1 [[mølle]] i [[Roager]].

'''[[Indvåner]]e''': 563, hvoraf [[slesvigsk]]e 481 (deraf 3 under [[Løgumkloster Amt]]) og [[kongerigsk]]e 82. [[Jordbrug]] er [[hovederhverv]]et.

[[Sogn]]et hører i [[gejstlig]] [[henseende]] under [[Ribe Stift]], [[Tørning Lens Provsti]].
[[Skole]]- og [[fattigvæsen]] sorterer under [[Haderslev Amt]] og bestyres efter [[slesvigsk]] [[lovgivning]].
[[Præstekald]]ets reguleringssum er 930 rd.

#Den [[slesvigsk]]e del af sognet hører under [[Hviding og Nørre-Rangstrup Herreder]]s [[jurisdiktion]] ([[Toftlund]]), [[Haderslev Vesteramtstue]]distrikt ([[Haderslev]]) og Vesteramts [[Husfoged]]distrikt ([[Toftlund]]), [[Gram]] [[Fysikat]]distrikt ([[Gram]]). Danner amtets 23. [[lægd]] og udgør ét [[sognefoged]]distrikt. Herfra undtages dog en ½-[[gård]] i [[Roager-Kirkeby]], der hører under [[Løgumkloster Amt]], [[fogderi]]et Skærbæk og [[Løgumkloster Amt]]stue, men med [[tingpligtig]]hed under [[Hviding Herred]]; den hører til [[Løgumkloster Amt]]s 28. [[lægd]].
#Den [[kongerigsk]]e del af [[sogn]]et hører under [[Ribe Amt]], [[Ribe Herred]]s [[jurisdiktion]] ([[Ribe]]), [[Ribe Amtstue]]- og nordre [[Læge]]distrikt; 5. [[valgkreds]] hører til [[Ribe Amt]]s 9. [[lægd]] og udgør ét [[sognefoged]]distrikt.

'''[[Kirke]]n''', der var helliget [[St. Andreas]], er bygget af rhinlandsk [[tuf]] i rundbuestil, [[apsis]], fladt loft i skibet, senere tilføjet [[hvælving]] i koret. Smukt [[tårn]] fra [[gotik]]kens periode med spidst tag og 4 gavle, en form, der ofte findes i det [[Tørninglen]]ske.
<ref>
[[Adjunkt]] [[Jacob Helms]] yttrer sin [[afhandling]], ''[[Tuf]]stenskirkerne i Omegnen af [[Ribe]]'': <br> Hvad angår formen for [[tårn]]ene ved vore [[tuf]]stenskirker, da er denne ved alle dem, som ligger nord for [[Kongeåen]], kun lidet mærkelig, eftersom de foroven ende i et almindeligt [[saddeltag]] uden aftrapning eller videre udsmykning, eller endogså have måttet nøjes med et simpelt, temmelig lavt pyramidetag af vellidt tømmerværk, et andet og skønnere udseende frembyde de, når vi kommer syd for [[Kongeåen]].
Formen af de '[[tørninglen]]ske kirketårne' viser tegningen af Roager Kirke; de kunne nemlig med rette kaldes således, da de ligeså hyppigt forekomme i [[Tørning Len]] og nogle steder i de mod syd dertil grænsende nørrejyske [[enklave]]r, som de hertillands er usædvanlige udenfor dette gebet.
Uagtet disse [[tårn]]e så afgjort bære [[gotik]]kens præg, idet de minder om formen af de i denne stil sædvanlige små spidstårne ('fiales'), i hvilke murstiverne foroven løbe ud, forstyrre de dog ingenlunde indtrykket af den egentlige kirkebygnings romanske karakter, men bidrage meget mere deres til, i forbindelse med denne selv, med [[våbenhus]] og [[sakristi]], hvor sådanne endnu findes, at frembringe grupperinger, som ofte er af ikke ringe malerisk virkning.
Det lader sig nu vel næppe bestemt angive, hvad der har foranlediget, at netop denne landsdel har fået kirketårne af denne form, men det fortjener dog opmærksomhed, at [[domkirke]]ns store [[tårn]], indtil dets overdel styrtede ned 1594, havde fire sådanne gavle, som vi ser på disse mindre.
</ref>

Det mellemste af langhusets [[vinduer]] på nordsiden er ganske udfyldt af et glasmaleri, fremstillende en [[biskop]] med staven i den ene hånd og den anden hævet til velsignelse.
Billedet er dannet ved sammensætning af små røde, gule, blå, grønne og brune glasstykker, som er sammenholdte ved [[bly]]indfatninger om de enkelte stykker. Såvel dette som figurens hele udtryk, den lave bispehue o. s. v. i forbindelse med formen af [[bogstav]]erne i det overskrevne navn synes at tyde på en meget høj alder.
Langshen under [[vindue]]ts [[rundbue]]indfatning foroven står nemlig skrevet med såkaldte gotiske majuskler '' 'Scs Willehadus' ''.

[[Sogn]]ets navn, som [[generalstab]]en nu skriver Raadager, skreves tidligere '[[Roager]]', 'Roothager' og 'Raadagger'.

I [[Vesterbæk]] by var i det 16. århundrede en [[gård]] beboet af [[adelig]]e som sådanne nævnes ved midten af det 16. århundrede [[Jens Jul]] og fru Ide.
I første del af det 17. århundrede findes [[gård]]en iblandt [[statholder]] [[Gert Henriksen von Rantzau|Geert Rantzau]]s <ref name=> [//denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Gert_Rantzau] </ref>  [[gods]]er og senere er den gået over i bøndereje.

== Noter ==
[[J. P. Trap]]: ''Statistisk-topografisk [[beskrivelse]] af [[Hertugdømmet Slesvig]]''. (1864) [http://www.h58.dk/Trap_Slesvig/HaderslevVesteramt.pdf]
<references/>

[[kategori:1864]]
[[kategori:1864 Hviding Herred]]
[[kategori:Roager Sogn| ]]
[[kategori:Hviding og Nørre-Rangstrup Herreder]]
[[kategori:Løgumkloster Amts Fogderi Skærbæk]]